1 minute read

Igen i år tilbyder Viborg Kommune skolebørn et bredt udvalg af aktiviteter i skolernes efterårsferie.

Kender du Gammelfar?

Det gør de de fleste børn, fra Youtube, hvor han laver parodier på kendte sange med videoer lavet i computerspillet Minecraft. Af de mest kendte sange er bl.a. Det Var Min Ko, Fedt at være en NOOB, og Stormen Kommer.

Advertisement

Til en Gammelfar koncert spilles minecraft-sange og han får børnene til at synge med. Som baggrund vises Minecraft-videoerne til sangene og i løbet af koncerten kommer der gæster på skærmen, som optræder sammen Gammelfar på scenen.

Regnbuebillen Teater med Faster Cool

Billen Billy er ikke som de andre biller. Han kan ikke holde sin plads i rækken, og han glemmer at svare når der er navneopråb ... For verden er så forunderlig og spændende. En regnbue viser sig på himlen, og Billys familie er for længst marcheret væk fra stedet hvor Billy stoppede op, da den fortoner sig i horisonten.

Således begynder en sanselig rejse med farverne som kompas i et eventyrligt univers med syngende snegle og mælkebøtter med bøtte-kløe. Vi følger billens rejse i begejstring for farver. I mødet med den farverige verden får den selv kulør og bliver til en regnbuebille.

Kongen af Osteriget

Kong Gulerod hersker over sit osterige, han elsker ost, men det gør mus også, så dem er der mange af i kong Gulerods rige. Dronning Ingefær er skrækslagen og kongen er i vildrede. Hvordan løses problemet? – Katte, en masse katte og musene forsvinder. Men hvad så – når der er for mange katte? Det oplagte svar er Hunde, men hvad så når ...? Hvad gør man når løsningen går hen og bliver et nyt problem? En opvisning i hvordan hurtige løsninger kan gå hen og blive til langsigtede udfordringer.

Dette er oprindeligt en gammel arabisk fortælling, her fortalt i en munter leg med publikum, som får lov til at spille folket. I løbet af forestillingen kommer vi rundt om temaerne: Enerådighed kontra fælles styring, hurtige løsninger kontra de mere langsommelige, egoisme kontra generøsitet, kaos kontra orden - og til sidst, men ikke mindst: Ensomhed kontra fællesskab.

This article is from: