TennisAvisen - Marts

Page 34

34

Dansk tennis forbund

Har I en anderledes historie om sammenholdet i klubben, gode billeder fra et tennistræf eller noget tredje, som på sjov vis kan formidles, så skriv til mtb@dtftennis.dk. Tiebreak er klubbernes fordel i TennisAvisen. Det er her, der er plads til det kuriøse, det skægge, det tankevækkende.

Udtryk a la en iskold baghånd giver ny mening ved et kig på billederne fra Risskov Tennis Klub. Her er man øjensynligt ikke ked af det, og medlemmerne lader i hvert fald ikke Kong Vinter bestemme, hvornår og hvordan der skal spilles tennis. Sådan. Billederne er taget den 3. januar. RTKs kunststofbaner er i øvrigt super populære i vinterhalvåret, hvor der blandt andet udkæmpes drabelige kampe i weekenderne fra kl. 9 til 16. God fornøjelse.

Hvem er klogest eller måske bare heldig? Head-2-Head er dysten, hvor vinderen tager det hele. Vinderen får håneretten og en flaske god vin, som taberen donerer. De to duellanter findes i den klub, der bidrager til formidlingen i Tiebreak. Head-2-Head består af seks tennisspørgsmål, og der uddeles et point for hvert rigtigt svar. Ved pointlighed foreslås det, at duellanterne afgør sagen på en tennisbane.

1. Hvad bliver resultatet af Davis Cup-kampen mellem Portugal-Danmark? 2. Vinder Martin Pedersen minimum et opgør i førnævnte DC-kamp? 3. Hvem sejrer i BNP Paribas Open i Indian Wells i USA – for herrer? 4. Hvilken klub vinder flest titler ved UM Inde 2010? 5. Hvem vinder pigesinglerækken i U14 ved UM Inde? 6. Hvor på verdensranglisten ligger Caroline Wozniacki primo april? Søren S. Højgaard, næstformand i Risskov Tennis Klub: 1. Portugal vinder 3-2, 2. nej, 3. Roger Federer, 4. Lyngby, 5. Martine Ditlev, 6. nummer 4. Martin Skovgaard, Sørens doublemakker i RTK: 1. Portugal vinder 3-2, 2. ja, 3. Roger Federer, 4. HRT, 5. Ulrikke Høyer, 6. nummer 5.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.