Tillykke til Telegraftro Telegrafregimentet (TGR) kunne i år præstere mere end 400 soldater til paraden, hvor regimentet skulle fejre sin 25 års dag for sammenlægning af de to telegrafregimenter til et - Telegrafregimentet. Dagen den 1. november er også dagen, hvor man kan fejre 65 året for oprettelsen af telegraftropperne. Af Leon Lindholm, Presse- og Informationssektionen, Telegrafregimentet. De sidste solskinsstråler kom frem bag torvets høje bygninger, ligesom paraden skulle til at slutte - så vejret kunne vi ikke klage over. Det har været meget værre. Regimentschef Søren Andersen var på en øvelse i USA, så stabschef Anne Christiane Castenschiold Bill var fungerende chef, og det var som sådan hendes første gang som chef ved en offentlig
14
Telegrafens Venner
parade, hvor hun havde kommandoen over alle regimentets soldater. Det skal give lidt nervøsitet og kriller i maven, men det sluttede i det øjeblik, hun stod ud af bilen og gik frem for at modtage paraden. Lad det være sagt med det samme. Alt klappede og var klar til hendes første parade som fungerende regimentschef. Det kan Søren roligt give Anne lov til en anden gang. En god tale. Meget klar og tydelig - sådan.
Tak til faner og soldaterforeningerne Før chefen kan tale, skal denne dog lige have inspiceret sine soldater. Det skete i overværelse af gæster og mange folk i bygningerne rundt omkring torvet. Anne C.C. Bill skridtede fronten af, som det nu hedder i vores verden. En særlig ekstra lille hilsen til vores fane, men også til de mange repræsentanter fra soldaterforeningerne, der gang på gang stiller op for at vise os deres aldrig svigtende støtte. Der stod de med signalblå baret og de mange foreningsfaner, som gav et godt farve-modspil til de sidste efterårsdage. Intet forsvar uden kommunikation I sin tale kom Anne C.C. Bill ind på regimentets store opgaveportefølje, som ligger herhjemme i flere byer og i udlandet, hvor vi lige nu har soldater