15. november
August Krogh Krogh
2017
Portræt af en fødselar August Krogh - en grundsten i Novo Nordisk Fondens historie
2
INDHOLD
Indhold Indledning
3
Fem ting du bør vide om August Krogh
4
Nobelprisen
6
August Krogh, Kapillærernes kortlægger
8
Nobelprisens betydning
10
INDLEDNING
Indledning I 1922 drog professor August Krogh fra Københavns Universitet på forelæsningsturné til universiteterne på USA’s østkyst efter at have modtaget Nobelprisen i fysiologi/ medicin to år tidligere. Undervejs tog den anerkendte danske videnskabsmand, opfordret af sin kone Marie Krogh, en afstikker til Toronto i Canada, hvor det netop var lykkedes forskerne Banting, Best og Macleod at fremstille virksomt insulin. Resultatet af dette møde blev, at August Krogh fik rettighederne til at fremstille insulin i de nordiske lande. Dette kom ikke blot til at ændre hans eget og hustruen Marie Kroghs liv på afgørende vis, men blev startskuddet på en videnskabelig odyssé og et even tyr i dansk erhvervsliv.
1874 15. november bliver August Krogh født i Grenaa
3
4
ET ELLER FEM TINGANDET DU BØRHER VIDE OM AUGUST KROGH
1905 24. marst bliver August Krogh gift med forskeren Marie Krogh, og stik mod datidens tradition forblev de begge erhvervsaktive gennem hele livet.
FEM TING DU BØR VIDE OM AUGUST KROGH
5
Fem ting du bør vide om August Krogh 1. August Krogh var nærmest et naturtalent inden for forskning. Han var stærk i såvel det teoretiske som det eksperimentelle. Og han var endda i stand til at afprøve en laboratorie-opstilling, før den eksisterede. Han kunne simpelthen ligge på ryggen, kigge op i loftet og forestille sig rør, slanger og kolber for sit indre blik. I tankerne kunne han så regulere tykkelser af rør og lignende og præcis vide, hvordan det påvirkede en måling. På den måde var han i stand til at planlægge et eksperiment og det apparatur, der skulle bruges til eksperimentet, så detaljeret, at han ofte kunne afgøre et videnskabeligt spørgsmål med få forsøg.
tigheden af en teori. Og han gjorde meget ud at sikre sig, at det udstyr, han brugte i laboratoriet, var præcist nok til at kunne belyse det problem, han ville undersøge.
3. August Krogh blev gift med forskeren Marie Krogh i 1905, og stik mod datidens tradition forblev de begge erhvervsaktive gennem hele livet. August og Marie delte laboratorier og hjem på lige fod. Især i begyndelsen af deres karrierer, skrev de også videnskabelige artikler sammen baseret på deres fælles arbejde.
2. August Krogh producerede selv meget af sit laboratorieudstyr, ikke mindst i samarbejde med teknikere på laboratoriet. Han var kritisk over for mange andre forskere, der eksperimenterede uden at vide præcist, hvilke spørgsmål deres eksperimenter skulle afgøre. Selv troede Krogh på, at et enkelt veltilrettelagt eksperiment på et omhyggeligt udvalgt forsøgsdyr kunne være afgørende for at forkaste eller påvise rig-
4. August Krogh er kendt for at have haft en rolle i at bringe insulinproduktionen til Danmark - en virksomhed, der siden er vokset til en af Danmarks største, nemlig Novo Nordisk. August Krogh opdagede ikke selv insulin. Han fik i 1922 kontakt til insulinets opdagere i Canada og fik tilladelse til at producere insulin i Skandinavien på licens. Krogh deltog i arbejdet med at udvikle metoder til at rense stoffet op og sikre, at dosis altid blev ens. Men da arbejdet var slut, forlod han det praktiske arbejde med insulin og kastede sig over andre undersøgelser.
5. Krogh fik Nobelprisen i 1920 for opdagelsen af, hvordan blodforsyningen i kroppen reguleres efter behov. Men han gjorde mange andre banebrydende opdagelser i løbet af sit forskerliv. Han var meget alsidig, og han var med til at starte nye forskningsområder flere gange i sit liv. I 1920 modtog August Krogh Nobelprisen. Han modtog prisen for sin opdagelse af den såkaldte kapillærmotoriske reguleringsmekanisme, dvs. for at have opstillet en tilfredsstillende teori for kapillærernes virkemåde i forbindelse med transport rundt i organismen af blodgasser, f.eks. oxygen. Kapillærerne er den del af blodåresystemet, som udgøres af ganske tynde rør, hvorigennem muskler og organer forsynes med næringsstoffer og fritages for affaldsstoffer.
1910 Udgiver sit eksperiment omkring lungerne sammen med Marie Krogh, der viser at hans læremester Christian Bohrs forsøg, ikke er korrekt. Det bliver starten på hans banebrydende forskning.
6
NOBELPRISEN
Nobel 1920 August Krogh modtog i 1920 nobelprisen i medicin for sin forskning, der forklarer tilførslen af ilt til vævet under såvel hvile som arbejde. Læs mere omkring hans forskning på næste side ›
NOBELPRISEN
prisen
7
8
KAPILLÆRERNES KORTLÆGGER
August Krogh, Kapillærernes kortlægger En Nobelpris i Nobels ånd Krogh havde kun arbejdet med kapillærerne som forskningsområde i få år, da han modtog Nobelprisen, og de første resultater var da også først blevet publiceret i 1918 på dansk og i 1919 på engelsk. Hans Nobelpris kan derfor siges at være en tildeling helt i Nobels ånd, idet Nobel i sit testamente lagde vægt på, at Nobelprisen skulle tildeles en forsker, der i det forgangne år, havde gjort den vigtigste opdagelse inden for sit felt. Krogh var således heller ikke indstillet mere end to år af i alt tre personer, før hanblev bedømt prisværdig af Nobelkomiteen i Fysiologi eller Medicin. På grund af det korte tidsrum mellem offentliggørelsen af Kroghs forskningsresultater og pristildelingen var værdien af arbejdet næppe indset af mange fysiologer – endsige at de havde haft tid til at efterprøve dem i laboratoriet. Derfor kom nyheden om Kroghs Nobelpris begrundet med hans kapillærstudier som en overraskelse for den fysiologiske verden, men også for Krogh selv. Han betragtede
nemlig blot de publicerede arbejder som de første synlige resultater af arbejdet inden for et forskningsområde, som han havde tænkt sig at fortsætte med i flere år. Nobelprisen gjorde naturligvis ikke tilskyndelsen til at gøre dette mindre. Arbejdsom forsker og apparatkonstruktør Krogh havde dog mange flere jern i ilden. Hans forskning faldt både inden for almen, human- og zoofysiologi (han var officielt professor i zoofysiologi), og resultaterne var af såvel kvalitativ som kvantitativ karakter. Krogh havde som forsker en udpræget sans for at vælge forskningsområder, der nok var uudforskede, og derfor værd at beskæftige sig med, men alligevel ikke mere utilgængelige, end at der kunne produceres publicerbare resultater inden for en overskuelig tidsramme. Overskueligheden øgedes betragteligt ved, at Krogh desuden var en dygtig eksperimentator og apparatkonstruktør. De byggede apparater gjorde Krogh internationalt kendt, idet han lod flere af dem fremstille i større antal på
1922 August Krogh besøger forskere i Toronto, der netop er lykkedes med at fremstille insulin. August Krogh overdrages retten til at fremstille insulin i Skandinavien. Der er dog én betingelse: Insulinet skal gøres bredt tilgængeligt og overskuddet fra salget af insulin skal gå til videnskabelige og humanitære formål.
instituttets værksted og solgte dem til kolleger over hele verden; hvilket sikrede laboratoriet en pæn biindtægt. Han var, ved hjælp af hvad han selv kaldte visuel kreativitet, i stand til at omsætte fysiologiske problemstillinger til specifikke forsøgsopstillinger eller nye instrumenter, der var i stand til at løse det givne problem. Den visuelle kreativitet gik ud på, at Krogh nåede frem til en løsning for et bestemt problem ved, at han lagde sig på divanen og så op i loftet. Dér formede sig efterhånden et ganske tydeligt billede af den optimale forsøgsopstilling eller et nyt apparats udformning. Billedet Krogh så, var dynamisk som en film, hvor han ikke bare kunne se opbygningen, men også funktionen. Krogh mente i øvrigt, at det enkelte menneskes intellektuelle styrke i al væsentlighed var medfødt, og at miljø kun spillede en ringe rolle i intellektets udvikling. Trods dette synspunkt var Krogh dog den første akademiker i sin familie.
KAPILLÆRERNES KORTLÆGGER
FORSTÅ KAPILLÆRERNES FUNKTION Mellem de fineste dele af arterierne og venerne i en organisme findes et net af yderst tynde hårrør, de såkaldte kapillærer. De blev første gang beskrevet i 1600-tallet, men detvar først med Kroghs forskning i 1910’erne, at man forstod, hvordan kapillærsystemet egentlig fungerer og er i stand til at forsyne alt væv i organismen med den nødvendige mængde ilt og andre stoffer. Hver kapillær er mindre end en millimeter lang i gennemsnit, men antallet er svimlende. F.eks. kan et voksent menneskes kapillærer, hvis de bliver lagt i forlængelse af hinanden, nå mere end to gange rundt om Ækvator. Figuren viser et skematisk snit af en muskel, hvor man ser kapillærerne i tværsnit. De lukkede ringe symboliserer lukkede kapillærer, ikke-udfyldte ringe viser åbne, dvs. kapillærer hvorigennem der kan transporteres stof ud til musklen.
Krogh var i stand til at påvise, at en del af hårkarrene er lukkede, når behovet for f.eks. ilt ikke er så stort i muskelvævet (når organismen eksempelvis er i hvile). Antallet af åbne kapillærer stiger med behovet for ilt, sådan at alle vil være åbne og i funktion, når organismen er udsat for en belastning som hårdt fysisk arbejde. I hvile, påviste Krogh, skiftes kapillærerne til at være åbne, så alle dele af vævet får dækket sine behov for ilt og andre stoffer.
1920
9
10
NOBELPRISENS BETYDNING
Nobelprisens betydning Da Krogh modtog Nobelprisen var han en veletableret forsker. Han var 45 år og havde væretansat ved Københavns Universitet i tolv år. Krogh var som Niels Bohr ikke interesseret i at udnytte prestigen til at skaffe sig en stilling ved et førende universitet i udlandet. Kroghfamilien er nemlig et tidligt eksempel på et ægteskab med to karrierer at tage hensyn til. Hans hustru Marie Krogh var dr.med. og var i perioder
privatpraktiserende læge. Hun var også August Kroghs foretrukne videnskabelige sparringspartner, og de foretog en del forskning sammen. Men udnyttede Krogh ikke den nye værdighed karrieremæssigt, så faldt den økonomiske præmie, som Nobelpengene blev kaldt i datidens aviser, på et tørt sted. Ganske som i vore dage var de offentligt ansatte tidligt i århundredet heller ikke for godt lønnede, og universitetsforskerne klagede, efter administrationens
mening i tide og utide, over for små bevillinger. Krogh-familien købte sig ganske vist et sommerhus for en del af pengene, men ellers blev de løbende brugt til laboratoriets drift og til nye forsøgsrækker. Et illustrativt eksempel på den økonomiske situation for en dansk professor i første halvdel af det tyvende århundrede er, at da Krogh efter Anden Verdenskrig som pensionist ville til USA, måtte han finansiere rejsen ved at indlægge en forelæsningsturné i landet. Selv som Nobelpristager var hans privatøkonomi ikke til så store udgifter. Videnskabsmand med samfundssind August Krogh var, og ville sikkert også uden en Nobelpris have været, en central person i det internationale fysiologiske samfund. Han var en del af forskningsfronten fra 1906 og stort set til sin død i 1949. Efter den aldersbestemte pensionering i 1945 opbyggede han et privat laboratorium, hvorfra der udgik flere artikler. Krogh er blandt de mere kendte danske Nobelpristagere, kun overgået af Niels Bohr, som den dag i dag er såvel nationalt som internationalt kendt. Krogh var videnskabsmand med stort V, men ikke i et elfenbenstårn. Han havde et stort samfundsengagement og yndede at kunne bruge sin viden til at løse samfundsrelaterede spørgsmål, såsom brændsels-økonomisk boligopvarmning, fysiologisk test af piloter og bekæmpelse af vandregræshopper.
1923 August Krogh, diabeteslægen H. C. Hagedorn og apotekeren August Kongsted indgår en aftale om udvikling, produktion og salg af insulin, som bliver grundlaget for den selvejende institution Nordisk Insulinlaboratorium samt Nordisk Insulinfond. Den første danske insulin fremstilles samme år i kælderen i Hagedorns villa.
NOBELPRISENS ET ELLER BETYDNING ANDET HER
“Fysiolog og nobelprismodtager August Krogh formåede at skabe et internationalt forskningsmiljø omkring sig. Hans forskning er stadig relevant i dag.” 1943
1949
Marie Krogh dør af kræft
August Krogh dør d. 13. september 1949
11
Novo Nordisk Fonden Tuborg Havnevej 19 2900 Hellerup Danmark
T 3527 6600 E nnfond@novo.dk W novonordiskfonden.dk