__MAIN_TEXT__

Page 1

Weekendavisen

# 39 27. september 2013 Ansvarshavende chefredaktør Anne Knudsen Redaktionschef og samfundsredaktør Lili Ochsner loc@weekendavisen.dk Udlandsredaktør Ole Nyeng ony@weekendavisen.dk Kulturredaktør Joakim Jakobsen jja@weekendavisen.dk Debatredaktør Pernille Bramming opinion@weekendavisen.dk Litteraturredaktør Anna Libak anl@weekendavisen.dk Videnskabsredaktør Tine Eiby ideer@weekendavisen.dk Faktiskredaktør Vibe Termansen vibe@weekendavisen.dk Faktisk er i denne uge redigeret af Cecilie Cronwald cech@weekendavisen.dk Udgivet af Weekendavisen A/S Pilestræde 34, 1147 København K. Telefon 33 75 25 33 Telefax 33 75 20 50 e-mail bwa@weekendavisen.dk www.weekendavisen.dk Abonnement 33 75 36 33 Tryk Berlingske Avistryk Annoncesalg Front Media Høgevej 5 D, 3400 Hillerød Telefon 48 22 44 50 Telefax 48 24 43 47 e-mail weekendavisen@frontmedia.dk

Hedonisme. Tel Aviv adskiller sig voldsomt fra omgivelserne ved et frisind, der efter mellemøstlig målestok er uhørt. Men hvad det arabiske mindretal angår, er mistroen den samme.

Mellemøstens Berlin Hun nævner den zionistiske tænker Theodor Herzl, der ved siden af sin lille bog om den jødiske stat skrev en stor, visionær roman med titlen Altneuland. Her beskrev han det sekulære og liberale samfund, han så som idealet, og da bogen kort efter kom i hebraisk oversættelse, hed den Tel Aviv. Titlen blev en direkte inspirationskilde, da de første jødiske udflyttere fra det gamle Jaffa i 1909 skulle finde et navn til deres nye by. »Her i byen udlever vi den sekularisme, som Herzl forestillede sig,« fastslår hun.

Af Hans Henrik Fafner

T

EL AVIV – Der er ikke ét ledigt bord på Gyngehesten. Sus Etz, som den hedder på hebraisk, er blandt de hippe cafeer på Sheinkin – en af de gader, hvor det unge Tel Aviv mødes. Og selv om det er en ganske almindelig tirsdag eftermiddag, er her masser af mennesker, som tilsyneladende har god tid til at drikke caffe latte. Det ville være forkert at kalde stedet raffineret. Kvarteret er nedslidt, og gaden er en pudsig blanding af cafeer, små steder, der sælger alternativt designertøj, og så en værktøjshandel og et apotek, der ikke ser ud til at have ændret sig nævneværdigt siden en gang i 60erne. Men stilblandingen er typisk for det Tel Aviv, der på én gang er tilbagelænet og hviler i sig selv, og samtidig vildt og farverigt. I det konservative Jerusalem, kun 60 kilometer herfra, kalder man nabobyen hedonistisk. »Højesteret har krævet, at bystyret lukker minimarkederne om lørdagen,« siger en ung kvinde, der præsenterer sig som Shira. Hun sidder med et par veninder ved et af cafébordene, hvor dagens varme samtaleemne er lukkeloven. Tilsyneladende en marginal sag, så det kræver lidt forklaring: Israelsk lovgivning kræver, at forretningerne respekterer de jødiske helligdage, herunder sabbatten. Men i årevis har to store kæder set stort på loven, for minimarkedernes omsætning har nemt kunnet bære de bøder, kommunens inspektører troligt udskriver hver lørdag. Uofficielt hedder det sig, at bystyret er tilfreds med denne status quo, der skæpper et par ekstra millioner i bødekassen. Men sagens kerne er snarere, at kommunalpolitikerne frygter borgernes vrede, hvis de piller ved minimarkederne. »Det er jo en menneskeret at købe ind, når man har fri,« fnyser Shira. Men hun skynder sig at præcisere, at det først og fremmest er en protest. Hun kunne nok overkomme sine indkøb på ugens hverdage, men ved at købe mælk og cigaretter om lørdagen viser hun den opposition mod den religiøse indflydelse, som er en del af byens sjæl. »Sådan har Tel Aviv altid været,« siger Yael Dayan. Hun er datter af krigshelten og politikeren Moshe Dayan (ham med klappen for det ene øje), og har været politiker det meste af livet. Lige nu er hun viceborgmester i byen. »Naturligvis skal vi overholde loven,« siger politikeren i hende, og så kommer resten: »Men det kommer til at tage tid at gennemføre kravet fra højesteret. For alt det her stikker meget dybere.«

Altneuland Men hvorfor stikker Tel Aviv med sin ekstreme liberalisme i den grad ud i en verden, der ellers er kendt for konflikt, tung ideologi og ekstrem religiøsitet? Hvordan er kløften mellem hedonistiske Tel Aviv og det ultraortodokse Jerusalem opstået? Yael Dayan griber tilbage i historien: »Tel Aviv havde en af sine store vækstperioder i 30rne,« forklarer hun. »På det tidspunkt ankom mange tysktalende jøder på flugt fra nazismen. De var ikke socialister og interesserede sig ikke for kibbutzernes kollektivisme. De ville omplante cafékulturen fra Wien til Palæstina, og det gjorde de. Tel Aviv blev landets kulturelle hovedstad med nationalteateret, operaen, litterære saloner og fritænkere. Det er det, som gør sig gældende i dag.« Hun husker optimismen i 1967, da Israel mod alle odds havde overlevet Seksdages-krigen i juni. Som hun ser det, var der på det tidspunkt ingen stor forskel på Tel Aviv og Jerusalem. Den samme, relativt liberale indstilling var fremherskende alle vegne. Der var ikke mange, som forstod, hvilke dramatiske konsekvenser det ville få, at Israel nu var blevet en besættelsesmagt, for der

Lev og lad leve er mottoet i Tel Aviv, på stranden og til den årlige Gay Pride Parade. FOTOs: ROLAND WEIHRAUCH og GIL COHEN/REUTERS OG SCANPIX

var en fremherskende tro på, at åbenheden kunne føre til en fredsaftale med de arabiske naboer. Historien viste, at det ikke kunne lade sig gøre. Og den fortsatte besættelse og de skuffede fredshåb har gennem årene fået flere og flere mennesker til at søge et ståsted i religionen. »Det har skabt en anden atmosfære i Jerusalem,

jorn<<<picasso

Foto | Photo: Peter Schibli, Basel © Succession Picasso/billedkunst.dk 2013

LAYOUT: ANDREAS PERETTI

Lev og lad leve »Tel Aviv er ikke så meget en protest, som den er en reaktion,« mener Mike Hammer. Han er talsmand for HaAguda, den israelske bevægelse for bøsser og lesbiske. Vi mødes i bevægelsens kulturhus, som ligger i kanten af en kommunal park. Regnbueflaget vajer foran bygningen, og ingen synes at tage notits. »Men vi har været igennem nogle store slagsmål for at nå hertil,« bemærker han. Mike Hammer tilbragte sin barndom i en af gaderne i Sheinkin-kvarteret. Familien var sekulær, kørte bil på sabbatten og spiste brød i den jødiske påske, hvor religionen ellers påbyder, at man holder sig til usyret brød. De havde ortodokse naboer, og lige på den anden side af gaden lå en ultraortodoks synagoge. »Men alle respekterede hinanden. Ingen sagde noget til vores levevis. Der var en atmosfære af ’lev og lad leve’ i hele landet,« fortæller han. »Men det har ændret sig radikalt i dag, hvilket har gjort Tel Aviv til en bastion for sekularismen.« En af Tel Avivs ultraortodokse synagoger ligger på selve Sheinkin, skråt over for Gyngehesten. Her møder vi Yoel, en ung hjælperabbiner. »Vi prøver at respektere hinanden, og som regel går det,« forklarer han. »Vi har lavet en aftale med gadens cafeer, som er gået med til at skrue ned for musikken i gudstjenestetiden.« Det er en kendt sag, at den ultraortodokse befolkning i Tel Aviv bliver mindre. Navnlig den unge generation bevæger sig mod en stadig mere stringent levevis, og det er ikke så nemt at forene med hele atmosfæren i byen. De forlader Tel Aviv og bosætter sig i Jerusalem, men dette er Yoel ikke meget for at kommentere. Det kommer dog alligevel lidt af sig selv, da to unge kvinder i en hed omfavnelse sidder på en bænk lige uden for synagogen. »Vi er alle forskellige,« sukker Yoel. »Men den slags så man ikke så meget af før i tiden.«

en form for fascistisk nationalisme,« siger Yael Dayan ligeud. »De hellige steder ligger i Jerusalem, og konflikten og besættelsen ligger lige uden for bygrænsen. Tel Aviv har derimod holdt fast på sine klassiske idealer, rendyrket dem, og det har været med til at skabe den voldsomme polarisering, vi ser i dag.«

Rejsemål for bøsser Mike Hammer var med, da HaAguda for 14 år siden arrangerede den første gay pride-parade i Tel Aviv. Det var et beskedent arrangement, der mødte stor modstand i bystyret. Men gennem årene har stemningen vendt, og den årlige parade er i dag blandt Israels ubetinget største offentlige arrangementer. Den har også bidraget til Tel Avivs omdømme som frisindets by. I dag er Tel Aviv globalt set den foretrukne rejsedestination for bøsser og lesbiske. »Det er noget, vi har været med til at skabe,« forklarer Mike Hammer. »I begyndelsen var turistministeriet helt uforstående, og bystyret så slet ikke det økonomiske potentiale i den form for turisme.« Han blev faktisk mødt med homofobiske bemærkninger fra visse politikere, men de blev omgående straffet af vælgerne. Der er ikke plads til bøsseforskrækkelse i Tel Aviv. »Det er vigtigt at forstå, at det ikke bare drejer sig om en lille flok aktivister som mig,« siger han. »Der er virkelig en folkestemning i byen, og det er ikke, fordi folk har lyst til at provokere. De reagerer bare mod den religiøse indflydelse.« Det er meget betegnende, at premierminister Benyamin Netanyahus konservative Likud-parti kun sidder på to af de 30 pladser i Tel Avivs byråd, mens venstrefløjspartiet Meretz, der landspolitisk er marginalt, har tre gange så stor

Alkoholbehandling på Sjælland Diskret og professionel behandling på Orelund Gods

repræsentation. Det er nok heller ikke nogen tilfældighed, at de sociale protester i sommeren 2011 opstod i Tel Aviv og kun i meget begrænset omfang nåede til Jerusalem. Og når venstrefløjen holder fredsdemonstrationer, foregår det næsten per tradition på Rabin-pladsen i Tel Aviv, mens højrefløjen demonstrerer på Zion-pladsen i Jerusalem. »Modsætningsforholdet bliver tydeligere og tydeligere,« fortsætter Mike Hammer. »Vi er endt i en situation, hvor næsten enhver handling er en krigserklæring.« Også han er optaget af debatten om minimarkederne og lukkeloven. Som en principsag lægger han hovedparten af sine indkøb hos Tiv Taam, en butikskæde, der nok er dyrere end andre. Men han lægger vægt på, at butikken sælger svinekød og i øvrigt blæser på de jødiske kosherregler. »For mig er det blevet en politisk handling at købe ind, og sådan tror jeg, mange her i byen har det.«

Frihed for nogle »Vi er ligesom Berlin – bare en lille smule mere,« sagde Shira ved cafébordet tidligere på dagen. Den sætning hører man tit i byen. Folk på stedet kan godt lide at sammenligne sig selv med den frisindede tyske hovedstad. Og det er netop bemærkninger som denne, der får stemmer i andre dele af landet til at kritisere Tel Aviv for at leve ude af takt med virkeligheden. »Folk i Tel Aviv har nok i sig selv,« forklarer den ultraortodokse kommentator og aktivist Jonathan Rosemblum, der bor i Jerusalem. »Tel Aviv er et Sodoma. Byen har ingen respekt for jødisk tradition, men lever i sin egen syndige boble. Vi lever ikke i Europa, men i Mellemøsten.« Yael Dayan, derimod, beskriver Tel Aviv som en produktiv by med landets bedste skatteborgere. De kræver livskvalitet, og det får de. Hun understreger, at Tel Aviv har landets suverænt længste net af cykelstier. Men hun medgiver også, at den liberale stemning i byen tiltrækker problemer. De afrikanske asylansøgere slår sig ned i de nedslidte arbejderkvarterer i byens sydlige dele, hvor narkomisbrug og prostitution florerer. Og hvad med det arabiske mindretal? Det gamle Jaffa er en del af Tel Avivs kommune, der således har en arabisk mindretalsbefolkning. Her møder frisindet måske sine grænser. »Man skulle tro, at det åbne og liberale Tel Aviv også så progressivt på sameksistensen med araberne, men det er ikke tilfældet,« siger Rawan Bisharat. Hun arbejder for en organisation, som søger at forbedre det jødisk-arabiske forhold inden for bygrænsen. Hun har kontor i Ajami, den fattige del af Jaffa, og herfra forekommer den mentale afstand til Sheinkin at være enorm. Hun forklarer, at den typiske kontakt til Tel Aviv består i endagsturister, samt at de gamle huse i Ajami bliver opkøbt og ombygget til luksusboliger, som den lokale arabiske befolkning på ingen måde har råd til at bo i. »Tel Aviv er et jødisk anliggende,« slutter hun. »Der er kun frihed for nogle. Hvad angår forholdet til os, adskiller folk fra Tel Aviv sig ikke så meget fra resten af Israel.« Det kunne derfor være nærliggende at konkludere, at Tel Aviv bare er en flok navlebeskuende egoister. »Sådan er det ikke helt,« lyder det fra Yael Dayan. »Jeg så gerne, at forholdet til byens arabiske befolkning blev bedre, og jeg arbejder for det. Men folk her er skam klar over, at Israels regionale situation er kompliceret, og det har ført til den mistro over for araberne, som man også ser andre steder i landet. Det, vi ser her, er, at folk forsøger at finde en vis form for normalitet, at leve en slags europæisk tilværelse, midt i alt det anormale. Det er dybest set det, sagen om lukkeloven handler om.«

Jægersborg Allé 25 · 2920 Charlottenlund tlf. 39 63 35 92 · www.alleoptik.dk

Få en helt ny synskvalitet med ZEISS i.Scription® brilleglas.

– en del af Behandlingscenter Tjele. Mere end 20 års erfaring med afhængighed. Vi har hjulpet tusinder til et bedre liv uden alkohol og /eller medicin.

7. sept. - 8. dec. 2013 Orelund Gods, Sjælland

www. tjele.com/orelund

Bedre syn om natten og i skumring

Smukkere og mere brillante farver

Op til 30% bedre opfattelse af kontraster

Klarere, skarpere og mere afslappet syn

Døgntelefon 70 20 40 80 KORREKTUR: FLEMMING GERTZ

Profile for Thomas Tiedje

Viewpdftop  

Viewpdftop  

Advertisement