1950'erne som husmoderens årti - et forældet ideal?

1950´ERNE SOM HUSMODERENS ÅRTI – ET FORÆLDET IDEAL?

Af Ida Lybecker Korning, 6. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Denne artikel tager udgangspunkt i bachelor-

bevægelse imod byerne, der ligesom resten af

projektet ”Ude eller hjemme: Gifte kvinder i

Danmark var ramt af boligmangel. En betyde-

1950’ernes danske samfund.”. Projektet er

lige del af den danske bybefolkning boede der-

skrevet i samarbejde med Rikke Skovsgaard

for i små og faldefærdige lejligheder.3 Dertil

Christensen. Formålet med denne artikel er at

kom den lurende frygt for menneskehedens ud-

påvise de begyndende tendenser, der pegede

slettelse som et udkom af USA og Sovjetunio-

imod at opgøret med idealet om den hjemme-

nens magtkampe i Den Kolde Krig, og det der-

gående husmor allerede tog sine spæde skridt

til medfølgende fokus på udviklingen af atom-

i 1950´erne. 1950´erne er et årti der ofte knyt-

våben.4 I kontrast til de ovennævnte samfunds-

tets til idealet om kernefamilien som en enhed

problemer var 1950´erne dog formet af et gen-

med fastlåste kønsmønstre – hvor den gifte

nemgribende håb for fremtiden, hvor viden-

mand tjente pengene, og den gifte kvinde gik

skaben ville kunne løse alle samfundsproble-

hjemme og passede hus, mand og børn.

mer, og hvor den økonomiske vækst ville muliggøre, at en langt større del af befolkningen

Perioden fra 1950 til 1959 bliver i forskning

ville få råd til egent parcelhus og have.5 Et håb,

ofte fremstillet som et gråt og stillestående årti.

der fik gennemgribende indflydelse på den ud-

Samfundsøkonomien var præget af langsom

vikling der sker indenfor den kønsbestemte

økonomisk vækst, hvor den industriellesektor

rollefordeling i kernefamilien.

løbende overtager landbrugssektorens førende

Som tidligere nævnt betegnes 1950´erne

placering i samfundsproduktionen,1 samt bety-

jævnligt som kernefamiliens årti. Rolleforde-

delig arbejdsløshed på omkring de 10%.2 Den

ling inden for hjemmets fire vægge var på den

løbende udvikling indenfor landbrugssektoren

ene side formet af samtidens skattelovgivning,

medførte et fald i arbejdskraft og en stigende

som bidrog til at gøre de gifte kvinders erhvervsdeltagelse økonomisk urentabel,6 og på

1

Kåre Lauring, Københavnerliv 1945-1972 (København: Gyldendal, 2010), s. 60 2 Balder Asmussen, “Danmark i kapitalismens guldalder. Forholdet mellem den økonomiske politik og den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark i 1950erne.” Historisk tidskrift, 104(2), (2004): 437, downloaded 09/02-2020, URL: https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56132 3 Lauring, 2010, s. 49.

4 Klaus Petersen og Nils A. Sørensen, “Den kolde krig på hjemmefronten. En indledning”, i Den kolde krig på

2

hjemmefronten, red. Klaus Petersen et. al. (Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2004), s. 9.

5 Søren. H. Rasmussen ”Efterkrigstiden 1945-1973”, i Danmarks historie i grundtræk, red. Steen B. H. Poulsen et al. (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2011), s.

375.

6 Anne-Birte Ravn “Married women's right to pay taxes: debates on gender, economic citizenship and tax law reform in Denmark, 1945-83”, i Gender equality and welfare politics in Scandinavia: the limits of political ambition?, red. Christina C. Wetterberg (Bristol: Politik Press, 2009), s. 65-66.

den anden side en normativ forventning om, at

i 1950´erne og når den højeste procentvise an-

den gode ægtemand skulle tjene nok til at for-

del ved folketællingen fra 1960. Denne iagtta-

sørge sin familie. Den hjemmegående gifte

gelse må dog anses som forsimplet idet, det er

kvinde blev anset som et symbol på økonomisk

muligt ud fra en dybere undersøgelse af folke-

velstand, hvilket bidrog til at bibeholde idealet

tællingerne fra 1950 og 1960 at påvise, at ud-

om den mandlige eneforsørger.7 På baggrund

viklingen ikke har været ens i alle dele af det

af en øget realindkomst efter 2. verdenskrig

danske land. Eksempelvis ligger den procent-

blev dette ideal i højere grad opnåeligt for en

vise andel af hjemmegående husmødre i Kø-

større del af den danske befolkning.8 Den øget

benhavn, med de dertilhørende forstadskom-

realindkomst resulterede i at andelen af hjem-

muner, stabilt på ca. 38% i den tiårige periode,

megående gifte kvinder steg i 1950´erne, og

hvilket står i kontrast til den landsgennemsnit-

antallet af hjemmegående husmødre toppede

lige vækst. Derimod sker der i Hovedstadsom-

ved folketælling i 1960. Ved folketællingen fra

rådet en vækst i andel af både ugifte- og gifte

1960 fremkom det, at ca. 50% af danske kvin-

erhvervsaktive kvinder, hvilket står i kontrast

der9 var hjemmegående husmødre.10 Selvom

til landsgennemsnittet, hvor der sker et fald i

der i perioden sker en vækst i andelen af hjem-

andelen af erhvervsaktive kvinder.

megående kvinder, som peger henimod idealet

Modsat hovedstadsområdet, sker der et

om den gifte kvindes rolle stadig var stærkt i

stort fald i andelen af erhvervsaktive kvinder i

1950´erne, sker der en række tendenser som

de danske landområder. Denne udvikling er

peger imod et opbrud med det normative ideal.

styrket af den effektivisering, der fandt sted i

I denne artikel vil det blive belyst, hvordan

det danske landbrug efter 2. verdenskrig. En

disse tendenser underbygger et begyndende

forbedret dyrkning af jorden samt en større

opbrud med idealet om den hjemmegående

brug af mekaniske hjælpemidler, bl.a. trakto-

husmor.

rer, mindskede behovet for arbejdskraft i

GEOGRAFISKE FORSKELLE Hvis man ser på landsgennemsnittet, vokser antallet af danske hjemmegående gifte kvinder 7

Susanne L. Svendsen “Tidens akkord: velfærdsstatens mødre i hjem og på fabrik 1950-1965”, i Sjæk'len: Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Red. Morten H. Pedersen (Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet, 1996), s 64.

8 Ibid.

9

Af andelen af kvinder er fratrukket børn under 14 år, studerende over 14 år og rentenydere.

10 Tallene er omregnet til procent. Folke- og Boligtælling, 26. september 1960. B. Fordeling efter alder, erhverv mv.. (København: Det statistiske Departement, 1964.), s. 6-7.

3

landbruget.11 Muligheden for at spare den

hovedstadsområdet sker der ikke - som i land-

menneskelige arbejdskraft væk, ramte i høj

områderne - en vækst i andelen af hjemmegå-

grad de tilknyttede kvinder. En stor del af kvin-

ende kvinder, men derimod en vækst i andelen

derne i starten af 1950´erne var ansat indenfor

af erhvervsaktive kvinder. Forståelsen af

landbruget - som enten arbejdere eller med-

1950´erne som husmødrenes årti er derfor ikke

hjælpende husmødre.12 For de ugifte kvinder

en sort/hvid tendens som har gjort sig gæl-

bevirkede udviklingen en øget bevægelse fra

dende i hele landet.

landbruget til de større byer, hvor det var muligt at skaffe arbejde.13 I starten af 1950´erne

UDVIKLING INDENFOR ARBEJDSLI-

var størstedelen af de gifte kvinder i landområ-

VET

det ansat som medhjælpende hustruer, men i

Ligesom med de geografiske forskelle, sker

løbet af den tiårige periode sker der et fald på

der også ændringer indenfor de erhvervsaktive

ca. 70.000 medhjælpende hustruer.14 Derved

kvinders arbejdsformer. Ved at se på de for-

blev der frigjort en stor arbejdskraft, og en væ-

skellige arbejdsformer kan der påvises tenden-

sentlig del af denne gruppe overgik til at blive

ser, som peger imod et begynde skridt væk fra

hjemmegående husmødre. Denne udvikling

idealet om den hjemmegående husmor.

kan ses ud fra folketællingerne, idet der i peri-

En tendens, som peger imod et skridt væk

oden fra 1950 til 1959 sker en vækst i antallet

fra idealet om den hjemmegående husmor, er

af hjemmegående husmødre, hvilket resulte-

det fald som sker i gruppen af kvinder, der var

rede i, at 74% af kvinderne i de danske land-

ansat som enten medhjælpene hustruer eller

områder var hjemmegående husmødre ved fol-

husassistenter. Begge typer arbejde var kende-

ketællingen i 1960.15

tegnet ved, at den ansatte kvinde i høj grad var

Ved at vende blikket fra landsgennemsnit-

knyttet til hjemmet. Medhjælpende hustruer

tet og derimod ligge fokus på de enkelte lands-

hjalp deres ægtemænd i hans erhverv, og deres

dele kan det påvises, at der har været store geo-

arbejdstider kunne derfor formes efter behovet

grafiske forskelle i den procentvise andel af

for deres arbejdskraft inden for hjemmets fire

hjemmegående 11

gifte

kvinder.

I

Henrik S. Nissen, Landet blev by. Danmarks historien 1950-1970 (København: Gyldendal og Politikens forlag, 2004, s. 35-36.

12 Erhverv, fag og arbejdsstilling ved folketællingen 1950. (København: Det statiske departement, 1957.), s.

19-21.

13 Nissen, 2004, s. 39.

4

14

Eks. børn under 14 år og hjemmeboende studerende.

Erhverv, fag og arbejdsstilling ved folketællingen 1950. (København: Det statiske departement, 1957.), s.

19-21.

Folke- og Boligtælling, 26. september 1960. B. Fordeling efter alder, erhverv mv.. (København: Det statistiske Departement, 1964.), s. 8-9.

15 Ibid.

vægge.16 Husassistenter var oftest ugifte, unge

med det eksisterende husmorideal. Debatten

kvinder som inden de blev gift arbejdede for en

tog fart i 1950´erne og fortalerne for arbejds-

privat familie, og påtog sig diverse huslige op-

formen argumenterede for, at det var en måde

gaver. Arbejdet var anset som forberedelse til

hvorpå gifte kvinder kunne bibeholde deres til-

de opgaver, som kvinderne skulle klare i egent

knytning til arbejdsmarkedet, og stadig havde

hjem efter hun blev gift.17 Faldet i antallet af

tid til at passe hjem og familie.20 Det er dog

kvinder, som var ansat i disse erhverv, peger

nødvendigt at holde i mente, at en deltidsstil-

imod en tendens, hvor de arbejdende kvinder i

ling i perioden var betegnet ved max. 37 timers

højere grad tilvalgte et erhverv på arbejdsmar-

arbejde om ugen, og at mange kvinder allerede

kedet, hvor de kunne tjene deres egen løn og

havde denne type arbejde som f.eks. syerske

indgå i et kollegialt fællesskab fremfor et ar-

eller rengøringskone.21 Debatten kan anses

bejde, hvor de var knyttet til hjemmet.18

som et led i kvindens frigørelse fra hjemmet,

De arbejdende gifte kvinder i starten af

fordi arbejdsformen skulle facilitere at kvinder

1950´erne var primært ansat indenfor landbrug

lettere kunne påtage sig erhvervsarbejde. Dog

i landområderne eller som arbejdere indenfor

var debatten stadig knyttet til det eksisterende

industriproduktion og funktionærerhverv i by-

kvindeideal, fordi det var underforstået, at de

erne. Ti år senere var der sket en vækst i antal-

kvinder som valgte at forlade stillingen som

let af kvinder, som var ansat som funktionær

fuldtids husmor, stadig var forventet at lave

eller indenfor servicefag på tværs af det danske

mad og gjorde rent når hun kom hjem igen.22

land.19 Udviklingen understøttes af, at en

En anden afgørende opgave der bidrog til

række erhverv, som f.eks. kontorassistent, i sti-

bibeholde idealet om den hjemmegående hus-

gende grad blev anset som et ”kvinde-er-

mor var problemet med børnene. I 1950´erne

hverv”, og der indenfor disse erhverv var bedre

eksisterede der mange problemstillinger, som

mulighed for deltidsarbejde.

bidrog til at kvinder opgav deres arbejde efter

Debatten om deltidsarbejde var en anden

første barns fødsel. I en revidering af funktio-

tendens, der peger imod et begyndende opbrud

nærloven fra 1947 blev barslen sat til tre

16

Folke- og Boligtælling, 26. september 1960. B. Fordeling efter alder, erhverv mv. (København: Det statistiske Departement, 1964.), s. 6-9.

20 Anne T. Larsen, En slags mandinder - En analyse af køn og arbejde i Danmark 1950-1989 (København: SFAH-Publikation, 2006), s. 37-40.

21 Larsen, 2006, s. 37-40 22 Britta Foged, Kvindearbejde 1950-71 (Århus: Modtryk, 1975), s. 14.

Kamma Struwe, Aktuelle kvindeproblemer (København: Shultz, 1951), s. 26.

17 Tage Kaarsted, Krise og krig. Danmarks historien 1925-1950 (København: Gyldendal og Politikens forlag, 2004), s. 101.

18 Ibid.

19 Eks. børn under 14 år og hjemmeboende studerende.

Erhverv, fag og arbejdsstilling ved folketællingen 1950. (København: Det statiske departement, 1957.), s.

18-21.

5

måneder før og en måned efter fødslen imod at

at skabe nogle af de tendenser, der var nødven-

kvinden skulle fortælle sin arbejdsgiver om sin

dige for, at gifte kvinder kunne optage arbejde.

graviditet senest tre måneder før termin. Det

Dog er det nødvendigt at holde i mente, at val-

blev dog først ulovligt at afskedige kvinder

get mellem hjem og arbejde ikke har været frit

pga. graviditet i 1954.23 Derudover kom der

for alle kvinder idet nogle kvinder har skulle

øget fokus på daginstitutioners rolle og betyd-

arbejde pga. økonomisk nødvendighed.

ning i samfundsudviklingen. Både i en samfundsøkonomisk vinkel ved at frigive kvinders

UDDANNELSESSPØRGSMÅLET

arbejdskraft samt institutionernes pædagogi-

Debatten om kvinders ret til uddannelse var et

ske betydning for børnenes udvikling som

ophedet emne i 1950´erne.25 Selvom pigebørn

fremtidige samfundsborgere. Dette bidrog, at

var ligestillet til at tage en uddannelse med de-

statens tilskud til daginstitutioner steg i

res mandlige modpart, lå mængden af afslut-

1950´erne.24

tede eksaminer for piger lavere i grundskolen

Ved at se på disse bevægelser er det værd

og realskolen og væsentligt laver på gymnasie-

at overveje hvorvidt disse tendenser indenfor

og universitets niveau i starten af årtiet.26

kvinders erhvervsdeltagelse har lagt grundste-

Denne skævvridning var styrket af en normativ

nene til den eksplosive vækst i antallet af er-

forestilling om, at en uddannelse var spildt på

hvervsaktive kvinder, som fandt sted i

en ung kvinder der kun ville anvende sin ud-

1960´erne og 1970´erne. Faldet i antallet af

dannelse indtil hun opgav sit erhverv senere i

husassistenter viser en tendens, hvor ugifte

livet.27

kvinder i højere grad valgte arbejdsformer,

Denne forestilling førte til en ophedet de-

hvor de fik en bedre løn og jævnaldrende kol-

bat i forbindelse med kommisionsarbejdet, der

legaer fremfor at blive oplært i husarbejde. Det

diskuterede de store børneårgange, som kom i

må antages, at dette valg har bidraget til at

kølvandet på mørklægningsårene, fremtidsmu-

forme gruppens fremtidige valg mellem ar-

ligheder. Kommisionsarbejdets resultater tyde-

bejde og hjem. Derudover har muligheden for

liggjorde, at der fra politisk hånd var stor for-

deltidsarbejde gjort, at flere kvinder har kunne

skel på samfundets behandling af de to køns

forme deres erhvervsliv så det passede med

fremtid. Der blev primært lagt vægt på

hjemmets opgaver. Udviklingen kan anses som 23

Niels F. Christiansen. “Samfundsforhold”, i Dansk Velfærdshistorie - Velfærdsstaten i støbeskeen. Red. Jørn H. Petersen et al. (Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2012), s. 625.

24 Petersen, 2012, s. 599.

6

25

Larsen, 2006, s. 51-52.

Tallene er fra: ”Undervisningsværsen”, i Statistisk Årbog 1950. (København: Det statistiske Department, 1950), s. 208-213.

27 Nissen, 2004, s. 58.

26

drengenes – de fremtidige forsørgers – mulige

problemer kvinderne mødte i samtiden. Hun

tilgang til uddannelse og arbejdsmarked. Pi-

påpegede bl.a.:

gernes fremtidsmuligheder blev derimod fejet under gulvtæppet med henvisning til deres

“Fortalere for tanken om, at kvindens plads er

fremtid i hjemmet.28 Denne forskelsbehand-

i hjemmet, burde udtrykkelig gøres opmærk-

ling vagte stor foragt i de danske kvindefor-

som på, at det er en sætning, som viser hen til

eninger og bidrog til, at flere foreninger tog sa-

et tænkt samfund, ikke et tilsagn, som uformu-

gen i egen hånd og forsøgte at informere de

ende unge kvinder kan bygge deres tilværelse

unge piger om muligheden for uddannelse og

på uden risiko.”32

erhvervsarbejde gennem bl.a. informationsmateriale og messer.29

Kritikken kom i forlængelse af en forklaring på

Det øget fokus på udbredelsen af disse

at kvinder gennem uddannelse og tilknytning

tanker opstod dog ikke kun som en kritik af det

til arbejdsmarkedet kunne sikre deres frem-

politiske fokus på det modsatte køn. I løbet af

tid.33 Det øget fokus på konsekvenserne af en

1950´erne blev der gang på gang sat fokus på

manglende uddannelse bidrog til at flere foræl-

det økonomiske tvangsbånd den hjemmegå-

dre fik øjnene op for fordelen ved, at deres barn

ende husmor var knyttet til sin ægtemand

fik en erhvervsorienteret uddannelse og ikke

med.30 Uuddannede fraskilte kvinder og enker

satsede blindt på en fremtid inden for hjem-

udgjorde den lavestlønnede arbejdsgruppe idet

mets fire vægge.

de ofte var nødsaget til at påtage sig opslidende

En afgørende del af de erhvervsoriente-

arbejde som bl.a. rengøringskoner for at få en-

rede uddannelser i 1950´erne var lærlinge ba-

derne til at mødes.31 Romantiseringen af kvin-

seret. Det betød, at det var nødvendigt at skaffe

dens fremtidige rolle som hjemmegående hus-

en læreplads, hvis eleven skulle fuldføre ud-

mor, og manglen på fokus på de reale konse-

dannelsen. I perioden var ugifte kvinders mu-

kvenser blev bl.a. kritiseret i undervisningsma-

lighed for at tage denne type uddannelse svæk-

teriale, som var henvendt til kvinder. Bl.a. i

ket, da det var forventet at hun ville forlade ar-

Kamma Struwes værk Aktuelle Kvindeproble-

bejdet, når hun enten blev gift eller fik børn.34

mer (1951). I værket belyser Struwe en række

Dog sker der i perioden fra 1950 til 1960 en markant vækst i andelen af kvinder, der tog en

28

32

29

33

Larsen, 2006, s. 53 Larsen, 2006, s. 53.

30 Ibid.

31 Larsen, 2006, s. 51.

Struwe, 1951, s. 80.

Ibid.

34 Nissen, 2004, s. 58

7

eksamen indenfor et lærlingefag. Dette kom-

bidrog til, at denne type kvindearbejde blev

mer f.eks. til udtryk ved handelsmedhjælperek-

fremstillet som et ønskværdigt ideal.36

samen - i 1948/1949 afsluttede 2635 kvinder

Denne livsform var dog ikke ønskværdigt

uddannelsen, hvorimod tallet lå på 4539 i

for alle kvinder. Denne påstand kommer tyde-

1958/1959.35 Muligheden for at tage en uddan-

ligt til udtryk i den Københavnsk sundhedsun-

nelse fungerede ikke kun som et sikkerhedsnet

dersøgelse ”Københavnske husmødres miljø

for den fremtidige generation af unge kvinder,

og almentilstand” fra 1954. Undersøgelsen

men det er også værd at overveje om den har

blev sat i gang efter en række københavnske

bidraget til at flere kvinder fravalgte livet som

læger noterede sig, at de dagligt blev opsøgt af

hjemmegående husmor, fordi hun kunne op-

hjemmegående husmødre med diverse fysiske

leve friheden ved bl.a. at tjene sine egne penge,

og psykiske problemer.37 At alt ikke skulle

stoltheden ved hendes arbejde samt det sociale

være fryd og gammen i de små hjem fremkom

sammenværd på en arbejdsplads.

da også, da de 284 hjemmegående kvinder blev

Alt i alt skete der et skift i løbet af den ti-

adspurgt om deres subjektive oplevelse af de-

årige periode som pegede imod, at flere kvin-

res almentilstand. Af de adspurgte svarede kun

der fik muligheden for- og flere kvinder tog en

51% at de følte sig raske – 19% følte sig ud-

uddannelse. Desuden skete der i visse kredse

kørte og 24% følte sig syge. 6% undlod at

en holdningsændring, hvor der kom fokus på

svare.

nødvendigheden af uddannelse uanset køn.

kvinder svarede derved, at de ikke følte sig vel-

38

Næsten halvdelen af de adspurgte

tilpas. Da husmødrene blev adspurgte om hvor Lykken at gå hjemme! Eller?

ofte de havde en fridag svarede 64%, at de al-

Som tidligere beskrevet var idealet om den

drig havde en fridag, og 23% svarede, at de

hjemmegående hustru i perioden tæt knyttet til

havde mindre end én fridag om måneden. Kun

forestillingen om økonomisk velstand. Idealet

5% svarede, at de havde en ugentlig fridag.39

blev desuden forstærket i samtidens medier,

Selvom det må antages at havde været lykken

bl.a. i de populære Morten Korch film, hvor ro-

for nogen kvinder at vige sit liv til at passe

mantiseringen af kvindens rolle i hjemmet

mand, hus og børn, kan det påvises ud fra den

35

38

Tallene er fra: ”Undervisningsværsen”, 1950, s. 209. ”Undervisningsværsen”, 1960, s. 270.

36 Petersen, 2012, s. 599.

37 Agnete Bræstrup og Anette Løvgreen “Københavnske husmødres miljø og almentilstand I”, Ugeskrift for læger: Organ for Den Almindelige Danske Lægeforening København 116(1954): 1333.

8

Agnete Brændstrup og Agnethe Løvgreen, “Københavnske husmødres miljø og almentilstand II”, Ugeskrift for læger: Organ for Den Almindelige Danske Lægeforening København 116(1954): 1376. 137 39 Brændstrup og Løvgreen, Miljø og almentilstand I, 1954: 1336

lægefaglige undersøgelse at det har været hårdt

arbejdsliv, hvor deres uddannelse muliggjorde,

arbejde uden meget frihed.

at de kunne påtage sig udfordrende arbejdsop-

I undersøgelse blev kvinder med fuld- og

gaver. Den anden verden er opbygget om de

deltidsarbejde også adspurgt om deres subjek-

normative forventninger til deres opgaver som

tive almentilstand. Besvarelserne fra de fuld-

husmødre.42 Opgaver de uundgåeligt ville

tidsansatte kvinder lignede i høj grad de hjem-

svigte, hvis de valgte at påtage sig arbejde

megåendes – dog svarede flere, at de var mere

udenfor hjemmet. De udtrykker alle, hvordan

udkørte end syge. Af de deltidsarbejderne sva-

de blev uddannede til at holde sig i gang og

rede en væsentlige større andel – 63% af de ud-

bruge deres hjerner, men de føler de er gået i

spurgte – at de følte sig raske.40 De gifte kvin-

stå i deres daglige gøremål. Den ene af kvin-

der med deltidsarbejde var gruppen med den

derne beretter f.eks.:

bedste subjektive almentilstand. Igen er det vigtigt at påpege, at et deltidsarbejde var op til

”Herude flytter vi støv og møbler fra morgen-

37 timer om ugen.

stunden. Vi har to hovedforlystelser. Den ene

At arbejde uden for hjemmet kunne have

er den daglige tur til Brugsen. Her staar vi og

en positiv indvirkning på de gifte kvinders

prikker til alt (…), bare for at faa tiden til at

hverdag fremkommer også i samtidens medier.

gaa, indtil vi skal bag fire vægge igen. Den an-

For eksempel udkom der i løbet af 1950´erne

den er en fjortendagsforlystelse. Det er turen

en række debatindlæg og artikler, hvor kvinder

til hurtigvaskeriet. Mange af fruerne pynter og

satte fokus på de problemer de mødte i deres

netter sig, inden de drager af med vasketø-

liv som hjemmegående. Et eksempel på denne

jet.”43

type er Robert Naurs artikel De vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse, som blev

En anden af kvinderne udtrykker sammen fø-

bragt i Politikken d. 18. januar 1959. I artikel-

lelse af kedsomhed med ”Man bliver saa død-

len interviewer Naur tre højtuddannede kvin-

træt af at kun tale med børn.”.44 Begge kvin-

der, der alle forlod deres job og flyttede til pro-

ders udsagn påviser en tendens, hvor den frem-

vinsen da de blev gift.41 Kvinderne beretter,

tid de var blevet uddannet til, ikke matchede de

hvordan de er fanget imellem to verdner – på

opgaver de skulle påtage sig. Denne konflikt,

den ene side den frie verden ude i det offentlige

beskriver kvinderne, blev yderligere opildnet

40

42

Brændstrup og Løvgreen, Miljø og almentilstand I, 1954: 1336.

41 Robert Naur ”De vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse”, Politikken, (1959): 10.

Ibid.

Ibid.

44 Ibid.

43

9

af den stigende elektronisering af de danske

Arbejdslivets Kammeratskab, at Arbejdet i det

hjem, der fandt sted i 1950´erne. Opgaver, som

lille Hjem ikke fylder dem, og at de i udpræget

f.eks. madlavning, der før kunne tage store

grad har mistet deres frihed.”48

dele af dagen kunne nu løses ved en enkelt tur til supermarkedet. Som en af de interviewede

I både artiklen og i selvhjælpsbogen fremstilles

kvinder pointeret ”Intet kan mislykkes for den

livet på arbejdsmarkedet som en måde, der kan

moderne husmor. Suppen serveres fra pose.”45

bidrage til at bringe lykke ind i de involverede

En stor del af de opgaver som før gjorde hus-

kvinders liv. I lægeundersøgelsen svarede 12%

arbejdet til et fuldtidsarbejde kunne nu vareta-

af de hjemmegående kvinder, at de manglede

ges på langt kortere tid.46

påskønnelse af deres hjemlige arbejde og 19%

Samtidig beskrev disse kvinder, hvordan

svarede, at de følte sig ensomme.49 Til begge

de blev mødt med kritik fra de ældre generati-

problemstillinger ville et arbejde – på enten

oner, der ikke kunne forstå, hvordan disse ”for-

fuld- eller deltid – kunne bidrage til give kvin-

kælede”47 unge kvinder kunne klage over deres

derne en anden form for indhold i deres liv.

liv. Et liv, der var blevet langt nemmere end det

Det er dog vigtigt at påpege, at både artik-

havde været i deres ungdom. Disse udsagn

len og selvhjælpsbogen bygger på udsagn fra

skabte et pres for at kvinderne skulle være tak-

højtuddannede, velstående kvinder som havde

nemlig for deres liv – et liv, der ikke vagte

friheden til at vælge hvorvidt de ville påtage

lykke for de interviewede kvinder.

sig erhvervsarbejde. Dette valg har selvfølge-

I andre samtidige kilder, bl.a. selvhjælps-

lig ikke gjort sig gældende i alle familier. I en

bogen Familiekundskab fra 1947 bliver samme

betydelig andel af de danske familier har kvin-

problemstilling belyst. Lis Gross kommer med

dens indtægt været nødvendig for at få famili-

følgende udsagn til at beskrive de problemstil-

ens økonomi til at hænge sammen. Det anta-

linger kvinderne mødte:

ges, at livet som hjemmegående husmor har været et ønskværdigt ideal for nogle af de kvin-

”Naar Hvedebrødsdagene er forbi, og Hverda-

der, som af økonomisk nødvendighed påtog sig

gen indfinder sig, gaar det op for mange Kvin-

erhvervsarbejde. Dog peger både sundhedsun-

der, at det slet ikke er saa nemt at undvære

dersøgelsen

45

49

Ibid.

Ibid.

47 Ibid.

48 Lis Groes “Familien og samfundet”, i Familiekundskab, Red. Edel Saunte et al. (København: Fremad, 1947), s. 27.

46

10

samt

artikler,

og

Brændstrup og Løvgreen, Miljø og almentilstand II, 1954: 1378.

undervisningsmateriale imod, at livet som hjemmegående ikke var lykken for alle kvinder.

Kvinders mulighed for at tage en uddannelse og arbejde inden ægteskab bidrog til at flere oplevede arbejdslivets glæder – og får nogen – savnet heraf samt friheden ved at tjene sine egne penge. Desuden skabte den stigende brug af elektriske hjælpemidler, som f.eks. køleskab, støvsuger osv., til at husarbejde ikke længere blev en beskæftigelse der varede hele dagen. Den stigende frigørelse af tid muliggjorde en lettere forening mellem arbejdet i hjemmet og erhvervsarbejde for de kvinder der ønskede det. De første skridt imod et liv uden for hjemmet var lagt og må antages at bidrage til rykket mod arbejdsmarkedet som flere kvinder indtog i 1960´erne og 1970´erne.

11

LITTERATURLISTE. Asmussen, Balder. “Danmark i kapitalismens guldalder. Forholdet mellem den økonomiske politik og den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark i 1950erne”. Historisk tidsskrift 104(2) (2004): 430-449. Downloadet d. 9. februar 2020. URL: https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56132 Brændstrup, Agnete og Agnethe Løvgreen, “Københavnske husmødres miljø og almentilstand I” Ugeskrift for læger: Organ for Den Almindelige Danske Lægeforening 116(1954): 1333-38.

Brændstrup, Agnete og Agnethe Løvgreen, “Københavnske husmødres miljø og almentilstand II” Ugeskrift for læger: Organ for Den Almindelige Danske Lægeforening 116(1954): 1373-79.

Groes, Lis “Familien og samfundet”, i Familiekundskab, Red. Edel Saunte og Christian Christiansen. København: Fremad, 1947.

Kaarsted, Tage. Krise og krig. Danmarks historien 1925-1950. København: Gyldendal og Politikens forlag, 2004.

Larsen, Anne T. En slags mandinder - en analyse af køn og arbejde i 1950-1989. Roskilde: SFAH-publikationer, 2006.

Lauring, Kåre. Københavnerliv 1945-1972.

København: Gyldendal, 2010.

Naur, Robert ”De vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse”. Politikken, (1959): s.

10.

Nissen, Henrik S. Landet blev by. Danmarks historien 1950-1970. København: Gyldendal, 2004.

Nørr, Erik “Hvorfor blev skoleloven af 1937 først gennemført i 1950´erne og 1960´erne?”. I Samfundsplanlægning i 1950´erne - Tradition

12

eller tilløb?, redigeret af Else Hansen og Leon Jespersen, 153-226. København: Museum Tusculanums Forlag, 2008.

Petersen, Klaus “Fra befolkningspolitik til familiepolitik”. I Dansk velfærdshistorie - Velfærdsstaten i støbeskeen., redigeret af Jørn H. Petersen, Klaus Petersen og Niels F. Christiansen, 549-664. Odense: Syddansk Universit Petersen, Klaus og Niels A. Sørensen “Den kolde krig på hjemmefronten. En indledning”.

I Den kolde krig på hjemmefronten., redigeret af Klaus Petersen og Nils Arne Sørensen, 9-24.

Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2004.

Rasmussen, Søren H. “Efterkrigstiden 19451973” I Danmarks historie - i grundtræk, redigeret af Sten Busck og Henning Poulsen, 359396. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2011.

Ravn, Anne-Birte “Married women's right to pay taxes: debates on gender, economic citizenship and tax law reform in Denmark, 194583”. I Gender equality and welfare politics in scandinavia: the limits of political ambition?, Redigeret af Christina Carlsson Wetterberg, Kari Melby og Anne B. Ravn, 63-85. Bristol: Politik Press, 2009.

Struwe, Kamma. Aktuelle Kvindeproblemer.

København: Schultz, 1951.

Svendsen, Susanne L. “Tidens akkord: velfærdsstatens mødre i hjem og på fabrik 19501965”. I Sjæk'len: Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, redigeret af Morten H. Pedersen, 6382. Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet, 1996.

STATISTISK MATERIALE Erhverv, fag og arbejdsstilling ved folketællingen 1950. København: Det statistiske departement, 1957.

Folke- og Boligtælling, 26. september 1960. B. Fordeling efter alder, erhverv mv.. København: Det statistiske Departement, 1964.

“Undervisningsvæsen”, I Statistisk Årbog 1950, 206-214. København: Det statistiske Departement, 1950.

13