Kolonihaver Der foreligger ikke en Århus-bog om kolonihavebevægelsen, uagtet at denne har haft en stor betydning for borgerne i Århus. Min familie har i to generationer været med til at præge denne familieaktivitet, og vores viden herom har overlevet i form af familiefotos. Mine oldeforældre og haveforeningen Bien Mine [RN0110, RN0111] oldeforældre havde i begyndelse af 1900-tallet et kolonihavehus i haveforeningen Bien, som lå på arealet mellem Marselisborg Hospital og Skovbrynet ved Friheden. En [RN0107] datter og [RN0102] svigersøn, min farmor og farfar, syntes om idéen og startede i begyndelsen af 1920erne en kolonihave i Pipkvarteret vest for den nuværende Handelshøjskole. Men hvor min oldefars kolonihave måtte vige for kommunens udstykning af jorden til villaer, havde mine bedsteforældre med købet af jorden sikret sig og kunne derfor beslutte allerede efter nogle få år selv at bygge hus i kolonihaven. Mine oldeforældre og bedsteforældre delte dette hus til begyndelsen af 1950erne, hvor huset af uvisse årsager blev udskiftet med en byejendom. Haveforeningerne (kolonihaverne) i Århus Haveforeningerne og havekolonierne er kun med spredte oplysninger beskrevet i de forskellige Århus-bøger. Århus-årbog 1975 har i afsnittet Fra normadeliv til permanente havekolonier nogle få sider herom. Da Århus omkring 1925 havde 76.000 indbyggere, havde kommunen udlagt et grønt bælte af kolonihaver i en bue vest om byen stort set svarende til den nuværende Ringgade. Da denne blev anlagt i begyndelsen af 1930erne blev det også enden på disse havekolonier, for langs med Ringgaden skulle der selvfølgelig bygges boliger. Eftersom kolonihaverne normalt og den dag i dag ligger på lejet og ofte kommunal jord, kan lejemålene opsiges og bliver det ofte begrundet med byudviklingen. Med nogle få undtagelser har dette også været tilfældet for Århus' vedkommende. Kolonihaverne fra slutningen af 1800-tallet havde sine rødder i såkaldte fattighaver, der som navnet antyder, skulle give "uformuende familiefædre lejlighed til selv i deres fritimer, og i særdeleshed ved deres koners og børns 1 af 8 sider
hjælp, at vinde bidrag til deres underhold". De skulle altså supplere sparsomme indkomst (og fattighjælpen) med grøntsager produceret ved egen indsats. Dette formål havde delvist overlevet sig selv, så sidst i 1800-tallet begyndte kredse inden for arbejderbevægelsen at oprette havekolonier, bl. a. på jorden hvor det senere DSBs Centralværksted og nu Jægergården ligger. Da Århus Kommune købte godset Marselisborg i 1896 satte det gang i udstykningen. De mest eftertraktede haver lå lige uden for "Friheden", for her kunne man om aftenen og på søndage høre musikken fra traktørstedet. Ud fra et af familiens foto, ser det ud til, at mine oldeforældres kolonihave lå i nærheden. Haveforeningen Bien Haveforeningen var foreningen for kolonihaverne i området, som vi i dag kalder Stadionkvarteret. Foreningen blev stiftet i 1902 og de sidst kendte lovændringer stammer fra 1920. Som medlem af foreningen kan iflg. § 2 optages enhver mand, som er havelejer på Marselisborgs vestlige Markjorder i 1902 og 1903, fra 1908 kan optages enhver lejer af foreningens jord. Fra 1912 kan også kvinder optages! Fra 1920 kan ingen være lejer eller bruger af foreningens jord uden at være medlem. Min oldeforældre Min oldefar [RN0110] Anders Peter Thørring, født 1866 i Binderup Skole i Himmerland og død 1938 på De gamles hjem i Århus,. arbejdede som maskinsnedker i Århus, var i en årrække medlem af bestyrelsen og formand for Savværksarbejderne og Maskinsnedkernes Fagforening. Min oldemor [RN0111] Kristine Kristensen, født 1868 i Haubro i Himmerland og død 1957 på Bethaniahjemmet i Århus. Deres datter [RN0107] Ane Thørring skriver i sine erindringer nedskrevet i midten af 1970erne, at "Anders var en rar, pæn meget pligtopfyldende mand, afholdt og en rigtig familiefar, han lignede sin mor, var rund af krop, almindelig af højde, som soldat blev han fodtudse, altså af fodfolket. Hans interesser var hjemmet, fagforeningen og deres kolonihave, som lå på det stykke jord mellem Marselisborg Hospital, som var bygget dengang, og hen til Skovbrynet, haveforeningen hed Bien." De fik tre piger: Ane (min farmor), [RN0305] Stinne og [RN0306] Agnes, der som voksne piger inviterede deres tilkomne [RN0102, RN0322, RN0316] 2 af 8 sider
mænd til at besøge forældrene i deres kolonihave ved Skovbrynet. Kolonihaven blev i en årrække samlingssted for forældre, børn, svigerbørn og børnebørn, indtil Bakken afløste denne funktion. Vi ved ikke, hvornår mine oldeforældre lejede jorden i haveforeningen Bien. De ældste billeder er fra sommeren 1915 og det yngste fra sommeren 1923. Billederne fra 1915
På det første billede fra 1915 poserer de alle på nær den ene [RN0322] svigersøn for fotografen med Marselisborg Hospital i baggrunden. På bygningen sidder en flagstang øverst oppe. Ved besigtigelse i 1987 kan man se, at det drejer sig om bygningen, der indeholder afdeling B1 og B2. Facaden indeholder stadig spor efter flagstangens forankring. Hospitalet blev bygget i tiden 1910-1913 (Da det var nyt i Århus, Ole Degn, 1970, side 87). Ud fra billedet fra 1915 med hospitalsbygningen kan man nogenlunde placere haven på et areal, der i dag afgrænses af Jylland Alle, Ellemarksvej, Ordrupvej og Valbyvej på en akse fra krydset Jyllands alle/Marselis Boulevard til krydset Stadion alle/Skovbrynet. Måske har haven ligget tæt på Skovbrynet.
3 af 8 sider
Fra venstre: Min oldefar Anders Peter, svigersønnen [RN0316] Harald K. med sin tilkomne Agnes, oldemor Kristine, datteren Stinne (den kommende ægtemand [RN0322] Harald N. forsøgte sig med at arbejde i Amerika), min farmor Ane og hendes kommende mand [RN0102] Ejnar Vilhelm yderst til højre. Pigen bagerst er kusine Edith fra København. En forstørrelse af billedet afslører, at min farfar mangler lillefingeren på højre hånd. Om den manglende lillefinger fortæller datteren [RN0109] Ninna i 1987: "De er ringforlovet på min fars fødselsdag den 15-09-1914, hvilket står i mors ring. De var lige blevet forlovet, så kommer far på arbejde [han arbejdede også som maskinsnedker], hvor han får hånden i båndsaven, og den går igennem hans lillefinger og støder imod hans forlovelsesring, så han når at trække hånden til sig, ellers var den fortsat, har han fortalt mig, forlovelsesringen redder altså resten af hans fingre, mente han selv." Heraf følger, at billedet må være senere end sommeren 1914. Den manglende lillefinger forfulgte ham resten af hans liv. Han blev altid fotograferet med den højre hånd skjult, og til hans store fortrydelse blev han grundet den manglende finger kasseret til militærtjeneste. Men vi børnebørn syntes det var spændende med en bedstefar med kun en lillefinger.
4 af 8 sider
Det andet billede viser min oldemor i gang ved det udendørs komfur. Den hvide fane er røg fra et rør, der er sat på et komfur, hvor en kedel med vand er sat over til kaffe? Det har åbenbart for mine oldeforældre været vigtigt også at vise, hvilke sysler husmoderen var i gang med, når man var i kolonihaven. Eller var det en ny opfindelse, der skulle vises frem?
5 af 8 sider
Det tredie billede er en typisk opstilling med tydelig understregning af kønsrollerne, hvor oldefar skal angive at hyppe kartofler og oldemor luge ukrudt. Børnebørnene på besøg
6 af 8 sider
Det fjerde billede fra sommeren 1923 viser, at nu er der kommet småfolk til. Døtrenes ægteskab har skænket bedsteforældrene børnebørn. Her poserer en del af den efterhånden store familie foran havehuset med to døtre, to svigersønner og deres tre børn. Flere kom til, og det blev i alt til 6 børnebørn. Kolonihaven på Bakken Fra omkring 1923 køber min farmor og min farfar en jordlod på Lærkevej 16 (senere ændret til Duevej 16) i Pipkvarteret vest for den nuværende Handelshøjskole. I dette kvarter anlægges der formodentlig også en haveforening.
På det femte billede fra sommeren 1924 ser man dels den nyanlagte kolonihave med et lille hus på, og hvor familien i tre generationer er repræsenteret: oldeforældre, to døtre med svigersønner og to børnebørn. Måske er mine oldeforældre på dette tidpunkt ved at opgive deres egen kolonihave for at hjælpe datteren og svigersønnen på vej med deres. I julen 1925 skriver min oldefar til farfars side bl. a. flg.: "Vi takker for dit deilige Brev og vil da gjerne lige sige at jeg troer at det er den sikreste Maade at skaffe sig Bolig paa da du ved at bygge selv uden Tvivl maaske skal tabe mange Penge." Det afslører, at farfar har planer om at bygge hus, hvilket også sker nogle få år efter, hvor villa Bakken på Lærkevej senere Duevej 16 bliver bygget (6. billede). 7 af 8 sider
I stuetagen flytter mine bedsteforældre ind med min far, og på første sal flytter mine oldeforældre ind. Nu har min oldefar formodentlig opsagt sin kolonihave i Bien, nu hvor han havde fået egen have i forbindelse med boligen. Måske har det faldet sammen med, at kommunen udlægger haveforeningen Biens jorder til villabyggeri. Min farfar havde sans for at dyrke haven, hvorfor han modtog KolonihaveForbundets 2. præmie, medens de boede på Bakken. Men også senere hen, da [RN0108] sønnen og [RN0182] svigerdatteren købte sommerhusgrund i Mariendal Havbakker, kom hans talenter for haven dem til gode. Viby J, den 11-07-2006 Torben Aastrup [RN0184] Grøndalsvej 242 8260 Viby J Tlf. 86 283763 Optaget på Århus Kommunes hjemmeside http://aarhuskommune.dk/portal/fotoindsamling/historier/11._juli under den 12-07-2006 Issuu
8 af 8 sider