Fodbold
Foto: Morten Søding Sørensen Bane 1 på Fredensvang må ikke betrædes
Af Morten Søding Sørensen
således følge med i de danske kampe. Sådan fik han sit ugentlige AGF-fix under opholdet i Luxemburg.
London kalder Steffens mangeårige udenlandseventyr sluttede med 3 år i London. Her kunne han mødes med spillere, han havde set vokse op i AGF, og som nu var professionelle i England. Blandt andre Marc Rieper tog ham med i Players’ Lounge. I sin tid i London fik han yderligere en fritidsbeskæftigelse som journalist for Tipsbladet. Steffen stod for at holde de hjemlige tippere opdateret med diverse nyheder om skadede spillere og lignende.
Sønnen vender hjem I 1997 vendte Steffen hjem til et job som journalist på Horsens Folkeblad og senere Jyllandsposten. Tilmed kunne han genoptage sin ’karriere’ i AGF. Han kom i bestyrelsen og var kort tid efter ungdomsformand, inden han i 2004 blev formand for AGF’s fodboldafdeling. Lynhurtigt efter sin hjemkomst var Steffen tilbage i en situation, hvor han brugte uforholdsmæssigt megen tid på foreningslivet i AGF. Når man spørger ham, hvor mange timers arbejde det bliver til om ugen, har han svært ved at besvare det, ”men jeg kan da fortælle, at jeg lige er kommet hjem fra en uges ferie fra mit nuværende job i Spar Nord Bank, hvor jeg har haft telefonen slukket, og da jeg kom hjem lå der 28 beskeder på telefonsvareren og 180 mails. Alle relateret til AGF,” forklarer Steffen.
Største bedrifter På spørgsmålet om, hvad han anser som sin største bedrift som fodboldfor-
mand, fremhæver han tre tiltag, som han har været med til at føre igennem. Dels var man i 1996 de første til at få lavet en 10.-klasses fodboldlinje i samarbejde med Rundhøjskolen, så unge talenter i dag kan kombinere skolegang med fodboldtræning på højeste niveau. Dels var man tidligt ude med at få lavet en fodboldtalentskole i samarbejde med 50-60 klubber i Østjylland. Netop fordi fodboldafdelingen i AGF var så tidligt ude med dette, er der i dag 25.000 potentielle ungdomstalenter, og Århus Elite varetager i dag selv dette arbejde. Sidst men ikke mindst er Steffen stolt af, at man for få år siden fik anlagt de eftertragtede kunstgræsbaner i Fredensvang. Vel at mærke i et år, hvor fritidsforvaltningen i Århus Kommune skulle spare 70 mio. kroner, formåede han i samarbejde med Hans Petersen, der havde en fortid i DBU, og Klaus Goeg fra Århus Idrætshøjskole, at få rejst midler til, at der skulle anlægges en 6 mio. kroners kunstgræsbane i Vejlby Risskov såvel som på Fredensvang. Det var Århus Fodboldforums ca. 35 klubber, der skulle blive enige om dette, så det var en politisk bedrift at dimensioner.
En gave fra AGF Undertegnede kigger i slutningen af interviewet ned på mit papir med spørgsmål. Jeg mangler bare at spørge Steffen, hvor længe han vil fortsætte med at arbejde så hårdt for AGF. Men det spørgsmål gider jeg ikke stille. Jeg kender svaret. I stedet spørger jeg, hvad AGF har givet ham, når nu han har ofret så meget. Han svarer hurtigt ’min omgangskreds’. Og den gave er vel egentlig større, end man lige aner. For det er vel den omgangskreds, som er skyld i, at han føler sig som en 17årig, der snart fylder 50. Sådan en gave er vi mange, der godt kunne ønske os.
Far og søn Steffens far, Jørgen Olesen, var kendt for sin ukuelige fightervilje og sit vinderinstinkt på fodboldbanen. ”Han kunne alt det, som jeg ikke kunne rent fodboldmæssigt,” fortæller Steffen. Men det ville være forkert at sige, at Steffen ikke har arvet netop disse egenskaber. Han praktiserer dem blot på den anden side af fodboldbanens kridtstreger på Fredensvang. Foto: Jens Bundgaard BLADET April 2012
9