Medlemsinformation nr. 3 juni 2014 - Emballage og Transport

Page 16

Tilmeldingerne til ScanStar 2014 er i gang… v/ Søren R. Østergaard, Sektionsleder Emballage og Betina Bihlet, centersekretær

Så er vi i gang med Nordens mest betydende emballagekonkurrence – ScanStar. I år er det Danmark, der arrangerer konkurrencen, og den bliver afviklet under ledelse af Teknologisk Institut, Emballage og Transport. Hvert år lyder der ris og ros over udformningen af konkurrencen, og den bliver da også justeret hen ad vejen for stadig at være en konkurrence, som kreative virksomheder har lyst til at deltage i. Igen i år er hjemmesiden – www.scanstar.org – åben med hjælp og anvisninger og ikke mindst præsentation af de tidligere års vindere af både ScanStar og WorldStar. Vi har derfor fornøjelsen at invitere alle Nordens kreative emballage-

16

udviklere til at dyste om dette års ScanStarpriser, der vil blive uddelt på FoodTech- messen i Herning. Som noget nyt er det i år muligt for Studerende at tilmelde sig til ScanStar Student Award – du kan læse mere om regler for deltagelse på hjemmesiden.

Hvilke emballager kan deltage? Det kan alle emballager, som er formgivet, konstrueret eller produceret i de nordiske lande. Emballageløsninger fremstillet i andre lande, men som sælges fra en nordisk virksomhed eller bestilles fra en nordisk køber kan også deltage. Emballagen skal være markedsført på tilmeldingstidspunktet. Tilmelding kan foretages af såvel formgiveren som konstruktøren eller producenten med de andre parters samtykke. Emballagen må ikke tidligere være tilmeldt ScanStar-konkurrencen.

Tilmelding sendes ind inden den 5. september 2014 til: Teknologisk Institut, Emballage og Transport Gregersensvej 5 DK-2630 Taastrup Att. Betina Bihlet eller via mail til: bbi@teknologisk.dk

Medlemsinformation 3/2014


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.