Issuu on Google+

Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport  2011-­‐2012    

1


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

2


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2011-2012 i Ikast-Brande Kommune

6

1. Indledning 6 2. Fakta om skolevæsenet

8

3. Ikast-Brande Kommunes vision 2016 samt Børne- og ungepolitikken.

10

4. Anonymitet 11 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 11 6. Baggrund for kvalitet i undervisningen og vurdering af skolernes faglige niveau 7. Ansvar og opgaver 8. Tidsplan

11

12

14

9. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

15

10. Forudsætninger for talmaterialet

15

11. Rammebetingelse – undervisningsdel

16

11.1 Elevtal i skoleåret 2011-2012 i Ikast-Brande Kommune pr. 5. september 2011

17

11.2 Klassetal i skoleåret 2011-2012i Ikast-Brande Kommune 19 pr. 5. september 2011

19

11.3 Antal elever pr. klasse pr. 5. september 2011 11.4 Undervisning i dansk som andetsprog

21

23

11.6 Specialpædagogisk bistand – eksterne og kommunale tilbud samt oplysninger og om klager 11.6.1 Specialundervisning – visiterede elever ved starten af skoleåret 2012-2013. 29

26

11.7 Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i almenklasser, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i specialklasser og ved enkeltintegrerede elever, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i modtageklasser 30 11.8 Elevfravær 1. august 2011 - 30. juni 2012 11.9.1. Nøgletal omkring undervisning 33 11.9.2. Udgifter på undervisning og it-ressourcer

32

12. Redegørelser - udviklingszoner – undervisningsdel

38

35

12.1 Gennemførte timer 38 12.1.1. Redegørelse for forhold i forbindelse med aflysninger samt ledelsesmæssige dispositioner:

39

12.2 Lærere med linjefag eller tilsvarende 39 12.2.1 Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner i forbindelse med kompetenceudvikling:

40

12.3 Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere 13. Resultater - undervisningsdel

40

42

13.1.1 Standpunktskarakterer 9. årgang 42 13.1.2 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de obligatoriske fag og discipliner

43

3


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

13.1.3. Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de skriftlige og mundtlige udtræksfag 44

44

13.1.4 Sammenlignende informationer om skolernes karakterer gennemsnit over en årrække. 45 13.2.1. Standpunktskarakterer - 10. årgang 46 13.2.2. Afgangsprøver - skriftlige og mundtlige - 10. årgang 46 13.3 Overgangsfrekvens fra 9. årgang

47

13.4 Overgangsfrekvens fra 10. årgang

48

13.5 Udviklingen i elevtallet i folkeskolernes overbygning 13.10 Vurdering af nationale testresultater

49

54

13.11 Vurdering af skolernes faglige niveau 55 13.12 Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen 56 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange: 56 Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen: 57 Udvikling af læringsmiljøer i mellemtrinnet: 58 Udvikling af læringsmiljøer for overbygningsklasserne: 58 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv: 59 Kompetenceudvikling: 59 Styrker: 60 Svagheder: 60 14.0 Rammebetingelser og redegørelser - fritidsdel - SFO

61

14.1.1 Fordeling af børn i hhv. SFO 1, 2 og 3. 62 14.1.2 Procentvis fordeling af børn i SFO 1 (1432 børn) 65 14.1.3 Procentvis fordeling af børn i SFO 2 (375 børn) 66 14.1.4 Procentvis fordeling af børn i SFO 3 – 4. årgang (275 børn) 14.1.5 Procentvis fordeling af børn i SFO 3 – 5. årgang (125 børn) 14.2 Specialgrupper i SFO

67 67

69

14.3 Det ugentlige antal timer i SFO 1 - normalgrupper, SFO2 og SFO3 - normalgrupper og specialgrupper pr. barn 72 14.4 Personalets sammensætning - normalgrupper og specialgrupper

73

14.5 Midler til efteruddannelse af personale 74 14.6 Aftenklubber

74

14.8 Indsatsområder – SFO 75 14.10 Perspektiver:

77

15.0 Pædagogiske processer – kommunalt

78

15.1 Vision 1: IBK er på forkant med at udvikle tilbud, der retter sig mod børn og unge.

78

15.2 Vision 2: Skolerne er veldrevne virksomheder med synlig ledelse og veluddannede lærere, hvis engagement bærer skolens hverdag. Skolerne arbejder med mål og pædagogiske evalueringer ud fra de landsdækkende standarder og kommunalpolitiske mål og værdier 78 15.3 Vision 3:Skolen er en vigtig kulturbærer i børnenes og de unges opvækst og sundhed, motion, trivsel, fællesskab og sammenhængskraft er en integreret del af skolelivet. 79 15.4 Vision 4: Alle unge, der forlader skolen, er fagligt velfunderede – og har lyst til at søge videre læring og uddannelse. De gennemfører en ungdomsuddannelse. 79 15.6 Vision 6: Børn og unge får identitet og selvværd gennem samspil med andre børn og med engagerede forældre og andre voksne. Der er rummelighed og inklusion, hvor børn og unge kommer, således at ingen marginaliseres eller udelukkes. 80

4


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

15.7 Vision 7: Forældrene varetager opgaven som primært ansvarlige for børnene, som har et medansvar for at forvalte deres evner og muligheder i tilværelsen. Deres egne forslag og idéer til et godt børne- og ungeliv inddrages og tages seriøst. 81 15.8 Vision 8: Ungdomsskolen: undervisning og klub Ungdomsskolen er en kvalitativ ramme for de unges fritid, hvor ungdomskulturerne mødes på tværs. 81 Ungdomsskolen er koordinator for den sociale indsats i samspil med SSP. Ungdomsskolen har undervisningstilbud og klubtilbud i alle større byer 81 15.9 Vision 9: Skolernes SFO’er understøtter miljøerne for børns læring og trivsel 16. Skolebestyrelsernes udtalelser Blåhøj Skole og Dalgasskolen: Bording Skole: 83 Ejstrupholm Skole: 84 Engesvang Skole: 85 Hyldgårdsskolen: 85 Isenvad Skole/ Ikast Vestre Skole: Ikast Nordre Skole: 86 Nørre Snede Skole: 87 Præstelundskolen: 88 Ikast Østre Skole: 89 Ikast-Brandes Ungdomscenter: 16.1 Lokal MED - udvalgenes udtalelser Isenvad 94 Præstelundskolen

82

82 82

86

92 94

94

17. Handlingsplan - de enkelte skoler Iværksatte handlinger 95 Blåhøj Skole: 95 Dalgasskolen 95 Bording Skole: 96 Ejstrupholm Skole: 97 Engesvang Skole: 98 Hyldgårdsskolen: 101 Ikast Nordre skole: 104 Nørre Snede Skole: 107 Præstelundskolen: 108 Ikast Vestre Skole: 108 Ikast Østre Skole: 111 Ikast-Brandes Ungdoms Center:

95

113

18. Ikast-Brande Kommunale Ungdomsskole sæson 2011-2012 18.1. Antal tilmeldte unge fordelt på alder

114

114

18.2. Antal tilmeldte unge fordelt efter geografi

116

19. Iværksatte handlinger på baggrund af anbefalinger i kvalitetsrapporten - det kommunale skolevæsen 2010 – 2011 117 19.1 Inklusionsprojektet – ”Inklusion i skolen”: 19.2 Ungeområdet:

117

119

19.3 Udvalgte tiltag, der støtter elevernes læring og motivation: 19.4 SFO:

120

121

20. Opfølgning på baggrund af kvalitetsrapporten 2011/2012 - det kommunale skolevæsen 121

5


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2011-2012 i Ikast-Brande Kommune Denne rapport er den sjette udgave af en kvalitetsrapport for Ikast-Brandes Kommunes skoler. Udgaven er også i denne generation udvidet med oplysninger om SFO således, at der i rapporten findes oplysninger, der går ud over bekendtgørelsens krav. Kvalitetsrapporten indeholder en sammenskrivning af udvalgte data for skoler, SFO og ungdomsskolen samt vurderinger fra ledelser og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporterne. For indsigt i detaljer omkring vurderinger og redegørelser for den enkelte skole og SFO henvises til hver enkelt skoles kvalitetsrapport, der kan læses på skolernes hjemmesider efter den politiske behandling og godkendelse i Byrådet.

1. Indledning Jf. § 40a, stk. 5, i lov om folkeskolen og jf. bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 er formålet med skolernes og skoleafdelingens årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for kommunens skoler. Kvalitetsrapporten er et værktøj, som skal give et grundlag for kommunalbestyrelsen til at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning. Desuden skal kvalitetsrapporten sikre dokumentation, bidrage til at skabe åbenhed og fremme dialogen mellem kommunens politikere, skoleafdelingen og kommunens skoler om evaluering og kvalitetsudvikling.

6


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapporten er et redskab, der giver kommunens forældre og elever i folkeskolen og andre interessenter mulighed for at få indsigt i det faglige niveau på kommunens skoler og indsigt i kommunalbestyrelsens arbejde med kvalitetsudvikling i skolevæsenet. Der har gennem en årrække vist sig et mønster i de ”gængse” nøgletal, og vi vil derfor i denne udgave rette fokus mod nøgletal indenfor områder, der har politisk og landsdækkende opmærksomhed: undervisningsprocenter, elevfravær, aflyste timer, karakterer, nationale test herunder læsning samt overgangsfrekvenser. Desuden vil vi relatere de aktuelle nøgletal til skoleårets kommunale indsatsområder: På udvalgte områder defineres nye nøgletal, der kan belyse og understøtte udviklingen af pædagogiske tiltag indenfor følgende: Inklusionsprojektet: • Økonomisk decentralisering •

PPR/AKT ændrede opgaver i forhold til at understøtte etableringen af inkluderende læringsmiljøer

Inkluderende skolekultur

Kompetenceudvikling – medarbejdere uddannes på diplomniveau via rotationsprojekter

Visitationsprocedurer i et inkluderende perspektiv

Ledelse af inkluderende organisationer

Ungeområdet: • Udvikling af læringsmiljøer for overbygningsklasserne •

Fokus på 95 % ´s målsætningen om gennemførelse af en ungdomsuddannelse herunder

Fokus på elever, der starter på en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, men som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse

Tidlig fokus på elever, som skolerne forudser får problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse

Udvalgte tiltag, der støtter elevernes læring og motivation: • Læsning i alle fag og på alle klassetrin •

Entreprenørskabsskolen

PALS

7


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

LP

Samarbejdet mellem skole og SFO

SFO: • Fritidstilbuddenes organisering og indhold I et samarbejde mellem medarbejdere, skolebestyrelse samt ledelse, har skolerne i Ikast-Brande Kommune på grundlag af skabelon og kendte nøgletal udarbejdet den enkelte skoles årlige kvalitetsrapport. Skoleafdelingen har efterfølgende udarbejdet kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, hvori indgår en beskrivelse og vurdering af det faglige niveau i Ikast-Brande Kommunes skolevæsen. Vurderingen af det faglige niveau baseres på oplysninger om rammebetingelser, redegørelser, pædagogiske processer og resultater. I skoler og SFO har man desuden drøftet, hvad man tilskriver kvalitet i undervisningen, hvordan det faglige niveau vurderes og hvilke tegn, der viser, at man er på vej mod den ønskede kvalitet. Afsnittet om Ikast-Brande kommunale Ungdomsskole er lavet på grundlag af "Beretning om sæsonen 2011/2012", der kan læses i den fulde ordlyd på ungdomsskolens hjemmeside. På Ikast-Brande Kommunes byrådsmøde d. 26. marts 2007 godkendte Byrådet skoleafdelingens forslag til kommissorium for kvalitetsrapporterne. Generation 6 af kvalitetsrapporten er udvidet med en mere omfattende beskrivelse af SFO og dele af årsberetningen fra Ikast-Brande kommunale Ungdomsskole. Lederforum ønsker således, at skolernes årlige kvalitetsrapport også afspejler centrale nøgletal omkring børnenes fritidsdel i SFO og de unges anvendelse af fritidstilbuddet i ungdomsskolen. Kvalitetsrapporten tilvejebringer dokumentation, evaluering og beskriver kvalitetsudviklingen for det samlede skolevæsen i Ikast-Brande Kommune for skoleåret 11-12 samt redegør for planlagte tiltag, der igangsættes i skoleåret 2012-2013.

2. Fakta om skolevæsenet Blåhøj skole

0.-6 klasse. Fællesledelse med Dalgasskolen SFO på skolen integreret med børnehaven i Blåhøj

Bording skole

0.-9. klasse 1 specialklasse SFO

Dalgasskolen

0.-6. klasse. Fællesledelse med Blåhøj skole. Skolelederen er leder af såvel Blåhøj skole som Dalgasskolen. Specialklasser og hold

8


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

SFO - SFO specialgruppe Ejstrupholm skole: SFO - SFO specialhold

0.-9. klasse Specialklasser samt 1 modtageklasse

9


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Engesvang skole

0.-9. klasse SFO

Hyldgårdsskolen

0.- 9. klasse SFO

Isenvad skole

0.-6. klasse SFO integreret med børnehaven i Isenvad

10. klasse IUC

Samlet skoletilbud for 10. årgang i Ikast-Brande Kommune

Nordre skole

0.-9. klasse Specialklasser (generelle indlæringsvanskeligheder) Specialklasser (middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder) Specialhold SFO - SFO specialgruppe

Nørre-Snede skole:

0.-9. klasse Specialklasser – blandede målgrupper SFO - SFO specialhold

Præstelundskolen

0.-9. klasse Specialklasse for de ældste elever og en modtageklasse Overbygningsskole for Dalgasskolen og Blåhøj skole SFO 0.-9. klasse Modtageklasse for 2- sprogede elever uden danskkundskaber Overbygningsskole for Isenvad skole, SFO

Vestre skole

Østre skole

0-9. klasse Specialklasser (ADHD og læseklasse) Specialhold i indskolingen og på mellemtrin SFO

3. Ikast-Brande Kommunes vision 2016 samt Børne- og ungepolitikken. Ikast-Brande Kommunes kvalitetsrapport 2011-2012 er udarbejdet således, at den er et redskab, der gennem en proces støtter skolernes og skoleafdelingens arbejde med Byrådets politiske visioner og målene i Børne- og ungepolitikken indenfor politikområdet Børn og Unge 6 - 18 år. Nogle af de politiske visioner, samt målsætninger og resultatmål, arbejdes der med i afsnittet vedr. de pædagogiske principper, mens andre implicit indgår i nøgletallene og redegørelserne.

10


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Resultatmålene i Vision 2016 indgår som delelementer i indsatsområderne indenfor det kommunale skolevæsen. Skolerne og det samlede skolevæsen har desuden arbejdet med tiltag, der understøtter resultaterne fra de tidligere kvalitetsrapporter.

4. Anonymitet I kvalitetsrapporten redegøres for en vurdering af dele af elevgruppen set i forhold til hele elevgruppen. Her tænkes på tosprogede elever, på elever med særlige behov integreret i folkeskolen samt på børn, der går i specialklasse. Arbejdsgruppen bag udarbejdelse af skabelonen til kvalitetsrapporten har pga. sikkerhed for anonymitet valgt, at denne besvarelse udelukkende findes i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, og dermed ikke fremgår i den enkelte skoles kvalitetsrapport.

5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport I følge folkeskoleloven § 40a stk. 2 skal Byrådet tage stilling til kvalitetsrapporten og til opfølgning på denne. Opfølgningen sker på baggrund af den enkelte skoles og skolevæsenets beskrivelse af de pædagogiske processer og redegørelser samt de opstillede mål med udgangspunkt i de politiske visioner og Børneog Ungepolitikken for Ikast-Brande Kommune. Desuden har Skoleafdelingen ført opfølgning og tilsyn ved 2 årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Hvis Byrådet skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og skoleafdeling i fællesskab, på foranledning af kommunalbestyrelsen, en handlingsplan for skolen. Handlingsplanen skal behandles på et Byrådsmøde senest den 1. marts. Skolebestyrelsen skal inden da udtale sig til handlingsplanen. Skolebestyrelsens udtalelse skal indgå i Byrådets behandling.

6. Baggrund for kvalitet i undervisningen og vurdering af skolernes faglige niveau I skolernes drøftelse af, hvilke områder, der kan støtte tilskrivning af kvaliteten i undervisningen og støtte vurderingen af det faglige niveau, kan følgende indgå:

11


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

• • • • • • • • •

Skolens arbejde med at udvikle læringsmiljøer – herunder skolernes måder at inkludere og differentiere på Arbejdet med elevplaner Arbejdet med sociale og personlige kompetencer Resultater af karakterer og tests Skolens evalueringskultur Teamsamarbejdet Overgangsfrekvenser Resultater af trivselsundersøgelser Lærernes kompetencer - herunder linjefag og større kurser

I Ikast-Brande Kommune bestemmes begrebet kvalitet ud fra følgende • • •

Kvalitet kan ikke beskrives, men tilskrives Kvalitet er måden noget er godt på i en bestemt sammenhæng Kvalitet måles ikke, men skabes

7. Ansvar og opgaver Jævnfør folkeskoleloven har Byrådet ansvaret for det kommunale tilsyn med kommunens skoler. I forbindelse med udarbejdelsen af Ikast-Brande Kommunes kvalitetsrapport udmønter ansvaret sig i: • • •

At træffe nærmere beslutning om indhold og udformning af rapporten At sikre en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen At tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om eventuel opfølgning

Det kommunale tilsyn med skolerne tilvejebringes ved skoleafdelingens to årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Skoleafdelingens ansvar og opgaver i forbindelse med kvalitetsrapporten er • At skabe sammenhæng mellem kvalitetsrapporten og styring af kommunens skolevæsen, herunder kommunens politiske visioner samt Børne- og ungepolitikken • At tilrettelægge den politiske og administrative proces samt støtte dialogen i mellem parterne • At udarbejde skabelon samt vejledning til skolernes kvalitetsrapporter • At udarbejde Ikast-Brande Kommunes samlede kvalitetsrapport • At få overblik over nøgletal, definere områderne og udpege relevante indikatorer • At udarbejde en vurdering af kommunens faglige niveau på skoleområdet

12


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Det er skolelederens ansvar, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten etableres dialog med medarbejdere og skolebestyrelsen. Skolelederen frembringer nøgletal, beskriver og vurderer redegørelser, resultater og pÌdagogiske processer.

13


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

8. Tidsplan Tidsplan for kvalitetsrapporten 2011-2012 28.august 2012

Lederforum behandler skoleafdelingens forslag til skabelon 11-12. Samling af kommunale nøgletal udleveres uge 32

Fredag den 31. august Der er inviteret via Notes. Skoleleder og SFO-leder

Workshop: Kvalitetsrapport 11/12 – En skoleleder eller viceleder samt SFO-leder Skabelonen i Activity åbnes: Hold 1: kl. 8.30 – 10.30 Hold 2: kl. 11.00 – 13.00

15. august – 24. september 2012

Skolerne/SFO udarbejder kvalitetsrapporterne 11-12 Indsamler oplysninger og datamateriale

24. september - 12. oktober 2012

Skolebestyrelserne udtaler sig til skolernes/SFO's kvalitetsrapporter 11-12

12. oktober 2012

Skolerne/SFO afleverer kvalitetsrapporterne til Skoleafdelingen

12. oktober – 5. november 2015

Skoleafdelingen udarbejder den samlede kvalitetsrapport for skolevæsenet

Oktober - November 2012

Skoleafdelingen gennemfører teamledelsessamtaler på skolerne/SFO, hvor bl.a. den enkelte skole/SFO's kvalitetsrapport 11-12 drøftes.

20. november

Møde i lederforum. Skoleafdelingen præsenterer kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen 11-12. Fælles korrekturlæsning.

5. december 2012

Kvalitetsrapporterne behandles på Børne- og Undervisningsudvalgets møde.

17. december 2012

Kvalitetsrapporten behandles på Byrådsmøde Byrådet tager stilling til kvalitetsrapporten og beslutter sig for opfølgning. Byrådet tager stilling til om der skal iværksættes yderligere tiltag og udarbejdes handlingsplan på en eller flere af skolerne

1. januar 2013

Skolevæsenets samlede kvalitetsrapport, skolebestyrelsernes udtalelser, og de enkelte skolers kvalitetsrapporter offentliggøres på kommunens og skolernes hjemmesider

14


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

17. december - 30. januar 2013

Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og Skoleafdeling i fællesskab på foranledning af kommunalbestyrelsen en handlingsplan for skolen

31. januar 2013 – 3. februar 2013

Skolebestyrelsen udtaler sig til handlingsplanen, som er udarbejdet på kommunalbestyrelsens foranledning

Februar 2013

Evt. handlingsplan for en eller flere skoler behandles i Børne- og Undervisningsudvalget

(senest 31. marts)

Evt. handlingsplan for en eller flere skoler behandles i Byrådet

Maj 2013

Lederforum aftaler rammer og indhold i forhold kvalitetsrapporten 2012-2013

9. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I et samarbejde mellem skolerne, det administrative niveau og det politiske niveau, beskrives og sikres kvaliteten på skolerne. Den årlige kvalitetsrapport, teamudviklingssamtaler med skolernes ledelser og den dialogbaserede aftalestyring danner fundamentet for den løbende dialog om skolernes kvalitetsniveau samt udvikling. Jf. § 8 i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter i folkeskolen skal disse indeholde relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder og andre aktuelle projekter m.m. til udviklingen af undervisningen og dens kvalitet.

10. Forudsætninger for talmaterialet I bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter angives obligatoriske nøgletal, som skal indgå i rapporten. Flere formuleringer i bekendtgørelsen vedr. nøgletal har flere tolkningsmuligheder. F.eks. stilles der krav om, at der skal indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om der her er tale om nettoudgifter eller bruttoudgifter. I forbindelse med hver tabel i kvalitetsrapporten fremgår, hvordan nøgletallene er sammensat. Ovenstående medfører, at man kan sammenligne skoler inden for Ikast-Brande Kommune, hvorimod man ved sammenligning med andre kommuner skal være opmærksom, at de kan have valgt andre forudsætninger for deres talmateriale. Talmaterialet for SFO dækker kalenderåret 2012. SFO har en normering, som følger og opgøres i kalenderår, derfor er talmaterialet vedr. SFO baseret på den forventede årsnorm for den pågældende SFO. Årsnormen afspejler således det faktiske børnetal i SFO-en til og med juli måned 2012 og det forventede børnetal for resten af 2012. 15


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Alle gennemsnit er vægtede gennemsnit dvs., at der i tallet, som angiver det kommunale gennemsnit, er taget højde for mængdernes forskellige størrelser.

11. Rammebetingelse – undervisningsdel Talmaterialet i kvalitetsrapporten for 2011-2012 er udarbejdet for år 6 i et harmoniseret skolevæsen. Skoler og SFO'er er som udgangspunkt tildelt timer og rammebeløb ud fra en fælles kommunal vedtaget normeringsmodel. Nedenstående rammebetingelser viser de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet.

16


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

11.1 Elevtal i skoleåret 2011-2012 i Ikast-Brande Kommune pr. 5. september 2011 Tabel 1: Elever i egne skoler 1. kl.

2. kl.

3. kl.

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

10. kl.

4891 (4889 ) 498

482

496

457

510

477

478

496

501

363

146

Blåhøj

95

20

12

19

17

10

6

11

Bording

463

42

59

45

50

40

48

55

47

41

36

Dalgasskolen

353

58

51

53

47

55

44

45

Ejstrupholm

320

36

21

34

40

37

38

34

30

21

29

Engesvang

346

39

41

38

34

42

29

31

29

39

24

Hyldgård

579

55

77

67

65

62

69

46

59

50

29

Isenvad

127

23

17

22

12

18

16

19

IUC

146

Nordre

379

35

41

39

35

44

38

37

55

36

19

Nørre-Snede

380

35

35

48

18

48

36

32

40

46

41

Præstelund

574

52

42

38

43

38

38

39

98

115

71

Vestre

581

53

40

41

63

62

56

73

63

77

53

Østre

551

50

46

52

33

54

59

56

74

74

53

Elevtal

I alt

Ikast-Brande Kommune

0. kl.

146

Tallet i parentes angiver det tilsvarende nøgletal for skoleåret 2010-2011. Gennemsnittet for folkeskolerne i Ikast-Brande Kommune var 369,92 elever i 2008, 369,23 elever i 2009, 364,87 elever i 2010 samt 377,30 elever i 2011. Det gennemsnitlige elevtal på folkeskolerne er således stigende i IBK. Nedenstående tabel viser, hvor mange børn, der er i kommunens "kommunale specialklasserækker"

17


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Tabel 2: Elever i kommunale specialklasser Elevtal

I alt

0.-3. kl.

4.-6. kl.

7.-9. kl.

Ikast-Brande Kommune

142 (131)

Bording

6

Dalgasskolen

18

10

8

Ejstrupholm

21

10

7

4

Nordre

36

23

7

6

Nørre-Snede

24

4

20

Præstelund

16

Østre

21

6

16 3

8

10

Tre skoler i Ikast-Brande Kommune har tilknyttet kommunale modtageklasser. Børn, der kommer til Danmark uden nogle danske sprogkundskaber, placeres i disse klasser. Dog starter børn i alderen 6 - 9 år i almenklasse med tilknyttede støttetimer.

18


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Tabel 4: Elever i kommunale modtageklasser Elevtal

I alt

Ikast-Brande Kommune

28 (25)

Ejstrupholm

10

Præstelund

4

Vestre

14

11.2 Klassetal i skoleåret 2011-2012i Ikast-Brande Kommune pr. 5. september 2011 Tabel 4: Klassetal - almenklasser: 0. kl.

1. kl.

2. kl.

3. kl.

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

10. kl.

Ikast-Brande Kommune

234 (234 22 )

23

23

23

24

25

24

23

22

17

8

Blåhøj

7

1

1

1

1

1

1

1

Bording

22

2

3

2

2

2

2

3

2

2

2

Dalgasskolen

14

2

2

2

2

2

2

2

Ejstrupholm

18

2

1

2

2

2

2

2

2

1

2

Engesvang

19

2

2

2

2

2

2

2

2

2

1

Hyldgård

26

2

3

3

3

3

3

2

3

2

2

Isenvad

7

1

1

1

1

1

1

1

IUC

8

Nordre

19

I alt

8 2

2

2

2

2

2

2

2

2

1

19


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Nørre - Snede

19

2

2

2

1

2

2

2

2

2

2

Præstelund

26

2

2

2

2

2

2

2

4

5

3

Vestre

26

2

2

2

3

3

3

3

3

3

2

Østre

23

2

2

2

2

2

3

2

3

3

2

Tabel 5: Specialklasser: Årgang

I alt

0.-3. kl.

4.-6. kl.

7.-9. kl.

Anden klassesammensætning

Ikast-Brande Kommune

23 (21)

7

8

7

1

Bording

1

0

0

1

0

Dalgasskolen

4

2

2

0

0

Ejstrupholm

3

2

1

0

0

Nordre

6

3

2

1

0

Nørre-Snede

4

0

1

2

1

Præstelund

2

0

0

2

0

Østre

3

0

2

1

0

Elevgruppen i en specialklasse strækker sig ofte over flere årgange

20


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Tabel 6: Modtageklasser: Klasser

I alt

Ikast-Brande Kommune

4 (3)

Ejstrupholm

1

Præstelund

1

Vestre

2

11.3 Antal elever pr. klasse pr. 5. september 2011 Tabellen viser de enkelte skolers klassekvotient samt en gennemsnitlig klassekvotient for hele IkastBrande Kommune. Tabel 7: Antal elever pr. klasse Elever/ klasser Ikast-Brande Kommune

Almenklasser

Specialklasser

Modtageklasser

22,20 (20,18)

Blåhøj

13,6

Bording

20,8

6,0

Dalgasskolen

23,9

6,0

Ejstrupholm

16,7

7,0

Engesvang

20,4

Hyldgård

22,3

Isenvad

16,1

IUC

17,8

Nordre

18,1

6,0

Nørre-Snede

19,0

6,0

Præstelund

22,3

6,0

Vestre

22,3

10,0

4,0 7,0

21


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Ă˜stre

23,0

8,0

22


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

11.4 Undervisning i dansk som andetsprog Dansk, som andetsprog, gives til elever af anden etnisk herkomst end dansk. Undervisningen skal indgå i alle fag på alle klassetrin og kan foregå på hold, i klassen eller med enkelte elever. Der er udarbejdet Fælles Mål i faget dansk som andetsprog. I Ikast-Brande Kommune er andelen af tosprogede elever 8,7 %. På landsplan er andelen af tosprogede omkring 10 % Tabel 8: Antal tosprogede Antal tosprogede i alt Ikast-Brande Kommune

Antal timer afsat til opgaven pr. år

425 (434)

5232

Blåhøj

2

15

Bording

6

60

Dalgasskolen

24

102

Ejstrupholm

19

760 (600 timer til MT)

Engesvang

5

45

Hyldgård

25

203

Isenvad

1

0

IUC

17

102

Nordre

75

624

Nørre Snede

19

102

Præstelund

35

1166 (600 timer til MT)

Vestre

111

1495 (900 timer til MT)

Østre

86

558

*) Inkl. timer til modtageklassen (MT) på den pågældende skole

11.5 Timer til specialpædagogisk bistand på de enkelte skoler Tabellen viser det antal timer, som skolerne har afsat i timeplanen til specialpædagogisk bistand. Timerne kan være tildelt enkeltelever eller/og elever tilknyttet skolernes specialcentre. For at kunne sammenligne er det opført, hvad der bliver brugt til kommunens specialklasser Summen af timer i 2009-2010: 41.363 timer 23


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Summen af timer i 2010-2011: 49.173 timer Summen af timer i 2011-2012: 49.206 timer Etablering af tilbud internt på skolerne: I skoleåret 2011-2012 har flere skoler etableret nye læringsmiljøer til børn med særlige specialpædagogiske behov, her tænkes på både faglige og sociale behov. Der er tale om små specialhold, kaldet ”baser”, hvor det enkelte barn hører til i mere eller mindre grad. Barnet er dog indskrevet i en stamklasse på den årgang, barnet formelt hører til aldersmæssigt. Målet med baserne er at støtte det enkelte barn til med tiden at blive inkluderet i almenområdet ud fra det enkelte barns muligheder. Der er derfor ofte tale om individuelle forløb med individuelle tidshorisonter. Baserne har børn fra flere årgange typisk fra 0.-2. klasse og 3.-5. årgang. Da der er tale om elever med særlige specialpædagogiske behov, er der derfor også et større behov for lærerbemanding specielt, når eleverne skal inkluderes i almenområdet. En del af ressourcerne på det specialpædagogiske område vil derfor flyttes gradvist fra eksterne tilbud til kommunale tilbud i egne specialklasser, enkeltintegration til baser eller hold. Tabel 9: Ressourcer til specialpædagogisk bistand Antal timer til grundnormering specialundervisning Ikast-Brande Kommune

Ekstra tildeling til skolens egne hold og puljer

8856

6180

Blåhøj

160

90

Bording

846

Dalgasskolen

Kommunale hold og specialklasser

Antal timer tildelt til enkeltintegration

26.400

7770

1020

900

870

601

90

3600

Ejstrupholm

569

420

3000

Engesvang

630

570

1950

1084

1170

1200

Isenvad

207

180

300

IUC

254

120

900

Nordre

731

330

5850

300

Nørre-Snede

686

630

3600

960

Hyldgård

360

24


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Præstelund

995

270

2100

660

Vestre

1078

270

1800

210

Østre

1015

1020

4650

960

Normeringen til skolernes grundnormering til specialundervisning har været uændret de seneste år. Når der alligevel, samlet set, er forskydninger fra år til år både på de enkelte skoler og i den samlede kommunale sum, skyldes det enkeltintegration af elever i klassen. Enkeltintegration kan være et særligt specialpædagogisk tilbud, der iværksættes i klassen frem for et tilkøb på en specialskole. Der er vedtaget ny lovgivning omkring definition af begrebet specialundervisning fra april 2011 og med effekt fra skoleåret 2012-2013. Den nye lovgivning vil få konsekvenser for måden, hvorpå specialpædagogiske tilbud opgøres og dermed også tildelingsmodellerne.

25


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

11.6 Specialpædagogisk bistand – eksterne og kommunale tilbud samt oplysninger og om klager

Tabel 10: Antal elever i specialpædagogiske tilbud Skoleår:

2007-2 2008-2 2009-2 2010-2 2011-2 008 009 010 011 012

2012-201 3 forventet

Antal elever, der er henvist til undervisning i kommunale specialklasser.

93

103

107

138

142

139

Antal elever henvist til enkeltintegration på egne skoler

14

14

19

18

18

19

Antal elever, der er henvist til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner

126

129

130

123

104

90

Summen af elever henvist til vidtgående specialundervisning (summen af ovenstående)

233

246

256

279

264

248

300

225

Antal  elever,  der  er  henvist  /l  specia Antal  elever  henvist  /l  enkel/ntegra Antal  elever,  der  er  henvist  /l  under

150

75

0 2007-­‐2008

2009-­‐2010

2011-­‐2012

26


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Når antallet af elever, der visiteres til eksterne tilbud, er faldende, mens antallet af børn i interne specialtilbud er stigende, er det et udtryk, at Ikast Brande kommune har etableret tilbud lokalt i stedet for et eksternt tilbud i en anden kommune. Tilbuddene er etableret enten fordi, der ikke var et eksternt tilbud, som matchede børnenes behov eller som led i en politisk beslutning om gradvist at hjemtage børn med middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder. Fra skoleåret 2012-2013 er indført økonomisk decentralisering af midlerne til det specialpædagogiske område, læs mere om dette senere i den kommunale kvalitetsrapport. Efterspørgslen på specialpædagogiske tilbud er stigende. Det drejer sig særligt om timer til enkelte børn i form af puljetimer, enkeltintegration eller et tilbud i en kommunal specialklasse/hold. Stigningen har således ikke fundet sted inden for de "klassiske handicap" som f.eks. syns eller hørehæmmede og udviklingshæmmede, men hos AKT-elever og elever med diagnoser indenfor ADHD og autisme-spektret. Tabel 11: Klager Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Antal klager i 2011-2012

1 klage (0 klager)

Oplysninger om klager til kommunalbestyrelsen Antal klager i 2011-2012

2 klager (2 klager)

27


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

28


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

11.6.1 Specialundervisning – visiterede elever ved starten af skoleåret 2012-2013. Med henblik på at følge udviklingen indenfor det specialpædagogiske felt med ny lovgivning for specialundervisning og kommunens inklusionsprojekt, udarbejdes en opgørelse over, hvor mange elever der ved opstarten til skoleåret 2012-2013 er visiteret til specialundervisningen. Tabel 12: Antal elever i specialpædagogiske tilbud ved opstarten af skoleåret 2012-2013

Antal elever i skolens distrikt, som skolen har undervisningsforpligtelsen i forhold til

Procentvis andel af visiterede Antal elever elever i forhold til visiteret til specialundervisning antallet af elever i distriktet faktuelt

Procentvis måltal for distriktet ved kommunal målsætning om max. 4 % - vægtet socioøkonomisk

Ikast-Brande Kommune

5611

248

4,42 %

3,94  %

Blåhøj

128

3

2,34 %

5,57  %  

Bording

536

19

3,54 %

3,93  %  

Dalgasskolen

382

16

4,19 %

3,57  %

Ejstrupholm

438

18

4,11 %

3,68  %

Engesvang

370

14

3,78 %

2,89  %

Hyldgård

636

13

2,04 %

2,25  %

Isenvad

120

8

6,67 %

3,03  %

Nordre

451

25

5,54 %

6,66  %

Nørre Snede

543

20

3,68 %

4,12  %

Præstelund

804

45

5,60 %

3,81  %

Vestre

643

20

3,11 %

3,50  %

Østre

560

19

3,39 %

5,15  %

29


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Ungeområdet og andre kommuner

Unge mellem folkeskolen og 18 år til den unge har fået tilbudt et 10. skoleår

28

Et måltal som led i inklusionsprojektet er at vi kommunalt i gennemsnit højst har 4 % af eleverne henvist til specialundervisning efter den nye definition. Nedenstående viser grafisk, hvorledes skolerne placerer sig i skoleåret 2012-2013 i forhold til målsætning, når målsætningen er vægtet i forhold til det socioøkonomiske indeks.

1 1 . 7 Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i almenklasser, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i specialklasser og ved enkeltintegrerede elever, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i modtageklasser Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i almenklasserne Tabel 13: Lærer-elev ratio

Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling

Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling almenklasser

Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling specialklasser og enkelt-integrerede elever

Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling modtageklasser

30


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

12,15 (12,02)

13,33 (12,93)

Blåhøj

10,67

10,67

Bording

13,19

14,02

3,96

Dalgasskolen

13,65

16,16

3,51

Ejstrupholm

10,42

11,58

4,38

Engesvang

11,78

12,59

3,24

Hyldgård

14,02

14,50

2,34

Isenvad

12,45

13,00

2,34

IUC

10,50

11,27

3,12

Nordre

9,77

11,39

4,22

Nørre-Snede

10,79

12,32

4,00

Præstelund

12,99

13,81

4,57

Vestre

13,55

14,37

2,09

Østre

11,92

13,75

3,13

Ikast-Brande Kommune

3,67 (5,41)

3,02

31


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

11.8 Elevfravær 1. august 2011 - 30. juni 2012 Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret og, at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for, at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra forældre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Tabel 14: Elevfravær Fraværsproce Fraværsårsag: nt sygdom

Fraværsårsag: lovligt

Fraværsårsag: ulovlig

4,4 % (4,5 %)

2,7 %

1,3 %

0,3 %

Blåhøj

3,7 %

2,1 %

1,5 %

0,0 %

Bording

2,4 %

1,7 %

0,7 %

0,0 %

Dalgasskolen

3,5 %

2,1 %

1,4 %

0,1 %

Ejstrupholm

4,0 %

2,6 %

1,1 %

0,2 %

Engesvang

4,1 %

2,8 %

1,1 %

0,2 %

Hyldgård

2,8 %

1,6 %

1,1 %

0,1 %

Isenvad

4,6 %

2,9 %

1,6 %

0,0 %

IUC

7,2 %

3,3 %

1,1 %

2,8 %

Nordre

4,5 %

2,7 %

1,2 %

0,6 %

Nørre-Snede

5,1 %

3,0 %

1,4 %

0,7 %

Præstelund

5,3 %

3,3 %

1,6 %

0,4 %

Vestre

4,7 %

2,9 %

1,4 %

0,1 %

Østre

3,6 %

2,0 %

0,9 %

0,7 %

Ikast-Brande Kommune

Som set er tallene for IUC højere i forhold til kommunens øvrige folkeskoler.

32


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Man bør, som betragter af tallene, ikke sammenligne med kommunens skoler, men med andre ungdomsuddannelser f.eks. HHX, HTX, tekniske skoler mv. IUC har arbejdet målrettet med at nedbringe elevernes fravær - specielt det ulovlige fravær.

11.9.1. Nøgletal omkring undervisning Sammenligningsgrundlaget for beregning af lærernes procentvise andel af arbejdstiden påvirkes af, at undervisning i to arbejdstidsaftaler defineres forskelligt. Efter A08 defineres undervisning ”kun”, som lektioner, hvor en lærer har en klasse. Efter A05 defineredes bibliotekstimer, elevsamtaler, lejrskoler og hytteture også som undervisning.’ Lærernes procentvise andel af undervisning vil derfor være lavere i 2011-2012 efter A08 definitioner end de samme opgaver optalt efter A05 definitioner. For skoleåret 2011-2012 er der lavet en tilrettet læreraftale således, at lærernes tid i tilknytning til undervisning er reduceret. Lærernes samlede tid til undervisning defineret i henhold til A08 er derfor planlagt til at stige i forhold til skoleåret 2010-2011. Gennemsnittet 2010-2011 efter A08: 36, 87 % (kvalitetsrapporten 2010-2011) De enkelte nøgletal er sammensatte og et udtryk for både gennemsnittet på den enkelte skole og særlige organisatoriske forhold så som antallet af kommunale specialklasser og hold, modtageklasser, afvikling af prøver samt overenskomstmæssige forhold som f.eks. aldersreduktion. KL1 har derfor i en rapport fra 2011 beregnet undervisningsandelen i forhold til en sammenlignelig nettoarbejdstid, hvor individuelle faktorer så som aldersreduktion og indregning af 6. ferieuge ikke indgår i procentberegningen. Sammenlignende data fra IBK – KL’s rapport i 2011 over lærernes undervisningstid. Skolernes indberetninger til UNI-C for skoleåret 2011-2012 danner grundlaget for analysen af lærernes undervisningsandel af den samlede arbejdstid på hhv. bruttotid 1924 timer samt nettoårsnormen på 1680 timer. Talmaterialet vedrører lærerstillingerne og ikke ledere og børnehaveklasseledere. Kolonne 2: Angiver antallet af timer der defineres som undervisning i henhold til A08 Kolonne 3: Angiver det samlede antal timer for de optalte lærerstillinger (bruttotiden) Kolonne 4: Angiver nettotiden for de optalte lærerstillinger Kolonne 5: Angiver nettotiden for de optalte lærerstillinger minus 6. ferieuge (som afvikles ved nedskrivning i lærernes årsnorm) og aldersreduktionen (175 timer for lærere, der er fyldt 60 år) Disse tal varierer fra skole til skole. 1

Kommunernes Landsforening

33


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Kolonne 6: Undervisningstimer i % af bruttotiden (det tal bruger UNI-C) Kolonne 7: Undervisningstimer i % af nettotiden Kolonne 8: Undervisningstimer i % af nettotiden minus aldersreduktion og 6. ferieuge (Tallene i KL’s rapport)

Tabel 15: Undervisningsprocenter i Ikast-Brande kommune

Timer ex. Alder og 6. ferieuge

% brutto (kolonn e 2 delt med kolonne 3)

%netto (kolonn e 2 delt med kolonne 4)

% - KL (kolonn e 2 delt med kolonne 5)

Skole

Timer til uv

Timer i alt

Timer ex. ferie og søgnehellig dage

Ejstruphol m

19.305

55.797

48.483

47.198

34,6

39,8

Nørre Snede

21.524

63.228

55.209

53.032

34,0

39,0

Blåhøj

4.274

13.816

11.856

11.708

30,9

36,1

36,5

Dalgas

13.991

42.432

36.468

35.295

33,0

38,4

39,6

Præstelund

26.355

71.616

62.120

60.031

36,8

42,4

43,9

Bording

21.272

67.668

58.215

56.562

31,4

36,5

37,6

Engesvang

17.693

50.755

44.868

43.021

34,9

39,4

41,1

Østre

27.122

83.095

72.046

69.313

32,6

37,6

39,1

Vestre

26.446

78.130

68.034

65.838

33,8

38,9

40,2

Isenvad

5257

16.491

14.120

13.750

31,9

37,2

38,2

Nordre

20.698

66.812

58.093

55.589

31,0

35,6

37,2

40,9 40,6

34


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Hyldgård

25.771

IUC

6318

IkastBrande Kommune

236.025

64.959

62.857

34,6

39,7

41,0

25.397

22.176

21.419

24,9

28,5

29,5

709.685

616.646

595.612

33,3

38,3

39,6

Opgørelse i forhold til bruttoarbejdstiden på landsplan: 33,9 % i IBK er det tilsvarende tal: 33,3 % Opgørelse i forhold til faktisk nettoarbejdstid: KL: 39,6 % og IBK: 39,6 % IBK placerer sig altså på landsgennemsnittet. Hvis IUC tages ud af talmaterialet, fordi særlige forhold gør sig gældende omkring 10. klasse, hvor mange aktiviteter med de unge ikke tæller som undervisning. I eksamensperioder, brobygning og udveksling vil undervisningsprocenten i gennemsnit for folkeskolerne være 40,0 %. .

mer i pct. af bruttotimer og korrigerede nettotimer - Ikast - Brande Kommune 50,0

42,5 %  bruFo %  -­‐  KL

35,0

Engesvang

Ejstrupholm

Vestre

Dalgas

Isenvad

Nordre

20,0

IUC

27,5

11.9.2. Udgifter på undervisning og itressourcer Tallet er udregnet på baggrund af udgifterne til pædagogisk personale (lærere,

børnehaveklasseledere og ledere) pr. elev Rammebeløbet tildeles skolen til alle udgifter omkring undervisningen: Undervisningsmidler, indkøb af møbler, elevaktiviteter, kursusudgifter til medarbejdere samt kontorhold og administration. Tallet vedrørende computere er udregnet på baggrund af PC'ere, der er under 5 år gamle. Tabel 17: Udgifter pr. elev

35


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Udgift til undervisning udregnet i løn pr. elev kr. 38.996 Ikast-Brande Kommune

Rammebeløb tildelt Antal elever pr. PC skolen pr. elev. kr. 2.232

(Kr. 40.619)

Blåhøj

kr. 49.195

kr. 2.897

Bording

kr. 35.976

kr. 2.186

Dalgasskolen

kr. 34.827

kr. 2.133

Ejstrupholm

kr. 46.330

kr. 2.237

Engesvang

kr. 40.720

kr. 2.283

Hyldgård

kr. 32.836

kr. 2.104

Isenvad

kr. 45.133

kr. 2.743

IUC

kr. 47.804

kr. 2.825

Nordre

kr. 47.422

kr. 2.364

Nørre-Snede

kr. 43.779

kr. 2.305

Præstelund

kr. 35.582

kr. 2.145

Vestre

kr. 34.367

kr. 2.120

Østre

kr. 39.514

kr. 2.138

Mellem 3 og 4 elever pr. pc. På de enkelte skoler *)

*) I skoleåret 2012-2013 indkøbes pc’ere således, at alle elever har adgang til egen elevpc. Fra 3. årgang er det en bærbar pc, som kan tages med hjem, og i indskolingen er det en pc i klasseværelset på skolen.

36


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

37


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

12. Redegørelser - udviklingszoner – undervisningsdel 12.1 Gennemførte timer Talmaterialet er en stikprøve foretaget i perioden uge 44 til 47 i 2011. Talmaterialet skal give et billede af i hvilket omfang, der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer.) Specialundervisning er IKKE indregnet. Talmaterialet stammer fra en landsdækkende undersøgelse foretaget fra Undervisningsministeriet. Tabel 18: Andel af planlagte timer, der gennemføres Andel af planlagte timer, der gennemføres Ikast-Brande Kommune

99,80 (99,82 %)

Blåhøj

100,00 %

Bording

99,70 %

Dalgasskolen

100,00 %

Ejstrupholm

100,00 %

Engesvang

99,63 %

Hyldgård

99,60 %

Isenvad

100,00 %

IUC

100,00 %

Nordre

99,20 %

Nørre-Snede

100,00 %

Præstelund

100,00 %

Vestre

99,70 %

Østre

99,05 %

38


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

12.1.1. Redegørelse for forhold i forbindelse med aflysninger samt ledelsesmæssige dispositioner: I følge styrelsesvedtægten for Ikast-Brande Kommune er det kun elever fra 6.-10. årgang, der kan gives fri. Ofte drejer det sig om ydertimer, hvor det vurderes, at det pædagogiske udbytte vil være begrænset pga. vikarens manglende faglige kompetence. Det kan f.eks. være en fysiktime i 6. og 7. lektion på 9. årgang. I andre fag kan der være lovgivningsmæssige krav, som gør, at der ikke kan vikardækkes i faglokaler som f.eks. sløjd - og fysiklokale. Generelt bestræber alle skoler sig på at gennemføre alle timer, og der aflyses kun timer på skolerne i yderst begrænset omfang. På skolerne nævnes flere ledelsesmæssige dispositioner samt medvindsfaktorer, som ligger til grund for det forholdsvis lave antal aflyste timer i stikprøveperioden. Her kan bl.a. nævnes: Fleksibelt skoleskema, vikardækningen i de selvstyrende team, tolærerordninger, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, fleksible og hjælpsomme lærere og rådighedsvikarskemaer. Det kan generelt konkluderes, ud fra tabellens tal, at skolerne prioriterer at gennemføre undervisningen i videst muligt omfang. Ikast-Brande Kommune placerer sig i den landsdækkende undersøgelse i gruppen af kommuner, der aflyser få timer.

12.2 Lærere med linjefag eller tilsvarende Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang). Tidligere års kvalitetsrapporter har vist, at liniefagsdækningen på skolerne er høj i fagene i almenundervisningen, derfor har vi ikke i denne udgave af kvalitetsrapporten valgt at gentage disse data. De seneste års opgørelser har vist, at der indenfor det specialpædagogiske felt og dansk som andetsprog er behov for efteruddannelse eller ansættelse af personale med specialpædagogisk uddannelse, derfor sætter vi fokus her og følger udviklingen gennem de følgende års kvalitetsrapporter Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov. I denne opgørelse medgår timer og lærere til undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede elever Linjefagskompetence – dansk som andetsprog. I denne opgørelse medgår timer og lærere til undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser. Tabel 19: Linjefagsdækning: Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog

39


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Andel i % Ikast-Brande Kommune

Specialklasser, specialcenter og Dansk som andetsprog og enkelt-integrerede elever modtageklasser 69,00 % (67,05 %)

82,10 (78,64 %)

Blåhøj

0,00 %

100,00 %

Bording

12,5 %

100,00 %

Dalgasskolen

55,00 %

100,00 %

Ejstrupholm

50,00 %

0,00 %

Engesvang

77,85 %

100,00 %

Hyldgård

100,00 %

100,00 %

Isenvad

100,00 %

0,00 %

IUC

0,00 %

100,00 %

Nordre

83,30 %

81,00 %

Nørre-Snede

51,20 %

100,00 %

Præstelund

50,00 %

40,00 %

Vestre

100,00 %

100,00 %

Østre

79,10 %

50,68 %

12.2.1 Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner i forbindelse med kompetenceudvikling: Skolerne anbefalede i kvalitetsrapporten for 2010-2011, at der kommunalt skulle sættes tiltag i gang for at st��tte kompetenceudviklingen på de enkelte skoler indenfor specialpædagogikken. I skoleåret 2011-2012 har der som et element i projektet ”Inklusion i skolen”2 været igangsat et efteruddannelsesforløb på skoleområdet på det specialpædagogiske område. 25 lærere har haft orlov et halvt skoleår, hvor de har gennemført 3 diplommoduler i hhv. specialpædagogik, AKT og vejledning. Af de enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår i hvilket omfang skolerne har haft medarbejdere med i dette uddannelsesforløb eller tilsvarende i andet regi.

12.3 Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget.

2

) Projektet inklusion i skolen beskrives i den kommunale kvalitetsrapport for 2011-2012; kapitel 19.

40


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Tabel 20: Anvendte ressourcer til efteruddannelse og kompetenceudvikling Andel i % Ikast-Brande Kommune

Timer

Kroner 3,45 % (2,71 %)

13,61 % (12,61 %)

Blåhøj

1,53 %

10,01 %

Bording

5,04 %

8,1 %

Dalgasskolen

1,85 %

22,36 %

Ejstrupholm

2,10 %

15,38 %

Engesvang

4,09 %

17,61 %

Hyldgård

14,11 %

13,59 %

Isenvad

2,56 %

20,73 %

IUC

2,34 %

13,63 %

Nordre

1,31 %

8,63 %

Nørre-Snede

2,40 %

15,38 %

Præstelund

3,06 %

12,91 %

Vestre

3,11 %

11,89 %

Østre

1,58 %

14,26 %

41


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

13. Resultater - undervisningsdel 13.1.1 Standpunktskarakterer 9. årgang Tabel 21: Standpunktskarakterer – 9. årgang Dansk

Matematik

RetMund Læsnin stavnin Skriftli Orde tg g n g lig

Mund tlig

Færdi ghed

Engelsk

Tysk Skriftli g Udtræ k

Mund t-lig Udtræ k

Skrift -lig Udtræ k

(6,23)

(6,27)

(5,21)

(5,5)

Problem Mund -løsning t-lig

IkastBrande Kommune

(6,15)

(5,86)

(6,27)

(6,40 (6,20) )

(5,02) (7,10)

(6,85)

Bording

6,94

6,17

5,53

5,42

5,72

5,11

6,86

6,00

6,89

5,89

5,27

5,27

Ejstruphol m

7,23

7,27

6,43

6,63

6,73

6,37

6,97

6,90

6,63

6,13

5,82

5,14

Engesvang

7,77

7,12

7,77

7,31

7,12

7,54

7,77

8,08

7,50

6,35

4,46

4,54

Hyldgård

6,50

6,61

5,57

6,29

6,29

6,93

8,21

7,61

6,39

7,11

4,35

4,73

Nordre

6,65

6,18

5,82

6,24

5,65

5,06

5,71

5,59

4,88

4,88

5,53

5,87

NørreSnede

5,79

5,59

5,94

5,50

5,82

4,45

5,03

5,15

3,97

5,06

5,48

5,80

Præstelund

7,71

7,20

7,05

7,24

6,45

6,18

7,03

7,08

6,66

6,98

6,44

6,00

Vestre

6,34

6,04

6,18

6,24

6,28

4,30

5,30

5,32

6,06

5,42

4,34

4,57

Østre

7,60

5,94

5,23

5,62

5,52

5,79

6,87

6,40

5,48

5,52

5,88

5,46

42


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Biologi

Geograf Samfundsfa Kristendo Historie i g m

Obligatorisk projektopgav e

5,50

5,24

6,44

5,13

5,47

5,15

8,15

Ejstrupholm

6,40

7,20

7,40

6,10

6,10

6,28

7,00

Engesvang

7,65

7,08

6,88

5,54

6,62

6,92

9,13

Hyldgård

6,07

7,15

7,11

6,68

7,11

6,00

6,75

Nordre

5,60

4,44

4,76

4,71

5,18

4,29

6,47

Nørre-Snede

5,06

5,67

5,58

5,29

5,67

4,09

5,21

Præstelund

6,59

6,36

6,76

6,39

6,62

7,30

7,33

Vestre

7,36

6,34

5,12

6,22

5,94

6,20

6,56

Østre

5,90

5,79

6,63

6,13

6,21

6,48

7,40

Fysik/ kemi

Bording

Ikast-Brande Kommune

13.1.2 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de obligatoriske fag og discipliner Tabel 22: Karakterer ved afgangsprøven 2011-2012 Nedenstående fag og discipliner skal eleverne testes i ved afgangsprøverne Dansk

Matematik

Læsnin g

Retstavnin g

Skriftli g

(5,43)

(5,73)

(5,43)

Bording

6,28

5,36

5,11

4,56

6,67

Ejstruphol m

6,90

7,00

6,40

5,33

Engesvang

6,58

5,35

7,81

Hyldgård

6,43

7,43

Nordre

5,88

NørreSnede Præstelund

IkastBrande Kommune

Mundt lig

Fysik Kemi

Mundtlig

Mundtlig

Færdig hed

Problem -løsning

(6,10)

(5,74)

(6,94)

(5,47)

-

5,73

5,27

6,80

5,03

7,23

-

7,10

6,57

7,90

6,37

6,65

7,38

-

7,88

7,35

8,84

8,16

6,32

7,00

7,70

-

7,82

6,96

8,04

6,44

5,88

4,88

5,29

5,94

-

5,71

5,35

6,29

4,24

4,18

4,58

4,34

5,03

6,9

-

5,44

4,32

6,16

4,39

6,83

6,97

7,26

6,50

6,12

-

6,59

6,58

7,15

6,17

Orde n

Mundt lig

Engelsk

(6,32)

43


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Vestre

5,76

5,34

5,69

3,86

6,27

-

5,80

4,38

7,12

5,32

Østre

5,90

5,43

5,37

5,27

6,33

-

6,35

5,08

7,02

4,92

13.1.3. Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de skriftlige og mundtlige udtræksfag Hvert år skal eleverne op i et fag fra den humanistiske fagblok og et fag fra den naturvidenskabelige fagblok. Det er undervisningsministeriet, der bestemmer, hvilke fag eleverne på de forskellige skoler skal op i. Det er således forskellige fag, den enkelte skoles elever over en årrække udtrækkes til at aflægge eksamen i. I denne rapport har vi derfor valgt ikke at opliste resultater fra de enkelte skoler, men i stedet se på det kommunale gennemsnit.

Tabel 23: Karakterer – udtræksfag – 9- årgang

Fag (Humanistisk fagblok)

Ikast-Brande Kommune

Fag (Naturvidenskabeli g fagblok)

Mundtli g tysk

Mundtli g historie

Mundtligt samfundsfa g

Mundtlig kristendo m

Skriftli Skriftli g g tysk engelsk

7,01

7,07

8,38

6,92

5,91

(4,01)

(4,77)

(5,85)

(6,15)

(6,66)

Skriftlig Skriftlig biologi geografi

44


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Ikast-Brande Kommune

6,17

6,74

(7,01)

(6,94)

13.1.4 Sammenlignende informationer om skolernes karakterer gennemsnit over en årrække. Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør afgangskaraktererne fra de sidste års prøver i grundskolen set i forhold til socioøkonomisk baggrund. De socioøkonomiske karaktertal på grundskoleområdet, hvor der er taget hensyn til forskelle i elevernes sociale og økonomiske baggrund - den såkaldte socioøkonomiske reference. De nye tal er renset for betydningen af forældrenes indkomst, uddannelse og jobsituation samt for elevernes køn og etniske baggrund. Modellen kan bruges som et udviklingsredskab for den enkelte skole.

Tager højde for elevernes baggrundsforhold Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Resultater for 3-års perioden Udover karaktererne for skoleåret 2010/2011, er der også beregnet socioøkonomiske referencer for skolernes karakterer over en samlet tre års periode 2008/2009 – 2010/2011. Der er en stor sammenhæng mellem resultaterne for skoleåret 2010/2011 og denne 3-års periode. Undersøgelsen kan læses på www.uvm.dk Link: http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/Statistik-omelever-i-folkeskolen-og-frie-skoler/Sociooekonomisk-reference-for-grundskolekarakterer

45


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Skoleafdelingen vurderer i den endelige kvalitetsrapport samlet skolernes resultater. Resultatet for den enkelte skole kan ses som et tillæg til den lokale kvalitetsrapport.

13.2.1. Standpunktskarakterer - 10. årgang Tabel 23: Standpunktskarakterer – 10. årgang

Fag/ disciplin

Ikast-Brande Kommune

Fag/disciplin

Ikast-Brande Kommune

Dansk mundtlig 4,85 (4,99)

Tysk skriftlig 3,47 (3,49)

Dansk skriftlig 5,31 (5,1)

Matematik mundtlig 4,62 (4,62)

Dansk orden Gives ikke længere

Matematik skriftligt 4,84 (4,20)

Engelsk mundtlig

Engelsk skriftligt

4,98 (4,94)

Fysik/kemi mundtlig

5,03 (4,5)

Tysk mundtlig 3,58 (3,59)

Obligatorisk selvvalgt opgave

5,89 (5,80)

6,53 (6,67)

13.2.2. Afgangsprøver - skriftlige og mundtlige - 10. årgang I 10. klasse afgør eleven sammen med forældrene, hvilke fag/discipliner man ønsker at aflægge Folkeskolens 10. klasses prøve i. Man kan godt gå op i et skriftligt fag uden at gå op i faget mundtlig.

46


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Tabel 24: afgangsprøver – 10. årgang Fag/ Dansk disciplin er mundtlig selvvalgt IkastBrande Kommune

5,22 (6,35)

Fag/ Matemati disciplin er k selvvalgt mundtlig IkastBrande Kommune

4,41 (4,6)

Dansk skriftlig

Engelsk mundtlig

Engelsk skriftligt

5,22 (5,40)

5,68 (5,98)

5,79 (5,72)

Tysk mundtlig

Tysk skriftlig

5,80 (2,71)

3,30 (3,21)

HTX

Erhvervsuddannels e

Fysik/ Matemati kemi k skriftligt mundtlig 4,79 (5,16)

5,48 (5,9)

13.3 Overgangsfrekvens fra 9. årgang Tabel 25: Overgangsfrekvenser fra 9. årgang Overgangsfrekvensen angives i % 10. klasse efterskole

10. klasse STX kommunal

21,53 % (20,27 %)

29,79 % (32,23 %)

20,06 % (20,27 %)

7,96 % (8,64 %)

4,42 % (5,32 %)

11,21 % (10,63 %)

5,01 % (2,66 %)

Bording

16,22 %

40,54 %

13,51 %

5,41 %

2,70 %

13,51 %

8,11 %

Ejstruphol m

34,48 %

31,03 %

13,79 %

3,45 %

0,00 %

13,79 %

3,45 %

Engesvang

40,00 %

20,00 %

28,00 %

0,00 %

4,00 %

4,00 %

4,00 %

Hyldgård

39,29 %

17,86 %

14,29 %

10,71 %

10,71 %

7,14 %

0,00 %

Nordre

0,00 %

41,18 %

11,76 %

5,88 %

17,65 %

11,76 %

11,76 %

NørreSnede

13,51 %

35,14 %

18,92 %

0,00 %

2,70 %

21,62 %

8,11 %

IkastBrande Kommune

HHX

Andet

47


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Præstelund

24,24 %

33,33 %

19,70 %

3,03 %

4,55 %

7,58 %

7,58 %

Vestre

10,64 %

21,28 %

21,28 %

27,66 %

0,00 %

17,02 %

2,13 %

Østre

18,87 %

28,30 %

30,19 %

9,43 %

5,66 %

5,66 %

1,89 %

Forkortelser: STX: Det almene gymnasium, HHX: handelsgymnasium HTX: Det tekniske gymnasium Andet kan være: Udvekslingsstudent, flyttet med familien til udlandet eller produktionsskole eller andet uddannelsestilbud..

13.4 Overgangsfrekvens fra 10. årgang Tabel 26: Overgangsfrekvenser – 10 årgang Overgangsfrekvensen angives i % STX IkastBrande Kommune

IkastBrande Kommun e

HHX

15,00 % (14,29 %)

26,67 % (11,43 %)

HTX 2,50 % (4,29 %)

10.klass e

Andet uddannelsestilbu d

Erhvervsarbejd e

5,00 % (1,43 %)

2,50 % (2,14 %)

0,83 % (3,57 %)

HF 15,83 % (22,86 %)

Erhvervsuddannelse 31,67 % (34,67 %)

Andet 0,00 % (8,57 %)

Forkortelser: HF: Højere Forberedelseseksamen Fra den kollektive tilmelding forår 2010 var fordelingen på landsplan: gymnasiale uddannelser(STX, HHX, HTX og HF): 64,7 %. Erhvervsuddannelser: 27,0 % og andet 8,3 % (Kilde UNI-C) For IUC er den tilsvarende fordeling i 2011: 53,57 % til gymnasiale uddannelser, 31,43 % til erhvervsuddannelser og 15,72 % går videre til andet.(10.klasse, erhvervsarbejde, andet uddannelses tilbud evt. produktionsskole).

48


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

13.5 Udviklingen i elevtallet i folkeskolernes overbygning Et udviklingsområde i Ikast-Brande Kommune er udviklingen af læringsmiljøer for alle børn. I overbygningen arbejder skolerne med forskellige pædagogiske tiltag. Kommunalt vil vi samle nøgletal, der kan indikere i hvilken grad, vi kommunalt kan etablere tilbud, der kan motivere de unge til at blive på folkeskolerne i kommunen. Et af måltallene for i hvilket omfang det lykkes at etablere attraktive tilbud i overbygningen er, at eleverne vælger at blive på en kommunal folkeskole. Tabel 27 er opbygget således, at en årgang kan følges vandret. Linie 1 i hver tabel viser den procentvise ændring af elever der starter i 7. årgang og videre til 8. årgang og derefter 9. årgang Tabel 27: Overgangsfrekvenser mellem årgangene i skolernes overbygning. a)

Ikast-Brande Kommune % ændring mellem 7 og 8

% ændring mellem 8 og 9

2006-2007 til 2007-2008

2007-2008 til -3,22 % 2008-2009

-26,20 %

2007-2008 til 2008-2009

2008-2009 til -9,41 % 2009-2010

-29,12 %

2008-2009 til 2009-2010

2009-2010 til -4,55 % 2010-2011

-23,59 %

2009-2010 til 2010-2011

2010-2011 til -6,60 % 2011-2012

-17,31 %

2010-2011 til 2011-2012

2011-2012 til 2,45 % 2012-2013

-20,16 %

2011-2012 til 2012-2013

2012-2013 til -5,04 % 2013-2014

49


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Bording Skole b)

% ĂŚndring mellem 7 og 8

% ĂŚndring mellem 8 og 9

2006-2007 til 2007-2008

2007-2008 til -5,17 % 2008-2009

-30,91 %

2007-2008 til 2008-2009

2008-2009 til -14,81 % 2009-2010

-41,30 %

2008-2009 til 2009-2010

2009-2010 til -25,58 % 2010-2011

-40,63 %

2009-2010 til 2010-2011

2010-2011 til -13,11 % 2011-2012

-32,08 %

2010-2011 til 2011-2012

2011-2012 til 7,89 % 2012-2013

-4,88 %

2011-2012 til 2012-2013

2012-2013 til 0,00 % 2013-2014

Ejstrupholm Skole c)

% ĂŚndring mellem 7 og 8

% ĂŚndring mellem 8 og 9

2006-2007 til 2007-2008

2007-2008 til 9,09 % 2008-2009

-44,44 %

2007-2008 til 2008-2009

2008-2009 til -9,68 % 2009-2010

-32,14 %

2008-2009 til 2009-2010

2009-2010 til 0,00 % 2010-2011

-20,69 %

2009-2010 til 2010-2011

2010-2011 til -2,44 % 2011-2012

-27,50 %

2010-2011 til 2011-2012

2011-2012 til 40,00 % 2012-2013

-4,76 %

2011-2012 til 2012-2013

2012-2013 til 16,67 % 2013-2014

50


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

d)

Engesvang Skole % ændring mellem 7 og 8

% ændring mellem 8 og 9

2006-2007 til 2007-2008

2007-2008 til 6,45 % 2008-2009

-18,18 %

2007-2008 til 2008-2009

2008-2009 til 0,00 % 2009-2010

0,00 %

2008-2009 til 2009-2010

2009-2010 til 7,41 % 2010-2011

-24,14 %

2009-2010 til 2010-2011

2010-2011 til 0,00 % 2011-2012

-31,43 %

2010-2011 til 2011-2012

2011-2012 til -4,88 % 2012-2013

-15,38 %

2011-2012 til 2012-2013

2012-2013 til 3,45 % 2013-2014

Hyldgårdskolen e)

% ændring mellem 7 og 8

% ændring mellem 8 og 9

2006-2007 til 2007-2008

2007-2008 til 0,00 % 2008-2009

-24,19 %

2007-2008 til 2008-2009

2008-2009 til -6,25 % 2009-2010

-31,11 %

2008-2009 til 2009-2010

2009-2010 til -1,45 % 2010-2011

-17,65 %

2009-2010 til 2010-2011

2010-2011 til -14,29 % 2011-2012

-30,95 %

2010-2011 til 2011-2012

2011-2012 til -9,09 % 2012-2013

-26,00 %

2011-2012 til 2012-2013

2012-2013 til 0,00 % 2013-2014

Nordre Skole f)

% ændring mellem 7 og 8

% ændring mellem 8 og 9

51


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

2006-2007 til 2007-2008

2007-2008 til 0,00 % 2008-2009

-26,67 %

2007-2008 til 2008-2009

2008-2009 til -2,70 % 2009-2010

-27,78 %

2008-2009 til 2009-2010

2009-2010 til -12,50 % 2010-2011

-23,81 %

2009-2010 til 2010-2011

2010-2011 til -13,89 % 2011-2012

-38,71 %

2010-2011 til 2011-2012

2011-2012 til -2,70 % 2012-2013

-27,78 %

2011-2012 til 2012-2013

2012-2013 til -20,00 % 2013-2014

Nørre Snede Skole g)

% ændring mellem 7 og 8

% ændring mellem 8 og 9

2006-2007 til 2007-2008

2007-2008 til -8,33 % 2008-2009

-6,06 %

2007-2008 til 2008-2009

2008-2009 til -10,00 % 2009-2010

-31,11 %

2008-2009 til 2009-2010

2009-2010 til 12,50 % 2010-2011

-33,33 %

2009-2010 til 2010-2011

2010-2011 til -11,90 % 2011-2012

10,81 %

2010-2011 til 2011-2012

2011-2012 til 0,00 % 2012-2013

-45,65 %

2011-2012 til 2012-2013

2012-2013 til -12,50 % 2013-2014

Præstelundskolen h)

% ændring mellem 7 og 8

% ændring mellem 8 og 9

2006-2007 til 2007-2008

2007-2008 til -8,33 % 2008-2009

-23,23 %

2007-2008 til 2008-2009

2008-2009 til -7,21 % 2009-2010

-27,18 %

52


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

2008-2009 til 2009-2010

2009-2010 til -11,88 % 2010-2011

-28,09 %

2009-2010 til 2010-2011

2010-2011 til -5,81 % 2011-2012

-12,35 %

2010-2011 til 2011-2012

2011-2012 til 2,68 % 2012-2013

-17,39 %

2011-2012 til 2012-2013

2012-2013 til -2,04 % 2013-2014

Vestre Skole i)

% ændring mellem 7 og 8

% ændring mellem 8 og 9

2006-2007 til 2007-2008

2007-2008 til 23,73 % 2008-2009

-31,51 %

2007-2008 til 2008-2009

2008-2009 til 4,41 % 2009-2010

-32,39 %

2008-2009 til 2009-2010

2009-2010 til 2,94 % 2010-2011

-12,86 %

2009-2010 til 2010-2011

2010-2011 til -1,43 % 2011-2012

-23,19 %

2010-2011 til 2011-2012

2011-2012 til 0,00 % 2012-2013

-11,69 %

2011-2012 til 2012-2013

2012-2013 til 1,59 % 2013-2014

Østre Skole j)

% ændring mellem 7 og 8

% ændring mellem 8 og 9

2006-2007 til 2007-2008

2007-2008 til -8,16 % 2008-2009

-26,67 %

2007-2008 til 2008-2009

2008-2009 til -1,96 % 2009-2010

-24,00 %

2008-2009 til 2009-2010

2009-2010 til 0,00 % 2010-2011

-22,39 %

2009-2010 til 2010-2011

2010-2011 til 2,00 % 2011-2012

3,92 %

2010-2011 til 2011-2012

2011-2012 til 8,82 % 2012-2013

-22,97 %

53


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

2011-2012 til 2012-2013

2012-2013 til -9,46 % 2013-2014

13.10 Vurdering af nationale testresultater I henhold til lovgivningen må der ikke ske en offentliggørelse af testresultaterne fra de enkelte skoler. Skoleafdelingen har mulighed for overordnet at se, hvorledes resultaterne er i et kommunalt perspektiv. På grundlag af denne viden konkluderes følgende: Hvert skoleår testes alle skoler i følgende fag: Dansk/læsning på 2., 4. 6. og 8. årgang, biologi 8. klasse, engelsk 7. klasse, fysik/kemi 8. klasse, geografi 8. klasse og matematik på 3. og 6. årgang. Resultaterne for fagene måles ud fra en 100-skala. De kommunale resultater for faget dansk uddybes nærmere i afsnit 13.11. Fagene engelsk, biologi og geografi har resultater, der ligger omkring middel. I fagene matematik og fysik/kemi ligger resultaterne over middel. Den enkelte skoleleder er opmærksom på klassernes resultater og arbejder målrettet med medarbejderne/teamene om at udvikle undervisningsmetoder, der kan sikre udviklingen af det faglige niveau for den enkelte elev.

13.11 Vurdering af læsetestene på udvalgte årgange I Ikast-Brande kommune testes eleverne i læsning i forbindelse med de nationale test på henholdsvis 2., 4., 6. og 8. årgang. Sammenlignes testresultater fra 2009-2010 og 2011-2012 ses en fin fremgang. De nationale test er sammensat således, at eleverne scorer mellem 1 og 100 og med et gennemsnitstal på 50. Dvs., at en score på 50 er en gennemsnitpræstation, tal over 50 er bedre end gennemsnittet og tal under 50 ringere end gennemsnittet. Det kommunale resultat af læsetestene på 4 årgange over en periode på tre skoleår. Skoleår/Årgang

årgang

4.årgang

6. årgang

8. årgang

2009-2010

58

49

53

51

2010-2011

61

58

57

54

2011-2012

62

56

54

61

4.årgang scorer f.eks. i 2009 – 2010 i gennemsnit 49 mod 56 i skoleåret 2011-2012 De farvede felter følger en årgang. 4 årgang i 2009-2010, der scorede 49 er i skoleåret 2011-2012 blevet til 6. årgang og scorer 54 54


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Samlet set ligger læseniveauet i Ikast-Brande over gennemsnittet på 50. Især kan der konstateres markante forbedringer på mellemtrinnet (4. og 6. klassetrin), men også efter 2. og 8. klasse er der fremgang, hvilket givet kan skyldes den øgede opmærksomhed på læsning i kommunen.

13.11 Vurdering af skolernes faglige niveau Beskrivelserne i kvalitetsrapporten 2011-2012 tager udgangspunkt i indikatorer, der er drøftet og fastlagt i fællesskab med skoleledelserne. Indikatorerne vurderes som relevante parametre for skolernes og det samlede skolevæsens kvalitet og faglige niveau. Indikatorerne er: •

Skolens måder at inkludere og differentiere på

Arbejdet med elevplaner

Arbejdet med sociale og personlige kompetencer

Resultater af karakterer og tests

Skolens evalueringskultur

• •

Teamsamarbejdet - hvorledes understøttes det faglige niveau? Overgangsfrekvenser

Resultater af trivselsundersøgelserne

Lærernes kompetencer (linjefag eller større kurser)

Ovenstående betyder, at det faglige niveau i Ikast-Brande Kommune ikke blot vurderes på baggrund af karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser, som er målbare indikatorer, men også vurderes på ikke målbare indikatorer. Listen over indikatorer er udarbejdet på grundlag af en holdning om, at karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser ikke er de eneste parametre, der viser skolens faglige niveau og kvaliteten af undervisningen.

55


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

13.12 Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen Med udgangspunkt i en vurdering af det faglige niveau og særlige indsatser igangsat på skolerne i de tidligere skoleår, peger skoleafdelingen på, at flg. perspektiver skal medtænkes i den pædagogiske udvikling på folkeskoleområdet i Ikast-Brande Kommune, der som samlet overskrift har ”Udvikling af læringsmiljøer for alle”

Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange: Det er almindeligt anerkendt at faglighed og trivsel går hånd i hånd. For at skabe de optimale læringsmuligheder for fællesskabet og den enkelte elev, må der i tænkes flere faktorer når en udvikling ønskes igangsat. Fire skoler har valgt at arbejde gennem LP-modellen3 (Vestre, Isenvad, Bording og Ejstrupholm) og seks skoler har valgt at arbejde med at implementere PALS4 .(Østre, Nordre, Hyldgård, Engesvang, Blåhøj, Nørre Snede og IUC). Det er begge evidensprogrammer, som giver ledelse og medarbejdere værktøjer til at understøtte det pædagogiske arbejde. Entreprenørskab5 er en anden metode, som alle skoler anvender til at udfordre elevernes faglighed. Det påpeges af flere skoler, at metoden imødekommer muligheden for at undervisningsdifferentiere på alle årgange og for hele spændvidden af elever. Der er fortsat fokus på læsning og læsning i alle fag og på alle klassetrin. Flere skoler anvender løbende læsebånd, hvor alle skolens elever læser 20 minutter hver morgen. Alle skoler har endvidere ansat læsevejledere, der i samarbejde med ledelsen har udformet en læsepolitik på de enkelte skoler. Læsescreeningerne sætter yderligere fokus på elevernes læsefærdigheder, og er et godt arbejdsgrundlag for lærere og ledelse, som giver mulighed for at vurdere og drøfte medvinds- og modvindsfaktorer i forhold til læsningen i den enkelte klasse. Elever med særlige vanskeligheder i forhold til læseudviklingen kan visiteres til en bærbar computer som kompenserende og teknisk hjælpemiddel. Elevernes vanskeligheder kan være fysiske handicaps, læse/stavevanskeligheder, Aspergers syndrom eller lignende. Skoleafdelingen har udarbejdet kriterier for tildeling af den bærbare computer således, at den løbende evaluering af elevens undervisning og læring og dermed anvendelsen af pc, som kompenserende og teknisk hjælpemiddel, fremgår af elevens elevplan. Målet med indsatsen er, at elever med de nævnte vanskeligheder sikres optimalt udbytte af undervisningen og, at undervisningsdifferentieringen støttes for elever med særlige behov. Skolens læsevejledere kan endvidere vejlede lærerne og forældre i brugen af IT-rygsækken i forbindelse med undervisning og hjemmearbejde.

3

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

4

PALS. Positiv Adfærd i Læring og Samspil

5

Læringsstrategier indenfor kreativitet, innovation og iværksætteri.

56


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

De nationale test giver en fin pejling af, hvorledes udviklingen er i elevernes læsefærdigheder på de enkelte skoler og kommunalt set jf. pkt. 13.10. Nationale test blev indført fra skoleåret 2009-2010 i fagene dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, geografi, biologi. Flere skoler bruger testene aktivt som et analyse- og evalueringsredskab i forhold til elevers faglighed. En anden evalueringsform er brugen af elevplaner på alle årgange, der giver optimale muligheder for systematisk at kvalificere undervisningen for den enkelte elev gennem løbende evaluering. Arbejdet med elevplaner styrker desuden elevens mulighed for medindflydelse samt arbejdet med den enkelte elevs sociale og personlige kompetencer. Lærerne arbejder generelt i selvstyrende teams, hvilket skal sikre en helhed i de enkelte elevers skoledag. Dette skaber bl.a. mulighed for at holddanne årgange ud fra elevernes behov og kompetencer. Skolerne tilstræber en videst mulig fleksibel struktur, der tilgodeser pædagogiske og didaktiske muligheder for differentiering. De fysiske rammer spiller en vigtig rolle i at skabe fleksible læringsmiljøer, som tilgodeser alle elevers behov, herunder muligheder for holddannelse ud fra forskellige pædagogiske og didaktiske principper og størrelse – fra storhold til små grupper. I forbindelse med den ny visitationsprocedure, skal skolerne oprette et forum, der behandler pædagogiske udfordringer på skolen og elever med særlige behov. Forummet skal have overblik over skolens elever og skal sikres kompetence til at prioritere skolens faglige specialpædagogiske ressourcer. Teamet skal have en vejledende funktion i forhold til resten af medarbejderstaben og ledelsen. Der er fokus på IT og undervisning om og gennem IT. Flere skoler er veludstyrede i forhold til interaktive projektorer i undervisningslokaler, hvilket giver andre muligheder i bl.a. valg af metode, form og indhold i undervisningen. Generelt oplever skolerne med overbygning, at en del af de ressourcestærke elever vælger at gå på efterskole i 9. årgang. Dette har betydning for skolernes karaktergennemsnit og overgangsfrekvens til de gymnasiale uddannelser. Det viser sig, at skoler har et svingende karaktergennemsnit fra år til år og fra fag til fag. Skolerne har som tidligere nævnt mulighed for at sammenligne sig med sammenlignelige skoler på landsplan som nævnt tidligere (13.1.4 side 31) over en 3-årig periode. I forhold til landsgennemsnittets absolutte karakterskala placerer Ikast-Brande sig for 9. årgangs vedkommende omkring landsgennemsnittet. 10 årgangs resultater er under landsgennemsnittet.

Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen: Alle skoler har fokus på overgangen fra daginstitution til skole, herunder hvorledes man optimerer kommunikationen mellem de to parter til gavn for barnet og barnets sociale og faglige kompetencer, således, at alle børn får en god start på deres skoleliv.

57


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Alle børn i Ikast-Brande kommune starter i skole, når de er fyldt seks år. Blåhøj skole, Isenvad skole og Nørre Snede skole har indført rullende indskoling, som et tiltag til at imødegå og en respekt for, at elevers ”parathed” for skolegang og læring sker i forskellige tempi. Dette tiltag vil blive evalueret i foråret 2013. Østre skole har ”åben klassedannelse”, hvor klasserne på 0. årgang først dannes efter 9 uger. Flere skoler nævner, at ”pædagoger i indskolingen” har en positiv effekt på læringsmiljøet. Det får hverdagen til at hænge bedre sammen for de enkelte børn og styrker samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel. Desuden opleves det, at det styrker den generelle læring, at de to faggrupper går ind i processerne med hver deres faglighed.

Udvikling af læringsmiljøer i mellemtrinnet: Skolerne eksperimenterer i forskelligt omfang med forskellig former for holddannelse på årgange og på tværs af årgange i forskellige fag. Der er fortsat fokus på læsning.

Udvikling af læringsmiljøer for overbygningsklasserne: I skoleåret 2011/2012 blev et kommunalt udviklingsarbejde igangsat, der skulle se på udviklingsmuligheder af overbygningen først og fremmest i Ikast by. Det har skabt forskellige tiltag på skoler i hele kommunen i skoleåret 2010-201, andre skoler har forberedt tiltag til udførelse i skoleåret 2011/2012: Bording Skole har iværksat linjefag på tværs af årgangene i overbygningen. Formålet er at give eleverne mulighed for en faglig fordybelse i netop de fag og fagområder, de har størst interesse i. Alle elever har derfor haft 4 ugentlige og obligatoriske linjefagstimer hver onsdag. Hvordan det har rykket i forhold til det faglige standpunkt har ikke været analyseret, men evaluering blandt lærere og elever viser, at det har været et meget populært tiltag, hvilket giver et godt udgangspunkt for et fagligt løft.

58


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Engesvang skole er fra skoleåret 2011/2012 en del af et internationalt projekt med andre europæiske lande. Skolens deltagere er et valghold af elever fra udskolingen og deres lærere. Skolen anser det internationale projekt som understøttende i forhold til hele inklusionstanken, idet der her skabes mulighed for at udfordre elever med særlige faglige forudsætninger. Se en uddybende beskrivelse under pkt. 17: ”iværksatte handlinger”/Engesvang skole. Nordre skole har i 2011/12 blandet eleverne i udskolingen mere på tværs af de traditionelle klasseskel. Det er udbygget til, at fag som fysik/kemi og hjemkundskab kontinuerligt er organiseret på tværs af klasserne. Desuden samlæses idræt på ottende og niende årgang, idet der med en større elevgruppe og flere lærere samlet er øgede muligheder og fleksibilitet i de faglige tilbud. Nørre Snede skole har i to perioder i 2011/2012 af to og tre uger afprøvet Linjeskole i udskolingen.

Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv: Fra august 2012 blev den økonomiske decentralisering igangsat, hvor alle specialpædagogiske ressourcer lægges ud til skolen. I denne forbindelse blev der udarbejdet et notat, hvor en visitationsprocedure blev beskrevet og, hvilket ansvar der ligger heri lokalt og centralt. På alle skoler er der nedsat et forum med lokale ressourcepersoner (fx AKT- og læsevejledere), ledelse og andre fag professionelle bl.a. fra PPR og AKT, der i samarbejde skal håndtere pædagogiske problemstillinger og elever med særlige behov samt være sparrende og vejledende for andre medarbejdere i deres pædagogiske arbejde. Derudover arbejder skolerne med at skabe fleksible strukturer, herunder dannelse af baser. Ved baser forstås grupper af børn på tværs af årgange, der har særlige behov i forhold til undervisningens organisering. F.eks. behov for at være en del af en mindre gruppe med faste rammer og strukturer i mere eller mindre omfang i løbet af deres skoledag. Eleverne tilhører en stamklasse og målet er, at alle elever føler sig som en aktiv del af fællesskabet set ud fra deres muligheder og kompetencer.

Kompetenceudvikling: I de seneste kvalitetsrapporter kan det ses, at skolernes undervisning varetages hovedsagligt af linjefags uddannede lærere i de fleste fag. Skoleåret 2011/12 har haft fokus på, at klæde medarbejdere fagligt på til at være en aktiv del i at udvikle inkluderende læringsmiljøer på de enkelte skoler. 25 lærere fra hele kommunen har været på et halvt års diplomforløb indeholdende tre moduler omhandlende inklusion. Nogle skoler har lærere gennemgået en AKT-uddannelse eller en læservejlederuddannelse.

59


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

94 pædagoger og 23 pædagogmedhjælpere har gennemgået et modul i social inklusion. På skoler, der arbejder ud fra PALS/LP, gennemgår alle medarbejdere et efteruddannelsesforløb.

Styrker: Skoleafdelingen vurderer, at flg. områder styrker skolevæsenet og det faglige niveau på skolerne: •

Vision 2016 og Børne- og Ungepolitikken skaber retning mod fælles mål.

Særlige indsatser på skolerne herunder PALS, LP og entreprenørskab, som understøtter elevernes faglige færdigheder, metodefærdigheder og sociale og personlige færdigheder

Samarbejde på alle skoler i selvstyrende team og på nogle skoler i fag fora

Målrettet arbejde med skriftlig dokumentation, løbende evaluering, evalueringsgrundlag og evalueringskultur

Samarbejde om efter- og videreuddannelse til både medarbejdere og ledere

Et positivt forældresamarbejde, der bl.a. kendetegnes ved interesserede skolebestyrelser

Et samarbejdende skolevæsen, der i projektgrupper forbereder og planlægger pædagogiske tiltag og sikrer udmøntning af kommunalpolitiske og nationalpolitiske mål og krav

Godt samarbejde med UU-Ikast-Brande og ungdomsuddannelserne

Skolernes systematiske arbejde med de pædagogiske processer

Samarbejde mellem lærere og pædagoger fra SFO i indskolingen

Kommunale tiltag med henblik på den personlige og faglige udvikling af ledere i skoler og SFO

Svagheder: Skoleafdelingen vurderer, at flg. områder udfordrer skolevæsenet og det faglige niveau på skolerne: • • •

Forholdsvis lavt uddannelsesniveau hos borgerne i kommunen sammenlignet med andre kommuner Geografisk beliggenhed, der i løbet af få år kan medføre vanskeligheder i rekruttering af pædagogiske medarbejdere Et økonomisk effektivt skolevæsen der til stadighed udfordres af den økonomiske situation både kommunalt og nationalt. 60


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

14.0 Rammebetingelser og redegørelser - fritidsdel - SFO Følgende rammebetingelser viser de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for børnenes fritidstilbud i SFO-en og dens kvalitet. Den procentvise andel af børn i SFO er beregnet som en procent del af børnene i den almindelige SFO delt med det samlede antal børn i 0.-5.kl i skolernes normalklasser.

Tabel 28: Andel af skoleelever i SFO pr. 30. juni 2012 Tabellen viser en oversigt over skolebørn i SFO. 0.-5. årgang

Antal børn i SFO Ikast-Brande Kommune

Andel af børn i målgruppen i SFO i %

2226 (2196)

76,20 % (77,05 %)

Blåhøj

54

65,00 %

Bording

205

72,18 %

Dalgasskolen

279

90,58 %

Ejstrupholm

134

65,05 %

Engesvang

180

80,72 %

Hyldgård

318

80,51 %

Isenvad

70

66,03 %

Nordre

160

68,97 %

61


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Nørre-Snede

131

59,55 %

Præstelund

220

87,65 %

Vestre

240

76,19 %

Østre

235

79,93 %

Udspecificeret: Antal børn i SFO i % af antallet af børn i årgangene. SFO1 0.-2. årg.

SFO2 3. årg.

SFO3-4 4. årg.

SFO3-5. 5. årg.

Ikast-Brande Kommune

96,58 %

81,32 %

53,53 %

27,25 %

Blåhøj

86,30 %

58,82 %

44,44 %

33,33 %

100,00 %

62,00 %

52,50 %

6,25 %

Dalgasskole n

98,77 %

91,49 %

78,18 %

31,82 %

Ejstrupholm

100,00 %

50,00 %

37,84 %

10,53 %

Engesvang

100,00 %

88,24 %

47,62 %

24,14 %

Hyldgård

95,48 %

93,85 %

70,97 %

33,33 %

Isenvad

89,83 %

58,33 %

42,10 %

12,50 %

Nordre

90,43 %

82,86 %

43,18 %

21,05 %

Nørre-Snede

75,80 %

100,00 %

43,75 %

36,11 %

Præstelund

100,00 %

83,72 %

81,58 %

39,47 %

Vestre

100,00 %

84,13 %

37,10 %

26,79 %

Østre

100,00 %

100,00 %

50,00 %

32,20 %

Bording

14.1.1 Fordeling af børn i hhv. SFO 1, 2 og 3. SFO 1 er et fritidstilbud for børn i 0.-2. klasse, SFO 2 for børn i 3. klasse og SFO 3 for børn i 4.klasse og 5.klasse. For børnene i 4. og 5. klasse får den enkelte SFO ikke et kommunalt tilskud, her skal forældrebetalingen dække lønnen til personalet plus aktiviteter.

62


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Specialgrupperne rummer et udvidet fritidstilbud for børn med særlige behov. Børnene kommer både fra egne kommunale specialklasser og børn, der har vidtgående skoletilbud i Herning, men et udvidet kommunalt fritidstilbud hjemme i Ikast-Brande Kommune. Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. Førskolebørnene indgår i det årlige gennemsnitstal.

63


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Tabel 29: Gennemsnitlige antal børn i SFO fordelt på tilbud SFO1 0.-2. årg.

SFO2 3. årg.

SFO3-4 4. årg.

SFO3-5. 5. årg.

375

275

125

1432 (1444)

IkastBrande Kommune

Specialgruppe I alt r 104 (110)

2311 (2293)

780 (739)

Blåhøj

38

10

4

2

-

54

Bording

150

31

21

3

-

205

Dalgasskole n

160

43

43

14

19

279

Ejstrupholm

96

20

14

4

15

149

Engesvang

123

30

20

7

-

180

Hyldgård

190

61

44

23

-

318

Isenvad

53

7

8

2

-

70

Nordre

104

29

19

8

48

208

75

22

21

13

-

131

Præstelund

138

36

31

15

-

220

Vestre

149

53

23

15

8

248

Østre

156

33

27

19

14

249

Nørre-Snede

400

300 Specialgrupper SFO3-­‐5.  5.  årg. SFO3-­‐4  4.  årg. SFO2  3.  årg. SFO1  0.-­‐2.  årg.

200

100

0 Blåhøj

Ejstrupholm

Isenvad

Præstelund

64


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

14.1.2 Procentvis fordeling af børn i SFO 1 (1432 børn) Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. Det samlede antal børn er summen af børn på 5-dages, 3-dages, 15 timers og morgenmodul alene. Morgenmodul som tilkøb er ikke med i summen. I den procentvise fordeling er morgenmodul, som tilkøb, udtryk for, hvor stor en procentdel af brugere på de øvrige dagsmoduler, der har tilkøbt morgenmodul.

Tabel 30: Procentvis fordeling på moduler i SFO 1: 5-dages Ikast-Brande Kommune

3-dages

15 timer

86,1 % (85,2 %)

9,6 % (11,1 %)

4,4 % (3,5 %)

Blåhøj

82,9 %

2,9 %

14,3 %

Bording

81,0 %

17,8 %

0,0 %

Dalgasskolen

86,9 %

6,3 %

6,9 %

Ejstrupholm

84,5 %

10,3 %

5,2 %

Engesvang

92,7 %

6,5 %

0,8 %

Hyldgård

89,5 %

6,3 %

4,2 %

Isenvad

70,0 %

24,0 %

6,0 %

65


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Nordre

88,5 %

9,6 %

1,9 %

Nørre-Snede

73,0 %

11,1 %

15,9 %

Præstelund

84,6 %

7,7 %

7,7 %

Vestre

90,6 %

8,7 %

0,7 %

Østre

89,1 %

9,0 %

1,9 %

14.1.3 Procentvis fordeling af børn i SFO 2 (375 børn) Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. Det samlede antal børn er summen af børn på 5-dages, 3-dages, 15 timers og morgenmodul alene. Morgenmodul som tilkøb er ikke med i summen. I den procentvise fordeling er morgenmodul som tilkøb udtryk for, hvor stor en procentdel af brugere på de øvrige dagsmoduler, der har tilkøbt morgenmodul. Tabel 31: Procentvis fordeling på moduler for børn i SFO 2 5-dages Ikast-Brande Kommune

63,4 % (60,00 %)

3-dages

15 timer

25,1 % (28,90 %)

11,5 % (7,80 %)

Blåhøj

63,6 %

18,2 %

18,2 %

Bording

58,1 %

41,9 %

0,0 %

Dalgasskolen

47,7 %

18,2 5

34,1 %

Ejstrupholm

55,0 5

35,0 %

10,0 %

Engesvang

75,9 %

20,7 %

3,4 %

Hyldgård

65,6 %

27,9 %

6,6 %

Isenvad

29,0 %

57,0 %

14,0 %

Nordre

79,3 %

17,2 %

3,4 %

Nørre-Snede

66,7 %

9,5 %

23,8 %

Præstelund

50,0 %

30,6 %

19,4 %

Vestre

66,7 %

25,9 %

7,4 %

66


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Østre

78,1 %

15,6 %

6,3 %

14.1.4 Procentvis fordeling af børn i SFO 3 – 4. årgang (275 børn) Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. Det samlede antal børn er summen af børn på 5-dages, 3-dages, 15 timer og morgenmodul alene. Morgenmodul som tilkøb er ikke med i summen. I den procentvise fordeling er morgenmodul som tilkøb udtryk for, hvor stor en procentdel af brugere på de øvrige dagsmoduler, der har tilkøbt morgenmodul. Tabel 33: Procentvis fordeling af børn på moduler i SFO 3-4. årgang 5-dages

3-dages

15 timer

Ikast-Brande Kommune

54,0 %

31,0 %

15,1 %

Blåhøj

33,3 %

33,3 %

33,3 %

Bording

31,6 %

63,2 %

5,3 %

Dalgasskolen

30,8 %

33,3 %

35,9 %

Ejstrupholm

53,8 %

30,8 %

15,4 %

Engesvang

83,3 %

16,7 %

0,0 %

Hyldgård

53,7 %

31,7 %

14,6 %

Isenvad

50,0 %

25,0 %

25,0 %

Nordre

72,2 %

22,2 %

5,6 %

Nørre-Snede

66,7 %

26,7 %

6,7 %

Præstelund

37,9 %

34,5 %

27,6 %

Vestre

81,0 %

19,0 %

0,0 %

Østre

61,5 %

26,9 %

11,5 %

14.1.5 Procentvis fordeling af børn i SFO 3 – 5. årgang (125 børn) Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. 67


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Det samlede antal børn er summen af børn på 5-dages, 3-dages, 15 timer og morgenmodul alene. Morgenmodul, som tilkøb, er ikke med i summen. I den procentvise fordeling er morgenmodul som tilkøb udtryk for, hvor stor en procentdel af brugere på de øvrige dagsmoduler, der har tilkøbt morgenmodul. Tabel 34: Procentvis fordeling af børn på moduler i SFO 3- 5. årgang 5-dages

3-dages

15 timer

Ikast-Brande Kommune

46,4 %

37,6 %

16,0 %

Blåhøj

0,0 %

50,0 %

50,0 %

Bording

50,0 %

25,0 %

25,0 %

Dalgasskolen

21,4 %

35,7 %

42,9 %

Ejstrupholm

25,0 %

50,0 %

25,0 %

Engesvang

42,9 %

57,1 %

0,0 %

Hyldgård

36,4 %

54,5 %

9,1 %

Isenvad

0,0 %

00,0 %

0,0 %

Nordre

71,4 %

28,6 %

0,0 %

Nørre-Snede

64,3 %

28,6 %

7,1 %

Præstelund

33,3 %

33,3 %

33,3 %

Vestre

57,7 %

35,7 %

7,1 %

Østre

64,7 %

23,5 %

11,8 %

Tabel 35: Procentvis andel af børn, der har tilkøb af morgenmodul: Morgenmodul tilkøbt Ikast-Brande Kommune

37,99 %

Blåhøj

45,09 %

Bording

43,90 %

Dalgasskolen

34,05 %

68


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Ejstrupholm

50,34 %

Engesvang

50,00 %

Hyldgård

23,58 %

Isenvad

34,78 %

Nordre

38,46 %

Nørre-Snede

39,82 %

Præstelund

47,73 %

Vestre

36,29 %

Østre

36,14 %

14.2 Specialgrupper i SFO Specialgrupperne rummer et udvidet fritidstilbud for børn med særlige behov. Børnene kommer både fra egne kommunale specialklasser og børn, der har vidtgående skoletilbud i Herning, men et udvidet kommunalt fritidstilbud hjemme i Ikast-Brande Kommune. Der er formelt etableret specialgrupper i fire SFO-er: Nordre, Østre, Dalgas og Ejstrupholm. Tabellen viser et månedligt gennemsnit af børn i alt i specialgrupper i 2011. Tabel 36: Antal børn i kommunale SFO-specialgrupper Antal skolebørn i SFO Ikast-Brande Kommune

104 (110)

Blåhøj

-

Bording

-

Dalgasskole n

19

Ejstrupholm

15

Engesvang

-

Hyldgård

-

Isenvad

-

Nordre

48

69


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Nørre-Snede

-

Præstelund

-

Vestre

8

Østre

14

Hvis antallet af visiterede børn sættes i forhold til antallet af børn i distriktet, (kendt fra inklusionsnormeringen til SFO) fås et procentuelt måltal for antallet af børn i et distrikt visiteret til specialtilbud i SFO. For at få omlagt midler fra specialtilbud til inkluderende indsatser skal andelen af børn i specialtilbud reduceres. Et måltal for SFO kan sættes til 2 % (Måltallet for undervisningsdelen er 4 % - børnegruppen for SFO svarer til halvdelen af børnene i et distrikt). De 2 % samlet for Ikast-Brande Kommune reguleres med den socioøkonomiske faktor og tallene i tabel 37 fremkommer som billedet ser ud medio 2012 samt måltallet for det enkelte distrikt.

Oversigt SFO for udgangspunktet for skoleåret 2012-2013 Antallet af børn visiteret til special-SFO Tabel 37: Antallet af børn pr. distrikt i interne eller eksterne specialtilbud i SFO SFO Eksterne

Interne

I alt

Blåhøj

0

2

2

Bording

10

5

15

Dalgas

5

8

13

Ejstruphol m

3

6

9

Engesvang

2

2

4

Hyldgård

6

1

7

Isenvad

0

6

6

70


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Nordre

9

11

20

Nørre Snede

5

6

11

Præstelund

10

10

20

Vestre

4

6

10

Østre

5

14

19

59

77

136

IUC

Tabel 38: Antallet af børn i specialfritidstilbud i forhold til antallet af børn i distriktet

 

% af antal børn i distriktet - Procentvis måltal for distriktets - SFO special SFO- 2012 ved en kommunal målsætning om max. faktuelt 2%

Ikast-Brande Kommune

2,42 %

1,97 %

Blåhøj

1,56 %

2,78 %

Bording

2,80 %

1,97 %

Dalgasskole n

3,40 %

1,78 %

Ejstrupholm

2,05 %

1,84 %

71


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Engesvang

1,08 %

1,45 %

Hyldgård

1,10 %

1,13 %

Isenvad

5,00 %

1,52 %

Nordre

4,43 %

3,33 %

Nørre Snede

2,03 %

2,06 %

Præstelund

2,49 %

1,90 %

Vestre

1,56 %

1,75 %

Østre

3,39  %

2,57  %

14.3 Det ugentlige antal timer i SFO 1 - normalgrupper, SFO2 og SFO3 normalgrupper og specialgrupper pr. barn Tabel 39: Ugentlige antal timer tildelt i normeringen:

72


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Ugentligt antal timer i SFO1 almengrupper pr. barn IkastBrande 3,04 time pr. barn Kommun e

Ugentligt antal timer i SFO 2 almengrupper pr. barn

Normering pr. barn i SFO 3 4. årgang og 5. årgang

Ugentligt antal timer i SFO 1,2 og 3 specialgrupper pr. barn

1,52 time pr. barn

SFO’en tildeles forældrebetalingen for det pågældende modul. Der er ikke supplerende kommunal støtte.

Specialgruppe – vidtgående 10,21 time pr. uge. Specialgrupper i øvrigt 7, 21 time pr. uge

14.4 Personalets sammensætning - normalgrupper og specialgrupper Procentvis fordeling af pædagoger og medhjælpere ud af det samlede antal timer i SFO tildelt normalgrupper og specialgrupper. Hvis tallene ikke sammenlagt giver 100 % kan det være udtryk for en normeret timerest, som er afsat til vikarer ved korterevarende sygdom eller akutte behov. Tabel 40: Personalets sammensætning Personalets sammensætning normalgrupper Pædagoger IkastBrande Kommune

Pædagogmedhjælpere

68,50 % (66,92 %)

31,50 % (34,08 %)

Blåhøj

60,03 %

39,97 %

Bording

60,02 %

40,00 %

Dalgasskole n

68,02 %

Ejstrupholm

Personalets sammensætning specialgrupper Pædagoger

Pædagogmedhjælpere

92,50 % (88,80 %)

7,50 % (11,20 %)

31,97 %

88,80 %

11,20 %

65,35 %

34,65 %

50,00 %

50,00 %

Engesvang

67,20 %

27,50 %

Hyldgård

79,30 %

19,70 %

Isenvad

67,31 %

32,69 %

Nordre

73,48 %

26,12 %

84,11 %

15,89 %

Nørre-Snede

61,00 %

39,00 %

73


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Præstelund

66,60 %

33,40 %

Vestre

68,00 %

32,00 %

100,00 %

0%

Østre

70,83 %

29,17 %

100,00 %

0%

14.5 Midler til efteruddannelse af personale Procentdel af timer ud af SFO-ens års normering, som anvendes til efteruddannelse. Tabel 41: Procentdel af timer, der anvendes til efteruddannelse Antal timer i % Ikast-Brande Kommune

7,32 % (5,80 %)

Blåhøj

2,70 %

Bording

8,02 %

Dalgasskolen

7,10 %

Ejstrupholm

8,61 %

Engesvang

7,70 %

Hyldgård

6,00 %

Isenvad

7,80 %

Nordre

4,33 %

Nørre-Snede

8,69 %

Præstelund

4,77 %

Vestre

6,39 %

Østre

6,32 %

14.6 Aftenklubber Der findes 8 aftenklubber, hvor målgruppen primært er 6. og 7. årgang, men hvor 5. årgang har mulighed for at blive medlem af aftenklubben. Gennemsnit pr. måned er aftenklubbens samlede antal registrerede fremmødte/medlemmer delt med antal måneder klubben har haft åbent. Andel af målgruppen er beregnet som det samlede antal børn i 6. og 7. årgang i det område aftenklubben dækker delt med det antal børn, der i gennemsnit har brugt aftenklubben.

74


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Aftenklubben i Ikast Nord afholder desuden åbne diskoteksaftener, hvor målgruppen er de pågældende årgange i hele kommunen. Her har, ud over de faste medlemmer, deltaget 532 unge fordelt på 4 aftener. Tabel 42: Antal børn i aftenklubberne Antal børn i gennemsnit pr. måned

Andel af målgruppen i %

IkastBrande Kommune

543 (554)

55,75 % (62,60 %)

Bording

85,20

79,63 %

Brande

48,40

66,40 %

Ejstruphol m

25,00

51,02 %

Engesvang

45,00

49,50 %

Hyldgård Ikast syd

91,50

60,00 %

Isenvad

24,00

66,66 %

187,40

67,64 %

36,50

54,55 %

Nordre Ikast nord NørreSnede

14.8 Indsatsområder – SFO Det er politisk besluttet at alle SFO-er i Ikast Kommune skal udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde følgende: 1. Skole og SFO-ens fælles værdigrundlag 2. Beskrivelse af det pædagogiske indhold. A. Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer B. De æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer. C. Mødet med natur og kultur. 3. Samarbejdet med skoledelen

75


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

4. Samarbejdet med dagtilbud 5. Dokumentation og evaluering Den enkelte SFO har indenfor disse overordnede rammer forskellige indsatsområder. Indsatsområderne er konkretiseret og beskrevet i de enkelte SFO’ers mål- og indholdsbeskrivelser, disse kan findes via links på skolernes hjemmesider.. SFO

Indsatsområder – fokuspunkter

Blåhøj

Naturen et godt inklusionsrum – et godt sted at være, et godt sted at lære. Forældresamarbejdet

Bording

Udvidet samarbejde mellem børnehave og SFO. Førskolebørnene kommer en gang om ugen i SFO’en fra oktober til april.. Inklusion – omstrukturering af de fysiske rammer og pædagogiske tilbud. Samarbejdet med indskolingen

Dalgas

Bevægelse og sundhed. Fokus på aktiviteter, der opfordrer til fysisk aktivitet Trivsel hos børn og personale

Ejstrupholm

Inklusion

Engesvang

Inkluderende læringsmiljøer Systematisk afprøvning af nye strukturer og ændret pædagogisk praksis.

Hyldgårdsskolen

Udvikle børnenes evner til at vise respekt, ansvar og omsorg Systematisk arbejde med at udvikle forskellige udtryksformer Naturen omkring SFO’en

Isenvad

Obligatorisk ude-ordning den første time efter at børnene er kommet fra skole. Funktionsopdeling på tværs af årgange

Nordre

Task force – systematisk arbejde, når et enkelt barn eller en mindre gruppe af børn skal tilknyttes en større primærgruppe.

Nørre Snede

PALS implementeres – fokus på de gode beskeder Inklusion med fokus på trivsel og udviklingspotentialer

76


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Præstelund

Fokus på et inkluderende læringsmiljø Fokus på børn, der ikke trives – har etableret skilsmisse- og trivselsgruppe Fokus på en anerkendende tilgang i hverdagen i forhold til voksne, børn og forældre.

Vestre

Fokus på mål A: Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer. Der er ansat medarbejdere med særlige kompetencer indenfor AKT-spektret.

Østre

Specialpædagogik har været vægtet i forhold til inklusion af børn med ADHD.

Dokumentation og evaluering: Det pædagogiske arbejde dokumenteres løbende i form af foto, nyhedsbreve, registrering, interviews og spørgeskemaer både til forældre, medarbejdere og børn. Personalemøder bruges kontinuerligt som et led i den løbende evaluering i alle SFO-er.

14.10 Perspektiver: Med udgangspunkt i en vurdering SFO-ernes rammebetingelser og indsatsområder i skolevæsenet peger skoleafdelingen på flg. perspektiver: • Skoleafdelingen anbefaler, at der sker en revurdering af SFO tilbuddenes organisering og indhold i forhold til ændret normering og pædagogiske muligheder i samarbejdet mellem skole og SFO. Et udviklingsprojekt for at afdække muligheder er igangsat i forbindelse med Mental Frikommune projektet: 20 % mere læring i undervisning og fritid. -

Der er et voksende behov for særlige specialpædagogiske tilbud også i fritiden. Skoleafdelingen skal i et samarbejde med SFO-lederne arbejde videre med, hvorledes medarbejdernes nye faglige viden fra diplommodulet: Social inklusion, implementeres både i almen og specialområdet.

77


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

15.0 Pædagogiske processer – kommunalt De pædagogiske processer på skolerne er beskrevet i kvalitetsrapporternes prosadel for de enkelte skoler og i SFO-ernes mål- og indholdsbeskrivelser, der kan findes på skolernes hjemmesider. De pædagogiske processer er desuden drøftet med politikerne i forbindelse med den dialogbaserede aftalestyring. Skolernes ledetråd er Vision 2016 og den enkelte skole har ansvaret for at igangsætte handlinger, der faciliterer processen mod at opnå målsætningerne ved de enkelte visioner i Vision 2016, dette uddybes nærmere i afsnit 17. Nedenfor ses en status på de tiltag, der er igangsat i forbindelse med centrale områder indenfor Vision 2016 i skoleåret 2011/2012. Tiltagene er beskrevet ud fra de enkelte visioner og målsætninger.

15.1 Vision 1: IBK er på forkant med at udvikle tilbud, der retter sig mod børn og unge. Rullende Skolestart Nørre Snede skole, Blåhøj skole og Isenvad skole har indført rullende skolestart. En evaluering af tiltaget sker i skoleåret 12/13 Formål med Rullende Skolestart: Den pædagogiske hensigt er, at skolestarten bliver en individuel oplevelse, hvor det enkelte barn og familien er i centrum. Samtidig lægges der vægt på en målrettet, pædagogisk udnyttelse af den sociale og faglige læring, der naturligt finder sted, når et barn optages i en etableret gruppe af "erfarne" skoleelever. Der skal være sammenhænge og samarbejde på tværs af Børne- og ungeområdet. Dette sker bl.a. mellem daginstitutioner og skoler, hvor der er fokus på overgangen fra daginstitutionen til skolen.

15.2 Vision 2: Skolerne er veldrevne virksomheder med synlig ledelse og veluddannede lærere, hvis engagement bærer skolens hverdag. Skolerne arbejder med mål og pædagogiske evalueringer ud fra de landsdækkende standarder og kommunalpolitiske mål og værdier Linjefagsuddannede lærere Det har i de sidste år vist sig, at målsætningen om at der undervises af linjefagsuddannede i skolefagene er nået. Synliggørelse af faglige resultater Skoler synliggør faglige resultater fra afgangsprøverne på deres hjemmesider og anvender de nationale test som analyseredskaber til den enkelte elevs fremadrettede faglige udvikling. Alle elever har en elevplan, der viser elevens faglige og sociale udvikling.

78


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Sundheds- og trivselsprofil Er udarbejdet på alle skoler og kan ses på den enkelte skoles hjemmeside Elever med særlige forudsætninger bakkes op i forsøget på at dygtiggøre sig Skoler i tænker denne elevgruppe i holddannelse på årgange og på tværs af årgange samt i elevplanen.

15.3 Vision 3:Skolen er en vigtig kulturbærer i børnenes og de unges opvækst og sundhed, motion, trivsel, fællesskab og sammenhængskraft er en integreret del af skolelivet. Kultur og kulturforskelle skal være en del af relevante fags indhold og årsplaner. En synlig mobbe- og trivselspolitik skal hver skole udarbejde og denne skal kunne ses på den enkelte skoles hjemmeside. Alle skoler vil i foråret 2013 foretage en undervisningsmiljøvurdering (UMV) Alle skoler har udarbejdet en sundhedsprofil og kan ses på den enkelte skoles hjemmeside.

15.4 Vision 4: Alle unge, der forlader skolen, er fagligt velfunderede – og har lyst til at søge videre læring og uddannelse. De gennemfører en ungdomsuddannelse. 10. klassescentret (IUC) arbejder målrettet med den enkelte elev om at opnå en afklarethed i valg af et fremtidigt uddannelsesvalg. Målet er en 100 % tilmelding til Ungdomsuddannelserne eller andet kompetencegivende forløb. Skolerne har fokus på de to-sprogede elever i forhold til deres faglige udvikling og valg af ungdomsuddannelse. Det er et kommunalt to-sprogsnetværk, med lærere fra hele kommunen, der har ansvaret for at sikre dette fokus. Entreprenørskab udbygges og i tænkes de enkelte årsplaner for de forskellige fag. Skolerne arbejder ud fra konkrete mål fra Entrepenørskabsskolens projektbeskrivelse for skoleåret 2011/2012. Skolerne er inddelt i tre grupper – ”Pilotskoler”, ”Godt i gangskoler” med opstart i henholdsvis 2009 og 2010. Skoleafdelingen har i samarbejde med VIA – University College i gang med at udarbejde en booklet om Entreprenørskabsskolen til lærere. Samarbejde mellem skoler og ungdomsuddannelser – KL-ungeindsats (ungeområdet og jobcenteret)

79


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Der er igangsat flere forskellige tiltag på skoler i kommunen med henblik på, at en udvikling af overbygningen kan ske, hvor man via struktur og indhold søger at skabe mere motiverende læringsmiljøer for alle. Se endvidere afsnit 13.12.

15.5 Vision 5: Skolen fremhæves af forældrene – på grund af rammer og kvalitet i indholdet – som et aktiv i IBK’s satsning som bosætningskommune. PALS- og LP-skolerne er forskellige steder i deres udvikling i brug af metoderne, men alle har fokus på at vedligeholde og udvikle metoderne i den lokale kontekst. I efteråret 2012/2013 vil Skoleafdelingen foretage en kommunal forældretilfredshedsundersøgelse.

15.6 Vision 6: Børn og unge får identitet og selvværd gennem samspil med andre børn og med engagerede forældre og andre voksne. Der er rummelighed og inklusion, hvor børn og unge kommer, således at ingen marginaliseres eller udelukkes. Økonomisk decentralisering blev indført pr. 08-01-2012 og medførte en ny visitationsprocedure. Skolelederen har ansvaret for alle børn i skoledistriktet, hvorfor skolelederen fremadrettet skal indgå i en tættere dialog med daginstitutioner og PPR for at have et overblik over de børn, som allerede går eller kommer til at gå på skolen. Udvikling af inkluderende læringsmiljøer kræver kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i 2011/12 gennemgik: - 25 lærere tre diplommoduler i inklusion - 94 pædagoger og 23 pædagogmedhjælpere et diplommodul i social inklusion. I Skoleåret 12/13 vil Skoleafdelingen forestå kompetenceudvikling af medarbejdere internt i kommunen omhandlende forskellige vinkler af udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Undervisere vil være medarbejdere fra AKT og PPR samt ressourcelærere fra skoler. - Ledelse af inkluderende læringsmiljøer: Blåhøj/ Dalgas skoler, Nørre Snede skole og Nordre skole deltager som ”kerneskoler” i fire-kommune ledelsesprojektet ”Ledelse af inkluderende læringsmiljøer” sammen med Århus, Nyborg og Hillerød kommune og i samarbejde med KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen. Projektet strækker sig fra august 2011 til efteråret 2013. Fokus i projektet er ledelsesdimensionen, de tre skoler udfordres hver af en såkaldt ”katalysatorskole”, der har som opgave at udfordre skolerne i deres valg af strategier, handlinger og beslutninger i forbindelse med ledelse af inkluderende

80


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

læringsmiljøer. Projektets tanke er, at Katalysatorskolerne selv bliver inspirerede til at eksperimentere og afprøve ledelsesinitiativer på egen skole. Engesvang skole, Hyldgårdskolen og Ejstrupholm skole er Katalysatorskoler. På Børne- og Ungeområdet blev der igangsat et ledelsesforløb i samarbejde med VIA. Deltagere var chefgruppen og konsulenter på Børne-, Unge- og Familieområdet, ledelse på skoler, daginstitutioner og afdelingslederne i Familieafdelingen. Forløbet var opbygget således, at ledelsesteori blev kombineret med et aktionslæringsforløb for det enkelte ledelsesteam og forankret i TVÆRSgrupperne.

15.7 Vision 7: Forældrene varetager opgaven som primært ansvarlige for børnene, som har et medansvar for at forvalte deres evner og muligheder i tilværelsen. Deres egne forslag og idéer til et godt børne- og ungeliv inddrages og tages seriøst. I visionsperioden udarbejder skolebestyrelsen ved den enkelte skole en plan for øget forældreinddragelse og -indflydelse. Der skal være fokus på medansvar og forventninger til forældrene som primært ansvarlige. TVÆRS-distrikterne udarbejder inden udgangen af 2012 forventningsinformationer til forældrene, der gælder fra dagpleje/vuggestue til og med udgangen af det kommunale skoletilbud.

15.8 Vision 8: Ungdomsskolen: undervisning og klub Ungdomsskolen er en kvalitativ ramme for de unges fritid, hvor ungdomskulturerne mødes på tværs. Ungdomsskolen er koordinator for den sociale indsats i samspil med SSP. Ungdomsskolen har undervisningstilbud og klubtilbud i alle større byer Ungdomsskolen har via afdelinger i Ikast, Brande, Ejstrupholm, Nørre Snede, Bording og Engesvang optimale muligheder for at være en kvalitativ ramme for de unges fritid. De enkelte afdelinger har stor mulighed for at sætte et lokalt præg. I skoleåret 2011 – 2012 deltog 2128 unge i ungdomsskolevirksomhed, som er undervisning og klubaktiviteter. Elevtallet er det største ungdomsskolen har haft og sammenligner man med elevdeltagelse på landsplan, så svarer antallet til hvad en kommune med 100.000 indbygger i gennemsnit kan komme op på. Hvis vi kun ser på tallene i forhold til elever i den skolepligtige alder er vi meget tæt på at have 100 % af de unge i Bording, Engesvang og Ejstrupholm og i de andre afdelinger ligger tallet ligeledes meget højt. Ungdomsskolen sørger for, at eleverne kan mødes på tværs af afdelingerne i den daglige undervisning, hvilket Ikast-Brande Kommune har gjort muligt, idet der er indsat gratis busser som kobler næsten alle afdelinger sammen. Derudover er festerne, arrangementer på tværs af klubberne, rejseaktiviteter, Jesper Hus træf m.m. med til at gøre, at de unge oplever et fællesskab i kommunen.

81


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Ungdomsskolen har i modsætning til mange andre kommuner været i stand til at fastholde unge mennesker på undervisningshold, der strækker sig over en hel sæson, hvilket ikke mindst skyldes et benhårdt stykke arbejde fra ledelsen på ungdomsskoleområdet, men også at lærerne og klubmedarbejder gør et fantastisk stykke arbejde i forhold til de unge. De unge oplever dem som autentiske. Afdelingslederne i ungdomsskolen har alle en lokal tilknytning, idet de alle bortset fra en har undervisning på skolen (i Brande er der en fuldtids afdelingsleder),, og derigennem har de et kæmpe stort kendskab til de enkelte unge. Kendskabet giver mulighed for at den unge kan trækkes med ind på et hold der kan give den unge en social tilknytning. Ungdomsskolen opretter også gerne hold ud fra de unges ønsker, hvis ellers der er et elevgrundlag for det. De enkelte afdelingsledere deltager jævnligt i møder med skolens lærere, SSP medarbejder og skolens ledelse med henblik på at afdække, om der er elever der har brug for en særlig opmærksomhed. Organiseringen på ungeområdet betyder endvidere, at afdelingslederen for det særlige område, herunder SSP, deltager i ledermøderne på ungeområdet, og derigennem er med til at sikre et højt vidensniveau samt hurtigt at etablere en forebyggende indsats hvis det skønnes nødvendigt. Årsberetningen kan læses på Ikast-Brande Ungdomsskoles hjemmeside: www.usk.dk/ : Beretning 2012

15.9 Vision 9: Skolernes SFO’er understøtter miljøerne for børns læring og trivsel SFO’erne skaber sammenhæng mellem undervisning og fritid og understøtter helheden i børnenes hverdag: Nogle skoler har stadig i et mindre omfang og på forskellig vis pædagoger med i undervisningen i indskolingen. Pædagoger og lærere samarbejder i forhold til skole/ hjem arbejdet og i visse tilfælde i udarbejdelse af elevplaner.

16. Skolebestyrelsernes udtalelser Blåhøj Skole og Dalgasskolen: Skolebestyrelsen er præget af et godt samarbejde både i selve bestyrelsen og med de ansatte på de to skoler. Bestyrelsen er omstillingsparat og tager gerne imod udfordringer. Ikast-Brande er en ambitiøs kommune, og udfordringer er der derfor nok af. Skolebestyrelsen er opmærksom på, at det er to meget forskellige skoler, de repræsenterer og der er en god indstilling til, at skolerne skal have lov at have hvert sit særpræg selv om, der er fælles

82


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

værdigrundlag - der drages nytte af forskelligheden, og skolerne respekteres som ligeværdige og unikke. Indsatsområdet "inklusion" har været debatteret livligt på skolebestyrelsesmøderne. Der er enighed om, at lærernes og pædagogernes efteruddannelser er særdeles vigtige, for at inklusion kan give mening. Information af forældre har også stor betydning for graden af succes. Den holdning børnene kommer med, kan betyde hele forskellen mellem eksklusion og inklusion. På Blåhøj Skole er PALS sat i gang, og "rullende skolestart" har nu to år på bagen. Begge tiltag ses som et led i inklusion. På Dalgasskolen har strukturen omkring specialklasserne tradition for, at eleverne i så vid udstrækning som muligt er med i "normalklasserne". De erfaringer ses som værdifulde i det kommende indsatsområde. Vedrørende både dagligdagen og indholdet i kvalitetsrapporten ser bestyrelsen de to skoler som institutioner, der ud fra de givne rammer generelt opfylder de forventninger, der er til folkeskoler. Både de statslige og kommunale forventninger. Dalgasskolen og Blåhøj Skole har mange værdifulde traditioner, der er værd at bevare. Dette skelet af traditioner og kendte værdier giver plads til og fundament for udvikling. Begge skoler har en engageret og samarbejdende personalegruppe, solid forældreopbakning og en dejlig elevgruppe. Den pædagogiske debat foregår på afdelingsmøderne, der bliver koordineret på Internt mødeforum. På afdelingsmøderne bliver temaer, som skolebestyrelsen beder om personalets holdning til, debatteret, og der gives en tilbagemelding.

Bording Skole: Skolebestyrelsens udtalelse i forbindelse med Kvalitetsrapporten. Det er med glæde, at vi fra bestyrelsen konstaterer, at eleverne på Bording Skole generelt klarer sig rigtigt godt ved de nationale test, samt at eleverne klarer Folkeskolens Afgangsprøve lidt bedre end forventeligt. Det er især tilfredsstillende, når man tager i betragtning, at mange af skolens elever traditionelt tager på efterskole i 9. klasse, og at det typisk er mange af de ressourcestærke elever, der færdiggør deres obligatoriske skolegang på en efterskole. Vi bemærker, at der op til skoleåret 12/13 ikke er mange elever, der har forladt skolen til fordel for et efterskoletilbud. Om dette hænger sammen med, at vi i det netop afsluttede skoleår har indført linjefag for overbygningen på tværs af årgangene, kan være svært endegyldigt at konkludere. Det

83


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

bliver spændende at følge, om dette tiltag har markant gennemslagskraft i forhold til valg af udskolingsforløb. I det forgangne skoleår er der foretaget megen planlægning i bestræbelserne på at gøre skolen mere inkluderende. Flere forskellige nye organisationsformer bliver forsøgt og evalueret i det kommende skoleår. Skolebestyrelsen er i tæt dialog med skolen om de bedste og mulige tiltag på området. Skolebestyrelsen udtrykker sin alvorlige bekymring for, om der reelt er økonomisk grundlag for at understøtte de nødvendige ændringer, eftersom Bording Skole fortsat har mange elever i specialtilbud på andre skoler. Skolens handlefrihed bliver derfor begrænset, da der ikke bliver frigivet ret mange ressourcer til nytænkning. Skolebestyrelsen udtrykker desuden sin bekymring i forhold til Budget 2013 – 16, som udsætter den sidste etape af Masterplanen. Siden vi tog etape 2 i brug, har mellemtrinet med stor succes udnyttet fleksibiliteten i netop mellemtrinnets lokaler således, at de har kunnet veksle mellem storholdsundervisning og undervisning på mindre hold. Denne undervisningsform vil skolen gerne bringe videre med op i overbygningen, men det vanskeliggøres af, at overbygningen ikke har tilsvarende fleksible lokaler. Skolebestyrelsen finder det bekymrende, at en masterplan for Bording Skole udtænkt år 2004 ikke for længst er realiseret og endnu mere bekymrende, at færdiggørelsen ikke figurerer på Budget 2013-16. Der forestår derfor bestyrelsen en stor opgave med at etablere de fysiske rammer, der skal sikre en vellykket pædagogisk indsats for såvel inklusion som den almindelige undervisning.

Ejstrupholm Skole: Skolebestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at skolen arbejder målrettet på at opretholde et højt fagligt niveau på skolen, samtidig med, at en række spændende aktiviteter er iværksat. Her tænkes særligt på entreprenørskabstænkningen, samt på etableringen af baseklasser, inklusion og opstart på uddannelse i LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse). Skolens afgangsklasser klarer sig flot i forhold til den socioøkonomiske model og generelt. Skolebestyrelsen skal generelt beklage, at ressourcetildelingen til skolerne i i Ikast-Brande kommune er betydeligt under landsgennemsnittet. Det er særdeles beklageligt, at elevernes timetal er reduceret fra nær vejledende timetal til minimumstimetallet. Elevernes muligheder forringes med faldende timetal. Lærernes arbejdsvilkår forringes med øget stressrisiko til følge. Det er med stor tilfredshed, at vi har fået igangsat byggeriet af en ny kombineret indskoling og SFO. 84


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Engesvang Skole: Skolebestyrelsen har på sit møde tirsdag den 2. oktober 2012, behandlet kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/12. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at kvalitetsrapporten giver et retvisende billede af Engesvang skole. Skolens ledelse og ansatte er meget opsatte på at ”levere” varen. Dette være sig gældende indenfor den sociale trivsel som den faglige trivsel. Kvalitetsrapporten giver et indtryk af, at grænsen mellem at være ambitiøs og hele tiden at have lyst til at præstere mere ” i dag end i går ” er hårfin. Det kan give sig udslag med sygefravær. Skolebestyrelsen ser positivt på de iværksatte tiltag for at højne medarbejdertrivslen. Kvalitetsrapporten ses som et årligt tilbagevendende aktiv for skolebestyrelsens mulighed for samlet at vurdere Engesvang Skoles trivsel.

Hyldgårdsskolen: Hyldgårdsskolen er fortsat en skole, som drives dygtigt og effektivt og, hvor der hver dag gennemføres undervisning af høj kvalitet med et engageret og dygtigt personale på alle årgange. PALS er nu fuldt integreret i skolens dagligdag til gavn for både elever og personale. Mange lærere giver udtryk for, at PALS har været en stor og meget positiv forandring i deres lærer liv, idet PALS har ændret undervisningsmiljøet positivt, og derfor er det glædeligt, at PALS-projektet fortsættes. Skolebestyrelsen er tilfreds med, at skolens udearealer bruges af mange elever udenfor skoletiden og er i særdeleshed tilfreds med en næsten ubetydelig grad af hærværk, hvilket vi mener, skal tilskrives det store arbejde, der udføres i skole/hjem-samarbejdet. Skolens udearealer er desværre meget nedslidte, og vi hilser med tilfredshed, at der er afsat midler til renovering af skolegården i budget 2013. Fjernelsen af de nedbrudte sveller er meget påkrævet, og asfalten i skolegården er ligeledes meget beskadiget, og det forventes derfor, at Hyldgårdsskolen får andel i den afsatte pulje til asfalteringer i forbindelse med skolegårdsrenoveringen. Hyldgårdsskolen har en rationel drift med en lav udgift pr. elev, og trods det lave udgiftsniveau leverer skolen fortsat flotte resultater i de nationale tests og til Folkeskolens Afgangsprøver, og i skolebestyrelsen er vi overordentligt tilfredse med det flotte arbejde, lærerne yder i bestræbelserne på at nå disse gode resultater. Vi har i årevis været bekymrede for det lave timetal, vi har måttet leve med, og vi ser med tilfredshed, at vi fra næste skoleår vil få 2 ugentlige lektioner mere på mellemtrinnet. Det er et skridt i den rigtige retning.

85


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Slutteligt vil vi fra skolebestyrelsens side udtrykke stor tilfredshed med kommunens visionære beslutning om at stille bærbare pc’ere til rådighed for alle kommunens skolebørn. Det er et stærkt signal om, at man i Ikast - Brande Kommune ønsker en skole, der er tidssvarende, og på Hyldgårdsskolen er alle pc’ere udleveret og i brug takket være dygtige og engagerede lærere og ITvejledere.

Isenvad Skole/ Ikast Vestre Skole: I de fremtidige kvalitetsrapporter ønsker skolebestyrelsen, at der bliver en fælles rapport for Vestre skole og Isenvad skole og Børnehus. Dette vil være med til at overblikket over skolerne og Børnehuset vil være nemmere, samt et synlig bevis på, at vi er en fælles enhed. Skolebestyrelsen er opmærksom på, at karaktergennemsnittet for 9.årgang er under kommune gennemsnittet, men finder ikke det som et udtryk for skolens faglige niveau eller lærernes faglige viden, da karaktererne igennem de sidste skoleår er højere, samt den kendsgerning at lærerne arbejder med stor faglighed, og er i gang med et spændende udviklingsprojekt af overbygningen. Skolebestyrelsen ser med tilfredshed, at der arbejdes godt med at højne det faglige niveau for alle elever på skolen, og arbejdet med at udfordre alle elever, der hvor de er, finder bestyrelsen som meget frugtbar.

Ikast Nordre Skole: Bygninger og faciliteter Nordre Skole har gode rammer med plads til mange elever. Desværre oplever vi, at distrikternes inddeling i byen, trods ændringerne fra 12/13, fortsat ikke giver os de elever, vi har plads til. Vi oplever et stort pres på skolen i fritiden i form af indkvarteringer. Dette er positivt på mange fronter, men det giver et øget rengøringsbehov, som ikke dækkes af det nuværende rengøringsudbud, selvom vores rengøringspersonale gør alt, hvad de kan i de givne rammer. Inklusion Bestyrelsen har udarbejdet ”Dialogspillet”, der danner en ramme, hvor forældre får hinanden i tale om inklusion. Vi anser forældrene for at være en meget vigtig part i arbejdet med at løfte inklusionsopgaven. Vi har brugt dialogspillet på alle årgange, og dette har givet mange gode snakke blandt forældre. Vi oplever at komme omkring emner, der ellers ville være svære at tage hul på, og forældrene lærer hinanden bedre at kende til gavn for alle parter. I løbet af efteråret 12 vil bestyrelsen forædle spillet og drøfte den fremtidige anvendelse i skolens virke. Udvikling af læringsmiljøer

86


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Visionen er positiv, og vi anerkender alle dens delmål. Visionen kan dog føles fjernt fra skolens virkelighed og kan synes vanskelig at realisere med gentagne besparelser. Skolebestyrelsen Vi har et velfungerende skole/hjemsamarbejde, hvis vi måler ud fra den løbende dialog og på fremmødeprocenten ved arrangementer. Vi forventer med den intensiverede brug af Skoleintra, at dialogen fremover bliver tættere og mere aktuel til gavn for alle parter. SFO Det er vanskeligt at styre budgetterne, da regulering af børnetallet sker med en kortere tidshorisont end personalets opsigelsesvarsler, hvilket belaster budgettet hver gang børnetallet reguleres.

Nørre Snede Skole: Skolebestyrelsen ved Nørre Snede Skole oplever, at beskrivelserne vedr. redegørelse, rammebetingelser, resultater mv. giver et retvisende billede af virkeligheden på skolen. Skolen arbejder i stor udstrækning frem mod de mål, der er stillet op og er i en generel positiv udvikling. Bestyrelsen er tilfreds med, at langt størstedelen af undervisningen varetages af lærere, der har linjefagsuddannelsen eller tilsvarende. Skolebestyrelsen har bemærket, at der er sket et mindre fald i den del af arbejdstiden, som lærerne bruger på undervisning i forhold til sidste år, men bemærker også, at faldet skyldes skolens opstart som PALS -skole og, at dette i implementeringsfasen kræver ekstra mødeaktiviteter for lærerne og skolens øvrige medarbejdere. Skolebestyrelsen har ligeledes bemærket, at 9. klasserne i forbindelse med deres afgangseksamen generelt præsterer under det generelle gennemsnit i kommunen. Der er flere faktorer, der spiller ind, men målet er naturligvis, at det også i fremtiden skal være attraktivt at tage sin afgangseksamen fra Nørre Snede Skole. Skolebestyrelsen vil i samarbejde med ledelsen have dette som særligt opmærksomhedspunkt i den kommende tid med henblik på at drøfte, hvordan vi får vendt udviklingen, således at Nørre Snede Skole også i fremtiden er en attraktiv skole for afgangseleverne. Skolebestyrelsen vil gerne kvittere politikerne for beslutningen om, at alle skoleelever skal have stillet en bærbar computer til rådighed. En god og fremtidssikrende beslutning i forhold til vores børns mulighed for læring og udvikling i nutidens videnssamfund. Skolebestyrelsen mener, at der fremadrettet vil være behov for at afsætte midler til kompetenceudvikling af lærerne ved Nørre Snede Skole, specielt i forbindelse med implementering af inklusion ved alle folkeskoler i kommunen. For os at se må målet være, at vi fremtidssikrer kompetenceløft hos vores lærere også inden for det specialpædagogiske felt. Inklusion vil alt andet 87


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

lige stille større krav til den enkelte lærer inden for det specialpædagogiske felt og vi mener, at det er vigtigt, at kommunen støtter op omkring dette med mulighed for løbende kompetenceudvikling. Skolebestyrelsen ønsker igen i år at gøre opmærksom på, at tilgængeligheden af de særlige kompetencer, kommunen kan tilbyde i distriktet, stadig ikke kan honorere de behov, skolen har. Det gælder først og fremmest utilstrækkelige tilbud og medvirken fra sagsbehandlerne i børne- og familieafdelingen. Endvidere har vi et stort behov for støtte fra AKT-teamet og PPR. Afslutningsvis vil skolebestyrelsen gerne kvittere for, at vi med tilfredshed har læst, at der på budgettet er afsat penge til renovering af Nørre Snede Skole. I forlængelse af sidste års beslutning er vi dog naturligvis meget ærgerlige over, at det først kan blive i 2014, da denne renovering virkelig er tiltrængt for at kunne dække behovet for tidssvarende lokaler på skolen.

Præstelundskolen: Bestyrelsen har på skolebestyrelsesmøder hhv. d. 10. oktober og d. 20. november 2012 fået fremlagt kvalitetsrapporten af skolens ledelse. I foråret 2012 blev der afholdt valg til skolebestyrelsen. Heller ikke denne gang med den store opbakning, men det lykkedes at finde 2 kandidater til at afløse de 2 afgående, bl.a. den hidtidige formand Holger Nissen, mens en tredje valgte at genopstille. Suppleanterne måtte udpeges efterfølgende, men her var der til gengæld god respons fra forældrekredsen, så de 2 suppleantposter kunne besættes uden problemer. Skolebestyrelsen udpegede efterfølgende Hanne Ulbrichsen Kjærsgaard som ny formand og Mikael Lund som ny næstformand. Den hidtidige grad af engagement i bestyrelsesarbejdet er usvækket, og der er generelt et flot fremmøde. Ligeledes bydes der godt ind, når der er opgaver, som skal fordeles. Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes arbejdet med at få etableret et udendørs aktivitetsområde/legeplads for de ældre elever, udarbejdelsen af en trivselspolitik og (gen-)etableringen af en kostordning, alle områder der har været/er nedsat underudvalg til at arbejde med. Skolebestyrelsen har desuden været repræsenteret på fællekommunale orienteringsmøder om inklusion og LP/PALS samt 2 tværkommunale skolebestyrelsesmøder og et fælles skolebestyrelsesmøde med Dalgasskolen/Blåhøj Skole. Skolens elevtal har været svagt stigende, men antallet af klasser relativt stabilt i de seneste år. Der er således uforandret 2 klasser pr. årgang fra 0. – 6. klasse, men 0. klasserne har i skoleåret 2011/12 været exceptionelt store med 27 elever i hver. Præstelundsskolen har dynamiske og dygtige lærere, som er med til at udvikle skolen i en positiv retning. I langt de fleste undervisningslektioner dækkes undervisningen af en lærer, som har linjefag i det pågældende fag, og gennemførelsesprocenten er uændret tæt på 100. Skolen har fortsat relativt let ved at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere.

88


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

I løbet af skoleåret har samtlige ansatte i SFO’en gennemført et 6 ugers kursus indenfor inklusion, og flere af skolens lærere har gennemgået en ½-årlig PD indenfor samme område. Præstelundsskolen har et godt og velfungerende elevråd bestående af elevrepræsentanter fra de ældste klassetrin. Elevrådet fungerer både internt, hvor der skabes mange ideer, og er desuden repræsenteret i skolebestyrelsen. I løbet af skoleåret har der udover de månedlige skolebestyrelsesmøder været afholdt et separat møde med elevrådet, som udarbejdede dagsordenen til mødet. Præstelundsskolen nyder stadig gavn at de renoveringer/tilbygninger, som blev foretaget i 2005, men rammerne er efterhånden udnyttet til bristepunktet. Dette ser vi som et meget håndgribeligt problem i forhold til at sikre, at inklusion kan foregå på et acceptabelt og kvalificeret niveau. Dertil kommer et uafklaret mellemværende > ½ mio. vedr. især et overforbrug af varme fra tidligere år, men også renovationsomkostningerne overstiger budgettet. Sidstnævnte fordi der ikke er afsat økonomiske midler svarende til den foreliggende aftale, mens overforbruget af varme kan tilskrives en kombination af utilstrækkelig isolation af en tilbygget fløj samt forkert installation og dimensionering af varmesystemet. Udfordringerne med at integrere eleverne i vores 2 multi-klasser for overbygnings-elever med helt specielle behov har været stærkt stigende, da eleverne ikke længere kun placeres i klassen som følge af generelle indlæringsproblemer, men kommer med en række forskellige diagnoser, hvilket langt fra altid giver en hensigtsmæssig klassesammensætning. Desuden oplever mange elever samtidig et skoleskift, hvilket sjældent er en fordel. Et område, som bekymrer skolebestyrelsen meget er rengøringen – eller mangel på samme. Vi har gennem de senere år set besparelser indenfor feltet, men niveauet er nu så lavt, at bestyrelsen frygter, at det rammer såvel elevers som medarbejdernes trivsel i hverdagen. Bl.a. er hovedrengøringen ikke længere standard. Rengøringen er som følge af de vedvarende besparelser efterhånden nået ned på et utilfredsstillende niveau, der påvirker arbejdsklimaet for såvel elever som personale.

Ikast Østre Skole: Overordnet set giver kvalitetsrapporten et retvisende billede af Østre Skole, som en meget veldrevet skole med god undervisning udført af engagerede lærere og pædagoger. En skole hvor der, med afsæt i en stærk kultur, sker udvikling og nytænkning med et klart billede af, hvad der er mål og middel. I det efterfølgende vil jeg på skolebestyrelsens vegne knytte kommentarer til udvalgte emner i kvalitetsrapporten. Bygninger og faciliteter I takt med, at der igen begynder at være penge til anlægsinvesteringer i det kommunale budget, håber vi, at vi inden for en overskuelig fremtid kan få sat gang i 3. etape af masterplanen for Østre Skole. Det vil bringe udskolingsfløjen op på samme flotte og tidssvarende niveau, som skolens øvrige afdelinger.

89


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

I forbindelse med den generelle it-satsning i Ikast-Brande kommune har vi investeret i aktive tavler/ projektorer i samtlige klasser. Undervisningens organisering ”Det fleksible skema” er blevet en naturlig del af undervisningens tilrettelæggelse på Østre Skole. Selv om udnyttelsen af det fleksible skema er blevet begrænset af den nye arbejdstidsaftale, og skemalægningen er blevet mere kompleks i takt med implementeringen af baser på skolen, har vi nået mange af målene, der lå foran indførelsen af det fleksible skema. På sigt er det fortsat et mål, at lærerne kommer til at bruge fleksibiliteten mere aktivt i deres planlægning af undervisningen. Det fleksible skema giver blandt meget andet mulighed for at samle timer i større klumper end ved normal skemalægning. Forskellige holdsammensætninger på tværs af fag og klasser er også en mulighed. Inklusion På Østre Skole har vi, i kraft af vores PALS projekt og udviklingen af specialundervisningen bl.a. med introduktionen af baserne, været på forkant med udviklingen og har kunnet begynde arbejdet med inklusion med et meget tydeligt afsæt i PALS-tankegangen. Langt hen ad vej praktiserer vi allerede inklusion på vores skole, hvorfor inklusions-projektet ikke har vakt den samme bekymring hos os som på andre skoler. På Østre Skole arbejder vi både med fysisk, faglig og social inklusion. Samtidig er inklusion ikke udelukkende et specialpædagogisk projekt, men et fundament for hele det almenpædagogiske arbejde på skolen. PALS og skolens implementering af inklusionstænkningen er nået rigtig langt i forhold til målsætningen om højest at henvise 4 % til specialundervisning. I forbindelse med introduktionen af Inklusion blev det samtidig besluttet, at de økonomiske midler til specialundervisningen mv. skulle decentraliseres, så den enkelte skole selv skal afholde udgifterne til det tilbud, der gives det enkelte barn. Midlerne tildeles 50/50 i forhold til elevtal og skoledistriktets socioøkonomiske værdi. Denne økonomiske fordelingsnøgle har som forventet givet os væsentlige ekstraressourcer i indeværende skoleår. Udvikling af læringsmiljøer - i overbygningen (Forpligtende samarbejde mellem skolerne i Ikast by) Vi gik til sidste efterårs arbejde omkring ”Forpligtende samarbejde mellem skolerne i Ikast by” med store ambitioner om, at vi sammen med de andre skoler skulle udvikle og nytænke overbygningen i vores skoler. Det er ingen hemmelighed, at vi havde ambitioner om, at arbejdet skulle munde ud i etableringen af en fælles overbygningsskole. Det er vores overbevisning, at vi skal gøre noget ved overbygningen, hvis vi skal nå det nationale ønske om, at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse og, eleverne skal være lige så engagerede og have lige så meget lyst til at lære noget, når de går ud af folkeskolen, som da de startede 10 år tidligere. Tiden var desværre ikke moden til så vidtrækkende initiativer, som vi håbede, og hele projektet afsluttedes med en, efter vores mening, alt for blød mavelanding. Det blev besluttet, at de enkelte

90


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

skoler selv skal arbejde videre med udviklingen af overbygningen lokalt på deres egen skole. Vi tvivler på, at udviklingstiltagene på de enkelte skoler, også udvikler samarbejdet mellem skolerne. Fra Østre Skole deltog vi i KL’s konferencer om overbygningen i forbindelse projekt ”Forpligtende samarbejde”. På den sidste konference hørte vi et oplæg om, hvordan man tilrettelægger undervisningen i overbygningen på Fjerritslev skole, som inspirerede os rigtig meget. Og med en hurtigt arbejdende ledelse og en omstillingsparat flok lærere, har vi allerede fra indeværende skoleår søsat en pendant til Fjerritslev Skole. - Vi har indført en mentorordning, som giver den enkelte elev flere elevsamtaler og øget vejledning. - Vi har indført obligatoriske ”fokusfag”, som eleverne selv vælger sig ind på. Undervisningen i disse ”fokusfag” bliver mere entreprenant, projekt- og praktiskorienteret end den almene undervisning. Vores muligheder for at lave radikale ændringer i overbygningen er desværre begrænsede med kun to spor, så vi vil stadig følge udviklingen af overbygningen på andre skoler tæt. I det omfang det er os muligt, vil vi arbejde for en anderledes organisering af overbygningen i første omgang i Ikast by, så vi kan få nogle større enheder. På vores seneste fælles forældremøde blev bestyrelsens tanker omkring en overbygningsskole præsenteret som et diskussionsoplæg for den samlede forældregruppe. Oplægget vakte stor begejstring og fik stort set kun positive tilkendegivelser med på vejen. Tankevækkende - når man tænker på, at det i yderste konsekvens betyder en nedlægning af Østre Skole, som vi kender den i dag. I afsnit 13.5 er der indført et interessant nyt nøgletal, der viser, hvor mange elever der søger fra folkeskolerne over i efterskolerne efter henholdsvis 7. og 8. årgang. Det bliver interessant at følge, om de nye tiltag i vores folkeskoler kommer til at kunne aflæses i disse tal fremover. Det er vigtigt, at vi er bevidste om, at mange andre parametre ligger til grund for, at man vælger at tage på efterskole. Udvikling af læringsmiljøer - i indskolingen ”Åben klassedannelse” har skolens ledelse fint redegjort for. Det er vigtigt for skolebestyrelsen at pointere, at vi med indførelsen af ”Åben klassedannelse” har taget et meget bevidst valg i forhold til ”Rullende skolestart”. Skolebestyrelsen I foråret 2012 havde skolens forældre mulighed for at blive valgt ind i skolebestyrelsen. Vi oplevede desværre endnu engang ringe interesse for at indgå i bestyrelsesarbejdet. Vi er derfor glade for, at de tre bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, alle ønskede genvalg. Ny skoleleder En af dette skoleårs helt store udfordringer bliver ansættelsen af en ny skoleleder på Øster Skole. En spændende proces som netop er sat i gang.

91


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

SFO I forhold til SFO’en vil vi fremhæve to temaer. Vores nye indskolingsfløj giver mange muligheder, men også enkelte udfordringer. Udfordringer har vi tidligere gjort rede for i forbindelse med vores ”ansøgning” om at tilrettelægge SFO’en lidt anderledes og afskaffe nogle af modulerne i SFO I. Dette er fortsat et stort ønske fra vores side at få lov til at lave disse ændringer lokalt på vores skole. Vi glæder os helt vildt til at blive en del af dette projekt. Et projekt, som helt sikkert kan blive den forstyrrelse, der sætter gang i en nytænkning af SFO’en. Kunne vi måske også inden for SFO’en forestille os samarbejde på tværs af skolerne? Ja kunne vi måske endda få etableret et fælles tilbud for ældre elever med pædagogik og aktiviteter, som passer til ældre elever?

Ikast-Brandes Ungdomscenter: Ungebestyrelsen oplever, at Kvalitetsrapport 2011/2012 for IUC giver et retvisende billede af skolen og, at den afspejler den store arbejdsindsats som medarbejdere og ledelse udfører. Samtidig oplever bestyrelsen, at kvalitetsrapporten viser, at de unge mennesker på IUC møder autentiske voksne som vil dem. Bestyrelsen oplever, at PALS-projektet i høj grad er med til at styrke dialogen om og med de unge samtidig med, at PALS er med til at understøtte den anerkendende tilgang til de unge, som IUC er kendt for. Samtidig er PALS med til at skabe mulighed for kollektiv mestring bl.a. i forhold til konflikthåndtering. IUC's satsning på brug af IPad i undervisningen har været rigtig spændende at følge, og bestyrelsen glæder sig meget over de gode resultater, som IUC har opnået i skoleåret 2011/2012, herunder muligheden for at være nyskabende i forhold til læring, at eleverne kan arbejde mere entreprenante og, at det har været motivations skabende for elevgruppen. Bestyrelsen vil gerne anerkende medarbejderne og ledelsen for initiativet og det store arbejde, der er udført i forhold til at implementere IPad i undervisningen, og oplever lidt, at det har været som at skifte hjul på en bil, der kører. Bestyrelsen glæder sig til i de kommende år at være i løbende dialog om projektet og mulighederne for at skabe læringsarenaer, som kan give udfordringer for både de faglig dygtige, som mindre faglig dygtige elever, og dermed være et godt inklusionsredskab. Bestyrelsen vil gerne understrege vigtigheden af, at der fortsat skabes tilbud til ressourcestærke unge, så de også oplever sig "løftet" af et 10. klasses tilbud på IUC. Bestyrelsen hæfter sig også ved, at indsatsen vedr. elevfravær fortsat udvikler sig i positiv retning på IUC, idet det ulovlige fravær for tredje år i træk er i nedadgående retning og endda med ca. 1/3. Dette

92


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

skal yderligere ses i sammenhæng med, at IUC modtager flere og flere skoletrætte elever. Bestyrelsens og skolens store fokus på dette område skyldes, at fravær er en af de største enkeltstående faktorer, der kan ekskludere en ung fra en ungdomsuddannelse. Et af de kommunale indsatsområder er dansk som andetsprog, et indsatsområde som Ungebestyrelsen gerne vil bakke op om, selvom vi oplever, at unge med anden etnisk baggrund ikke længere skiller sig så negativt ud som tidligere. Der er fortsat udfordringer for de unge med anden etnisk baggrund, specielt i forbindelse med begrebsforståelse og skriftlige arbejder. Bestyrelsen ser det nye tiltag i tilbudsfag vedr. sprogforståelse, som er etableret i skoleåret 2011/2012, som en stor støtte for denne gruppe unge og tænker også, at sprogscreeningen af sent ankomne unge, som IUC forsøgsvis har sat i gang i skoleåret 2012/2013, også kan være et vigtigt værktøj i arbejdet med unge med anden etnisk baggrund. Det opnåede karakterniveau på IUC er generelt tilfredsstillende, og det er godt at se, at der har været fremgang på matematikområdet, som havde bestyrelsens opmærksomhed i den tidligere kvalitetsrapport. Bestyrelsen er opmærksom på, at det kan være svært at sammenligne karakter år for år, idet det hele tiden er en ny elevgruppe, der måles på, og samtidig oplever vi, at der med ungepakketænkningen også er flere unge, der tilmeldes 10. klasse, som tidligere ville være gået i arbejde efter 9. klasse. Overgangsfrekvenserne viser, at næsten alle eleverne blev erklæret uddannelsesparate og, at der dermed var færre elever, der havde behov for kompetenceløft via forberedende aktiviteter (produktionsskole, virksomhedspraktik m.m.) end tidligere. Derudover glæder vi os over, at ca. 60 % af de unge ønskede en gymnasial uddannelse, og at ca. en tredjedel fortsætter i en erhvervsuddannelse. Bestyrelsen vil gerne udtale sin uforbeholdne ros til IUC's måde at håndtere unge på, som har brug for et ekstra skoleår for at blive uddannelsesparat, idet vi oplever, at indsatsen på IUC er med til at gøre de unge mere parate til at være aktive medskabere af eget liv.

93


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

16.1 Lokal MED - udvalgenes udtalelser De lokale MED-udvalg har haft mulighed for at behandle nøgletallene og forholde sig til enkelte skoles kvalitetsrapport samt afgiv udtalelser. To skolers MED-udvalg har valgt at afgive udtalelser.

Isenvad Lokal-MED Isenvad Skole & Børnehus har behandlet Kvalitetsrapporten og udtaler: Det er meget vigtigt at der er mulighed for at sende medarbejdere på efteruddannelse og kompetence udvikling. Ved at være fleksibel er det lykkedes at sende kolleger af sted, men hver gang kræver det meget af kollegaen, som er af sted, men også i høj grad af kollegaerne som udfører det daglige arbejde. Vi ønsker os bedre muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Præstelundskolen Kvalitetsrapporten er fremlagt på et MED-møde, og i forhold til indholdet vil vi gerne udtale følgende: Medarbejderne bakker selvfølgelig op omkring de beskrevne indsatsområder. I forhold til flere af områderne har vi set en udvikling, hvor der er sket forbedringer både i forhold til rammer og indhold. Vi vil gerne påpege vigtigheden af, at skolens og kommunens indsatsområder hele tiden afpasses i forhold til resurser, kompetencer samt arbejdsmiljø. Vores specialklasser har i det forgangne år trukket store veksler på medarbejderne. Alle medarbejdere har følt det som en meget svær opgave, og enkelte af de tilknyttede medarbejdere har været sygemeldt, hvilket også var medvirkende til en påtale fra Arbejdstilsynet. Både skole, PPR og forvaltning har været med til at finde løsninger i forhold til de opståede udfordringer. Med udgangspunkt i elevgruppen er det fremadrettet vigtigt både med de rigtige kompetencer og de rigtige rammer - her tænkes både på økonomien og de fysiske rammer. På flere forskellige måder har medarbejdergruppen taget hul på inklusionsarbejdet. Det er modtaget som en spændende pædagogisk udfordring, men vi sætter også spørgsmål ved, om vi fremadrettet er gearet til opgaven i forhold til • Fortsat kompetenceudvikling • De fysiske rammer • Økonomien I forbindelse med arbejdstilsynets besøg blev der også givet bemærkninger i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Konkret drejede det sig om CO2 indholdet i klasselokalerne. Men vi har også udfordringer - både i forhold til varmereguleringen samt rengøringsniveauet. De nævnte områder er vigtige faktorer i forhold til et godt indeklima, som jo også har stor betydning i forhold til elevernes læring.

94


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Præstelundskolens medarbejdergruppe er præget af mangfoldighed, engagement og arbejdsvilje. Vi er stolte af de gode faglige resultater skolen opnår, men vi er også bekymrede. Vi oplever en stigning i opgavemængden, hvilket presser medarbejderne. Dette resulterer i, at mange medarbejdere i perioder oplever et uhensigtsmæssigt stort arbejdspres, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Vi er som institution selv opmærksom herpå og har bl.a. arbejdet med metoder for stresshåndtering. Men dette er ikke tilstrækkeligt, hvis der overordnet ikke er overensstemmelse mellem krav og resurser.

17. Handlingsplan - de enkelte skoler Iværksatte handlinger Blåhøj Skole: -

Fra skoleåret 2011/2012 er Blåhøj Skole blevet PALS-skole. PALS ser vi som et redskab til inklusion. Bevægelsesbånd i indskolingen hele året til styrkelse af den motoriske træning sundhedsplejersken har givet udtryk for, at børnenes motorik er over gennemsnit. Stort fokus på læsning: Læsebånd - læsekursus - læsefittnes. Rullende Skolestart:

Den pædagogiske hensigt er, at skolestarten bliver en individuel oplevelse, hvor det enkelte barn og familien er i centrum. Samtidig lægges der vægt på en målrettet, pædagogisk udnyttelse af den sociale og faglige læring, der naturligt finder sted, når et barn optages i en etableret gruppe af "erfarne" skoleelever. -

Skolen er en del af et ledelsesprojekt med Dalgasskolen – se under Dalgasskolen

Områder med behov for forbedringer - Blåhøj: Også i skoleåret 2011/2012 har vi vægtet læsning højt, og i lighed med de seneste 3 år har der igen været afviklet et 10-ugers læsekursus. Elevers trivsel og faglighed er ligeledes områder, hvor der altid er plads til forbedringer. Konkret skal eleverne igen i foråret 2013 udfylde skemaer om undervisningsmiljø. Særlige fokusområder vil være læringsmiljøer, sprog, mobning og fællesskaber. Her bruges PALS som et redskab.

Dalgasskolen I skoleåret 2011/2012 meldte skolens ledelse sig til et projekt omkring "Ledelse af inkluderende læringsmiljøer".

95


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Projektet er et samarbejde mellem 4 kommuner - nemlig Århus, Nyborg, Hillerød og Ikast-Brande. Ud fra en projektbeskrivelse vil ledelsen på de tilmeldte skoler i kommunerne blive fulgt i processen af bl.a. KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen. Projektbeskrivelsen for Dalgasskolen og Blåhøj Skole tager udgangspunkt i vores nedskrevne værdigrundlag. Hvis vi som skole lever op til det værdigrundlag, er vi inkluderende, og vi vil derved være i stand til at tilbyde inkluderende læringsmiljøer. Vi har valgt at sætte fokus på "den lærende organisation" og derved sikre os, at der trækkes læring ud af de mange processer, der i forvejen sker på skolerne. Konkret er følgende processer sat i værk: - Italesættelse af det kommunale projekt omkring inklusion. - Italesættelse af ledelsens deltagelse i ovenstående projekt. - Udarbejdelse af folder omkring værdigrundlaget og de forventninger, det giver til personale, forældre og børn. - Uddannelse af personale i aktionslæring. - Arbejde med "ledelse af børnegrupper". - Nedsættelse af ressourceteam.

Områder med behov for forbedringer: Der ligger en stor udfordring i at bibeholde det engagement og den energi, der er på skolen. Balancen mellem at ”brænde” og "brænde ud" er hårfin. På området personalets trivsel er der altid plads til forbedringer. Elevernes trivsel og faglighed er ligeledes områder, hvor der altid er plads til forbedringer. Konkret skal elevernes miljøundersøgelse igen foretages. Særlige fokusområder vil være læringsmiljøer, sprog, mobning og fællesskaber. På skolen er der lavet en idræts- og sundhedsprofil. Sundhed er også et af de områder, hvor der er plads til stor forbedring. For til stadighed at give eleverne den bedst mulige undervisning vil et indsatsområde være, at lærerne bliver undervist i de IT-muligheder der er således, at elverne på alle niveauer kan blive så selvhjulpne som muligt. De sidste par år har der blandt personalet været stor udskiftning grundet naturlig afgang. Det betyder, at det faste skelet bliver sat under pres. Den kultur, vi plejer at arbejde under, skal i tale sættes og begrundes. En udviklende øvelse der skaber mange relevante forstyrrelser i hverdagen.

Bording Skole: Skolen har i skoleåret 2011-2012 arbejdet med den kommunale vision om inklusion. Med afsæt i det 96


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

kommunale mål hierarki er der udarbejdet et tilsvarende lokalt, som har resulteret i følgende delprojekter: -

Forældreinddragelse Lokalt visitationssystem Uddannelse af personale det generelle uddannelsesniveau uddannelse af ressourcepersoner vejledning/kollegasparring AKT læsevejleder Fælles forståelse af inklusionsbegrebet i personalegruppen Udvikling af dynamiske læringsstrukturer og miljøer Opbygning af materialesamlinger

Delprojekternes konkrete tiltag udmøntes hovedsageligt i skoleåret 2012-2013. I skoleåret 2011-2012 er flg. konkrete tiltag foretaget i forhold til inklusionsprojektet: -

-

Såvel pædagoger som pædagogmedhjælpere i SFO'en været på et 6 ugers kursus i specialpædagogik, mens undervisningsdelen har haft 4 lærere på et 3 modulers diplomkursus i specialpædagogik, AKT og vejledning Skolen har haft to lærere i det kommunale "Trædestensudvalg" om pædagogiske tiltag i forbindelse med inklusionsprojektet

Områder med behov for forbedringer - Bording: Vi bruger det meste af vores råderum på holddelingstimer. Vi tænker, at vi på den måde fremmer en differentieret undervisning, der på bedste måde fremmer det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Da skolens samlede råderum er beskåret, står vi overfor en udfordring med at lave den tilstrækkelige differentiering, for at alle børn kan udvikle sig optimalt. Da råderummet anvendes til holddeling, betyder det, at alle klasser har minimumstimetallet.

Ejstrupholm Skole: -

Fastholdelse af entreprenørskabstænkningen både i ”peaks” og i den daglige undervisning. Inklusion - baseundervisning Undervisning på tværs af klasser og årgange. Forberedelse til fælles indskoling og SFO Mødekultur - hvordan skaber vi de optimale møder? (Et optimalt møde er et møde, der giver mere værdi, end hvis det ikke blev holdt). Fortsat fokus på læseudviklingen SFO: social inklusion, værdier/arbejdsmiljø/faglig udvikling og rammesætning her for.

97


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Områder med behov for forbedringer – Ejstrupholm Læsebåndet er blevet positivt afprøvet i skoleåret 11/12, men ikke indført permanent. Vi arbejder med at finde de rette balancer. Fokus på de klasser, som scorer under landsgennemsnittet i læsning. SFO: at nå rundt om alle opgaverne. Mere fokus på læring og læringsmiljøer (bl.a. IT)

Engesvang Skole: For undervisningsdelen: - Inklusion: Afsæt: Kommunens / skoleafdelingens øgede fokus på området samt skolens egen vurdering af et behov herfor. Ønsket virkning på sigt: Mål fra Vision 2016: - at skabe vilkår for at alle børn kan opleve at være en del af et fællesskab - at skabe udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærmiljø - at have fokus på det enkelte barns potentialer og muligheder Derudover at inklusion bidrager til skolens overordnede værdigrundlag: - På Engesvang Skole er det værdifuldt, at den enkelte - indenfor fællesskabets rammer - er i trivsel som basis for positiv udvikling. Status samt tiltag på vej: - Skoleåret har været brugt til at planlægge og klargøre rammerne for ønsket om at skabe et eksperimenterende skoleår 2012/13. Dette arbejde er dels foregået i "Specialforum" og dels på ledelsesniveau, hvor ledelsen har indgået i såvel 4-Kommuneprojektet som katalysatorskole og i det fælles projekt "Inkluderende læringsmiljøer" i VIA-regi.

PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) Afsæt: - Skolen besluttede i 2008 at gå ind i PALS-projektet som et af landets 11 pilotskoler. Afsættet var et ønske om at følge op på et længere kursusforløb om anerkendende pædagogik. Samtidig var skolen inspireret af at arbejde med et evidensbaseret program med vægt på præventive adfærdsindsatser for alle børnene. 98


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Ønsket virkning på sigt: - At skabe endnu større trivsel blandt børn og voksne på skolen ved at arbejde med en anerkendende og positiv tilgang til vores adfærd, sprog og generelle interaktion. Status samt tiltag på vej: - Ovenstående er opnået. Skolens medarbejdere har erhvervet sig en fælles pædagogisk forståelsesramme/et fælles sprog i forhold til vores arbejde med adfærd. Der er fortsat udfordringer i forhold til at få forfinet kulturen og rutinerne. Vi betragter dette som en kontinuerlig proces. Læsning: Afsæt: - Der har gennem flere år været et stort nationalt, kommunalt og lokalt fokus på området. Skolen har i flere år haft det som nedskrevet indsatsområde. Ønsket virkning på sigt: - At skolens læsepolitik realiseres, hvorved arbejdet med hele læseområdet er blevet formaliseret og resultaterne heraf kan aflæses i børnenes læsefærdigheder. Status samt tiltag på vej: - Vi har haft besøg af en læsekonsulent til at inspirere os i forhold til den faglige læsning. Skolen har en læsevejleder, der understøtter indsatsområdet, ligesom danskfagudvalget arbejder kontinuerligt med den røde tråd i læsning samt implementering af skolens læsepolitik. Der er etableret permanent læsebånd i alle skoleuger. Desuden arbejdes der formaliseret med LUS (Læseudviklingsskema), hvor alle elever testes to gange årligt. Afslutningsvis bruges de nationale test i læsning som et understøttende evalueringsværktøj. Entreprenørskab. Afsæt: - Entreprenørskab er ét af kommunens "fyrtårne" i Vision 2016. Skolen har startet entreprenørskab op i skoleåret 2010/11. Ønsket virkning på sigt: - At eleverne lærer at arbejde innovativt og entreprenant og derved opnår kompetencer, de vil kunne anvende i en skole- og erhvervsmæssig fremtid. Desuden ønsker skolen at se elever, der engagerer sig i det entreprenante arbejde samt optages og inspireres af de arbejdsprocesser, der knytter sig hertil. Status samt tiltag på vej: - Ca. 10 lærere har de seneste to skoleår været på kursus i entreprenørskab, og der er gjort de første gode erfaringer med entreprenante tilgange.

99


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

I skoleåret 2011/12 har ALLE årgange for første gang arbejdet med entreprenante forløb. Ambitionsniveauet har været meget forskelligt fra projekt til projekt, og det har været tydeligt, at ikke alle lærere har haft lige forudsætninger for at gå ind i sådanne forløb. Vi tog derfor konsekvensen af det, og besluttede at starte skoleåret 2012/13 med en fælles kursusdag om entreprenørskab med kursusholdere udefra afsluttende med planlægning af konkrete forløb i de enkelte årgangsteam. Desuden skal der arbejdes med 3 entreprenante projekter under projekt "Bølger i hverdagen", ligesom det internationale valghold arbejder med et entreprenant forløb. Internationalt samarbejde: Afsæt: - Skolen har nedsat et internationalt udvalg bestående af 2 lærere samt skolens ledelse. 2010/11 blev året, hvor et reelt partnerskab så sit lys med samarbejdsskoler i Belgien, Estland, Italien og Østrig. I januar 2011 udviklede partnerskolerne en fælles Comenius-ansøgning, som i sommeren 2011 blev godkendt af alle nationale kontorer, hvorfor skolen i de to efterfølgende skoleår vil være engageret i et internationalt projekt med titlen "Young eco-entrepeneurs take action!" Ønsket virkning på sigt: - At eleverne gennem internationale projekter opnår en større kulturel indsigt og samtidig styrker deres sproglige kompetencer. Skolen anser samtidig det internationale projekt som understøttende i forhold til hele inklusionstanken, idet der her skabes mulighed for at udfordre elever med særlige faglige forudsætninger. Status samt tiltag på vej: - 24 elever fra overbygningen har været bannerførere for projektet på et internationalt valghold i skoleåret 2011/12. Eleverne har besøgt virksomheder og lavet opsøgende arbejde om økologi og bæredygtighed. Dette er blevet præsenteret for de øvrige internationale skoler på to konferencer i henholdsvis Belgien (november 2011) og Østrig (marts 2012). På disse konferencer har 5 forskellige elever været af sted med de to lærere. Indkvarteringen er foregået privat, og alt er gået, som vi kunne have håbet med stor faglighed og uforglemmelige oplevelser for børn og voksne. I skoleåret 2012/13 afholdes der konference i Estland i november 2012, i Danmark i marts 2013 samt afsluttende konference i Italien i april 2013. Vi skal således være værter i 2013. På konferencen i Estland vil ledelsen være repræsenteret, idet linjerne for et eventuelt nyt projekt skal tegnes. Ansøgning skal være færdiglavet til 01.03.13. Engesvang Skole agter at skabe et nyt projekt med flere af de eksisterende partnerskoler samt med tilføjelse af et par

100


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

nye. I skrivende stund har Engesvang Skole fået kontakt til en skole på Island, der er interesseret. Skolen har på meget kort tid skabt sig en international profil, hvorfor vi agter at arbejde hårdt for at få etableret et nyt toårigt projekt, der kan godkendes i sommeren 2013 med virkning for kommende to skoleår

Områder med behov for forbedringer: Med afsæt i kvalitetsrapportens tal for Engesvang Skole, er det meget svært at påpege store forbedringsbehov i den kontekst! Skolens ledelse har til gengæld stor opmærksomhed på balancegangen mellem et højt ambitionsniveau og det muliges kunst med de eksisterende rammer. Vi ser derfor den igangsatte trivselsproces med lærerne som helt nødvendig at fastholde i et præventivt øjemed. I vores værdigrundlag findes en side om medarbejdertrivsel. Her er der opstillet 9 sætninger, som vi til stadighed forsøger at efterleve. Vi er samtidig opmærksomme på, at den økonomiske situation er en aktiv medspiller i medarbejdernes oplevelse af et meget højt tempo. Her er det ledelsens opgave at agere filter og få balanceret ambitionsniveauet på plads, så vi får mest muligt ud af ressourcerne, og samtidig bevarer medarbejdere i trivsel. Ovenstående er også den vigtigste årsag til, at vi fx. accepterer ikke at nå i mål med vores læsepolitik indenfor de rammesatte 2 skoleår, og at entreprenørskab ikke er fuldt implementeret og automatiseret på alle årgange.

Hyldgårdsskolen: Udvikling af skolernes overbygning: -

Hyldgårdsskolen har i det sidste år deltaget i den fælleskommunale arbejdsgruppe i Ikast By med henblik på at udvikle skolens overbygning. Dette arbejde videreføres i det kommende skoleår i en arbejdsgruppe, hvor der undersøges, drøftes og udarbejdes forslag til, hvorledes skolens overbygning kan udvikles organisatorisk, didaktisk og pædagogisk.

PALS: - Er nu færdig implementeret, således at kernekompetencerne: beskrivelse af forventninger, indlæring af forventninger, brug af effektive og gode beskeder, ros/opmuntring/belønning, positiv involvering, tilsyn med eleverne, grænsesætning/forudsigelige konsekvenser, problemløsning, regulering af følelser og kortlægning/vurdering af adfærd, nu er en integreret del af skolens hverdag og pædagogik. PALS-projektet er implementeret af Pædagogisk udvalg, men til det kommende år varetages opgaven af et inklusionsteam bestående af medlemmer fra alle skolens afdelinger og deres

101


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

kommissorium er at fusionere PALS-pædagogikken i arbejdet med at inkludere alle elever i fællesskabet. Vedrørende elever med særlige problemstillinger tilgodeses disse af skolens ressourceteam hvor forældre, lærere og pædagoger sammen med fagpersonale fra PPR og AKT Obs-Støtte koordinerer indsatsen om det enkelte barn.

Læsning: - Skolens læsevejledere har udarbejdet en læsepolitik og en læsehandleplan for alle skolens elever og årgange. - Handleplanen danner grundlag for lærernes årsplan for læsning i alle fag. Der gennemføres såvel læsescreeninger som nationale test i læsning og med udgangspunkt i disse, deltager læsevejlederne i læsekonferencer i alle klasser. - Forsøgsordningen med dagligt læsebånd videreføres fremover, således at alle elever starter dagen med 20 min læsning. Entreprenørskab: - I det forløbne år har årgangsteamet på 2. og 8. årgang deltaget i kursusforløb om Entreprenørskab. Med udgangspunkt heri har eleverne arbejdet med forskellige undervisningsforløb. 8. årgang har lavet et projekt om kunst i Ikast, og 2. årgang har lavet et socialt projekt for bh. klasserne. I det kommende år deltager team 5 og team 8 i kursusforløb. IT handleplan: - Ved skoleårets start indkøbte vi interaktive projektorer i alle klasser således, at lærerne lettere kunne anvende deres computere. Dette har understøttet arbejdet med IT i undervisningen, og det er derfor med stor forventning, at vi har modtaget computere til alle vore elever. Vi forventer, at dette vil fremme brugen af IT, men det kræver yderligere uddannelse af personalet. 4 af vore lærere deltager i kommunale arbejdsgrupper om IT i fagene. Områder med behov for forbedringer: Der skal fremover sættes fokus på nye og ændrede prøveformen til afgangsprøverne efter 9. årgang.

Isenvad Skole: Læseudviklings- og Trivselsmøder: - Vi vil gerne skabe et formaliseret møde, hvor der er mulighed for at følge de tiltag, der arbejdes med omkring læseudviklingen. Læsevejlederen kan hjælpe og guide processen og sikre, at der til stadighed er fokus på området også i 3. - 6. årgang. Resultaterne af Nationale

102


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

test og læsetest kan give anledning til spørgsmål, så læsevejlederen kan give hjælp og sparring til lærerne. -

Trivselsmøderne tager udgangspunkt i bl.a. elevsamtaler, kortlægningsundersøgelser, undervisningsmiljøvurdering og den daglige trivsel både socialt og fagligt hos årgangens elever. Det giver mulighed for at tage problemstillinger i opløbet, at bede om hjælp til specifikke udfordringer fra hhv. AKT-lærer eller ressourcelærer og igangsætte LP-forløb. Vi har en forventning om, ar formaliseringen af indsatsen omkring elever og elevgrupper med særlige behov vil give en endnu mere målrettet indsats.

Evaluering: - Elevernes sociale og faglige udbytte og udvikling evalueres løbende. Der udarbejdes elevplaner for alle elever. Heri indgår resultater af nationale test samt andre faglige test, som gennemføres løbende. Ved elevsamtalerne arbejdes der ud fra kan-kan næsten cirkler/ NUS (nærmeste udviklingszone). -

Til afdækning af specifikke faglige vanskeligheder anvendes DVO-test og Test-batteriet.

-

Vi gennemfører hvert skoleår et VAKS-forløb (Vælg AfKodningsStrategi). Et intensivt og omfattende forløb (75 lektioner) for en lille gruppe elever, der træner ordlæse strategier for elever med dyslektiske vanskeligheder.

Faglig læsning - læsning i alle fag: - Vi arbejder meget målrettet med elevernes læseindlæring, men der skal også arbejdes med at gøre eleverne bevidste om hensigten med læsning, så de får en viden om at, og hvordan de kan bruge forskellige strategier, når de skal læse for at lære. Alle lærerne har været på fælles kursus for at lære om relevante læsestrategier, så de kan inddrage dem i elevernes læsning af tekster i alle fag. LP-modellen: - Vi har gennemført den 3-årige implementeringsproces for LP-modellen. Alle lærere har gennemført flere e-learningsforløb og er nu fortrolige med at anvende LP-modellen i den daglige praksis. -

Den 2. kortlægningsundersøgelse blev gennemført i efteråret 2010 og viste meget positive resultater. Vi tager udgangspunkt i kortlægningsundersøgelsernes resultater i vores videre arbejde med LP-modellen.

103


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Eleverne giver ved evalueringer af den sociale trivsel udtryk for, at de trives bedre, at der er blevet mere ro i undervisningen og det faglige udbytte dermed er blevet større. Relationerne til lærerne og de andre elever er ligeledes blevet bedre. Vi oplever, at arbejdet med LP-modellens evidensbaserede tiltag kvalificerer vores muligheder for at skabe gode læringsrum for alle elever. Idræts- og sundhedsprofil: - Udeordningen, hvor alle elever skal være ude i frikvartererne har medført en mærkbar reduktion af konflikter i frikvartererne, og eleverne er mere friske, veloplagte og klar til undervisningen. -

Evalueringen af elevernes fysiske og sociale trivsel foregår bl.a. via elevplanerne, DCUMtrivselsundersøgelse blandt eleverne, LP-kortlægningen, samt sundhedsplejerskens undersøgelser og samtaler med elever.

Ikast Nordre skole: PALS Nordre Skole fortsatte i 11/12 med at implementere PALS i hverdagen. - Vi har fortsat stort fokus på at forankre processen lokalt og har lavet flere lokale tiltag og forandringer, så både medarbejdere og elever føler motivation og ejerskab for projektet. Det er fortsat essentielt for os som skole, at den evidensbaserede tilgang i PALS opleves at gå hånd i hånd med den kompetence og erfaring, der allerede findes i skolens personale. -

Den specialpædagogiske indsats er også fremadrettet båret frem af kvalificerede ansatte og en velkendt struktur, der dog er i forandring som følge af inklusionsarbejdet. Vi videreuddanner fortsat enkeltpersoner og en del SFO-personale, og centrale medarbejdere indtager en stigende rolle i strukturen. Vi er som tidligere nævnt i gang med et større generationsskifte og er grundet den begrænsede økonomiske og tidsmæssige ramme afhængige af at ansætte allerede uddannede speciallærere til den voksende inklusionsopgave, der venter skolen.

-

Vi oplever fortsat en god trivsel på skolen, og det er vores vurdering, at PALS har medvirket til en endnu roligere hverdag med færre konflikter. Bekymringsmøder og -indsatser samler sig i høj grad om få elever og deres familier, og sker ofte i et samarbejde med de sociale myndigheder.

-

Det er desværre en del af vores hverdag, at elever/hjem har det svært og kan have behov for særlig støtte fra skole og sociale myndigheder, men det lykkes som hovedregel at give også disse elever et godt skoleforløb via hårdt arbejde i personalet og et godt samarbejde mellem skole, hjem og evt. sociale myndigheder.

104


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

-

Ovenstående væsentlige betragtninger afspejles ikke i læseprøver og nationale test, men udgør fortsat en væsentlig del af vores arbejde, lige som det i høj grad gavner den enkelte unge med ellers svære kår i livet.

Læsning i alle fag - part II - På Nordre Skole har vi arbejdet fokuseret med implementeringen af vores nye læsepolitik, med årsplaner i læsning og med læsning i alle fag. Dette suppleres af mange perioder med læsebånd, med et øget fokus på læsning i skolens teams og en satsning på at bruge skolens læsevejledere mindre vurderende/evaluerende og mere støttende/sparrende som vejledere for vores årgangsteam. -

Efter de afviklede nationale tests afholdes læsekonferencer mellem årgangens team og læsevejlederen, hvor der laves elevprofiler indenfor læsning, der danner baggrund for arbejdet med læsning på årgangen. Arbejdet er således tilrettet den enkelte elev via de konkrete faglige målresultater, og omsættes efter fælles analyse og planlægning til daglig pædagogisk praksis.

Fælles sprog og fokus på signalværdi - PALS har givet os et fælles sprog og en voksende systematik i arbejdet med det socialfaglige aspekt af skolen. Vi fokuserer samtidig på, hvilke signaler vi sender som organisation, og bevæger os fx væk fra begreber som "læseklinik" og "specialcenter" og bruger i stedet "Ressourcecenter". Nye organer og strukturer - I løbet af året 11/12 har ledelsesteamet fokuseret på at skabe et klart billede over personalets virkemidler og skolens organer og deres indbyrdes sammenhæng. Resultatet blev en visuel model kaldet "Nordres Samspil", der tjener til at skabe overblik for alle parter og øget mulighed for dialog om skolens arbejde med at løfte inklusionsopgaven. -

Fra året 12/13 introducerer vi KIT-teamet, som er et koordinerende Indsatsteam bestående af skolens ledelse og AKT-lærere, suppleret med eksterne konsulenter fra AKT, PPR og Familiehuset. Dette organ har til hensigt at koordinere den indsats skolen gør, når der er brug for "noget ekstra" i forhold til enkeltelever eller grupper. Teamet fokuserer på det socialfaglige arbejde og giver professionel sparring til de personaleteams, der ytrer ønske herom.

-

Samtidig med KIT-teamet har vi bibeholdt vores PALS-team modsat flere andre PALS-skoler. Tanken er, at KIT tager sig af de individuelle tiltag, mens PALS fokuserer på de generelle tiltag.

-

Det skal stå klart for alle, hvilke veje vi kan gå for at løse en opgave, og hvem og hvad der kan bidrage undervejs. Alle tiltag bygger på en systemisk og systematisk tænkning, hvor relationen er det bærende, og hvor vi til stadighed skal blive bedre til at tage afsæt de rette steder og med de rette redskaber på rette tid.

105


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Begyndende omlægning af støtte - På den fagfaglige side af inklusionsarbejdet, har vi omlagt en del ressourcer fra vores centrale ressourcecenter (tidligere specialcenter) og ud til vores årgange. Dette tjener til at flytte støttetimerne ud i klasserne, så støttekrævende elever oplever sig inkluderet mest muligt i klassen. Samtidig tjener det til at sætte inklusionssummen i spil så tæt på eleverne som muligt, så timerne på forkant kan forbedre læringsmiljøerne, fremfor på bagkant at skulle "afhjælpe noget der er gået galt". Entreprenørskab - Nordre Skole havde de første tre teams af sted på kursus i Entreprenørskab i året 11/12. -

Det er en balance at holde mange tiltag i sving, så de indbyrdes giver mening, og så tyngden af tiltag ikke kvæler skolens personale i arbejdet med kerneydelsen. Vi holder et fælles oplæg og to arbejdscafeer i løbet af året for at skyde indsatsen i gang, og fokus er på, at få det entreprenante til at leve i det daglige, som endnu et redskab til at inkludere flere elever via varierede og spændende læringsmiljøer. Målet er således ikke nødvendigvis de store forkromede forløb, der optager al undervisningstid i en periode og, som man kun har kræfter til at gentage med passende lange pauser imellem.

SFO-indsatser - Økonomi og omlægning af specialområdet danner baggrund for den ændring, vi har lavet i alle Nordre SFO`s afdelinger pr.1. 8.11. -

I SFO1 og SFO2 arbejdes der i højere grad på tværs af årgange, specialgrupper er inkluderet ud fra de muligheder.

Klub Kirkegade: - Fortsætter med en eftermiddagsklub for børn og unge med udtalte adfærds og handicap problematikker, men der er oprettet en mentorafdeling til de børn, der er mest klar til at komme videre ud i det almene ungdomsliv. Denne gruppe rekrutterer unge fra hele kommunens specialafdelinger. Områder med behov for forbedringer: -

Vi har i flere år kæmpet med at højne vores klassekvotienter, og vi må sige, at dette fortsat er en udfordring. Dette skyldes først og fremmest udviklingen i skoledistriktet, og den politisk vedtagne ændring af distrikter fra 2011/12 har ikke bidraget til en løsning af problematikken, da søskendekriteriet og reglen om "klassedistriktsgrænse ved 24 elever" udhuler den politiske beslutning i praksis.

106


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

-

Vi er fortsat i tæt samarbejde med vores lokale børnehaver, så vi sikrer os et godt grundlag for forældrekendskabet til vores skole.

-

Vi har fået til opgave at varetage opgaven omkring de elever, som tidligere blev sendt ud af kommunen, og her har vi været heldige med, at vi har en del pædagoger, som er vant til at arbejde med netop denne målgruppe. Vores lærere har rigtig gode forudsætninger for arbejdet, men har været vant til elever med generelle vanskeligheder. Dette vil sammen med det igangværende generationsskifte give os udfordringer, hvis ikke vi skal anvende alle vores midler til kompetenceudvikling til det specielle område.

Nørre Snede Skole: PALS - Vi har i år valgt at starte op med PALS. Det var ledelsesteamet, der tog beslutningen efter en grundig information og høring i personalegruppen. Der var tre væsentlige begrundelser for at gå ind i PALS. Vi har gennem flere år hørt medarbejderne fortælle om flere og flere elever med uhensigtsmæssig adfærd. -

Vi har ligeledes gennem nogle år fået tilkendegivelser om, at personalet savnede et fælles projekt. Vores 4 afdelinger kører meget selvstændigt, efter vi har kørt med selvstyrende teams siden 2003. PALS er en fornuftig pædagogik at bringe ind på skolen, som en del af skolens inklusionsindsats.

Inklusion. - Ledelsesteamet har bevidst valgt at deltage som kerneskole i det 4-kommune-projekt som Ikast-Brande er med i. Igen var vores væsentligste motivation, at det falder fint i tråd med inklusionsindsatsen, som vi under alle omstændigheder skal arbejde med. I dette arbejde har vi valgt at fokusere på den måde, vi som ansatte tænker og taler om inklusion. -

Vi vil i skoleåret 12-13 udfordre os selv og medarbejderne. Desuden har vi valgt at nytænke den måde, vi organiserer skolen på, når vi skal have fokus på inklusion. Det har bl.a. betydet, at vi i skoleåret 12-13 har tænkt os at indføre "Baser" i alle afdelinger. Vi forventer i det kommende skoleår at kunne gøre os nyttige erfaringer med brug af "Baser".

Organisering. - Vi har arbejdet med selvstyrende teams i en del år, og dette arbejde er efterhånden så kvalificeret, at det har været naturligt at kigge på organisering af undervisningen med henblik på at skabe nye og bedre læringsmiljøer. -

Alle 4 afdelinger har udfordret sig selv på dette. De er forskellige steder i denne udfordring, idet vi har valgt at lade denne proces vokse nedefra med den ledelsesmæssige støtte og udfordring, vi har fundet passende.

107


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Områder med behov for forbedringer: - Der er på skolen forholdsvis mange elever, der har brug for ekstra støtte eller hjælp til at fungere såvel i skoletiden som efter skoletid. -

Et bedre samarbejde med familierådgivningen vil kunne forbedre skolens muligheder for at få elever med familiemæssige vanskeligheder til at trives bedre i skolen og derved i højere grad få udbytte af undervisningen.

-

Det er i forbindelse med læsning vigtigt, at elevernes læsning styrkes i hele skoleforløbet. Det betyder, at vi i højere grad på skolen skal have fokus på den faglige læsning, og elevernes læselyst i hele skoleforløbet. Dette forventes at kunne være med til at hæve det faglige niveau.

-

Det er vores hensigt at have fokus på fagligheden generelt i skoleforløbet.

Præstelundskolen: -

Inklusion

-

Elevplaner: Det er 5. år skolen har elevplaner. Igennem disse år er systemet blevet passet til, så vi i dag har et velfungerende system, hvor teamet, eleven og forældrene, er involveret.

-

Skole/hjemsamarbejdet: Er et indsatsområde, hvor vi har hjemmebesøg på 1. årgang, samtaler i forbindelse med elevplaner, forældremøder samt sociale arrangementer.

-

Entreprenørskab

-

Idræt og sundhedsprofil

-

Alternative bevægelsesdage, bevægelsesbånd samt en kiosk med frugt og grovbrød.

-

Selvstyrende team

Områder med behov for forbedringer: - Vi har vores udfordringer med at gøre det godt nok, for elever med særlige behov, som er integreret i klasserne. -

Vi deltager i det kommunale projekt omkring større inklusion, samt samarbejder med PPR og AKT om at blive bedre til at løfte denne opgave.

Ikast Vestre Skole: Det er Vestre skoles pædagogiske mål at være en skole, som passer til de elever, vi har. At alle elever 108


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

oplever, at der er læringsmuligheder og rum for dem uanset hvilket fagligt niveau, de befinder sig på. Det er også begrundelsen for, at vi har valgt indsatsområderne omkring udviklingen af overbygningen. Inklusion er for alle og betyder, at vi må arbejde på at udvikle og forbedre det generelle læringsmiljø på skolen. Det gør vi ved at arbejde mere med holddannelse, tværfaglig undervisning, entreprenørskab i undervisningen og klasseledelse. Udvikling af overbygningen I skoleåret 2012-2013 søsætter Vestre skole et udviklingsarbejde som skal udvikle og kvalificere et motiverende læringsmiljø i udskolingen. I skoleåret 2011-2012 deltog ledelsen og bestyrelsen i et kommunalt udviklingsarbejde, som resulterede i en politisk beslutning om et særligt indsatsområde. Lokalt ønsker vi, at der arbejdes med: • En overbygning, der arbejder ud fra en viden om elevernes læringsprocesser, herunder en overbygning som også tilgodeser drengenes behov •

En overbygning, hvor organiseringen sker uden for de traditionelle læringsmiljøer

En overbygning, der arbejder med innovation og forskning

En overbygning, hvor der er en høj grad af samarbejde med ungdomsuddannelserne

Inklusion Det er Vestre skoles mål, at - At skabe læringsrum, hvor der er læringsmulighed for alle børn -

Sikre, at alle børn får mulighed for at udnytte sine potentialer

-

Understøtte det relationelle arbejde

Praksis 2011-2012: - 4 lærere på ½ spec. pædagogisk diplom -

Alle pædagoger på uddannelse

-

2 medarbejdere med i Landskab med trædesten, et inklusionsforløb af forvaltningen

-

Ansat en AKT vejleder i fritidsdelen

-

En medarbejder på et modul i AKT

-

Etablering af en resurseteamkoordinatorfunktion

-

Basen

-

Formel coachingforløb med psykolog i indskolingsbaserne

-

Alle i gang med LP læringsforløb

109


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Organisering 2011-2012: - Etablering af resurseteamet og aktionsteam med en koordinator på området -

Et samlet overblik over tiltagene på normalområdet

-

LP skole

-

Nye beskrevne procedurer om indstillinger til resurser til elever/lærere/pædagoger

-

Akt vejleder til fritidsområdet

-

Formel mødeplanlægning omkring specialområdet

2012-2013: - Etablering af et lokalt visitationsteam -

Beskrevne visitationsprocedurer

-

Handleplaner for alle elever i vanskeligheder

-

Resurseteamet arbejder med mere fleksibilitet og vejledning

-

Reglerne omkring specialpædagogiske tiltag

-

Formel mødeplanlægning

-

Brobygning mellem daginstitutionerne og skolen

-

Udvikling af basetilbudet

-

Nye medarbejdere på kursus, alle teams deltager i to vejlednings forløb med PPR vejledere

-

Alle teams afholder 18-20 LP møder i løbet af skoleåret

-

Der arbejdes med de relationelle kompetencer

LP

Faglig læsning - I skoleåret 2011-2012 havde vi fokus på faglig læsning. Alle trin havde 20 min. læsning hver dag i perioden fra efterårsferien frem til påskeferien.

Områder med behov for forbedringer: - Vi har de senere år beskæftiget os med at kunne inkludere så mange elever med vanskeligheder, som det er muligt.

110


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

-

Det ses på de nationale test, at vi har færre faglige svage elever, end man har på landgennemsnittet. Eller sagt på en anden, vores faglige svage elever klarer sig bedre end forventet.

-

De næste to år ønsker vi at højne det faglige niveau for alle vores elever. Især vil vi arbejde med at styrke fagligheden for de fagligt stærkeste elever.

Ikast Østre Skole: Et af tidens mantraer inden for udvikling af organisationer lyder i en af mange afskygninger, således: " Det gælder om at tænke ud af boksen". I en tid med store forandringer inden for offentlige institutioner, er det helt nødvendigt, at de mennesker, der er beskæftiget i institutionerne er udviklingsorienterede og ikke bare tør tænke nye tanker, men også sætter handlinger i gang i forlængelse af tankerne. Forandringer har været et mantra i snart en del år, og jeg er sikker på, at sådan vil det blive ved med at være i årene, der kommer. Imidlertid er jeg ikke sikker på, at det altid gælder om at "tænke ud af boksen". Det kan nemt få os til at stå med benene solidt placeret i den blå luft. Enhver udvikling skal og bør være forankret i noget kendt og trygt. Det giver god grobund for holdbare forandringer, så i mit verdensbillede gælder det det om at "tænke på kanten af boksen" - eller sagt på en anden måde: " Uden forankring - ingen forandring! Overskriften for et af vore pædagogiske tiltag har været, at understøtte inklusion på grundlag af den pædagogiske platform, vi har valgt – platformen er PALS. Vi ønsker at bevæge os fra individuel mestring til kollektiv mestring! og vi ønsker at styrke en inkluderende skolekultur, der omfatter hele vores elevmasse. Hvis det skal lykkes er det nødvendige forudsætninger: - at der skabes overblik, -

gøres tiltag der reducerer kompleksiteten

-

at der vedligeholdes og følges op og ikke mindst, at der skabes accept af rammerne for den kollektive mestring.

Det er forudsætninger vi har søgt at give liv i vores P- team og vores Ressourceteam. Et P- team, hvis opgave vi kan beskrive således: 111


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

-

Synliggørelse, vedligeholdelse og udvikling af skolens generelle pædagogiske platform

-

Implementering af indsatser, der er rettet mod den generelle pædagogiske platform

-

Fastholdelse af PALS som udgangspunkt for skolens pædagogiske praksis

-

Medvirken til at sætte den pædagogiske dagsorden for arbejdet i skolens teams og afdelinger, så der skabes sammenhæng, dynamik og fælles mestring, på såvel team- som individniveau.

-

P- teamet er sammensat dels af udpegede nøglepersoner, dels af medlemmer, der er valgte af skolens afdelinger

Et ressourceteam, der er sat i verden: -

for at støtte den enkelte medarbejder i den fælles mestring

-

for at sikre, at inklusion sættes på teamenes dagsorden

-

for at sætte individuelle indsatser i værk i forhold til elever

Ressourceteamet består, som P-teamet af såvel medlemmer fra skolen som fra SFO’en. Medlemmerne er udpegede nøglepersoner, der alle har en funktion i forhold til PALS og /eller inklusionsprojektet. På sigt er det målet, at virkningen vedligeholder PALS og fremmer en inkluderende skolekultur. Beskrivelsen af de to udvalgs opgaver er inspireret af en forventningsundersøgelse, der er foretaget blandt medarbejderne i såvel skole som SFO. I kommende skoleår kommer vore inklusionsdrivere i spil som nøglepersoner m.h.t. at drøfte inklusionsstatus, inklusionsopfattelser og inklusionstiltag i de enkelte årgangsteam. Udvikling af overbygningen. Denne proces: - Udspringer af et ønske om at øge vore afgangselevers uddannelsesparathed -

Har som mål at bevare elevernes engagement og nysgerrighed gennem hele skoleforløbet

-

Har som mål at fremme entreprenante arbejdsformer

-

Har som mål på sigt, at give den enkelte afgangselev større mulighed for selv at "designe" indhold og fag i afgangsklasserne. Men det kræver et tættere og mere forpligtende samarbejde med en eller flere skoler!! Og det er ikke etableret for nuværende..

-

Områder med behov for forbedringer: - En bedre synliggørelse af "den røde tråd" vedr. elevernes faglige progression i løbet af skoleforløbet er et område, der stadig søges forbedret. Det kan ske bl.a. gennem en øget

112


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

afsætning af tid til arbejdet i skolens fagteam, hvor der er præciseret en forventning om, at de enkelte fags didaktik har en central plads i teamets drøftelser. -

I forbindelse med planlægningen af skoleåret 12/13, er der afsat mere tid til arbejde i fagteam, ligesom fag teamarbejdet er blevet en mere integreret del af skolens samlede mødevirksomhed

-

Vore 2 læsevejledere er særdeles engagerede i at udbrede en fælles læsepolitik for hele skolen. En politik, hvor faglig læsning er et vigtigt element som middel til en styrkelse af det faglige niveau.

-

I forbindelse med ønsket om en styrkelse af det faglige niveau i fremtiden, er det afgørende for vores inklusionsopfattelse, at den er 3-delt.

-

Vi er ikke tilfredse med, at vore elever er socialt inkluderede. Vi insisterer på, at de også skal være fagligt - og fysisk inkluderede!

-

Hvis vi ser på de resultater vore elever har opnået ved afgangsprøverne i 9. klasse gennem de seneste 3 år, kan vi konstatere, at vore elever klarer sig lige nøjagtig som man kan forvente i forhold til skolens socioøkonomiske referencer

-

I afgangsprøverne i dansk ligger vi lidt over det forventelige, medens vi på det naturfaglige område præsterer lidt under det forventelige.

-

Min konklusion på det er, at resultaterne er GODE, men ikke GODE NOK i forhold til vore ambitioner. Derfor er en opgradering af indsatsen i fag teamene vigtig for fremtidige indsatser.

Ikast-Brandes Ungdoms Center: IUC forholder sig løbende til sin pædagogiske praksis, både i forbindelse med pæd. rådsmøder, som skolen afvikler 5 gange om året, pædagogisk weekend en gang om året, dialogmødet med skolebestyrelsen i efteråret og ikke mindst i forbindelse med planlægningen af et nyt skoleår. Derudover indgår de pædagogiske overvejelser i arbejdet i fagteam, hvor der bl.a. er fokus på fagdidaktiske problemstillinger. I skoleåret 2011/2012 har den pædagogiske debat handlet meget om PALS - projektet, fraværsproblematikken, fokus på læsning samt brug af IPad i undervisningen. Skolebestyrelsen behandlede på deres møde i august 2009 skolens værdigrundlag, vision og formål og konkluderede, at bortset fra små korrektioner, så "gør IUC det de siger - og siger det de gør".

Områder med behov for forbedringer:

113


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Skolen har stadig en udfordring i at understøtte elever med anden etnisk baggrund. Vi oplever, at de generelt har sværere ved skolearbejdet end etniske danske elever, og at specielt drengene har svært ved at få læst lektier. I skoleåret 2011/12 har vi målrettet det ene lektiecafe tilbud mod unge med anden etnisk baggrund og håber ad denne vej, at vi kan yde en mere målrettet indsats. Denne indsats har vi fortsat i 2012/13, idet vi oplevede, at de unge profiterede af det. IUC oplevede et alt for højt fravær i skoleåret 2008/2009, både sygdomsmæssigt og som ulovlig fravær. Denne del har der været stor fokus på siden skoleåret 2009/2010 og vi kan se, at indsatsen har hjulpet rigtig meget, idet der er langt færre elever med ulovlige forsømmelser. Vi arbejder til stadighed på, at IUC skal være et godt og trygt lære- og værested, så det ikke er af disse årsager, at eleverne melder sig syge.

18. Ikast-Brande Kommunale Ungdomsskole sæson 2011-2012 Ungdomsskolen i Ikast-Brande Kommune betragtes som en enhed. Ungdomsskolen har hjemme følgende steder i kommunen: Folkeskolerne i Nørre Snede, Ejstrupholm, Bording, Engesvang, Brande (Præstelundsskolen), og Ikast (Østre Skole, Ikast Ungdomscenter, desuden er der knallertværkstedet på Ikast Nordre Skole) 2.128 unge i alderen 13 – 19 år benyttede sig af ungdomsskolens tilbud. Det er en stigning på 4 % i forhold til den foregående sæson. Hele beretningen kan læses på Ikast-Brande Ungdomsskoles hjemmeside: www.usk.dk/ : Beretning 2012

18.1. Antal tilmeldte unge fordelt på alder Nedenstående tabel viser fordeling af ungdomsskolens elevers køn og alder. Ungdomsskolen kan udover sin "kernemålgruppe de 14-17 årige" optage elever på 13 år såvel som unge over 18 år. Tallet i ( ) er tallet for året 2010-2011 114


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Drenge

Piger

I alt

Procentfordeling på alder

13 årige og yngre

151

188

339

15,93 % (19,59 %)

14 årige

205

185

390

18,33 % (21,79 %)

15 årige

223

181

404

18,98 % (21,15 %)

16 årige

180

114

294

13,82 % (12,36 %)

17 årige

189

158

347

16,31 % (12,75 %)

18 årige

105

66

171

8,04 % (5,86 %)

19 årige og ældre

139

44

183

8,60 % (6,35 %)

Antal i alt

1192

936

2128

Alder pr. 1.1.2011

Som det fremgår, har Ungdomsskolen haft en mindre nedgang blandt de yngste årgange og en fremgang blandt de ældste årgange.

115


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

18.2. Antal tilmeldte unge fordelt efter geografi

Postnummer og by

Indmeldte 14 til 17 årige

Indmeldte i alt

Tilmeldingsprocenten for de 14-17 årige

7330 Brande

253

579

66 %

7361 Ejstrupholm

93

137

78 %

7362 Hampen

17

27

85 %

7430 Ikast

421

741

58 %

7441 Bording

121

193

76 %

7442 Engesvang

99

146

83 %

8762 Klovborg

24

34

73 %

8766 Nørre Snede

80

110

72 %

I alt

1108

1967

74 %

116


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

19. Iværksatte handlinger på baggrund af anbefalinger i kvalitetsrapporten - det kommunale skolevæsen 2010 – 2011 Skoleafdelingen udarbejdede i sidste version af kvalitetsrapporten en status over tiltag, der er iværksat i forbindelse med anbefalinger i kvalitetsrapporter i de foregående skoleår. I denne udgave for skoleåret 2011-2012 er fokus på tiltag igangsat i dette skoleår og som har betydning for de indsatser, der skal igangsættes i skoleåret 2012-2013.

19.1 Inklusionsprojektet – ”Inklusion i skolen”: Visionen om inklusion i skolen arbejder ud fra tre pejlemærker: • Der skal være mulighed for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde. • Alle børn oplever at være en del af fællesskabet • Der skal være fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse 1.

Økonomisk decentralisering En model for økonomisk decentralisering af midler til specialområdet er besluttet i Byrådet. Modellen, der skal understøtte inklusionsopgaven i undervisning og fritid, er opbygget efter et princip, hvor 50 % af de afsatte midler fordeles efter elevtal og de ørige 50 % fordeles efter socioøkonomiske kriterier. Skolerne tildeles en inklusions sum beregnet på grundlag af ovenstående principper. Hvis en elev visiteres til et specialpædagogisk tilbud via det kommunale visitationsudvalg betales en grundtakst på 175.000 kr. pr. år i skolen og 100.000 kr. i SFO’en. Alle skoler har fået indføring i, hvad den økonomiske decentralisering får af konsekvenser på egen skole og midlerne er fordelt med virkning fra 01-08-2012. Skoleafdelingen har i samarbejde med skolelederne udarbejdet en hvidbog, der inddrager roller og ansvar, når børn får tilbud i andre distrikter end dem, de selv tilhører.

2.

PPR/AKT’s ændrede opgaver i forhold til at understøtte etableringen af inkluderende læringsmiljøer Status: • PPR/AKT- ledere har haft møder med skolelederne i foråret 2011 og foråret 12, hvor det er drøftet hvilke forventninger skolerne har til det eksterne støttesystem. •

PPR har udarbejdet forslag til fleksibel organisering af psykologernes opgaver

117


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

3.

4.

AKT har udarbejdet rammer for aktionslæring

Begge afdelinger indgår i næste års ”kompetenceudviklingskatalog” (skoleåret 2012-2013)

Inkluderende skolekultur • Fire møder er afholdt mellem udvalgte medarbejdere fra skole og SFO. Fokus har været på temaer relateret til inkluderende skolekultur samt formidling af projektet og erfaringsudveksling mellem skolerne. •

Der har været midtvejsevaluering med hver enkelt skoleleder og med deltagerne.

Det kommunale projekt er formidlet af konsulenterne på pædagogiske rådsmøder på 5 skoler, efter skolernes eget ønske.

Kompetenceudvikling – medarbejdere uddannes på diplomniveau via rotationsprojekter I foråret 2011 blev der beskrevet behov på tre forskellige niveauer: •Behov for mere ”specialist viden” på skolerne. Derfor blev der beskrevet og igangsat længere diplomforløb for op til 4 lærere på hver skole. 25 lærere har haft uddannelsesorlov ½ år, hvor de har taget 3 diplommoduler, der er rettet mod at kvalificere inklusionsopgaven på den enkelte skole. •Behov for viden og læring når lærere/teams står i konkrete udfordringer med inklusion. Derfor blev der igangsat et delprojekt, der skulle undersøge brug af aktionslæring i denne kontekst. Skolerne blev forpligtet på mindst et forløb i løbet af dette skoleår, og det har mange skoler været igennem, med positive tilbagemeldinger. •Sideløbende har AKT arbejdet med udvikling af aktionslæring som metode, og har beskrevet tilbud om forløb med aktionslæring i kompetenceudviklingskataloget. •Behov for viden om projektet og om inklusion til alle medarbejdere. På SFO-området var pædagogerne allerede i gang med et større rotationsforløb, der har muliggjort, at 94 pædagoger har fået eller får et enkelt diplommodul i ”social inklusion”. 23 pædagogmedhjælpere fra SFO har gennemgået AMU forløb med tilsvarende indhold.

5.

Visitationsprocedurer i et inkluderende perspektiv • Kommunalt er beskrevet nye visitationsprocedurer, der understøtter inklusionsopgaven. Disse blev taget i brug i foråret 2012 og udmøntningen blev igangsat sammen med decentraliseringen af inklusionsmidlerne i august 2012.

118


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

6.

Ledelse af inkluderende organisationer • Hvilke roller og opgaver har ledelsen i forbindelse med opbygningen og implementeringen af inkluderende læringsmiljøer? To forløb er i gang: a. Et projekt i samarbejde med KL og skolelederforeningen – 4 kommuneprojektet b. Et fælles for ledere i Børne – og Undervisningsområdet: Alle ledere har i løbet af 2011-2012 gennemført et uddannelsesforløb i samarbejde med VIA. Et forløb, hvor der har været vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og aktionslæring på planlagte tiltag.

7. Forløb med skolebestyrelser • Det var målet, at skolebestyrelserne skulle få en bedre forståelse af begrebet inklusion og hermed, hvilken betydning den politiske vision vil få for de lokale læringsmiljøer i kommunen fremadrettet. • Det var desuden målet, at skolebestyrelserne skulle se sig selv som vigtige ambassadører for de andre forældre på skolerne i forhold til projektet. • Der er afholdt to fællesmøder mellem skoleafdeling og skolebestyrelser. • Flere skolebestyrelser er gået i gang med at arbejde internt (konkrete tiltag)

19.2 Ungeområdet: 1. Udvikling af læringsmiljøer for overbygningsklasserne Blandt andet på grundlag af et inspirationsmateriale udarbejdet af elever og medarbejdere i overbygningerne har flere skoler arbejdet med at udvikle nye læringsmiljøer i overbygningerne. 2. Fokus på 95 % ´s målsætningen om gennemførelse af en ungdomsuddannelse herunder • Fokus på elever, der starter på en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, men som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse •

Tidlig fokus på elever, som skolerne forudser får problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse

Vision 2016- målet i Ikast-Brande kommune, om at 85 % af de unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2016, forfølges, ved at følge den 9. klasseårgang, der sommer 2011 forlod grundskolen. Den 1. december 2011 lavede UU i Ikast- Brande Kommune et udtræk på denne årgang. Tallene viste at hele 96,5 % Ikast-Brande Kommunes unge, der forlod 9. klasse i sommeren

119


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

2011, enten er i en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse. Pr. 01-09-2012 er mere end 94 % af disse stadig i gang med en ungdomsuddannelse. Det ser således ud til at det gode tværgående samarbejde i Ungdomsuddannelsesrådet i IkastBrande , imellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne, UU og andre kommunale aktører, herunder Ungdomsskolen og de kommunale grundskoler, er ved at bære frugt. Det tætte samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU giver netop mulighed for at fastholde de unge i uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne har styrket deres indsats for at fastholde de unge i uddannelse, og UU har i sin vejledningsindsats medvirket til at få de unge til at vælge uddannelser, der giver mening for dem. Dermed har Ikast-Brande Kommune et godt udgangspunkt i forhold til at nå egen målsætning for 2016, men forhåbentlig også den landspolitiske målsætning om, at 95 % af alle unge får en ungdomsuddannelse. Nu drejer det sig så om, at få de unge hele vejen igennem deres uddannelse. Det er en opgave som Uddannelsesnetværk Ikast-Brande vil samarbejde tæt om at få til at lykkes i de kommende år. Et vejledernetværk med vejledere fra UU, IUC, ungdomsuddannelser og produktionsskole varetager det tætte vejledningssamarbejde om de unge, så flest mulige gennemfører en ungdomsuddannelse. Forud herfor er etableret et tæt samarbejde mellem grundskoler og UU om de elever, der skønnes at ville få problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere af disse unge vil der blive etableret tætte overleveringsmøder for, såkaldte rundbordssamtaler, mellem UU og de pågældende ungdomsuddannelser. Kommer de unge fra IUC, deltager endvidere repræsentant fra IUC i disse møder, for at sikre en kvalitativ god overlevering. Rundbordssamtalerne ligger forud for opstart i ungdomsuddannelse.

19.3 Udvalgte tiltag, der støtter elevernes læring og motivation: • Læsning i alle fag og på alle klassetrin. I skoleåret 2010-2011 fik alle skoler udarbejdet og formuleret en læsepolitik. I skoleåret 2011-2012 har fokus været på at iværksætte konkrete tiltag, der understøtter læsepolitikken. • Entreprenørskabsskolen Fra august 2011 er alle 13 folkeskoler i Ikast-Brande Kommune samt Uhre Friskole i projektet. Pilotskoler: Dalgasskolen, Ikast Vestre Skole, Ikast-Brande Ungdomscenter, Nr. Snede Skole, Ejstrupholm Skole og Uhre Friskole, som har deltaget i projektet fra 2006 samt Blåhøj Skole, som kom med i projektet i 2007.

120


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Bording Skole og Præstelundskolen, som kom med i projektet i 2009. Godt i gang: Isenvad Skole, Ikast Østre Skole, Hyldgårdskolen og Engesvang Skole, som kom med i projektet fra august 2010. Ikast Nordre Skole fra august 2011 • PALS: Seks skoler har valgt at arbejde med at implementere PALS6 .(Østre, Nordre, Hyldgård, Engesvang, Blåhøj, Nørre Snede og IUC). • LP: Fire skoler har valgt at arbejde gennem LP-modellen7 (Vestre, Isenvad, Bording og Ejstrupholm) • Samarbejdet mellem skole og SFO Pædagoger deltager i undervisningen på alle skoler i indskolingen.

19.4 SFO: • Fritidstilbuddenes organisering og indhold Et projekt er igangsat med henblik på en revurdering af SFO tilbuddenes organisering og ind hold i forhold til ændret normering og pædagogiske muligheder i samarbejdet mellem skole og SFO. Udviklingsprojektet for at afdække muligheder er igangsat i forbindelse med Mental Frikommune projektet: 20 % mere læring i undervisning og fritid.

20. Opfølgning på baggrund af kvalitetsrapporten 2011/2012 - det kommunale skolevæsen Skoleafdelingen vurderer, at der ikke skal sættes særlige handlinger i værk på specifikke skoler, da det vurderes, at kvaliteten af undervisningen er tilfredsstillende på alle skolerne i Ikast-Brande Kommune. Skoleafdelingen vurderer, at det faglige niveau på skolerne fortsat er tilfredsstillende, men ser et udviklingspotentiale i at sætte kommunalt fokus på at forbedre mulighederne for inklusion ved fortsat at arbejde med læsningen på alle klassetrin for alle elever samt at udvikle og indarbejde nye læringsmiljøer for folkeskolens elever.

Udviklingen af læringsmiljøer for alle børn: Inklusionsprojektet:

6

PALS. Positiv Adfærd i Læring og Samspil

7

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

121


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

Anvendelsen af inklusionssummen og opsamling af viden omkring effekten af pædagogiske tiltag.

Inklusion - PPR/AKT/OBS en fælles indsats

Kompetenceudvikling af almenområdet

Kommunikation og inddragelse af forældre

IT og udviklingen af pædagogiske læringsmiljøer: •Fælles kommunalt IT-netværk - fagfaglige netværksgrupper •Kompetenceudvikling af medarbejdere •Udvikling af et pædagogisk læringscenter på de enkelte skoler •Indkøb af digitaliserede læremidler •IT-rødder – digitale elevpatruljer •Løbende innovativ evaluering af tiltag Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen: •Tiltag og effekter følges på alle overbygningsskoler Samarbejdet skole og SFO: •Konkretisering af tiltag beskrevet efter projektet: 20 % mere læring i skole og SFO

122


Kvalitetsrapport 2011-2012 Ikast Brande kommune

123


Kvalitetsrapport IBK 2011/2012