6 minute read

Ledelsesberetning

Om TVIS

TVIS er et tværkommunalt samarbejde om fjernvarme i Trekantområdet, som dækker kommunerne Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Siden 1986 har et 83 km langt underjordisk net af fjernvarmerør forbundet kommunerne.

TVIS transporterer overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiet, Skærbækværket og affaldsselskabet Energnist til seks lokale fjernvarmeselskaber, som leverer fjernvarmen til institutioner, virksomheder og boliger. TVIS blev stiftet for at udnytte overskudsvarme fra lokal industri som ressource i stedet for at lade den gå til spilde. TVIS’ transmissionsnet distribuerer i dag varme ud til, hvad der svarer til 75.000 husstandes forbrug.

Hoved- og Nøgletal

Hovedtal (mio. kr.)

Nettoomsætning Indeksering af nettoomsætningen (%) Nettoomsætning pr. medarbejder

Bruttoresultat Driftsresultat Finansielle poster Årets resultat Årsregnskabsloven Over-/underdækning Varmeforsyningsloven Balancesum Egenkapital Pengestrømme: Investeringer i materielle anlæg Igangværende arbejder

Solgte enheder (TJ)

2020 2019 2018 2017 2016

606 529 587 402 517 117 102 114 78 100 30 26 29 19 26

132 131 130 -25 -6 35 36 36 -49 -25 -35 -36 -37 -15 0

0 0 0 0 0

9

2 -26 46 41 1.411 1.401 1.481 1.586 1.352 0 0 0 0 0

-13 -7 -8 -9 -10 -45 0 0 0 0

5.968 5.239 5.343 5.064 5.338

Nøgletal

Bruttomargin Overskudsgrad Afkast af investeringer Soliditetsgrad Egenkapitalforrentning

2020 2019 2018 2017 2016

22 25 22 -9 -1 6 7 6 -12 -5

10 10 9 -2 -12

0 0 0 0 0

0 0 0 0 0

Årets resultat er en overdækning på 8,8 mio. kr. mod forventet resultat på 0 kr. 2020 var et varmt år hvilket medfører lavere salg.

Væsentlige aktiviteter

TVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videreudvikling af transmissionssystemet, der består af fremløbs- og returløbsrør, som strækker sig fra Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. 54 pumpe- og vekslerstationer fordeler varmen til borgerne og spids- og reservelastanlæg sikrer, at der i særligt kolde perioder altid vil være varme i stuerne.

TVIS er i tæt samarbejde med fjernvarmeselskaberne og leverandørerne af overskudsvarme for løbende at optimere og styrke den høje forsyningssikkerhed og bevare de lave priser. TVIS er et non-profit selskab, hvilket betyder, at TVIS skal ”hvile i sig selv” og har derfor et samfundstjenstligt formål. TVIS’ eksistensberettigelse ligger i at investere i varme på vegne af alle fire kommuner for at sikre borgerne billig, miljøvenlig og stabil fjernvarme. Der er ikke registreret nogen usædvanlige forhold i 2020.

Som i mange andre virksomheder har Covid19 fyldt meget i 2020, og energisektoren har en særlig samfundsunderstøttende funktion. Hos TVIS har vi taget vores ansvar alvorligt og omstillet hverdagen for at beskytte driften.

Kontrolrummet har fortsat været døgnbemandet og øvrige medarbejdere har som udgangspunkt arbejdet hjemme eller hjemmefra i 2020. TVIS besluttede dog allerede i marts 2020 at fortsætte med det planlagte høje aktivitetsniveau for at kunne medvirke til den grønne omstilling.

Vi er stolte over, at det med en stor medarbejderindsats er lykkedes at fastholde det høje aktivitetsniveau, samtidig med at vi har fastholdt en stabil varmeforsyning igennem hele 2020.

For første gang siden TVIS’ etablering i 1982 er der indgået nye varmeaftaler med tre fjernvarmeselskaber, og ledningsprojekterne har holdt hjulene i gang. Både i den grønne omstilling, men det har også bidraget til at bevare og skabe nye arbejdspladser i en periode, hvor flere dele af samfundet har reduceret aktiviteterne.

Lav flis-pris til TVIS

Skærbækværket har leveret omtrent halvdelen af varmen til TVIS baseret på træflis. Markedet for bæredygtig træflis har været præget af barkbille-angreb på træer i Tyskland, hvilket har betydet, at der har været meget flis tilgængeligt på markedet i 2020.

Det har medført en lavere pris på flis og dermed brændselspris. 2020 var desuden et varmt år, hvilket medførte lavere salg og medvirkede til årets overdækning på 8,8 millioner kroner mod et budgetteret resultat på 0 kr.

Nye vedtægter og varmeproducenter

TVIS’ vedtægter er med virkning fra 1. januar 2020 blevet ændret gennemgribende for første gang siden TVIS blev etableret i 1982. Vedtægterne har hidtil gjort det godt som fundament for stabil, prisbillig og miljøvenlig varmeforsyning til Trekantområdet, men trængte til en revidering. Dels for at modernisere TVIS’ afregningsmodel, og dels så TVIS’ rolle i den grønne omstilling er tydeligere. Varmeforsyningen er en prioriteret del af ejerkommunernes ambitioner for grøn omstilling, hvor især Verdensmål og DK2020 er det fælles sprog i de kommunale klimaplaner.

Fra 1. januar har TVIS også overtaget ansvaret for varmeaftaler og varmeleverancer fra Energnist i Kolding, og på grund af den moderniserede afregningsmodel er der nu i højere grad fælles incitamenter for at investere i fjernvarmens udvikling og den grønne omstilling.

De nye vedtægter har også ændret bestyrelsens sammensætning, da Kolding Kommune har fået en ekstra plads, så vi er gået fra 9 til 10 medlemmer.

Strategisk bestyrelse

Efter en lang periode med fokus på vedtægtsændringer har det været helt naturligt at fokusere mere på den strategiske retning for TVIS. Bestyrelsen har prioriteret sit ansvar, dels som repræsentanter for kommunerne, men også ansvaret for at styrke fordelene ved et koordineret samarbejde på tværs af kommunegrænser.

Derfor arbejder vi målrettet i bestyrelsen med fokus på strategi, lovgivning, muligheder og udfordringer, nye partnerskaber og fokus på udviklingen af fremtidens fjernvarme.

Blandt andet deltog TVIS’ bestyrelse i et bestyrelsesseminar med CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S) og VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S) med fokus på erfaringsudveksling og udvikling af bestyrelsesarbejdet på kort og lang sigt.

Udvidelser og nye projekter

TVIS blev i 2020 bevilget en låneramme på 228 millioner kroner til nye etableringsprojekter, som er godkendt af bestyrelse og kommuner. 160 millioner går til udvidelser af transmissionsnettet til Vamdrup Fjernvarme, Jelling Varmeværk og Bredsten-Balle Kraftvarmeværk. Fossile brændsler bliver erstattet med varme fra TVIS, hvilket reducerer den årlige CO2-udledning med 9.400 ton pr. år i Trekantområdet, og samtidigt kan de nye varmeselskaber sænke varmeprisen.

Tilslutningen af de nye varmeselskaber har også en positiv selskabsøkonomi for de eksisterende fjernvarmeselskaber i TVIS, og derudover har de selvfølgelig en positiv samfundsøkonomi.

Opstart af udvidelsesprojekter har fyldt meget ved TVIS, og nye medarbejdere er kommet til for at understøtte det høje aktivitetsniveau.

I vedligehold har vi igangsat implementeringen af systematisk vedligehold efter en international standard (ISO 55001 – Asset Management). Sigtet er at skabe en struktureret, risikobaseret arbejdsproces for alle aktiviteter indenfor vedligehold, drift og projekter, som er certificeret efter gældende standard.

For at sikre god dokumentation for vores nye anlæg og for at leve op til vores sociale ansvar har vi ansat en ny medarbejder i en flexjob stilling, som opdaterer de tekniske tegninger i forbindelse med udvidelser.

TVIS har ombygget to stationer, så de har kapacitet til udvidelserne og sikrer en bedre forsyning i Kolding. Vi har inddraget den nødvendige ekspertise internt, når kommunikationen mellem stationer og SRO-anlæg (Styring, Regulering og Overvågning) skal etableres og optimeres. En af vores kompetente driftsmestre med mest viden om SRO-systemet understøtter projekt- og vedligeholdsafdelingen med at etablere de nye stationsanlæg, hvilket er en model, vi fortsætter med i 2021. På grund af det øgede anlægsaktivitetsniveau, som blandt andet kræver assistance fra driften, har vi fastansat en tidligere maskinmesterpraktikant, og en nyuddannet maskinmester er ansat i en 1-årig projektstilling.

På vej mod grøn og bæredygtig varme

I 2021 vil TVIS med flere konkrete projekter bistå kommunerne og fjernvarmeselskaberne i at nå deres klimamål. Foruden de nuværende udvidelsesprojekter i Vejle og Kolding, som forventes idriftsat til oktober i 2021, så har Vamdrup Fjernvarme indsendt projektforslag om at konvertere 500 boliger fra naturgas til TVIS-varme. Derudover arbejder vi sammen med Middelfart Fjernvarme om udvidelser til Strib og videre til Røjle og Vejlby. Alt i alt et område med knap 1800 forbrugere.

Med de nye vedtægter har TVIS også fået mulighed for at gå mere aktivt ind i nye partnerskaber og projekter med fokus på grøn og brændselsfri fjernvarme. TVIS er aktiv part i udviklingen af Power-to-X i Trekantområdet. Indledningsvis indgår vi i samarbejdet, HySynergy, hvor Everfuel etablerer et elektrolyse-anlæg ved Shell Raffinaderiet med potentiale på 80 Tj overskudsvarme fra det kommende anlæg. TVIS forventer i 2021 etablere cirka 1 kilometer transmissionsledning til anlægget, så fjernvarmen bliver en integreret del af afkøling på elektrolyse-processerne.

Grøn og bæredygtig varme er kravet fra fremtidens forbrugere og for at opfylde dette, kræves klare mål og en aktiv indsats.

REGNSKAB

This article is from: