derudad - 01 | 2022

Page 20

········

NATUREN REBILD I ORD · · · · OG · · · · ·BILLEDER · · · · · · · · · · · ·· ·· ·· ·· · · ·· ·· ·· ·· ·· ·· · · · · ·· ·· ·· ·· · · · · ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· · ·· ·· ·· ·· REBILD I ORD OG BILLEDER ER BORGERTIL-BORGER FORTÆLLINGER, DER INSPIRERER TIL STEDER, HVOR DU KAN FÅ FINE OPLEVELSER SAMMEN MED DINE GÆSTER.

Området ved Kildesøen i efterårsdragt.

Bælum BYEN I NATUREN TEKST OG FOTO: HENRIK CHRISTENSEN FOTO: APOLLONIE VAD PETRUSSEN Et besøg i Bælum indebærer ofte en gåtur ud i den pragtfulde natur, byen er omkranset af. Mod syd ligger Bælum Sønderskov, hvoraf 27 ha er kommunalt ejet, og mod nordvest knejser Bælum mølle på Møllebakken 60 m over havets overflade. Fra møllehatten er der en storslået udsigt ud over Østhimmerland, og mod nordøst kan man i klart vejr, tydeligt se de to fyrtårne Salt- og Peberbøssen ved indsejlingen til Limfjorden ved Hals Barre. Med kurs mod Sønderskoven starter turen på Vestergade. Her er der ikke meget tilbage af det, der engang gjorde Bælum til den vigtigste og helt centrale by i Østhimmerland. Omkring år 1900 har der været kirke og præstegård, skole med en realafdeling og en Folkehøjskole. Dertil kommer Fattiggård, Jernstøberi, Savværk, Ølbryggeri samt en gammel kongelig privilegeret kro. Herudover var Bælum rig på detailforretninger samt håndværkervirksomheder af alle typer. Hadsund-Aalborg jernbanen (1900-69) med Station og Postkontor kan helt sikkert tilskrives, at Bælum var en betydningsfuld by for hele Østhimmerland. Politisk lagde Bælum navn til valgkredsen, hvor stemmeberettigede fra Limfjorden til Mariagerfjord skul-

20

JAN/FEB 2022 · derudad

le møde frem på valgdagen, for at afgive deres stemme på Bælum Torv. Denne regel eksisterede frem til 1915. Fra 191570 var Bælumkredsen en opstillingskreds. Ved Kirken går turen til højre, og lige før den gamle kro, der nu er indrettet til lejligheder, følges skiltet, der viser vej ud ad Øster Skovvej mod Skovpavillonen. På vejen ud mod skoven ligger den nu nedlagte Foderstofforretning, der netop er opkøbt med henblik på nedrivning og udstykning af byggegrunde. Et projekt der vil forskønne hele området op mod skoven. Ved skovkanten af den 27 ha store kommunalt ejede skov starter turen i skoven. Skoven afspejler et stykke af dansk skovhistorie. Før skovloven fra 1805 var der kun enkelte gamle bøgetræer tilbage på de stejle bakker. Men med forbud mod dyrehold i skovene samt uhæmmet skovhugst og en tilplantning af området lykkedes det her, som så mange andre steder i Danmark, at få etableret nye skovarealer. Besøges skoven først i maj, når bøgen lige er sprunget ud, venter der gæsterne en helt speciel oplevelse, hvor solens stråler og bøgetræernes lysegrønne blade giver et helt unikt synsindtryk. Farverne i skoven skifter med årstiderne, og lige efter den første nattefrost fremstår skoven smukt i orange, brune og gullige farvenuancer. Tre hundrede meter henne ligger den nyetablerede aktivitetsplads, der er etableret af byens lokalråd. Her er der opsat flere forskellige legeredskaber der bruges flittigt af skovens gæster. Her er også en overdækket hytte med borde og bænke samt et bålsted, så her er der mulighed for en indlagt pause. Lige syd for pladsen ligger Børneskoven. Her tilplantede elever fra


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.