Jul i Skovridergården

Juleaften på Mosskovgaard 1961. Frants, Niels og Tyge Hvass fotograferet i april 1960.

TEKST: HENRIK BUGGE MORTENSEN FOTOS FRA FAMILIEN HVASS’ FAMILIEALBUM

Ikrigsåret 1940 fik Jens Hvass stillingen som statsskovrider for Buderupholm Statsskovdistrikt og flyttede ind på Mosskovgaard. Jens Hvass, der var født i København og uddannet forstkandidat i 1923, kom til at sætte sit tydelige præg på statens del af Rold Skov. Han havde et stort ønske om at gøre skoven mere publikumsvenlig, hvilket lykkedes ham ved at etablere Jamborettepladsen, Den Jyske Skovhave, Hvass Sø og ikke mindst Turistvejen ind til Mosskov og St. Økssø.

Han var en dygtig skovmand og en pioner inden for dansk skovbrug, hvor han som en af de første statsskovridere begyndte af sælge juletræer og pyntegrønt. Det skulle være en festlig familiebegivenhed at skove sit eget juletræ i Rold Skov, og Jens Hvass var en sand mester i at få sit budskab formidlet gennem landets aviser. Han tog selv del i juletræsfældningen, som blev indledt ved at statsskovrideren blæste i sit jagthorn. Den 14. december 1959 kunne man i Aalborg Stiftstidende læse følgende under overskriften: ”1000 i skoven efter juletræ”: - Buderupholm Statsskov havde i gaar besøg af ca. 1000, som i smaa familiegrupper kom til statsskoven for at fælde deres eget juletræ. De drog af med henved 300 træer, og en halv snes mand fra skovdistriktet havde travlt med at vise bilisterne vej til pladsen med træerne. Julegranerne stod mærket med stjerne i toppen og pris. Statsskovrider Jens Hvass oplyser, at prisen var 5-10 kr. … Navnlig først på eftermiddagen var tilstrømningen stor, og der kunne ikke tænkes bedre vejr til en saadan skovtur. Ydermere er skoven klædt i sne. Der kom familier helt fra Aarhus og Randers, men aalborgenserne var flest. … Mulighederne for at købe juletræer og granpynt i skoven kan kun medvirke til at opdrage folk til interesse for naturen, udtalte Jens Hvass til avisen.

Det var ikke kun skovens ansatte, der måtte hjælpe til, når folk i december strømmede til Rold Skov for at fælde juletræ, også sønnerne Niels, Frants og Tyge måtte træde til. Her fortæller de om jul på skovridergården i 1940’erne og 1950’erne.

- En af de årligt tilbagevendende historier var når det store juletræ til Nytorv i Aalborg blev fældet i Rold Skov, fortæller Tyge Hvass (1945). Det var en begivenhed, som min far forstod at iscenesætte på bedste vis, når han i november med fotografer og journalister i hælene bevægede sig ud i skoven for at udpege et juletræ til aalborgenserne. Julen begyndte dog allerede i oktober, i efterårsferien, hvor vi drenge tjente penge ved at klippe pyntegrønt, der bl.a. blev eksporteret til Tyskland. Den 22. december 1946 skrev Aalborg Stiftstidende: - Skikken med at pynte op med Gran til Julen tager mer og mer Omfang. Tidligere nøjedes man med en enkelt Grankvist, men nu spiller det julegrønne en saa stor Rolle, at man alene fra Statsskovrider Jens Hvass’ Distrikt i Rold Skovene til denne Jul har solgt 90,000 kg Grangrene." En af de årligt tilbagevendende historier var når det store juletræ til Nytorv i Aalborg blev fældet i Rold Skov

- Så snart vi kom ind i december var det en fast tradition, at vi drenge blev sendt i skoven for at finde ulvefod. Det er en krybende, stedsegrøn plante, som vokser på hedeområder og i skovlysninger, fortæller Frants Hvass (1944). Min far havde givet os strikse ordrer til kun at tage ulvefod fra statens del af skoven – Lindenborgs skovpart eller ”Greveskoven”, som vi kaldte den, var forbudt område. Vi opdagede dog hurtigt at den

Gitten Hvass fotograferet med sønnerne Tyge og Frants Hvass til Alt for Damerne.

Gitten og Frants Hvass på skitur i Rold Skov i 1955.

Julehygge på skovridergården i 1960.

flotteste og grønneste ulvefod voksede i netop ”Greveskoven”, der grænsede op til vores baghave, så vi valgte at trodse hans påbud. Var vi blevet opdaget, var han helt sikkert blevet rasende. Ulvefoden blev hængt op i den russiske lysekrone i spisestuen. Udenfor blev hjortegeviret over hoveddøren samt trappen pyntet med enebærris. - Jul var det for alvor, når de store kasser og kufferter fyldt med julepynt blev slæbt ned fra loftet, og de mange rum blev pyntet op, fortæller Tyge Hvass. Jeg kan også tydeligt huske, at flere af forretningerne i Skørping udleverede papjulekalendere, bl.a. købmand Rask, hvor mine forældre handlede. - Til den traditionsrige jul på skovridergården hørte også, at hele familien sammen tog i skoven for at udvælge og fælde et juletræ. Var der sne, forgik det i kane. Der var dog ikke altid enighed om hvilken type gran, som var et rigtigt juletræ – en rødgran eller en ædelgran. Det endte som regel med, at vi kom hjem med en nobilisgran. Hvordan træet skulle pyntes, var der stor diskussion om. Min far, der var meget national, foretrak dannebrogsflag, mens min mor hellere så, at træets grene blev dækket af fehår og lametta. Jeg var nu mest interesseret i kræmmerhusene, der blev fyldt op med slik, fortæller Tyge Hvass. Tæt op mod jul var vi drenge med rundt til skovens ansatte for at ønske glædelig jul og aflevere en julekurv.

Øverst: Mosskovgaard fotograferet 26. april 1960.

- Juleaftensdag skulle vi sidst på eftermiddagen til julegudstjeneste i Skørping Nykirke, fortæller Niels Hvass (1938). Det var en fast tradition. Som jeg husker det, var der altid sne, så Herman Andersen, der var forpagter på Mosskovgaard, spændte hesten for kanen. I bidende kulde og til lyden af bjælder, der var fastgjort til hestens seletøj, gik turen gennem skoven til Skørping. Vi ankom som nogle af de sidste, så kirken var fyldt. Da provst Winther oppe fra alteret fik

øje på min far, gjorde han tegn til, at der var reserveret plads til statsskovrideren og hans familie på den første stolerække. Det var pinligt at gå op gennem kirken. Jeg kunne tydeligt se, hvordan mine klassekammerater sad og fnisede, men det, at være centrum, var lige noget der passede min far. På turen hjem kørte vi ind til bageren på torvet for at hente gåsen til julemiddagen.

- Vi kunne godt være 15-20 mennesker juleaften. Der var naturligvis den nærmeste familie, men min far inviterede også gamle venner fra København, som var alene eller havde haft det svært i livet. Her er jo plads nok, som han sagde. Jeg tror ikke altid min mor var enig, men så længe vi havde både kokkepige og stuepige, var det ikke noget problem. En af de inviterede gæster fik til opgave at iklæde sig julemandskostume og overraske os børn. Når gåsen blev serveret, læste min far altid et vers fra ”Peters Jul”: ”Og så skal gås vi have. I gåsens ryg et flag skal stå, og den har små manchetter på og grankrans om sin mave”. 1. juledag fik han skroget fra gåsen, hvilket var det bedste han vidste. - Dansen gik lystigt omkring juletræet. Alle vers skulle synges, også til ”Et barn er født i Betlehem”, som jeg husker var gabende lang at komme igennem, fortæller Frants Hvass. Vi sluttede altid med ”Dejlig er jorden”. Det var en alvorsstund, hvor det var tid til eftertænksomhed, som min mor sagde, så vi stod stille og sang Ingemanns salme. Juleaften var vi altid iklædt matrostøj, hvilken min mor syntes hørte sig til. Det skete også at ugebladene kom på besøg for at lave en julereportage fra skovridergården. Det betød, at der skulle hovedrengøres og ryddes op over alt, så hjemmet strålede, og vi drenge fik det pæne tøj på, neglene blev renset og håret vandkæmmet, så vi var parat, når fotografen kom forbi for at tage billeder.

Øverst: Gitten og Jens Hvass. Nederst: Børnenes juletræshugst 10. december 1962.

SALEN