
5 minute read
På tur til Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer
TEKST & FOTOS: JENS NIELSEN
I 1999 tiltrådte jeg som rektor på Støvring Gymnasium, og jeg skulle finde et hus i passende nærhed af skolen. Jeg husker, at lige meget hvilket hus jeg kiggede på, så tænkte jeg ”hvor langt er der herfra til Rebild Bakker?” Da jeg fandt et hus tæt på bakkerne i Rebild By, blev huset straks købt. Det har jeg aldrig fortrudt. Vort skønne område byder både på natur og kultur. På den ene side har vi en tusindårig historie i bakkerne med istidslandskab, gravhøje, stenrække mv. På den anden side, så sker der rigtig meget spændende og nyt. Ildsjæle skaber nye oplevelser til glæde for de mange turister og gæster, men bestemt også til glæde for os, der bor her.
Advertisement
Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer er et af de steder, som løbende byder på nye oplevelser. Tænk bare på Kildetårnet, der blev bygget i 2019, tårnet er tydelig markering af, at centeret er noget særligt. Siden det russiske angreb i 2022 har det ukrainske flag vajet over Rebildcentret. Det minder os om, at nok er Den kolde Krig forbi, men et nyt kapitel er desværre startet. Jeg har hvert år haft glæden af at invitere venner, familie, udenlandske gæster, kolleger, netværk på tur i Rebildcentret, hvor man bliver varmt modtaget med mottoet ”KALK, KILDER, KUNST, KOLD KRIG”.
KALK

Og Kilder
Vort område er helt specielt med de mange kilder, der vælter ud gennem kalken, faktisk findes her Nordeuropas største kildeområde. Berømte kilder som Ravnkilde og mere ukendte kilder. Følger man skiltet fra P-plads ved Rebildcentret hen mod Naturskolen, kommer man over til Skillingbro-kilden, hvor vandet springer op. Rebildcentret har en spændende fortælling om kilderne og om kalken under Rold Skov. Kalken modtager regnvandet, opbevarer, renser og holder det koldt inden det efter mange år igen vælder frem overalt i vort område.
KUNST
Thingbæk Kalkminer er en del af oplevelserne ved Rebildcentret. Her kommer man langt ind i undergrunden og får virkelig en oplevelse af, hvor speciel vores undergrund er. Samtidig er Thingbæk Kalkminer et kunstmuseum for to af de helt store danske kunstnere, Bundgaard og Bonnesen, der begge er opvokset her. Vort område har i en periode været samlingssted for nogle af Danmarks førende kunstnere. Ligesom der var en koloni af kunstnere i Skagen, så var der også en koloni her i Rebild, en gruppe tilknyttet Ørnebjerg. Med udsigt over til Ørnebjerg får vi i Kildetårnet fortællingen om disse kunstnere.
Gennem året danner Thingbæk Kalkminer rammerne om en lang række oplevelser og events. Jeg havde min familie med i påsken, hvor der var opsat levende lys – det gav en fantastisk stemning.
KOLD KRIG
Det ukrainske flag ved siden af Centret minder os om, at Den kolde Krig igen kan blive ”varm”. Rebildcentret har en stor udstilling, der fortæller om, hvordan det var at leve med truslen i perioden frem til murens fald i 1989 – både på øst- og vestsiden af muren ned gennem Europa. Jeg oplever en nærværende udstilling, som man gerne må røre ved og være en del af. Her er spændende oplevelser for både børn og voksne. Jeg havde fornøjelsen i Rebildcentret at deltage i rundvisning med Karsten Pedersen, forfatteren til bogen ”Danmarks DYBESTE Hemmelighed”.
Heksens værksted
Gennem årene har jeg flere gange mødt heksen Dannie Druehyld ude ved kilderne, når hun tog gæster med på guidede ture. Hun var en fantastisk fortæller, desværre døde hun i 2021. I Heksens Værksted på Rebildcentret kan vi stadigvæk blive mindet om hendes viden om urter, myter og folketro, og vi kan opleve hendes fortællinger for børn og voksne. Gennem året er der flere arrangementer om hekseri målrettet børn.
Levende lys i Thingbæk Kalkmine i påsken.
Rebild i ord og billeder er Rebild Turistforenings borger-til-borger fortællinger, der inspirerer til steder, hvor du kan få fine oplevelser med dine gæster.
Rebild

Turistforening
HAR
Kontakt Rebild Turistforenings redaktion og få en snak om, hvad det er, du vil fortælle læserne.
NÅR DIN FORTÆLLING ER KLAR
Så publiceres den på Rebild Turistforenings hjemmeside og Facebookside. Udvalgte fortællinger publiceres i Derudad. Når vi har et rimeligt antal fortællinger, er det planen at publicere dem til glæde for borgere i hele kommunen.
TURISTFORENINGENS REDAKTION
Jens-Peder Vium, tlf.: 4088 6833, e-mail: info@rebildturist.dk Tilmelding til nyhedsbrev på www.rebildturist.dk
Vandreture
På Rebildcentret kan man booke en af deres dygtige guider og på rundvisning få nogle af de mange fortællinger. Det har jeg flere gange haft glæde af, når jeg har inviteret gæster og venner. Men udenfor har jeg selv taget rollen som turleder på en ”kildetur” ned i Gravlev Ådal. Her kan man starte ved Skillingbro-kilden ved Naturskolen, hvor vi ser en kilde, der ”springer”. Herfra naturligvis Thingbæk-kilden ved Centret, hvorfra man kan gå videre og krydse Lindenborg Å på vej til Ravnkilde og Kousbækken. Måske også en tur over til Gravlev Kirke og Gravlev-kilden.
Oplevelser til mange timer, igen og igen. Der er til mange timers oplevelse. I 1999 startede jeg et netværk med de nye gymnasierektorer i Danmark, vi kaldte netværket for ”Rebildgruppen”, da vort første møde var på Røverstuen i Rebild. I årene, der er gået, er flere af os gået på pension. Så i år besluttede jeg at danne en senior-version med pensionerede rektorer. I september havde vi to dage her i Rebild, og naturligvis skulle vi besøge Rebildcentret og have en god vandretur. Mine tidligere kolleger markerede, at de gerne vil komme igen, de konstaterede, at vi slet ikke fik set alt det, der er i vort område.
Der er til oplevelser igen og igen, også fordi gode folk hele tiden sætter nyt i gang. Nu åbner Regan Vest, koldkrigsbunkeren bliver et museum under Nordjyske Museer, og det bliver et museum i verdensklasse. Vi glæder os!

FOREDRAG, FILM OG SPISNING Endagstur til Bhutan

KINOREVUEN SØNDAG 5. MARTS KL. 14.00-19.30
Henrik A. Nielsen holder foredrag og viser billeder fra de fem år, hvor han arbejdede for den danske udenrigstjeneste og boede hos verdens lykkeligste folk. Se den anmelderroste film "Skolen ved verdens ende", der foregår så langt væk, som man kan komme i Bhutan. Filmen bringer os nærmere dette spændende og ukendte land, som på alle måde adskiller sig fra den verden, vi bevæger os i. Vi følger en ung, nyuddannet skolelærer til det yderste skoledistrikt, hvor han ene mand skal undervise landsbyens børn på godt og ondt. Endagsturen afsluttes med en toretters bhutansk middag. Menuen er sammensat af en herboende bhutaner. Du skal blandt andet smage de berømte røde ris i en spændende hovedret, den stærke chilisovs og en sød dessert. Der kan købes asiatiske drikkevarer til maden.
PRIS FOR FOREDRAG OG FILM KR. 100. PRIS FOR FOREDRAG, FILM OG BHUTANSK MIDDAG KR. 150.
LÆS MERE OG KØB BILLET PÅ KINOREVUEN.DK
Ny Affaldsordning I Rebild Kommune
Fra maj 2023 skal madaffald også sorteres for sig selv. Derfor får alle husstande i løbet af maj, udskiftet deres nuværende container til dagrenovation med en todelt container, med et rum til restaffald og et til madaffald.
I 2020 vedtog Folketinget, at vi i Danmark skal sortere 10 fraktioner af husholdningsaffaldet. I dag sorterer vi allerede nu 9 ud af de 10 affaldstyper i Rebild Kommune, og indsamlingen af madaffaldet får derfor ikke betydning for antallet af containere ved den enkelte husstand. Målsætningen nationalt er, at vi skal genanvende 60 procent af vores affald i 2030. Ifølge Miljøstyrelsen genanvender vi halvdelen af vores husholdningsaffald (tal fra 2019).
Tømmefrekvensen ændres på begge containere. Læs mere om den nye ordning på side 22 her i magasinet.