Jul, jul og mere jul

I 1896 flyttede den meget dygtige fotograf Ingeborg Hansen til Skørping, hvor hun etablerede fotoatelier i Bakkehuset i Smallegade. Ingeborg Hansen portrætterede i rigt mål byens beboere og ikke mindst omegnens natur, der blev trykt som postkort. I sit atelier fotograferede hun i 1907 motivet til et julekort, hvor otte af stationsbyens børn danser om juletræet. Julekortet blev ikke kun trykt og solgt i Danmark, men også i Amerika. Traditionen med at sende julehilsener går langt tilbage i tiden, men det allerførste julekort blev tryk i England i 1843. Det første danske julekort er fra 1882.

Julekort. Dans omkring juletræet

Ingeborg Hansen i sit fotoatelier

Bakkehuset. På øverste etage var Ingeborg Hansens atelier. Senere beboet af fru enskovriderinde Lund

Jul, Ravnkilde

Dans omkring juletræet hos trafikassistent Stoltze på Markedsvej 10 i Skørping i 1931. Fra venstre: Signe, Gerda, Birthe, Poul og Ejvind.

ARTIKEL SKREVET I SAMARBEJDE MED BRORSTRUP-HAVERSLEV LOKALHISTORISK FORENING, LOKALHISTORISK ARKIV FOR DEN TIDLIGERE STØVRING KOMMUNE, LOKALHISTORISK ARKIV FOR SKØRPING KOMMUNE OG RAVNKILDEARKIVET.

I Haverslev blev dræningsmester Jens Høg født den 18. april 1881 i et lille stråtækket hus nedenfor Søndergade 21. Huset er for længst rakt ned. Da Jens i 1981 fyldt 100 år blev han interviewet af Post Villy. Her fortæller han bl.a. om julen på landet i slutningen af 1800-tallet.

"Min barndoms jul var en helt anden jul end den, der er i dag. Vi havde en grangren, der blev sat i en brændevinsdunk (en dunk brændevin kostede dengang 21 øre). Grangrenen blev pyntet med lidt glanspapir. Vi havde ingen lys, men vi synes den var flot. Så sang vi salmer og der blev læst et stykke højt fra bibelen. Det var mest mor der læste, for far havde aldrig gået i skole. Så var den juleaften forbi. Vi fik ingen julegaver. Far fik jo kun 2 mark om dagen. "Vi var altid i kirke juleaften. Der var ikke stort at pynte os med, men vi så da pænere ud end til daglig. De første år jeg var ude at tjene, kom jeg hjem til jul. Der var store forberedelser til julen. For kvindernes vedkommende tog slagtningen megen tid. Sylte var noget, der blev sat stor pris på. Der var også store stykker flæsk. Senere blev det almindeligt at skære det i skiver. Vi fik altid hjemmebrygget øl. Det var konerne og pigerne, der lavede øl. Så viste det sig altid, hvem der var dygtigst. Hvis øllet var surt, var det fordi karrene og de ting der blev brugt ved fremstillingen ikke var ordentligt rengjorte. Brændevin fik vi ved købmanden. Der var også nogle der brændte den selv, men det blev forbudt, hvilket ikke satte en stopper for hjemmebrænderierne. "Dengang var det skikken blandt bønderne, at man ikke måtte arbejde i 14 dage om julen. Vi skulle derfor skære hakkelse til 14 dage, hvilket foregik ved håndkraft. Vi havde en stor maskine til håndkraft med to knive i. Til kreaturerne blev den ene kniv taget ud for at stråene kunne være længere. Vi havde altid en tomt gulv i laden, der blev fyldt op med hakkelse til køerne. En boks blev fyldt med hakkelse til hestene. Rodfrugter blev ikke brugt dengang. Der skulle også laves grutning til grisene til 14 dage. Julen varede altid til helligtrekonger. Vi tjenestefolk skiftedes til at holde fri. Der var mange gilder i juletiden. "Nytåret var festligt, for så var vi ude med bøssen. Det var et almindeligt gevær og vi skød med løst krudt. Vi skød langs med vinduet, så glimtede det inde i stuen. Vi blev altid budt indenfor til spisning, øl og snaps. Vi skulle ind flere steder, så der var altid nogen, der fik for meget indenfor vesten. Vi red rundt på hesteryg. Jeg kan huske, en der havde lånt et øg (en gammel hest), der var så svajrygget, at det så ud som om, han sad i et hul. Hesten var utrolig tålle (rolig). Når han sagde til den om at blive stående, så blev den stående, til han kom igen. Når han skulle op på hesten, satte han en stige op af bagdelen, kravlede op og satte sig, og råbte så til en om at fjerne stigen. Bønderne satte en stor ære i at beværte karlene godt. Det faldt ikke i god jord, hvis man red forbi. Men vi var temmelig trætte efter sådan en dag og aften. Nogle steder var der også mad og vand til hestene.

Jens Høg døde 102 år gammel på Arden Alderdomshjem i 1983. Uddrag fra bogen Haverslev by og sogn 1. Udgivet af Brorstrup-Haverslev Lokalhistorisk Forening.

· · · · · · · · · · · · · · · · ·1915-1930 · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · "Anden juledag lavede vi godteposer. I hver pose skulle der en god portion pebernødder, som mor havde bagt, en appelsin, et æble og et · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · begyndte det store arbejde med juletræsfesten. Det var en selvfølge, at alle i skoledistriktet var velkomne, enten der var skolesøgende børn eller ej, og de kom næsten alle sammen fra to-tre år til firs. Det betød, at der skulle skaffes plads, borde, service, servering osv. til ca. hundrede mennesker. par stykker konfekt. Tredje juledag blev stuerne med naboers hjælp næsten ryddet og møblerne stuvet sammen i sove- og børneværelse. For os børn var det mægtig sjovt at skulle kravle gennem, under og over dyngerne af møbler for at komme i seng, men jeg kan godt forstå, at

Juletræsfesten mor ikke fandt det særlig morsomt. Mens mændene ordnede dette foretagende og stillede borde og bænke op og lagde bordpapir på, begyndte gårdmandskoner og deres tjenestepiger at komme med kurve og baljer på Hæsum Skole med service, og mor talte alt op. En kæmpestor gryde til chokoladen og et par af gårdenes vældige Madam Blå kaffekander, spande med mælk, en med piskefløde plus fade til at piske den i – med hånden, det tog lang tid og mange kræfter, stabler af lagkagebunde, æg, kurve med boller, I den tid, da hver lille landsby havde sin skole, var den- småkager. Set med barnets øjne utrolige mængder. Borde blev dækket, ne det kulturelle centrum for landsbyen. Øster Hornum kagecreme lavet og lagkager lagt sammen, fløde pisket, lagkager pyntet Kommune var der således, udover i Øster Hornum, sko- osv. Mor var primus motor og ledede slagets gang lige til midnat. ler i Volstrup, Hæsum, Guldbæk og Godthåb. Ved de fleste skoler var der kun én lærer. Læreren og hans kone var de naturlige organisatorer af mange af de kulturelle tiltag, der blev arrangeret i landsbyerne. I skolerne blev børnene undervist, her var der aftenskole, her blev der "Efter at store og små havde danset om juletræet i skolestuen og derefter plyndret det, blev det båret ud, og når far begyndte at lede sanglege, gik de første, især voksne, ind til bordene til chokolade og kaffe. Hele aftenen igennem kom der så nye hold til, mor nåede højst at være med i festlighederne i skolestuen til allersidst, hvor gårdmand Anders Nielsen holdt møder – og hver jul blev der holdt juletræsfest for greb violinen og gårdmandskone Martine Kjeldsen harmonikaen og spilalle i landsbyen. lede op til rheinlænderpolka, vals osv. Fra Hæsum Skole er der bevaret flere fortællinger om, hvordan juletræsfesten foregik. Tilbage i vinteren 1915/16 var Anders Stokkilde fra Sørup vikar på Hæsum Skole. Han var en ivrig amatørfotograf og har taget billeder af bl.a. børnene forsamlet til juletræsfest. "Næste dag var der så masser af oprydningsarbejde og opvask. Mor kontrollerede nøje at service m.m. var vasket pænt af og blev fordelt rigtigt til de hjem, det kom fra, og så kom rengøringen. Hele spande af sand Om juletræsfesten i slutningen af 1930’erne beretter Elly Greve, der var datter af lærer Peter Greve på Hæsum Skole: og grus blev fejet sammen i alle de rum, der havde været i brug. Der var ikke direkte adgang fra skolestuen til lejligheden, så festaftenen igennem "Der var nogle lejligheder, hvor der stilledes særlige krav til mor som lærerkone på landet. Jeg vil fortælle en årligt tilbagevendende: Skolens juhavde voksne og børn passeret legepladsen (skolegården), der hverken havde asfalt eller fliser. 4. og 5. juledag sled mor til sent med at få støv og snavsede fingre vasket af og gulvene skuret, så de var tørre nok til at blive letræ. "Jeg glædede mig ikke til jul dengang", sagde mor engang, efter at ferniseret 5. juledag om aftenen. Disse dage blev vi børn sendt af sted far var blevet pensioneret. Det mærkede vi børn nu ikke, vi havde nogle med kurve fulde af tiloversbleven kage til børnerige familier og andre, dejlige juleaftener, hvor alle var glade, og vi glædede os som alle andre i der kunne få det spist. Endelig var hjemmet i orden igen nytårsaftensdag, skoledistriktet til "Skolens juletræ", der var årets fest. Sidste skoledag før jul og vi holdt en meget stille og beskeden nytårsaften. Anden nytårsdag gik havde vi slet ikke bøger med i skole. Hele dagen gik med at lave pynt til det mor så i gang med at gøre rent i skolen og skure og fernisere gulvene der; store juletræ. Når der var nok, hjalp vi far med at stable alle skolepultene de skulle ferniseres to gange, så det blev næsten helligtrekongersdag, før sammen i opholdsstuen, og til sidst bar vi det store træ, som Søren Qvist hun var færdig. Når jeg ser tilbage, kan jeg godt forstå, at mor ikke rigtig altid leverede fra sin hedeplantage, ind i den tomme skolestue. Dagen efter glædede sig til jul, og jeg ved ikke engang, om hun nogen sinde blev klar stillede han og tre andre gårdmænd og hjalp far med at sætte det på fod over, at de mange børn, der i årenes løb oplevede disse juletræsfester, og pynte det, og mor gav kaffe og snitter i "privaten". Det var til at overse, mindes dem som noget fantastisk dejligt. Noget de fortæller deres børneog jeg tror, at også mor syntes, det var en hyggelig dag. Men 2. juledag børn og oldebørn om, ja, sågar skriver artikler om. smør, plader med kaffekringle, skærekager af mange slags, dåser med

Elever og forældre samlet til juletræsfest i 1915. Hæsum Skole 1912. Eleverne bygger snemand iført træsko.

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·1950-1970 · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · JUL, JUL, JUL "Når december måned nærmede sig, blev der uddelt lågejulekalendere hos mange købmand og brugsforeninger. Og der var rift om de · · · · · · · · · vinduer stod der mekaniske trænisser, der huggede brænde og rørte rundt at der kom en øl eller flere på bordet, når man mødtes for at lave noget en af vognmand Rytters lastbiler. farvestrålende papjulekalendere med 24 små låger, fortæller Marianne Fog, datter af slagtermester Sørensen. I slagterforretningen uddelte mine

Ved juletid i forældre også julekalendere til de mindste. "Den mest travle tid i atelieret var månederne op til jul, fortæller fotograf Poul Relster, Terndrup. Allerede i oktober indrykkede vi annoncer i de lokale aviser, og så begyndte folk at bestille tid til fotografering. Dengang var fotografier af børnene eller hele familien i en flot ramme en helt Skørping almindelig julegave. Når billederne var lavet, sad min kone Lis og jeg til langt ud på natten for at retouchere de mange sort-hvide billeder. Ridser og pletter blev fjernet, men der var også mange kunder, der ønskede at få fjernet rynkerne ved øjnene eller andre steder i ansigtet. Tog man rigtig Tidligere begyndte juleforberedelserne med pyntning af ikke virkeligheden. byen med gran og juletræ samt butikkernes udstillinger først i december og ikke som nu, hvor forretningerne i Appelsiner, figner, dadler og andre eksotiske frugter var ofte først at finde ved juletid i butikkerne på landet, og så kunne selv sure appelsiner spises større byer har julenisser og julemuzak allerede fra be- med velbehag. Bød december måned på sne, var der en stor tilstrømning af gyndelse af november. folk, der ankom til Skørping Station eller trinbrættet i Mosskov for at stå på ski i Rold Skov og Rebild Bakker. "De mange handlende skabte liv i Jyllandsgade – ikke mindst ved juletid, hvor vi børn glædede os til at se de forskellige forretningers juleudstillinger, "Vi legede meget oppe i Præstegårdshaven, fortæller Hardy Andersen. Vi skulle bare huske at spørge provst Winther om lov først, så var det helt fortæller Marianne Fog, Skørping. Før det hele blev afsløret 1. december i orden, at vi unger gik ned i haven. Der var et stort hasselnøddehegn, var vinduerne dækket til med brunt papir. I skotøjsforhandler Simonsens hvor vi samlede nødder, og om vinteren løb på skøjter på den lille sø. i en stor skål risengrød med en ske. Det var ofte de samme ting, der gik igen På Jyllandsgade havde slagter Sørensen et år lavet en helt speciel vinduesår efter år, men det gjorde ikke forventningens og genkendelsens glæde mindre. Jeg var mere heldig end de fleste, for over for mit barndomshjem udstilling med en gennemskåret gris spændt for en kælk, hvor både vindue og kælk var fyldt med alskens lækkerier i form af stege, pølser, pålæg af alle slags, sylte og medisterpølse opsat i toppe. Nu til dags ville der sikkert blive lå en legetøjsbutik. Når fotograf og legetøjsforhandler Svend Jensen skulle problemer med levnedskontrollen ved den slags kreativitet. Juleaften gik de pynte vinduer til jul, blev de først tømt, og så skete der ikke rigtigt noget fleste i kirke, også skovrider Jens Hvass og familie. før næste morgen, hvor man stod op til de flotteste julevinduer fyldt med legetøj. Her kunne vi bruge mange timer på at trykke næserne flade mod vinduerne, men vi drømte om de mange dejlige pakker som kunne ligge "Før jul var min mor rundt med julekurve til skovens ansatte, og juleaften tog vi alle til julegudstjeneste i Skørping Nykirke, hvor provst under juletræet. Vi havde også en leg, hvor vi på skift skulle vælge ting fra Winther prædikede, fortæller Tyge Hvass. Da vi ankom ti minutter før vinduerne, som vi ønskede os – og man måtte ikke vælge det samme. gudstjenesten skulle begynde, var hele kirken fyldt, men oppe foran var I Skørping var hovedgaden pyntet med granguirlander langs begge vejsider, lille stationsby. Juleaften fik vi gås, og når den blev serveret, blev der altid guirlander bundet af rigtig gran og ikke plastic. "Ophængning af de håndflettede granguirlander i Skørping var en fast juletradition, som mange af de handlende tog del i, fortæller fotolæst et vers fra Johan Krohns ”Peters Jul”: ”Og så skal gås vi have. I gåsens ryg et flag skal stå, og den har små manchetter på og grankrans om sin mave”. graf Poul Relster, Terndrup. Hele vejen ned gennem Jyllandsgade lød det: Børnene havde normalt fri fra skole frem til helligtrekonger, den 6. januar, ”Kom lige indenfor og få lidt at varme jer på”. Alle steder blev der budt på hvor juletiden var slut. Som det ses på billedet var der altid sne i juledagene øl og snaps, så da vi nåede til vejs ende, var vi godt fulde og det kunstneriske indtryk sikkert heller ikke det flotteste. Det var en rigtig hyggelig dag, og god tid til leg med kælk, skøjter og ski. I dagene mellem jul og nytår var der juletræ for børnene i Kroens sal med musik og dans om juletræet og der blev uddelt poser med diverse godter i form af slik og frugt. Senere med hvor der blev grinet og lavet en del sjov. Det var tidligere helt almindeligt, dans og sanglege indtil trætheden meldte sig for både børn og forældre. sammen eller blot for at få en hyggesnak. Flere gange var jeg også med Citater hentet fra bogen ”Stationsbyen fortæller” skrevet af Henrik Bugge ude i skoven for at hente det store juletræ til torvet. Det blev hentet med Mortensen. fat, kunne man få folks hud til at ligne en barnenumse, men det var jo der plads til skovrideren og hans familie. Der var forskel på folk i den

Købmændene fandt juleposerne med nisser og gran frem, når der skulle vejes mel, sukker og andre kolonialvarer til salg i løs vægt. Det var før kunderne selv skulle finde varerne. Crome & Goldsmidt på Jyllandsgade havde et julehæfte, og for år tilbage havde handelsstandsforeningen lavet et sanghæfte med tegning fra Jyllandsgade på forsiden. Hæftet blev uddelt i butikkerne.