Teknisk Nyhedsbrev nr. 33 by TELE Greenland A/S

TEKNISK NYHEDSBREV 05路33 2013

TEKNISK NYHEDSBREV TEKNISK DIVISION

FOTO: OLE JERIMIASSEN

Bliv abonnent! Tilmeld dig nu!

Få alle udgivelser pr. e-mail Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev. Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Indhold Teknisk nyhedsbrev går elektronisk �� 3 Teknikkimut nutaarsiassat elektroniskinngorput . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Fokusområder i trafikmaskinen 2013 �� 4 Ingerlatsinermut maskinami 2013-imi sammineqartussat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Fra ide til projekt �� 6 Isummernermiit projektinngortitsineq �� 8 Nyt hovedradiokæde Nuuk – Aasiaat �� 10 Radiokæde nutaaq Nuummiit Aasiannut �� 12 Fejl på UVIQ �� 15 UVIQ ajoqutilik �� 16 Kvalitetsløft til GSM nettet i bygderne �� 18 Nunaqarfinni GSM-imut attaveqaatit pitsaanerulersinneqarnerat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Arbejdsmiljø: Masteredningskursus �� 22 Sullivimmi avatangiisit: Napparutinik annaassiniarnissamut pikkorissarneq . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Siden sidst �� 24 ANSVARLIG REDAKTØR Fung. teknisk direktør Kim Schwartz kas@telepost.gl

REDAKTION Anna Heilmann annah@telepost.gl

REDAKTION Bjørn Sigurdsson bfs@telepost.gl

REDAKTION Rasmus C. Thomsen rct@telepost.gl

REDAKTION Tue Jagtfelt tuej@telepost.gl

REDAKTION Poul Erik Karlshøj pka@telepost.gl

LAYOUT ReneDesign rene@renedesign.gl

TEKNISK NYHEDSBREV 2013 NR. 05-33 Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk. TUMITSAG 09-4467 KONTAKT annah@telepost.gl 2

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 · 33 2013

Teknisk nyhedsbrev går elektronisk Af Redaktionen Kære læsere Vi har i redaktionen af Teknisk nyhedsbrev besluttet at stoppe med Teknisk nyhedsbrev i papirform og vi vil i stedet satse på distribution af Teknisk nyhedsbrev via elektroniske medier. Du kan allerede i dag finde Teknisk nyhedsbrev på TELE-POSTs intranet Inussuk under nyheder og i Tumit på sag 09-4467. Nyhedsbrevet bliver også udgivet på www.issuu.com, hvor du kan søge på ordet Teknisk nyhedsbrev og finde alle numre fra 2012 og frem. Du kan også til-

melde dig den eksterne e-mail distributionsliste via QR mærket på side 2 af nyhedsbrevet, og modtage en e-mail med seneste nummer af Teknisk nyhedsbrev, hver gang det udkommer. Redaktionen vil undersøge mulighederne for at indlejre videoartikler i fremtidige elektroniske numre, så ledes at læserne på nærmeste hold vil kunne opleve lyd og billeder af de specielle arbejdssituationer der muliggør et stabilt telenet, i et land præget af usædvanlige vejrmæssige og geografiske udfordringer.

Teknikkimut nutaarsiassat elektroniskinngorput Aaqqissuisunit Asasakka atuartartut Teknikkimut nutaarsiassat naqitat asooruppagut, tassungalu taarsiullugu teknikkimut nutaarsiassat atortut elektroniskiusut aqqutigalugit saqqummersinneqartarnissaat aallunniarlugu aaqqissuisoqarfimmi aalajangerpugut. Ullumikkut teknikkimut nutaarsiassat TELE-POST-ip intranet-iani Inussuk-mi aamma Tumit-mi suliassaq 09-4467-imi takusinnaalereerpatit. Nutaarsiassat aamma www.issuu.com-imi saqqummersinneqarput, tassanilu teknikkimut nutaarsiassat ataanni ujaasisinnaavutit, aammalu 2012-imiit siumut saqqummersut tamaasa takusinnaallugit. Aamma nutaarsiassat quppernerisa aappaanni e-mail-ikkut

avataaneersunut saqqummiussivissat allattorsimaffiinut QR–imut nalunaaqutsigaq aqqutigalugu ilanngussinnaavutit, teknikkimullu nutaarsiassat saqqummerneri tamaasa e-mail-ikkut nassitsittalersinnaallutit. Siunissami nutaarsiassat elektroniskiusut aqqutigalugit videokkut nutaarsiassat atorneqalersinnaanerinut periarfissat aaqqissuisoqarfiup misissuiffiginiarpai, taamaalillunilu atuartartut siunissami nunami silamut nunanilu sumiiffinnut imaannaanngitsunut unammillerfiusumi attaveqaatit tutsuiginartut ingerlanneqarsinnaanerat qulakkeerniarlugu suliani immikkut ittuni nipit assillu atorlugit malinnaatinneqarsinnaalissapput.

05 · 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

Leder

Fokusområder i trafikmaskinen 2013 Af Kim Schwartz Vi kom ud af 2012 med en oppetid på godt og vel 99,7%, hvilket er over det fastlagte KPI mål på 99,5%. Vi har derfor alle sammen grund til at være stolte over det gode resultat fra 2012. Der er dog ingen grund til at hvile på laubærerne – vi kan i fællesskab skabe endnu bedre resultater i 2013 og dermed nogle endnu mere velfungerende tjenester, som vores kunder kan nyde godt af. Det står klart for alle at i en fejlsituation ude på kysten, er vi underlagt vind og vejr og de geografiske afstande kombineret med transportmulighederne til den site, hvor det er gået galt. Disse forhold ligger selvfølgelig uden for vores kontrol. Det vi kan arbejde med at forbedre, er den måde hvorpå vi organiserer arbejdet og den kvalitet, som vi lægger ind i arbejdet. Vi skal i 2013 arbejde på at forbedre driftsstabiliteten af de enkelte tjenester, ved at gå den enkelte tjeneste og underliggende transportnet efter i sømmene. Ved at gøre transportnettet og de knudepunkter der forbinder den enkelte tjeneste, mere robuste over for fejl, kan vi forbedre oppetiden, og kvaliteten af tjenesten. Vi skal også i 2013 kigge på hvordan vi organiserer det daglige arbejde. Vi skal finde måder hvorpå vi i fælleskab kan gennemføre flere samtidige opgaver, når vi alligevel i projekt- eller driftssammenhænge er ude på en site for at gennemføre en arbejdsopgave. Målet er at samlet set, at opgaverne bliver gennemført hurtige, ved anvendelse af færre ressourcer. Samtidig skal vi fokusere på at tilvejebringe de nødvendige managementværktøjer til overvågning, drift

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 · 33 2013

og statistik formål. Vi skal til fremtidige systemer satse på åbne grænseflader, der muligøre kommunikation med de systemer vi allerede anvender i andre sammenhænge. Ikke nok med at vi skal forbedre vores øjne og ører, så vi kan holde øje med tilstanden i trafikmaskinen, vi skal også tilvejebringe nødvendige statistikker og opsætte kvalitetsmålepunkter (KPI), der muliggør dokumentation af den leverede kvalitet for hver enkelt tjeneste. Alt sammen med det formål at forbedre oppetiden og kvaliteten af tjenesterne. Det er således mit håb at vi i fællesskab også i 2013, kan arbejde hen imod opfyldelsen af de skitserede målsætninger: Forbedring af driftsstabiliteten, bedre organisering af det daglige samt bedre managementsystemer.

Leder

Ingerlatsinermut maskinami 2013-imi sammineqartussat Kim Schwartz-imit 2012 anigorparput 99,7%-ingajannik atortuni ajutoorfiunngitsumik, tamannalu KPI-tut anguniagaasuni 99,5%-iusussatut aalajangiunneqartunit pitsaaneruvoq. Taamaammat 2012-imi angusaq pitsaasoq tamatta tulluusimaarutigisinnaavarput. Taamaakkaluartoq uninngaannartoqassanngilaq â&#x20AC;&#x201C; ataatsimoorluta 2013-imi suli pitsaanerusunik angusaqarsinnaavugut, taamaalillutalu atuisutta nuannaarutigisinnaasaannik kiffartuussissutini suli pitsaanerusumik ingerlatsineq angusinnaallutigu. Sinerissami ajoquteqartoqalersillugu silap anorillu apeqqutaanerat aammalu site-mut ajoquteqalersimasumut ungasinnera assartornissamullu tunngasut ajornakusoornerat tamatta ilisimavagut. Tamakku uagut soorunami qanoq iliuuseqarfigisinnaanngilagut. Pitsanngorsaavigisinnaasagulli tassaapput suliassat qanoq aaqqissuukkaanni pitsaanerussanersoq aammalu suliamut pitsaassutsip suup atorneqarnera. Kiffartuussissutit taakkulu ataanni attaviit ingerlatitsisuusut misissoqqissaarnerisigut kiffartuussissutini immikkuutaartuni ingerlatsinerup allanngujaatsuunissaa 2013-imi pitsanngorsaavigissavarput. Attaviit ingerlatsisuusut aammalu kiffartuussissutinik immikkuutaartunik imminnut atanilersorfiit ajoquteqalinnginnissaasa qajannaallisarnerisigut, ajutoorfiunngitsumik ingerlatsineq pitsanngortillugulu kiffartuussissummik pitsaaninngortitsisinnaavugut. Ulluinnarni sulinerup qanoq aaqqissuunneqarsinnaanera 2013-imi aammattaaq misissussavarput. Pilersaarummut imaluunniit ingerlatsinermut atasumik suliassamik suliarinninniarluta site-miinnerput

iluatsillugu, suliat arlallit ataatsimoorullugit ataatsikkut ingerlanneqarsinnaasut qanoq iliorluta ingerlanneqarsinnaanerat nassaariniartariaqarparput. Ataatsimut isigalugit anguniagaq tassaavoq, nukiit ikinnerusut atorlugit suliassat sukkasuumik suliarineqartarnissaat. Tamanna iluatsillugu aammattaaq nakkutilliinermut, ingerlatsinermut aammalu kisitsisinnguilluni takussutissiinernut aqutsinermut atortussat pissarsiarinissaat eqqumaffigisussaavagut. Aaqqissuussanut siunissami atugassatsinnut atortut killilersugaavallaanngitsut atornissaat naatsorsuutigissavarput, tamakkumi aaqqissuussani allanut atatillugu atoriikkatsinnut attaveqarsinnaaneq periarfissaatereermassuk. Isitta siutittalu ingerlatsinermut maskinap qanoq ingerlaneranut pitsaanerusumik atornissaasa saniatigut, kisitsisinngorlugit takussutissiat pisariaqartitagut pigisariaqarpagut aammalu pitsaassutsimut uuttuutissalersortariaqarluta (KPI) kiffartuussissutit immikkuutaarlugit pitsaassusaannik takussutissaqalersitsisinnaasunik. Tamakku tamarmik atortuni ajutoorfiunngitsumik ingerlatsinerup kiffartuussissutillu pitsaassusaannik pitsanngortitsinissaq siunertaralugu piusariaqarput. Taamaalillunnga anguniagassat allaaserineqartut naammassiartuaarneqarnissaannut ataatsimoorluta suleqatigiissinnaanerput, aamma 2013-imi, neriuutigaara: Ingerlatsinerup allanngujaatsuunissaa, ulluinnarni sulinerup pitsaanerusumik aaqqissuussaanera kiisalu aqutsinerni systemit pitsaanerit.

05 Âˇ 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

Projekt

Hvordan kunden forklarede det

Hvordan projekt lederen forstod det

Hvordan analytikeren designede det

Hvordan programmøren skrev det

Fra ide til projekt Af Rasmus C. Thomsen I de sidste mange år har TELE-POST hvert år investeret et trecifret millionbeløb i etablering af nye anlæg, udvidelse af eksisterende - eller erstattet eksisterende anlæg med nyt, hvor ny teknologi med fordel for såvel kunderne som virksomheden er taget i anvendelse. TELE-POST leverer mange forskelligartede typer af services, hvilket også afspejles i investeringsporteføljen. Af overordnede services kan følgende nævnes: telekommunikation, postal services, søredningstjenesten, services i relation til flytrafik og fremføring af radio - og TV signaler. Hvert år fremkommer forslag til nye investeringer, hvor det samlede omfang af disse overstiger de ressourcer, der er til rådighed. Der skal derfor foretages en prioritering, hvor nogle investeringsforslag ikke vinder fremme, medens andre gør. Hvad kan så begrunde, at en investering gennemføres? Først er der nogle investeringer TELE-POST må gennemføre som følge af lovgivningsmæssige krav. End-

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 · 33 2013

videre har TELE-POST indgået kontrakter med andre parter om etablering og drift af anlæg. Investeringer i relation til sådanne aftaler skal ligeledes gennemføres. Et eksempel på sidstnævnte er aftalen om fremføring af radio – og TV signaler i Grønland. Investeringer, der er begrundet i kundeønsker, det være sig direkte eller indirekte og samtidig har en forventet kort tilbagebetalingstid, tillægges særdeles høj prioritet. Denne kategori af investeringer omfatter etablering af nye tjenester. En sådan ny tjeneste var etablering af mobilt bredbånd, hvor denne tjeneste udbygges med nye produkter. I POST regi kan etablering af post-selv automater nævnes. Investeringer, der kan mindske miljøbelastningen som eksempelvis brændstofbesparende tiltag, har ligeledes høj prioritet. Etablering af solcelleanlæg på fjeldtoppe er et eksempel på denne type af investeringer. Tilgængeligheden af de services, der tilbydes kunderne, har stor bevågenhed. Derfor har investeringer, der har som formål at forøge oppetiden på en eller

flere services også høj prioritet. Etablering af VSAT forbindelser i udvalgte byer og bygder har således til formål at etablere en tynd kommunikationsforbindelse via satellit, når radiokædeforbindelsen fejler. Endvidere investeres i udbygning af kapaciteten for eksisterende anlæg. Omfanget af disse investeringer beror på det aktuelle forbrug samt det forventede forbrugsmønster. Sådanne investeringer prioriteres ligeledes højt. Det er således med denne type af investeringer, at kunderne ikke bemærker nogen forskel, dersom investeringerne gennemføres i tide, men bliver disse ikke gennemført rettidigt, vil kunderne opleve forringelser for en eller flere tjenester. I indeværende år investeres kraftigt i kapacitetsudbygning af såvel hovedradiokæden som bygderadiokæder, idet det forventes, at de nye produkter, som enten er eller bliver lanceret i år, vil medføre en kraftigere belastning af radiokæden. Ligeledes udbygges kapaciteten på mobilt bredbånd og der etableres mobilt bredbånd i de resterende byer.

begrunder investeringen. Et projekt omhandlende etablering af et nyt dørlåsesystem forventes gennemført ultimo juni 2013. En væsentlig begrundelse for gennemførelse af dette projekt er, at det nuværende system ikke kan udvides. Det primære mål med investeringerne er, at give kunderne de services, de efterspørger, på en måde, så TELE-POST fortsat kan eksistere som en rentabel virksomhed.

Forslag til investeringer, som kan begrundes i ovennævnte, vil have god mulighed for accept. Der investeres dog også i anlæg, som ikke umiddelbart indgår i ovennævnte højt prioriterede grupperinger, idet der kan være andre årsager, som

05 · 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

Projekti

Isummernermiit projektinngortitsineq Rasmus C. Thomsen-imit TELE-POST ukiuni kingullerni arlalissuarni ukiut tamaasa sanaartukkanut nutaanut, pioreersut annertusarnerinut â&#x20AC;&#x201C; imaluunniit teknologiip nutaap atuisunut suliffeqarfimmullu iluaqutaasumik atortorineqarsinnaaffigisaani, atortunik pioreersunik nutaanik taarsersuinernut millionilinnik pingasunik kisitsisitalinnik aningaasaliissuteqartarsimavoq. TELE-POST-ip sullississuteqarpoq assigiinngiiaartorpassuarnik, tamannalu aningaasaliissuteqarfigisaani takuneqarsinnaavoq. Sullississutigisaani pingaarnerit makku taaneqarsinnaapput: attaveqaqatigiinneq, allakkerivitsigut sullissineq, imaani annaassianiarneq, silaannakkut angallannermi atasumik sullissinerit aammalu radiomut TV-mullu signaleqartitsinerit. TELE-POST-imi sulisut nassaarsiullaqqissutut oqaatigisariaqarput, tassami ukiut tamaasa aningaasaliissuteqarfissanut nutaanut siunnersuuteqartoqartarmat aningaasat atorneqartussat tamarmiusut qaangerujussuarlugit naleqartunik. Taamaammat pingaarnersiuisoqartarpoq siunnersuutit ilaasa piviusunnguutiginngitsuugaannik, allalli aningaasaliiffigineqarfigisaannik. Sunali tunngaviusarpa aningaasaliiffiginninnermut?

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 Âˇ 33 2013

Siullermik aningaasaliissuteqartoqartarpoq TELEPOST-ip inatsisitigut piumasaqaataanerisa kingunerisaanik naammassisariaqagaanut. TELE-POST aammattaaq allanik isumaqatigiissusiortarpoq sanaartugassat suliarineqarnissaannut sanaartukkallu ingerlatinneqarnissaannut. Isumaqatigiissutit taamatut ittut taamatuttaaq aningaasaliissuteqarfiusussaapput. Taaneqartumut kingullermut tunngatillugu assersuutaasinnaavoq Kalaallit Nunaanni radiomut TV-mullu signaleqartitsineq. Aningaasaliissuteqarnerit sullissat kissaataannik toqqaannartumik toqqaannanngikkaluartumilluunniit tunngavillit aammalu piffissami sivikitsumik akilerneqartussatut naatsorsuutigineqartut, pingaarnersiuinermi pingaarnerpaatut isigineqartarput. Aningaasaliissuteqarfissat taakkorliit kiffartuussissutinik nutaanik pilersitsinernik imaqartarput. Kiffartuussissut nutaaq taamatut ittoq tassaasimavoq mobilt bredbĂĽnd-eqalerneq, nioqqutinik nutaanik annertusaaffiusimasoq. POST eqqarsaatigalugu Nassitsiviit atorneqalernerat taaneqarsinnaavoq. Aningaasaliissuteqarfiit avatangiisip mingutsinneqarneranik annikillisitsiffiusinnaasut, soorlu ikummatissamik sipaaruteqarfiusinnaanngorlugit suliarisat,

taamatuttaaq salliutinneqartarput. Qaqqat qaavini illuaqqani seqernup kissaanik tigooraassutinik ikkussuinerit aningaasaliissuteqarnernut taamatut ittunut assersuutissaavoq. Sullississutit atusiunit atoriaannaasut assorsuaq eqqumaffigineqarput. Taamaammat ajortittoorfiunngitsumik ingerlasoqarnissaanik annertusisitsinermik siunertaqarfiusumut ataatsimut arlalinnuluunniit aningaasaliissuteqarnerit aamma pingaartinneqaqaat. Illoqarfinni nunaqarfinnilu immikkut toqqakkani VSAT-ilersuinerit taamaalillutik qaammataasakkoortumik attaveqaatitigut attavimmik pilersitsinissaq siunertaraat sakkortusaavimmi ajutoortoqassagaluarpat. Atortuni pioreersuni piginnaasap annertusaavigineqarneranut aammattaaq aningaasaliissuteqartoqarpoq. Aningaasaliissutit annertussusaannut atuinerpiaat kiisalu atuinerup qanoq isikkoqarnissaanik naatsorsuuteqarnerit tunngaviusarput. Aningaasaliissuteqarnerit taamatut ittut aammattaaq pingaartinneqartarput. Aningaasaliissuteqarnerit taamatut ittut pissutaallutik atuisut allanngortoqarneranik malugisaqarneq ajorput, tassa aningaasaliiffigineqartut piffissaq eqqorlugu suliarineqarsimagaangata, piffissamilli eqquisoqarsimanngikkaangat atuisut kiffartuussissummi ataatsimi arlalinniluunniit ajorseriarnernik malugisaqalersarput. Ukioq manna sakkortusaavimmi pingaarnermi aammalu nunaqarfinnut

sakkortusaavimmi annertuumik pitsanngorsaasoqassaaq, nioqqutit nutaat ukioq manna saqqummiunneqartut imaluunniit saqqummiunneqartussaasut sakkortusaavimmik annertunerusumik atuisussaanerat naatsorsuutigineqarmat. Mobilt bredbĂĽndimi piginnaasaq taamatuttaaq annertusaavigineqassaaq, illoqarfiillu sinneruttut suli pilersugaanngitsut mobilt bredbĂĽndilersuiffigineqassalllutik. Aningaasaliissuteqarfissatut siunnersuutit, qulaani taaneqartunik tunngavillit, akuerineqarnissaminnut periarfissaqarluassapput. Immikkuutitaartunut suliassatut salliutinneqarluinnarlutik qulaani taagorneqartunut ilaanngitsut sanaartugassat taamaattoq aamma aningaasaliiffigineqartarput, tassami aningaasaliissuteqarfigisariaqarnerat allanik peqquteqarsinnaasarmata. 2013imi juunip naalernerani matut parnaartaataannik suliaqarnissaq ingerlanneqartussaassaaq. Suliassap tamatuma ingerlannissaanut pissutaasoq pingaarutilik tassaavoq, ullumikkut atorneqartut annertusaavigineqarsinnaannginnerat. Aningaasaliissuteqarnernut anguniakkat pingaarnerit tassaapput, atuisut sullississutinik ujartugaannik atuisinnaanngortinnissaat, TELE-POST-ip suliffeqarfittut akilersinnaasumik ingerlajuarnissaa innarlinngikkaluarlugu.

05 Âˇ 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

Radiokæde

Ny hovedradiokæde Nuuk – Aasiaat Af Kim Schwartz Hovedradiokæden fra Nanortalik i syd til Uummannaq i nord, forbinder hele vestkysten med teletjenester. Radiokæden er den usete motorvej der dag og nat transporterer data-tjenesterne op og ned langs kysten. Traditionelt har opgraderinger af hovedradiokæden foregået ved at der blev anlagt en fuldstændig parallel radiokæde ved siden af den eksisterende. Dette koncept har projektgruppen imidlertid brudt denne gang, ved at bygge en ny radiokæde inden i den eksisterende. Men dette er ikke den eneste banebrydende ændring i det nye radiokædekoncept. Der har gennem de seneste måneder, været arbejdet intenst på at fastlægge hvorledes den nye hovedradiokæde skulle se ud. I sidste uge stod det endelig klar, at den nuværende leverandør Ericsson også skulle leverer den nye Long Haul (LH) hovedradiokæde (Long Haul, engelsk for ’langt træk’). TELE-POST er allerede bekendt med den nye LH radiokæde, da den principielt er storebroren til MiniLink radiokæden, som TELE-POST allerede har anlagt til alle bygder. Der er derfor allerede oparbejdet rigtig god erfaring i driften af Mini-Link radiokædesystemet, som kan anvendes til driften af den nye LH radiokæde. Den nuværende radiokæde har en kapacitet på op til 7 x STM-1 (150 Mbit/s trafikkapacitet), hvilket giver en samlet kapacitet på 1050 Mbit/s. Trafikken til og fra radiokæden sker enten ved at en radiokanal på 150 Mbit/s forbindes direkte til MPLS nettet eller ved anvendelsen af såkaldte eksterne SDH mux’er (Synchronous Digital Hierarchy multiplexere). I den nye LH radiokæde vil mux faciliteten (transport af de forskellige datatjenester) ligge indbygget i det nye LH system, der også har indbygget Ethernet-

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 · 33 2013

switch og E1-crossconector. Det betyder, at i modsætning til i dag, kan trafikken i LH systemet fordeles langt mere effektivt til de forskellige tjenester, og der spildes dermed lang mindre kapacitet end i det nuværende koncept. Dette er banebrydende og giver på sigt langt bedre udnyttelse af systemet og resulterer således i lavere driftsomkostninger. Næste nye koncept der introduceres er, at den indbyggede switch-funktionalitet i LH udstyret også anvendes til at styre IP/MPLS trafikken på radiokæden, i modsætning til i dag, hvor det er Cisco routeren, der suverænt styrer trafikken. Konceptet er udviklet af to årsager; 1. strømforbruget på repeater-sites kan minimeres betydeligt ved at udfase antallet af eksisterende Cisco routere samt, 2. LH udstyrets såkaldte indbyggede ’adaptive modulation’ funktionalitet (adaptive modulation: engelsk for ’sende tilpasning’) kan øge service og transmissions kvaliteten for den samlet datatransmission. Adaptive modulation er en automatisk funktion i LH udstyret, som er i stand til at skrue ned for hvor mange bit’s, der kan transporteres per kanal i radiokæden, i det tilfælde der skulle opstå dårlige vejrforhold mellem to sende/modtager enheder. Adaptive modulation gør, at LH kan måle om sendekvaliteten er forringet. For at kunne prioriterer trafikken på den resterende kapacitet vha. indbygget QoS/CoS (Quality of Service / Class of Service) mekanismer, er det nødvendigt at kende den båndbredde, der er til rådighed, hvilket LH udstyret er i stand til. I perioder, hvor der skrues ned for det antal bit’s, der kan transporteres, vil der forekomme nedsat fremkommelighed. Alle tjenester (mobil, VoIP MPLS osv.) på nær internettet vil ikke mærke den nedsatte fremkommelighed, da CoS mekanismerne sørger for at disse tjenester har tilstrækkelig med kapacitet. Inter-

nettet, der er den altoverskyggende storforbruger af kapacitet, vil derimod opleve nedsat fremkommelighed. Da internettet imidlertid ofte anvender TCP protokollen vil denne protokol sørger for at gensende trafikken, såfremt der opstår transmissionsproblemer. Hvis der imidlertid anvendes protokoller såsom UDP (User Datagram Protocol), vil trafikken i disse situationer gå tabt, da protokollen ikke sikre for pakketab. I 2013 skal det nye koncept anlægges på de strækninger, hvor behovet for mere kapacitet er størst. Der vil derfor blive anlagt og udbygget mere kapacitet på strækningerne; NUK – DYET, DYET – KAN, DYET – SIS, DYET – AAS. Konceptet anlægges i den eksisterende Marconi LH radiokæde, hvilket også er ganske banebrydende, i modsætning til tidligere, hvor opgraderinger af radiokædekapacitet blev gennemført ved at anlægge en parallel radiokæde. Ved at udnytte eksisterende udendørsudstyr som antenner og tilsluttende kabler, nedsættes anlægsomkostninger ganske betydeligt og det nye koncept kan tillige anlægges langt hurtigere. Det er kun muligt at anvende eksisterende radioudstyr, uden afbrydelser af tjenestetrafikken over længere perioder, fordi den ene af 2 polarisationer kan frigøres. Teknisk set er de 7 radiokanaler og reservekanalen fordelt med 4 kanaler i hver polarisation. Da der i dag kun anvendes 4 radiokanaler til trafik, er det muligt at flytte disse til samme polarisation, mens reservekanalen konfigureres til at fremføre internet trafik i de perioder, hvor den ellers står standby.

kapacitet på 234 Mbit/s pr radiokanal, hvor der installeres de maksimale 4 kanaler som der er plads til i den nye polarisation. Det giver samlet set en ny kapacitet på 4 x 234 Mbit/s svarende til en samlet kapacitet på 936 Mbit/s. Der skal anvendes omkring 150200 Mbit/s kapacitet til ikke IP tjenester, hvorfor der er knap 800 Mbit/s kapacitet tilbage til Internet og MPLS tjenesterne. De to IP tjenester har i dag 250-275 Mbit/s kapacitet til rådighed, hvorfor det nye koncept næsten vil 3-doble kapaciteten til IP tjenesterne. Projektets tidsplan er at de nye koncepter skal udvikles frem mod levering af udstyret, der er planlagt til at foregå i maj måned (2013) efter en såkaldt FAT test (Factory Acceptance Test). I denne test undersøges det leverede udstyrs grundlæggende funktionering, så det sikres at der ikke på det tidspunkt, er banale fejl på udstyret og at det har den rigtige software mm. Erfaringsmæssigt giver en FAT mulighed for at fange mange banale fejl, som ellers først ville blive konstateret på udstyret i Grønland eller, i værste tilfælde, på det tidspunkt hvor udstyret er ankommet til den site hvor det skal installeres. Sekundært skal FAT testen vise at det nye transportkoncept hvor LH udstyret og Cisco routerne skal arbejde sammen omkring transport og prioritering af trafikken rent faktisk fungerer efter hensigten. Efter en succesfuld gennemførsel af FAT testen sendes udstyret til Nuuk. Det er planen at udstyret installeres i august frem til oktober, 2013. Herefter skal udstyret testet i en længerevarende driftssituation, inden den gamle Marconi radiokæde kan slukkes, og på sigt helt nedtages.

I den frigjorte polarisation installeres nu det nye LH radiokædeudstyr, hvor hele installationen består af nyt indendørs radioudstyr. Det nye udstyr har en

05 · 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

Radiokæde

Radiokæde nutaaq Nuumiit Aasiannut Kim Schwartz-imit Radiokædep pingaarnerup, kujataani Nanortalimmiit avannaani Uummannamut isorartussuseqartup, kitaata sineriaa tamakkerlugu nalunaarasuartaateqarnermi kiffartuussinerit ataqatigiitsippai. Radiokæde pingaarnertut aqqutaavoq siornatigut takuneqarsimanngisaannartoq, ullup unnuallu ingerlanerani sineriak sinerlugu internetikkut kiffartuussinernik assartuiffiusoq. Radiokædep pingaarnerup piorsarneqarnerani nalinginaasumik radiokædep pioreersup saniatigut assigerluinnagaanik pilersitsisoqartarpoq. Tunngaviusorli taanna maanna uniorlugu pisoqarpoq, tassalu radiokædep nutaap pioreersup iluani sananeqarneratigut. Radiokædemulli tunngaviusumi nutaami tassani allannguutini malunniuteqarluartuni kisimiinngilaq. Qaammatit kingulliit ingerlanerini radiokædep pingaarnerup nutaap qanoq isikkoqarnissaa aalajangerniarlugu ulapputtoqarsimavoq. Sapaatit akunneranni kingullermi taanna kiisami piareerpoq, taamaalillunilu maanna pilersuisuusup Ericsson-ip Long Haul (LH) radiokæde pingaarneq nutaaq (Long Haul tuluit oqaaseraat ’isorartooq’-mik isumaqartoq) tunniussinnaalerpaa. TELE-POST-imit LH radiokæde nutaaq ilisarisimaneqareerpoq, tunngaviusumik Mini-Link radiokædep, TELE-POST-ip nunaqarfinni tamani pigeriingaata angajuatut taaneqarsinnaammat. Taamaattumik Mini-Link radiokædeqarfiup, LH radiokædep nutaap ingerlanneqarneranut atorneqarsinnaasup ingerlanneqarnera misilittagaqarluarfigineqareerpoq.

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 · 33 2013

Radiokæde pigineqartoq 7 x STM-1tikillugu piginnaaneqarpoq (atuinermi pisinnaasat 150 Mbit/s), taamaalillunilu pisinnaasat katillugit 1050 Mbit/s-iupput. Radiokædemut tassanngaanniillu attaveqarneq radiokanalip 150 Mbit/s-inik sakkortussuseqartup MPLS-imut attaveqaammut toqqaannartumik attavilerneratigut imaluunniit SDH mux-inik (Synchronous Digital Hierarchy multiplexere) taaneqartartunik avataaneersunik atuinikkut ingerlanneqartarpoq. LH radiokædemi nutaami mux-imik atuisinnaaneq (paasissutissanut kiffartuussinernik assigiinngitsunik nuussisarneq) LH-mut atortunut atareerpoq, atortunullu aamma Ethernet-switch aamma E1-crossconector atareertussaapput. Tamatuma kingunerisaanik ullumikkumut naleqqiullugu LH-mut atortunik atuineq pitsaanerujussuarmik kiffartuussinernut assigiinngitsunut agguarneqassaaq, taamaalillunilu maanna atortunut sanilliullugu pisinnaasanik annikinnerujussuarmik maangaannartitsisoqartassaaq. Tamanna aqqutissiuisussaavoq, siunissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atortut pitsaanerujussuarmik atorneqalissapput, taamaalillunilu ingerlatsinermut aningaasartuutit ikinnerujussuanngornerinik kinguneqassalluni. Malitassaq atulersinneqartussaq nutaaq tassaassaaq, maanna atortunut sanilliullugu LH-mut atortut switch-imut atortuisa atareertut aamma radiokædemi IP/MPLS-imip aqunneqarneranut atorneqarsinnaalernissaat, tassanilu Cisco router pingaarnertut atuinermik aqutsissutaassaaq. Malitassap

ineriartortinneqarneranut peqqutaasut marluupput; 1. repeater-sites-it sarfamik atuinerat Cisco routerit pioreersut aalajangersimasumik amerlassusillit atorunnaarsinnerisigut annikillisinneqangaatsiarsinnaavoq, kiisalu 2. LH-p atortui ’adaptive modulation’imik taaneqartartut atareertut (adaptive modulation: tuluttuunngorlugu ’naleqqussaanernik nassiussineq’) paasissutissanik nassitsisarnermi tamarmiusumi kiffartuussinerup nassitsisarnerullu pitsaassusiinik qaffatsitsisinnaapput. Adaptive modulation LH-p atortuini pisinnaasaavoq, nassitsissutit/tigooqqaassutit marluk akornanni silarlulissagaluarpat bit’s-it qanoq amerlatigisut radiokanali ataaseq aqqutigalugu nassiunneqarsinnaanissaannut annikillititsisartoq. Adaptive modulation LH-p nassiussat pitsaassusiisa ajorseriarnerinik uuttuisinnaavoq. QoS/CoS-it (Quality of Service / Class of Service) atareertut iluaqutigalugit pisinnaasat sinnerini atuinerit tulleriiaarniarlugit båndbredde atorsinnaasaq ilisimassallugu pisariaqarpoq, tamatumunngalu LH-mut atortut atorneqarsinnaapput. Piffissani bit’s-it nassiunneqarsinnaasut amerlassusiinik ikilisitsiffiusuni atuisinnaaneq annikillisassaaq. Kiffartuussinerni tamarmiusuni (mobil, VoIP MPLS il.il.), tassalu internet kisimi pinnani atuisinnaanerup annikillineranik malussarfiusassanngilaq, CoS-imut atortut kiffartuussinerni taakkunani atuisinnaanerup naammannissaa isumagineqartartussaammat. Taamaalillunilu internetip, pisinnaasanik atuisartuni annerpaartaasup, atorsinnaanera annikillisassaaq.

Internetili amerlanertigut TCP protokolimik atuisarpoq, taamaattumillu nassitsisinnaaneq ajornartorsiorfiulerpat, protokolip taassuma nassiussat nassiuteqqinneqartarnissaat isumagisassavai. Protokolinik, soorlu UDP-nik (User Datagram Protocol) atuisoqassappat, atuinerni taakkunani nassiussat annaaneqartassapput, protokoli ataatsimoortunik annaasaqarnissap pinngitsoortinnissaanut qulakkiigaangimmat. 2013-imi atortut isorartussutsini, pisinnaasat ilaneqarnissaannut pisariaqartitsinerpaaffiusuni sanaartorneqassapput. Taamaattumik isorartussutsini ukunani pisinnaasanik annertunerusunik sanaartortoqassaaq inerisaasoqassallunilu; NUK – DYET, DYET – KAN, DYET – SIS, DYET – AAS. Atortut Marconi LH radiokædemut pioreersumut ikkussuunneqassapput, tamannalu aamma siornatigumut sanilliullugu malunnarluinnartumik aqqutissiuisussaavoq, tassani radiokædep pisinnaasaanik piorsaanerit radiokædep saniatigut suliarineqartarsimammata. Silami atortut, soorlu antennet kabelillu ikkussukkat pioreersut atorneqarnerisigut sanaartornermut aningaasartuutit ikilisingaatsiarneqassapput, atortullu nutaat aamma sukkanerujussuarmik suliarineqarsinnaassallutik. Radiumut atortut pioreersut piffissami sivisuumi kiffartuussinermik unitsitsinani taamaallaat suliarineqarsinnaapput, polarisationit marluusut aappaa atorunnaarneqarsinnaammat. Teknikki eqqarsa-

05 · 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

atigalugu radiokanalit arfineq marluk kananilu sillimmataasoq polarisationimi ataatsimi kanalinut sisamanut agguagaapput. Ullumikkut radiokanalit sisamaannaat atorneqarmata, kanalip sillimmataasup piffissani uninngaffissaraluani internetimik atuisinnaanermut naleqqussarneqarnerani taakku polarisationimut ataatsimut nuunneqarsinnaapput. LH radiokĂŚdemut atortut nutaat polarisationimut atorunnaartumut ikkussuunneqassapput, ikkussuutassallu tamarmik radiumut atortunut illup iluaniittunut nutaanut ikkussuunneqassapput. Atortut nutaat taakku radiokanalimut ataatsimut 234 Mbit/sinik pisinnaasaqarput, tassungalu amerlanerpaamik kanalit sisamat ikkussuunneqassapput, taakkulu polarisationimi nutaami inissaqarput. Taamaalilluni pisinnaasat nutaat katillugit 4 x 234 Mbit/s-inik annertussuseqassapput, katillugit 936 Mbit/s-inik annertussuseqassallutik. 150-200 Mbit/s-it missaanniittut kiffartuussinernut IP-unngitsnut atorneqassapput, taamaalillunilu 800 Mbit/s-ingajaat Internetimut aamma MPLS-imut kiffartuussinernut atorneqarsinnaasut sinnerutissapput. IP-mut kiffartuussinernut ullumikkut 250-275 Mbit/s-it atorneqarsinnaapput, taamaattumillu atortuni nutaami IP-mut kiffartuussinermut pisinnaasat pingasoriaatinngungajassapput. Suliassami piffissamut pilersaarut atortut tunniunneqarnissaasa tungaanut ineriartortinneqassaaq, tamannalu maajip qaammataani (2013) FAT-imik

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 Âˇ 33 2013

(Factory Acceptance Test) misileraanerup kingorna pisussatut pilersaarutigineqarpoq. Misileraanermi tassani atortut tunniunneqartut tunngaviusumik pisinnaasaat misissorneqassapput, taamaalillunilu piffissami tassani atortut nalinginnaasunik ajoquteqannginnissaat aammalu software-nik il.il. eqqortunik pilersorneqarsimanissaat qulakkeerneqassaaq. Misilittakkat malillugit FAT-imi ajoqutit nalinginnaasut amerlasuut, aatsaat atortut Kalaallit Nunaannut pinerini, imaluunniit ajornerpaatillugu site-nut ikkussuunneqarfissaminnut apuunnerini paasineqarsinnaagaluartut paasineqarsinnaapput. Tulliullugu FAT-imik misileraanermi LH-mut atortut aammalu Cisco routerit nassitsisarnermi atuinernillu tulleriiaarisarnermi suleqatigiiffissaat siunertaasoq malillugu ingerlanersut paasineqarsinnaavoq. FATimik misileraaneq iluatsilluartumik naammassineqareerpat, atortut Nuummut nassiunneqassapput. Atortut 2013-imi aggustimiit oktobari tikillugu ikkussuunneqarnissaat pilersaarutigineqarpoq. Tamatuma kingorna atortut ingerlanerat piffissami sivisujaartumi misilerarneqareerpat Marconi radiokĂŚde nutaanngitsoq qaminneqarsinnaalissaaq, siunissamilu peerneqarluinnarsinnaalissalluni.

UVIQ

Fejl på UVIQ - En dag på ”kontoret” i maskinafdelingen Af Niels Hybholt I de sidste mange år har TELE-POST hvert år investeret et trecifret millionbeløb i etablering af nye anlæg, udvidelse af eksisterende - eller erstattet eksisterende anlæg med nyt, hvor ny teknologi med fordel for såvel kunderne som virksomheden er taget i anvendelse. TELE-POST leverer mange forskelligartede typer af services, hvilket også afspejles i investeringsporteføljen. Af overordnede services kan følgende nævnes: telekommunikation, postal services, søredningstjenesten, services i relation til flytrafik og fremføring af radio - og TV signaler. Hvert år fremkommer forslag til nye investeringer, hvor det samlede omfang af disse overstiger de ressourcer, der er til rådighed. Der skal derfor foretages en prioritering, hvor nogle investeringsforslag ikke vinder fremme, medens andre gør. Hvad kan så begrunde, at en investering gennemføres? Først er der nogle investeringer TELE-POST må gennemføre som følge af lovgivningsmæssige krav. Endvidere har TELE-POST indgået kontrakter med andre parter om etablering og drift af anlæg. Investeringer i relation til sådanne aftaler skal ligeledes gennemføres. Et eksempel på sidstnævnte er aftalen om fremføring af radio – og TV signaler i Grønland.

ringer. Tilgængeligheden af de services, der tilbydes kunderne, har stor bevågenhed. Derfor har investeringer, der har som formål at forøge oppetiden på en eller flere services også høj prioritet. Etablering af VSAT forbindelser i udvalgte byer og bygder har således til formål at etablere en tynd kommunikationsforbindelse via satellit, når radiokædeforbindelsen fejler. Endvidere investeres i udbygning af kapaciteten for eksisterende anlæg. Omfanget af disse investeringer beror på det aktuelle forbrug samt det forventede forbrugsmønster. Sådanne investeringer prioriteres ligeledes højt. Det er således med denne type af investeringer, at kunderne ikke bemærker nogen forskel, dersom investeringerne gennemføres i tide, men bliver disse ikke gennemført rettidigt, vil kunderne opleve forringelser for en eller flere tjenester. I indeværende år investeres kraftigt i kapacitetsudbygning af såvel hovedradiokæden som bygderadiokæder, idet det forventes, at de nye produkter, som enten er eller bliver lanceret i år, vil medføre en kraftigere belastning af radiokæden. Ligeledes udbygges kapaciteten på mobilt bredbånd og der etableres mobilt bredbånd i de resterende byer. Forslag til investeringer, som kan begrundes i ovennævnte, vil have god mulighed for accept.

Investeringer, der er begrundet i kundeønsker, det være sig direkte eller indirekte og samtidig har en forventet kort tilbagebetalingstid, tillægges særdeles høj prioritet. Denne kategori af investeringer omfatter etablering af nye tjenester. En sådan ny tjeneste var etablering af mobilt bredbånd, hvor denne tjeneste udbygges med nye produkter. I POST regi kan etablering af post-selv automater nævnes.

Der investeres dog også i anlæg, som ikke umiddelbart indgår i ovennævnte højt prioriterede grupperinger, idet der kan være andre årsager, som begrunder investeringen. Et projekt omhandlende etablering af et nyt dørlåsesystem forventes gennemført ultimo juni 2013. En væsentlig begrundelse for gennemførelse af dette projekt er, at det nuværende system ikke kan udvides.

Investeringer, der kan mindske miljøbelastningen som eksempelvis brændstofbesparende tiltag, har ligeledes høj prioritet. Etablering af solcelleanlæg på fjeldtoppe er et eksempel på denne type af investe-

Det primære mål med investeringerne er, at give kunderne de services, de efterspørger, på en måde, så TELE-POST fortsat kan eksistere som en rentabel virksomhed.

05 · 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

UVIQ

UVIQ ajoqutilik – Maskiinaqarnermut immikkoortortaqarfiup ”allaffiani” ulloq ataaseq Niels Hybholt-imit

Inuilaarsuarmi sakkortusaavimmi UVIQ-imi NOC-p nakkutilliissutaa ajoquteqartoqarneranik nalunaarpoq. NOC-mi operatørit Michael Hansen aamma Kristian Nielsen nakkutilliivimmut iserput, ajoqutaasoq misissoqqissaarniarlugu. Motoorip aappaata spændingia atorunnaartoq nalunaarutigineqarpoq. Ajoqut aallaqqaammut ulorianartorsiorfiunnginnerusutut naliliiffigineqarpoq, motoorip aappaa seqernullu qinngornerinik innaallagissiuutit naammaginartumik atormata. Taamaattumik sakkortusaavimmi innaallagissamik ajornartorsiuteqartoqassanngilaq, taamaalillunilu sullitat ajoqut malugisussaassanagu. NOC-p ajoqut maskiinaqarnermut immikkoortortaqarfimmut, attaveqaatinut tunngaviusunut akisussaasuusunut, tassungalu ilanngullugu motoorinut, generatorinut, seqernup qinngornerinik innaallagissiuutinut batteriinullu, taamaalillunilu nalunaarasuartaatitigut attaveqaqatigiinnermut atortut innaallagiaqartuarnissaanut akisussaasuusunut, ingerlateqqillugu nalunaarutigaa.

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 · 33 2013

Sulisut aallaqqaammut sakkortusaaviup tamarmiusup qanoq inneranut paasissutissat pissarsiariniartarpaat. Pisoq ajornartorsiorfiunersoq, imaluunniit ”nalinginnaasumik” ajoqutaanersoq, taamaalillunilu ajoqutip assartuussinissamut aningaasartuutit pinngitsoorniarlugit allaffimmiit suliarinissaanut piffissaqartoqarnersoq naliliiffigineqartarpoq. Sulisut NOC-tulli paasivaat, tassani motoorip aappaa kisimi ajoquteqartoq, taamaattumillu ajoqut ajornartorsiortitsissanngitsoq. Tamatuma kingorna maskiinaqarnermut immikkoortortami sulisut motoorip ajoqutaa paasiniarlugu tulleriiaarillutik misissuipput, tassanilu nakkutilliissut aqqutigalugu motoorip atortui ataasiakkaarlugit qanoq issusii misissorneqarsinnaapput, aammalu motoorit il.il. ungasianiit aqunneqarsinnaallutik. Motoorip aappaa aqunneqarsinnaanngitsoq paasineqarpoq. Atortut misissorluareernerini motoorip sunarpiaq ajoqutigineraa paasineqarsinnaanngitsoq, aammalu motoori ungasianiit aqunneqarsinnaanngitsoq paasineqarpoq. Tassanili ajoqut suli ajornar-

torsiortitsinngilaq, kisiannili pisoq sakkortusaaviup ukiumoortumik misissorneqarnissaanut utaqqitinneqarsinnaanngilaq. Maskiinaqarnermut immikkoortortap pisortaa Michael Gundel aalajangerpoq, UVIQ-ip immikkut ittumik alakkarneqarnissaa pisariaqassasoq, taamaalilluni ajoqut iluarsineqarniassammat. Tassani ajornartoortoqanngimmat, angalanissaq Uummannamut nalinginnaasumik Air Greenlandimik assartuinertut allattoqarfimmut inniminnerneqarpoq, angalanissamullu pilersaarut ilisimaneqaleriarpat Uummannamiit UVIQ-imut qulimiguulimmik angalanissaq NOC-mi assartuussisoqarfimmut inniminnerneqassaaq. Ajoqut sumiissusersineqarsinnaanngimmat maskintekniskimut siunnersortip Hartvig Heilmannip aamma eltekniskimut siunnersortip Ejvind Kleistip sannataasivitik sannatinik kingoraartissanillu, pisut amerlanersaannut atorneqarsinnaasunik immerpaat. Ajuissortoqassappat sakkortusaaviup tullianik nalinginnaasumik misissorneqarnissaanut atasinnaasunik iluarsaassigallarsinnaassapput, tassanilu kingoraartissat pisariaqartinneqartut inniminnerneqarsinnaapput nassarneqarsinnaallutillu.

Motoorip aallarsinnaannginneranut motoorimik aqutsissummut sikringimik qaartoortoqarsimanera peqqutaasoq erngerluni paasineqarpoq. Atortut misissoqqissaarnerini paasinarsivoq, atuuttoornikkut sikringi qaarsimasoq, tassani ledningit puui nungullarsimammata. Ledningi motoorip sinaanut attuumasimavoq, motoorillu sajukulaarnerani ledningip puua nungujartorsimavoq. Ejvindip ledningi taarserpaa, ajoquteqaleqqinniannginniassammallu qilerlugu. Sulisut poortuipput, tallimanngornermilu timmisartoq Qaarsuniit aallartussaq angumerisinnaassagunikku ilaquttatik sapaatit akunnerannik naanersioqatigisinnaavaat. Kisiannili sakkortusaavimmiit aallannginnermi sulisut inuilaarsuarmi sakkortusaavimmut orniguttut NOC-mut nalunaartussaapput. Taamaaliortarnermi sakkortusaaviup qimannginnerani kalerrisaarisinnaasut misissorneqarnissaat iluarsiinissarlu siunertaavoq. NOC-mit sulilluartoqarneratigut Ejvindip Hartvigillu angerlamut apuunnissaat, ilaquttaminnillu sapaatit akunnerannik naanersiueqateqarnissaat iluatsippoq.

Sisamanngornermi Nuummiit aallarput, ullormilu tassani Uummannamut pisinnaasimapput, ullullu ingerlanerani AS350-imut ilaallutik UVIQ-imut ingerlaqqipput. Qulimiguulimmik angalaneq 30 minutsit missaannik sivisussuseqarpoq. Sila alianaappoq, annertunerusumillu ajornakusoortitsinatik UVIQimut tikippoq, tassanilu ajoqummik aaqqiiniarneq aallartissinnaanngorpoq.

05 路 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

GSM

Kvalitetsløft til GSM nettet i bygderne Af Sigurgeir Gunnarsson GSM mobilstandarden var første digitalmobilstandard udviklet i Europe. GSM, ofte kaldt 2. generations mobil netværk (2G), var erstatning til den analoge 1. generation, NMT, som var udviklet i norden. GSM blev kommercielt introduceret i starten af 1990’erne, og kom til Grønland lige før 2000. I første version af GSM standarden, var der kun defineret dial-up modem funktionalitet til dataoverførelse. Metoden er yderst begrænset både hvad angår funktionelt og i overførselsførelseshastighed. Derfor blev der efterfølgende introduceret et særskilt datanet kaldet GPRS (General Packet Radio Service) som tilføjelse til standarden. I stedet for at fremføre datatrafikken i talekanalen, som ved anvendelse af dial-up modemer, anvender GPRS hele talekanalen til datatransmission. Det betød at med introduktionen af GPRS, kunne kapaciteten i GSM netværket, herefter enten anvendes til tale eller data (GPRS). I dag tilbyder TELE-POST kun GPRS til at flytte data via GSM mobilnettet. GPRS har 4 modulations metoder, CS-1 til CS-4, der kan tilbyde fra 8 kbps op til 20 kbps, per radiotidsramme (TCH). Hver kunde kan få tildelt

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 · 33 2013

op til 4xTCH, hvilket giver en maksimal data overførselshastighed på 80 kbps. Med kundernes øgede krav til dataoverførselshastigheder, var der behov for at re-designe GPRS med større dataoverførselshastigheder, resultatet blev EDGE (Enhanced Data Rates for GSM Evolution). Det re-designede pakkenet, EDGE, introducerer nye kodningsmetoder fra MSC-1 til MSC-9, hvor MSC 5-9 anvender højere modulationsmetode end GPRS. MSC-5-9 anvender 8-PSK mens de andre anvender GMSK. Den nye kodningsteknik kan transportere flere data fra basestationen til kundens mobiltelefon. Set fra kundens perspektiv betyder det, at hastighederne stiger fra 20 kbps til 59,2 kbps per TCH og den maksimale hastighed, der kan tilbydes kunden, stiger således fra 80 til 236,8 Kbps, sammenlignet med den tidligere teknologi. Ud over højere dataoverførselshastigheder, giver EDGE samtidig en markant kvalitetsforbedring. Transmissions delay’et i radionettet falder fra gennemsnitlig 72ms for GPRS, til gennemsnitlig 26ms for EDGE. Grunden hertil findes i at det såkaldte ’serialization delay’ falder når dataoverførelseshastighederne sti-

ger. Delay mellem base station og det overordnet transmissionsnet kan dog stadig give anledning til mindre delays. Den tredje forskel mellem EDGE og GPRS, er muligheden for at en TCH kan allokeres til flere kunder på samme tid. GPRS standarden kræver, at der skal være minimum èn TCH for hver aktiv GPRS session. Ved anvendelsen af EDGE, kan TCH-kapaciteten anvendes af en anden kunde når den første ikke er aktiv, selv om den første har stadigvæk sin forbindelse. I et netværksperspektiv, kan der således aktiveres flere samtidig forbindelser med EDGE end det kan med GPRS. De fleste bygder (det er planen at de 5 sidste bygder uden GSM får anlagt GSM i 2013), der har en GSM basestation anvender rundstrålende antenner. Teknisk set giver det en såkaldt celle, der består af to radiosendere (TRX). Hver TRX har 7xTCH og med to TRX giver det en samlet kapacitet på 14 TCH, der kan stilles til rådighed for kunderne. De fleste mobiltelefoner understøtter i dag EDGE, men kan typisk maksimalt anvende 4xTCH (236,8 Kbps). I Netplan arbejdes der ud fra en planlægning, hvor den ene af de to TRX udelukkende anvendes til taletrafik. Den anden TRX anvendes til GPRS og EDGE datatrafik, konfigureret så halvdelen er dedikeret til data og resten anvendes som fælles-kapacitet. Fælles-kapaciteten konfigureres så at tale har højere prioritet end data. På denne måde vil taletrafikken altid være sikret tilstrækkelig kapacitet.

Det betyder at kunderne i bygderne går fra i dag at have maksimalt 59,2 Kbps dataoverførselshastighed til efter introduktionen af EDGE, en overførselshastighed på op til 236,8 Kbps. Der kan være to samtidige EDGE kunder med maksimal kapacitet. Hvis der er flere samtidige EDGE kunder vil kunderne deles om kapaciteten. Netplan har købt EDGE licens til 40 celler der planlægges installeret i 2013. Licenserne bliver installeret der hvor der ikke pt. er planer om UMTS udbygning, men hvor kundeefterspørgslen og dataforbruget er størst. Det betyder, at det primært er bygderne som får EDGE, i første omgang 30 bygder. Det er Netplans håb, med indføring af EDGE, at kunderne vil opleve et markant kvalitetsløft i mobilnettet og at kunderne dermed får en forbedret tjenesteoplevelse. Den indledende test er allerede påbegyndt, med en succesfuld test udført lørdag d. 16. februar. Forsøget indeholdte test af EDGE konfigureret i Kapisillit, hvor bl.a. signalstyrke, overførelseshastighed og transmissionskapacitet blev målt. De indledende testresultater af den nye EDGE teknologi er lovende, men den endelig konklusion vil kræve en mere indgående analyse af indsamlet data. Såfremt den endelige konklusion på testen er positiv, vil der blive anlagt EDGE i yderligere 29 bygder i løbet af 2013

05 · 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

GSM

Nunaqarfinni GSM-imut attaveqaatit pitsaanerulersinneqarnerat Sigurgeir Gunnarsson-imit GSM mobilinut attaveqaatit digitalmobilit Europami ineriartortinneqartut siullersaraat. GSM, amerlanertigut kinguaariit tulliuttut mobilinut attaveqaataattut (2G) taaneqartartoq, kinguaariit siulliit attaveqaataannut analogiusumut NMT-mut, nunani avannarlerni ineriartortinneqarsimasumut taartaavoq. GSM 1990-ikkut aallartinneranni niuernermik tunngaveqarluni atuutsinneqalerpoq, aammalu 2000 sioqqutitsiarlugu Kalaallit Nunaannut eqqunneqarluni. GSM-imut attaveqaat siulleq paasissutissanik nuussisarnermut taamaallaat dial-up modem-itut atuutsinneqarpoq. Pisinnaasat aammalu nuussisarnerup sukkassusia eqqarsaatigalugit periaaseq taanna killeqartorujussuuvoq. Taamaattumik tamatuma kingorna paasissutissanik nuussisarnermut attaveqaat immikkut ittoq, GPRS-imik (General Packet Radio Service) taagorneqartoq ilassutitut atuutsinneqalerpoq. Paasissutissanik nuussisarnermi oqaluinnarnermut attaveqaat, dial-up modeminik atuiffiusoq taarserlugu GPRS oqaluinnarnermut attaveqaammik tamarmiusumik paasissutissanik nuussisarnermut atuisuuvoq. GPRS-ip atuutilernerata kingunerisaanik GSM-imut attaveqaammi pisinnaasat oqalunnermut imaluunniit paasissutissanik (GPRS) nuussinermut atorneqarsinnaalerput. Ullumikkut TELE-POST-ip GPRS taamaallaat GSM mobilinut attaveqaatit aqqutigalugit nuussinermut

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 路 33 2013

neqeroorutigisarpaa. GPRS-ip pisinnaasai sisamanik immikkoortortaqarput, tassalu CS-1-imiit CS-4-mut, taakkulu radiotidsrammemut (TCH) ataatsimut 8 Kbps-imiit 20 Kbps tikillugu neqeroorutigineqartarput. Paasissutissanik nuussisarnermi sukkassutsip qaffasinnerulernissaanik atuisut piumasaqarnerat tunngavigalugu GPRS-ip ilusiata paasissutissanik nuussisarnermi sukkanerulernissaanut iluarsaanneqarnissaata pisariaqartinneqalernerata EDGE (Enhanced Data Rates for GSM Evolution) inerneraa. Attaveqaatit ilusileqqitat ataatsimoortut, EDGE, atueriaatsinik nutaanik MSC-1-imiit MSC-9-mut atuutsitsilerfiupput, tassalu MSC 5-9 GPRS-imit qaffasinnerusumik immikkoortitseriaaseqarput. MSC 5-9 8-PSK-mik atuiffiupput, sinnerilu GMSK-mik atuiffiullutik. Atuisarnermi teknikkimi nutaami tunngaviusumik sakkortusaavimmiit atuisup mobiltelefonianut paasissutissat amerlanerusut nuunneqarsinnaapput. Atuisup tungaanit isigalugu sukkassuseq TCH-mut 20 Kbps-imiit 59,2 Kbps-imut qaffappoq, aammalu sukkassuseq atuisumut neqeroorutigineqarsinnaasoq annerpaaq teknologiimut atorneqarsimasumut sanilliulluni 80 Kbps-imiit 236,8 Kbps-imut qaffalluni. Paasissutissanik nuussisarnerup sukkanerulernerata peqatigisaanik EDGE pitsaassutsimik qaffatsitserujussuarpoq. Radiunut attaveqaatini nassitsisinnaassuseq GPRS-imut agguaqatigiissillugu 72ms-inik apparpoq, EDGE-mut agguaqatigiissillugu 26ms-inn-

gorluni. Paasissutissanik nuussisarnerup qaffanneratigut â&#x20AC;&#x2122;serialization delayâ&#x20AC;&#x2122;-itut taaneqartup apparnera tamatumunnga peqqutaasutut oqaatigineqassaaq. Kisiannili tunngaviusumik sakkortusaaviup aamma nassitsisarnermi attaveqaatit pingaarnerit akornanni delay-it suli delay-it minnerulernerinut peqqutaasinnaapput. EDGE-p aamma GPRS-ip akornanni assigiinngissutsit pingajuat tassaavoq, TCH atuisunut arlalinnut ataatsikkut atugassiissutigineqarsinnaammat. GPRSimut atortuni GPRS-imut immikkoortut atorneqartut tamarmik minnerpaamik TCH-mik ataatsimik peqarnissaat pisariaqartinneqarpoq. EDGE-mik atuinermi siulleq atorneqanngippat TCH-mut pisinnaasaq atuisumit allamit atorneqarsinnaavoq, naak siulleq suli attaveqaraluartoq. Tassalu attaveqaatit eqqarsaatigalugit GPRS-imut sanilliullugu attaveqaatit arlallit ataatsikkut EDGE-mut attaveqaateqarsinnaapput. Nunaqarfiit GSM-imut tunngaviusumik sakkortusaavillit amerlanersaanni (nunaqarfiit GSM-eqanngitsut kingulliit tallimat 2013-imi GSM-ilerneqarnissaat pilersaarutigineqarpoq) antennet kaajallaalluni nassitsisinnaasut atorneqarput. Teknikki eqqarsaatigalugu tassani celle ataasiuvoq, radiukkut nassitsissutinik (TRX) marlunnik peqartoq. TRX ataaseq 7xTHCnik peqarpoq, TRX-illu marluuppata pisinnaasaq katillugu 14 TCH-juvoq, atuisunut atugassiissutigineqarsinnaasoq. Ullumikkut mobiltelefonit amerlanersaat EDGE-mit ikiorserneqartarput, nalinginnaasumilli annerpaamik 4xTCH-nik atuisinnaallutik. Netplan eqqarsaatigalugu TRX-it marluusut aappaata taamaallaat oqaluinnarluni attaveqarnermut atorneqarnissaanut pilersaarusiorneq tunngavigalugu sulisoqarpoq. TRX-ip aappaa GPRS aamma EDGE aqqutigalugu paasissutissanik nassitsisarnermut atorneqartussaavoq, affaa paasissutissanut atugassanngorlugu sinneralu ataatsimut atugassann-

gorlugu ilusiligaalluni. Taamaalilluni oqaluinnarluni attaveqarnermut isumalluutissat tamatigut naammannissaat qulakkeerneqassaaq. Tamatuma kingunerisaanik nunaqarfinni atuisut ullumikkut paasissutissanik nuussinermi sukkassutsimik annerpaamik 59,2 Kbps-inik atuisinnaasut EDGE-p atuutilernerata kingorna nuussinermi sukkassutsimut 236,8 Kbps-imik atuisinnaalissapput. EDGE-mik ataatsikkut atuisut, pisinnaasap annertunerpaaffianik atuisut marluusinnaapput. EDGE-mik ataatsikkut atuisut arlaqarpata, atuisut pisinnaasat ataatsikkut atussavaat. Netplanip EDGE-mut akuersissutit, cellenut 40-nut, 2013-imi ikkussuunneqartussanut atuuttut pisiarisimavai. Akuersissutaasut maannarpiaq UMTS-imik ineriartortitsinissamut pilersaarusiorfiunngitsunut, kisiannili atuisut piumasaqarnerisa atuinerullu annerpaaffissaannut ikkussuunneqassapput. Tamatuma kingunerisaanik pingaartumik nunaqarfiit EDGE-nik pilersorneqassapput, aallaqqaammut nunaqarfiit 30-iussallutik. EDGE-p atuutilerneratigut mobiltelefoninut attaveqaatit pitsaanerungaatsialerneri atuisunit misigineqassasoq, atuisullu taamaalillutik kiffartuunneqarnerminni pitsaanerusunik misigisaqassasut Netplanimit neriuutigineqarpoq. Misileraanerit aallarniutaasut aallartinneqareerput, misileraaneq arfininngornermi februaarip ulluisa 16-ianni iluatsilluarneqarluni. Misileraanermi Kapisilinni EDGE-p ilusaa misilerarneqarpoq, tassani ilaatigut nassitsisinnaanerup sakkortussusia, nuussisarnerup sukkassusia aallakaatitsinermilu pisinnaasaq uuttortarneqarlutik. EDGE teknologiip nutaap misilerarneqarnerata inerneri aallarniutaasut isumalluarnarput, kisiannili inaarutaasumik inerniliinissamut paasissutissat katersorneqartut misissorluarneqarnissaat pisariaqarpoq. Misileraanermi inerniliissutaasut inaarutaasut pitsaappata, 2013-ip ingerlanerani nunaqarfiit sinneri 29-iusut EDGE-lersorneqassapput.

05 Âˇ 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø: Masteredningskursus Af Michael Gundel/Anna Heilmann I dagene 24. januar til 28. januar 2013 deltog 27 medarbejdere fra kysten og i Nuuk i det årlige masteredningskursus i Nuuk. Masteredningskurset er lovpligtigt og skal afholdes hvert år. Arbejdet i master og antenner må kun foretages af personer, der har fået instruktion og praktisk uddannelse og oplæring. Deltagerne gennemgik: arbejde i master og antenner, indretning af antennemaster og antenneanlæg, bemanding i master, arbejdstid i master, forholdsregler ifb. med vejr, værktøjer og materiel, personlige værnemidler, faldsikring etc. Kurset blev afholdt af Product og Training manager Torben Birch fra firmaet ICM-ArSiMa i Dk. Alle deltagere blev certificeret i masteredning. Vil du vide mere om masteredning se: http://www.i-bar.dk/~/media/Industrien/2_Branchevejledninger/Antenner/Antenner

TEKNISK NYHEDSBREV | 05 · 33 2013

Sullivimmi avatangiisit

Sullivimmi avatangiisit: Napparutinik annaassiniarnissamut pikkorissarneq All. Michael Gundel/Anna Heilmann 2013-imi januaarip ulluisa 24-anniit 28-iannut sinerissamit Nuummiillu sulisut 27-t Nuummi ukiumoortumik napparutinik annaassiniarnissamut pikkorissartitsinermut peqataapput. Napparutinik annaassiniarnissamut pikkorissartitsisarneq inatsisitigut pisussaaffiuvoq ukiumoortumillu ingerlanneqartussaalluni. Napparutini antennenilu suliassat taamaallat inunnit, ilinniartitaanikkut ajoqersuunneqarnikkullu ilitsersorneqarsimasunit misiliisimasunillu isumagineqarsinnaapput. Peqataasunit sammineqarput: napparutini antennenilu suliassat, antennit napparutitaasa antenneqarfiillu ilusiligaaneri, napparutit inuttaqartinneqarneri, napparutini sulinermut piffissaq atorneqartartoq, silamut, sakkunut atortunullu sillimaniarnissamut malittarisassat, inunnut illersutit, nakkarnissamut isumannaallisaatit il.il. Product & Training manager Torben Birch, DK-mi suliffeqarfimmit ICM-ArSiMa-meersoq pikkorissartitsisuuvoq. Peqataasut tamarmik napparutinik annaassiniarnissamut allagartartaarput. Napparutinik annaassiniartarneq pillugu annertunerusumik paasisaqarusukkuit una takusinnaavat: http://www.i-bar.dk/~/media/Industrien/2_Branchevejledninger/Antenner/Antenner

05 路 33 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV

Siden sidst 8. februar

Afbrydelser på Bredbånd, Mobilt bredbånd, Bredbåndsportal, Mobil data, Iserfik, Lanlink, MPLS, Tank Telekoder og Greennet mail i hele Grønland i forbindelse med planlagt arbejde på optimering af netværk og serverflytning.

8. februar

Landsdækkende TV og KNR FM afbrudt i Qassimiut samt Saarloq grundet planlagt arbejde på generatoranlæg.

11. – 17. februar

Forbindelser til og fra Savissivik afbrudt på grund af strømforsyningsproblemer på satellit jordstation.

14. februar

14. – 15. februar

Afbrydelser på Landsdækkende TV og KNR FM i Ikerasaarsuk grundet defekt enhed.

19. februar

Følgefejl efter omlægninger gav forstyrrelser på Mobilt bredbånd i Nuuk.

20. februar

Afbrydelser på Bredbånd, Bredbåndsportal, MPLS, Tank Telekoder og Greennet mail i hele Grønland i forbindelse med planlagt arbejde på optimering af netværk og serverflytning.

20. februar – 4. marts

Solinterferens forårsager daglige forstyrrelser på satellitforbindelser.

28. februar

Omlægning af BGP-(Internet) trafik medfører kortvarige afbrydelser på Internetforbindelserne. Satellitbyerne blev ikke berørt.