2
Figur 2. Visualisering af Nordhavnsvej, set fra vest mod øst. I forgrunden ses tilslutningen til Helsingørmotorvejen, og i baggrunden ses Nordhavn og Øresund.
Figur 3. Vejtværsnit med disponering for 4-sporet vej i terræn.
3
ger et bevaringsværdigt bygningskompleks og broen fra Ryvangs Allé på nordsiden af tunnelen. På sydsiden af tunnelen i samme område ligger Farumbanens tunnellagte nordgående spor. Konstruktion af tunnelen under jernbanen skal udføres således, at den nødvendige afbrydelse af togdriften minimeres. Det er et krav, at enten Kystbanen eller Nordbanen til enhver tid skal være i drift. Tunnelens passage under Strandvejen sker under meget snævre forhold, og der skal blandt andet tages hensyn til beboelsesejendommene umiddelbart nord for tunnelen og Svanemøllebroen umiddelbart syd for tunnelen. Vejen kommer igen op i terræn ved Strandvænget, hvor der etableres mulighed for til- og frakørsel. I første etape (A1) føres trafikken det sidste stykke fra Strandvænget til Nordhavn via det nuværende vejnet. I anden etape (A2) kan Nordhavnsvej forlænges med en sænketunnel under Svanemøllehavnen, hvorved vejen forbindes direkte til Nordhavn. Vejforslag B Også i Vejforslag B starter tunnelen ved Svanemøllens Kaserne, men i dette forslag føres vejen i en boret tunnel direkte til Nordhavn. Da tunnelen skal have et vist jorddække, blandt andet for at minimere sætninger i jordoverfladen, kan den ikke udføres som boret tunnel på hele strækningen. Endestrækningerne skal derfor udføres som en Cut and Cover-tunnel svarende til tunnelen i Vejforslag A, ligesom rampeanlæggene på kasernen og i Nordhavn vil svare til rampeanlæggene i Vejforslag A. Et tværsnit af vejen på den borede tunnelstrækning kan ses i figur 5. Den indre diameter af tunnelrøret er 13,1 meter, og
Vejforslag
Vejlængde i terræn
Vejlængde på ramper
Vejlængde i tunnel2)
Vejlængde i alt
A1
730 m
305 m
615 m
1650 m
A = A1+A2
640 m
320 m
1815 m
B
405 m
275 m
2170 m
1)
430 m udføres som Cut & Cover tunnel.
2)
2775 m 2850 m
1)
Heraf udføres ca. 1740 m som boret tunnel, mens de resterende ca.
Minimumslængder - Der er undersøgt varianter med længere tunnellængder
Tabel 1. Vejlængder for Vejforslag A1, A1+A2 og B. tværsnittet er vist ved en af tværtunnelerne, som udgør flugtvej mellem tunnelrør pr. cirka 250 meter. Tunnelens længdeprofil er planlagt således, at tunnelboremaskinen primært vil arbejde i kalken. Kun ved begyndelsen og afslutningen af tunnelstrækningen, vil tunnelboremaskinen skulle arbejde i grønsand og moræneler. En tunnelboremaskine kan bruges til at udgrave tunneler med cirkulært tværsnit. Tunnelboremaskiner kan – afhængig af udformningen – bore gennem næsten alle typer af klippe- og jordarter. I Danmark kender vi borede tunneler fra blandt andet jernbanetunnelen under Storebælt og Københavns Metro. Gener i anlægsfasen Anlægsfasen for Nordhavnsvej vil medføre gener for naboer, trafikanter og togrejsende. På strækningen fra Helsingørmotorvejen til Svanemøllens Kaserne vil begge vejforslag give gener for trafikanterne, når tilslut-
ningsanlægget ved Helsingørmotorvejen skal bygges, samt for idrætslivet, når dele af boldbanerne ved Ryparken bliver inddraget til byggepladsareal. På tunnelstrækningen vil der derimod være forskel på generne. Her vil Vejforslag A give flere gener end Vejforslag B, idet sidstnævnte føres i en boret tunnel under Nordbanen, Kystbanen, Strandvænget og Svanemøllehavnen. I Vejforslag A vil udgravning og støbning af Cut and Cover-tunnelen påvirke nærområdet med jordtransporter, maskinstøj og støv mv. Inden anlægsarbejdet begynder, skal der desuden omlægges en del større ledningsanlæg i området. Der vil derfor være store gener i området ved Svanemøllens Kaserne, Strandvejen og Strandvænget i anlægsperioden. Ved en senere fortsættelse til Nordhavn (Vejforslag A2) skal vejen passere Svanemøllehavnen og de rekreative arealer med tilsvarende gener til følge. Med hensyn til biltrafikken kan der opTRAFIK & VEJE • 2009 FEBRUAR
33