TennisAvisen - Marts

Page 33

33

Dansk tennis forbund

Hans Stentoft

Mikael Torpegard

Mohamed Shabib

Forrygende 5. plads Hans Stentoft, Mikael Torpegaard og Mohamed Shabib gjorde det fremragende ved U16Hold EM, hvor det efter fem sejre og kun et enkelt nederlag blev til en 5. plads. Af Michael Tannis Beck

K

æmpestort. Smag på ordet – og vi gentager. Kæmpestort. Sådan lyder Hans Stentofts umiddelbare reaktion på, hvordan det føles at være en tredjedel af Europas femtebedste U16-hold. Lad os med det samme få slået fast, at Stentofts rød-hvide-makkere hedder Mikael Torpegaard og Mohamed Shabib. Tillykke til drengene med de flotte præstationer i Norge og Ronchin i Frankrig, hvor der en weekend sidst i februar var indbudt til afgørende show i U16-Hold EM. Selvom det i kvartfinalen blev til et knebent nederlag til Serbien, kan ingen sætte en finger på spillet, den danske trio leverede.

”Vi slutter af med at slå Israel – noget af en overraskelse. Mikael spiller sit livs kamp i 1. singlen, og Mohamed og Mikael vinder knebent i doublen. Igen. I forhold til, hvad vi tidligere har præsteret, er det altså kæmpestort,” siger Hans Stentoft, der nu ved, hvad de bedste spillere i hans årgang magter. ”Det giver selvtillid at vide, at man kan spille lige op med de gode. Men hvor jeg holder en god forhånd i måske fire partier i træk, så bliver de ved og ved. Jeg skal lære at være meget stabil. Og jeg skal prøve at blive en kende mere cool rent mentalt,” kommer det ærligt fra Hans Stentoft. Også uden for tennisbanen var det en ople-

velse at gæste Frankrig. ”De gjorde meget ud af det. Det var meget professionelt med åbningsceremoni og nationalsange. Det var fedt,” konkluderer Hans Stentoft. Juniorlandstræneren jubler Hvor Hans Stentoft bruger ordet kæmpestort, vælger juniorlandstræner Karina Ildor Jacobsgaard ”vildt flot”. ”Når de her spillere er på et hold, løfter de deres niveau. Det er virkelig vildt flot. Havde holdet ikke trukket Serbien i kvartfinalen, var det måske blevet til en top 4-placering. Den kan de så gå efter til sommer, når Hold EM

afvikles udendørs,” siger Karina Ildor Jacobsgaard. De danske U14-piger, U14-drenge samt U16-pigerne deltog også ved Hold EM – dog uden at komme videre fra kvalifikationsgruppen. Blandt andet Cecilie Melsted imponerede dog ved – som 1. års U16 – at vinde samtlige opgør i 1. single.

DTF

GRAND PRIX SERIE

I ITF, ATP og WTAs fodspor Efter et par år i støbeskeen gør Dansk Tennis Forbunds Grand Prix Serie sig klar til start. Joakim Bay Simonsen er en af de spillere, som glæder sig såre over det nye koncept. Af Michael Tannis Beck ITF og ATP har World Tour Finals i London, WTA har Sony Ericsson Championships i Doha, og nu er Dansk Tennis Forbund såmænd i besiddelse af sin egen Grand Prix Serie og et GPS Masters slutspil. Fælles for ovennævnte turneringer gælder, at det kræver gode resultater i bestemte perioder sæsonen igennem. Ellers er det nærved umuligt at slippe igennem nåleøjet til de afgørende opgør, hvor penge og prestige går hånd i hånd. Mens der i ITF, ATP og WTA-regi er mange millioner på højkant, starter DTFs Grand Prix Serie og GPS Masters slutspil selvfølgelig i mindre gear. Grand Prix Serien byder på pengepræmier for i alt 200.000 kr. I slutspillet kæmper sæsonens otte bedste herrer samt sæsonens otte bedste damer om 40.000 kr. Ifølge chef for klubudvikling og turnering i DTF, Sune I. Alenkær, er Grand Prix Serien og GPS Masters slutspil kommet til verden efter ønske fra klubberne og ikke mindst spillerne, der søger attraktive turneringstilbud fra januar til udgangen af året. ”Det bliver spændende at følge udviklingen i 2010. Vi forventer, at baglandet, som har ytret ønske om konceptet, er i stand til at løfte det hele op på et vist niveau. Også hvad angår tilskuere og medieinteresse. Det har været vores opgave at sparke tingene i gang samt gøre mange ting lettere for de arrangerende klubber,” siger Sune I. Alenkær.

Joakim Bay Simonsen, p.t. nummer fem på den nationale herrerangliste, er en af de spillere, der ser nøje frem til årets første GPSturnering i Århus 1900 den 6.-7. marts. ”Jeg håber at gøre en god figur og skaffe så mange GPS-point som muligt. Datoerne for GPS-turneringerne og slutspillet er noteret i kalenderen,” siger 22-årige Joakim Bay Simonsen. For KBeren, som til daglig studerer medicin og teknologi, hersker der tillige et økonomisk incitament. ”Jeg bruger fortsat meget tid på min tennis, så der skal være noget at hente, før det giver mening. Jeg har tidligere prøvet at vinde et par turneringer, hvor pengepræmien pludselig var mindre end lovet, fordi flere spillere havde meldt fra. Jeg håber, hele GPS-tanken ændrer den ærgerlige tendens. Til turneringen i Århus har jeg tidligere været den eneste deltager fra Sjælland. Jeg tror og håber, at GPS-konceptet lokker flere til. Men måske først i 2011,” siger Joakim Bay Simonsen. Hverken Sune I. Alenkær eller Joakim Bay Simonsen er bange for, at en Grand Prix Serie og et GPS Masters slutspil vil udvande eksempelvis DM. ”Vi snakker om forskellige spilleformater. I DM kan og vil alle deltage. Det er helt anderledes, og en danmarksmester er stadig en danmarksmester,” siger Sune I. Alenkær.

DTF

GRAND PRIX

GPS kalender 2010

SERIE

6. - 7. marts

Tennislive.dk cup

Silkeborg (DS)

6. - 7. marts

Pharma Medico Grand Prix

Århus 1900 (HS)

26. - 28. marts

Birkerød Maxi/SLTU

Birkerød

26. april - 2. maj

TCO Cup

TC Odense

10. - 16. maj

KB Senior Cup

KB

12. - 18. juli

Kronborg Open

Helsingør

26. - 31. juli

Leschly Cup

ALTS

2. - 8. august

Holte Open

Holte

10. - 12. september

GPS Masters slutspil

TC Odense


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.