alene holde sig til disse midler, fordi de bedre svarer til de konkrete betingelser for det fælles vel og er mere i overensstemmelse med menneskets værdighed som menneske. I dag, hvor Staten har muligheder for effektivt at forhindre forbrydelsen ved at uskadeliggøre den, der har begået den, uden definitivt at berøve ham muligheden for at angre, er de tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt at skaffe den skyldige af vejen “temmelig sjældne, om ikke praktisk talt ikke-eksisterende”. [450] [2306]
Mord 2268 Det femte bud fordømmer direkte og overlagt mord som en svær synd. Morderen og de, der frivilligt har bidraget til mordet, begår en synd, der råber til himlen. [451] [1867]
Barnemord, brodermord, forældremord og mord på ægtefælle er særlig alvorlige forbrydelser på grund af de naturlige bånd, de bryder. Bekymring for en sund arvemasse eller den offentlige sundhed kan ikke retfærdiggøre mord, selv om det skulle pålægges af de offentlige myndigheder. [452]
2269 Det femte bud forbyder at gøre noget som har til hensigt indirekte at føre til et andet menneskes død. Moralloven forbyder at udsætte nogen for dødsfare uden alvorlig grund eller nægte hjælp til et menneske i livsfare.
At menneskesamfundet affinder sig med dødbringende hungersnød uden at bestræbe sig på at yde hjælp er en skandaløs uretfærdighed og en alvorlig forseelse. Forretningsfolk med ublu og profitsøgende metoder, som fører til deres medmenneskers sult og død, begår indirekte et mord. For dette er de ansvarlige. [453]
Det ufrivillige drab indebærer ikke en moralsk skyld. Dog pådrager man sig en alvorlig skyld, hvis man uden rimelig grund har handlet sådan, at det medfører døden, selv om det ikke har været hensigten. [2290] Abort 2270 Et menneskeliv skal respekteres og beskyttes absolut fra undfangelsens øjeblik. Fra første øjeblik af sin eksistens skal mennesket tilkendes en persons rettigheder, deriblandt den ukrænkelige ret til livet, som ethvert uskyldigt væsen har.[454] [1703; 357] Før jeg dannede dig i mors liv, kendte jeg dig. Før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig (Jer 1,5).[455] Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i løndom, vævet i jordens dyb (Sl 139,15).
2271 Siden det 1. årh. har Kirken erklæret enhver provokeret abort for moralsk forkastelig. Dene lære har ikke ændret sig. Den er uforanderlig. Den direkte abort, dvs. abort villet som et mål eller middel, er en alvorlig overtrædelse af moralloven. Du må ikke begå barnemord, hverken ved fosterfordrivelse eller efter fødslen.[456] Gud, livets Herre, har nemlig betroet menneskene den ophøjede opgave at værne om livet og på en måde, der er menneskene værdig. Fra undfangelsens øjeblik skal livet værnes med største omhu. Fosterdrab og barnemord er himmelråbende forbrydelser.[457]
2272 Den formelle medvirken ved et abortindgreb er en svær synd. Kirken straffer en sådan forbrydelse mod menneskelivet med den kanoniske straf ekskommunikation. “Den, der fremkalder abort, og indgrebet