under meget kolde vintre, at hele Davis Strædet fryser til, så ’åbentvandsbyerne’ Nuuk og Sisimiut ikke kan nås per skib. Vestisen smelter normalt helt væk hvert år i løbet af juli og august. Gennem den arktiske vinter dannes fastis i bugter og fjorde. Længere ud fra kysten findes den drivende havis.
Isbjerge De grønlandske gletschere producerer en blanding af isbjerge, stumper af isbjerge og skosser. Isbjerge beskrives normalt efter deres størrelse. Nedenstående klassifikation bruges internationalt. Mængdemæssigt formodes gletschernes produktion af isbjerge kun at variere ganske lidt fra år til år. Der forekommer isbjerge overalt i de grønlandske farvande, men i nogle områder forekommer de kun meget sjældent, som f.eks. ved Sisimiut. I andre områder, f.eks. Disko Bugten, findes der Type Skosser Stumper af isbjerge Små isbjerge Mellemstore isbjerge Store isbjerge Meget store isbjerge
Højde (over havoverfladen) under 1 m 1 to <5 m 5 to 15 m 16 to 45 m 46 to 75 m over 75 m
altid hundredvis af isbjerge. Flere tusind isbjerge produceres i dette område hvert år. Et lignende antal produceres fra flere gletscherudløb i Uummannaq Fjord, nord for Disko Bugten. Den østlige Baffin Bugt ved Upernavik er også en vigtig kilde til isbjerge, og her kælves mere end 10.000 isbjerge hvert år fra 19 store gletschere. Nogle af disse kan danne isbjerge, som er omkring 1 kilometer høje. Det skønnes, at der årligt kælves omkring 150 km3 eller 25-30.000 isbjerge til Baffin Bugten og det nordlige Davis Stræde. Der dannes næsten ingen isbjerge syd for Disko Bugten. Fjordene er længere, smallere og mere lavvandede end i de nordlige områder af Grønlands vestkyst, og kælvningen sker mere i form af skosser og isbjergstykker end af rigtige isbjerge, og disse smelter næsten altid, før de når det åbne hav. De fleste isbjerge nedbrydes eller grundstøder tæt ved deres kilder, men mange isbjerge formår alligevel at drive lange afstande. Grundstødte isbjerge kan fungere som små øer, hvilket igen Længde kan have indflydelse på under 5 m dannelsen af havis. 5 to <15 m De fleste isbjerge fra Baf15 to 60 m fin Bugt driver sydpå i det 61 to 120 m vestlige Davis Stræde og 121 to 200 m med Labrador Strømmen over 200 m
endnu længere sydpå. Om foråret og tidligt på sommeren er disse isbjerge til fare for transatlantiske skibsruter nær New Foundland. Mange isbjerge i og nord for Disko Bugten er normalt 2-300 meter i diameter med en masse på 5-20.000.000 tons og en dybgang på 100-150 meter; men der er også observeret isbjerge på 100.000.000 tons og en dybgang på omkring 250 meter. Tusindvis af store isbjerge kælves hvert år fra flere gletscherudløb ved den grønlandske østkyst, f.eks. Scoresbysund eller sydvest for Ammassalik. Mange isbjerge fryser fast i kystens fastis, hvorfra de først driver væk ved smeltesæsonens begyndelse. Når disse isbjerge kommer ud på det åbne hav, driver de sydpå med den østgrønlandske havstrøm, som samtidig transporterer store mængder havis fra det arktiske hav det meste af året. Ofte kontrollerer havisen isbjergenes bevægelser. Isbjergene nær de sydvestlige kyster har deres oprindelse fra østkysten og er ofte stærkt eroderede af bølger, positive vandtemperaturer, havis, havbund osv., som forårsager en betydelig nedbrydning af disse bjerge. Der forekommer typisk kun små isbjerge i dette område. Normale dimensioner er 50-100 meter i diameter og en forventet karakteristisk dybgang på 75-125 meter.