
1 minute read
FODBOLD FEST I VIBORG
Når Danmark møder Tyskland, Wales og Island
Publikum kan glæde sig til store oplevelser med topfodbold fra øverste hylde, når Danmark i Nations League-turneringen møder de stærkeste landshold i Europa på Viborg Stadion.
Advertisement
For første gang nogensinde afvikler UEFA i efteråret 2023 Nations League for kvindelandshold, og Danmarks kampe spilles på hjemmebanen i Viborg. Danmark er landet i en spændende pulje med Tyskland, Wales og Island - og hjemmekampene spilles 22. september, hvor Danmark møder Tyskland, 31. oktober mod Wales og 5. december hvor Danmark møder Island.
Landsholdsanfører Pernille Harder ser frem til de spændende kampe, hvor der både er OL-billetter og bedre seedning til EM-kvalifikationen på spil.
Vinder Danmarks sin gruppe, kvalificerer de sig til Nations League Finals i februar 2024, hvor der både spilles om to europæiske OL-pladser og selvfølgelig Nations League-trofæet.
Slutter Kvindelandsholdet i top 2 i gruppen, er holdet sikret at være i Liga A i EM-kvalifikationen og har dermed bedre chancer for at kvalificere sig til EM-slutrunden i Schweiz i 2025.
Kampprogrammet for Nations League-gruppespillet offentliggøres på DBU og Kvindelandsholdets kanaler, så snart det er fastlagt, hvilket forventes at være onsdag eftermiddag eller aften. De seks kampe spilles over tre landsholdsterminer fra september til starten af december.
Vi glæder os til det nye Nations League, hvor vi skal spille mod Europas stærkeste landshold – og så er det samtidig kampe, hvor vi spiller for kvalifikation til OL og
EM. Lodtrækningen er naturligvis svær, da vi er i den bedste liga, men det bliver spændende at møde gode nationer som Tyskland og Island. Vi kan ikke vente til at spille Nations League og mærke opbakningen fra de danske fans.
Pernille Harder




En inspirerende verden af animationer
