29 minute read

Klima Rebilds lokomotiv

I2020 kan Rebild Kommune for syvende gang afholde Klima Rebild – to uger med et vidtforgrenet program af arrangementer, hvor klima, miljø og bæredygtighed behandles og debatteres ud fra forskellige interesser og synsvinkler. Det er netop det brede engagement, som kendetegner Klima Rebild. Her er det de mange ildsjæle, interesseorganisationer, institutioner, erhvervsvirksomheder, uddannelsessteder, landsbyer og helt almindelige borgere, der med deres bidrag til Klima Rebild er med til at sætte dagsordenen – for er der noget vi kan blive enige om, så er det, at vi alle må trække i arbejdstøjet og gøre en indsats.

Klima Rebilds fundament er de mange ildsjæles initiativ – og her er der specielt én ildsjæl og idemager, som mere end nogen anden har været med til at tegne Klima Rebild med sit vedvarende engagement både som medlem af Det Grønne Råd og som medlem af bestyrelsen i DN Rebild (Danmarks Naturfredningsforening), nemlig Sussi Handberg. Hun er Klima Rebilds lokomotiv, for er der nogen, der forstår at holde dampen oppe og få folk engageret, så er det Sussi.

Advertisement

En februardag sidder vi lunt indendøre i det, der også er resultatet af Sussi Handbergs nysgerrighed og engagement i miljø og bæredygtighed, hendes eget hjem i Skørping, der er opført af halm, muslingeskaller, ler og træ. Der er koldhævet halmhusbrød og dampende varm kaffe på bordet. De næste timer tager Sussi mig med på en spændende livs- og dannelsesrejse, hvor omdrejningspunktet er natur og miljø. Det står hurtigt klart, at her er til en hel bog, men jeg har desværre kun nogle få sider!

Opvokset i en storfamilie - Jeg er opvokset i en storfamilie i Store Dyrehave mellem Hillerød og Birkerød, fortæller Sussi Handberg. Her midt i skoven boede jeg sammen med mine forældre, tre mindre søskende og mine bedsteforældre, der havde et gartneri med bl.a. champignon og masser af frugttræer og bærbuske. Min far var kemiingeniør på Sadolin & Holmblad, hvor han som leder af deres laboratorium udviklede farver til dybtrykteknologien. Han var meget dygtig og internationalt anerkendt for sit arbejde. Jeg husker tydeligt, at jeg som 5-6-årig var med min far på besøg på Frederiksborg Amtsavis’ trykkeri, hvor rotationspresserne kørte for fuldt tryk. Hastigheden afhang af, hvor hurtigt trykfarven slap papiret. Midlet til, at få det til at slippe hurtigere, var flere opløsningsmidler. Min far gik konstant rundt i dampe fra disse meget giftige opløsningsmidler, som til slut kostede ham livet.

- Jeg var meget knyttet til min far, der

TEKST: HENRIK BUGGE MORTENSEN FOTO: BODIL TEJG KRUNDERUP

bl.a. lærte mig at undre sig og være nysgering. Når alle andre talte om at bøgen var sprunget ud, tog han mig med over i skoven for at høre, at det skete. Vi lagde os under de høje bøgetræer. Vi lå helt stille og kiggede op. Tydeligt kunne man høre lyden af kapslerne, der sprang i tusindvis. ”Læg mærke til”, sagde min far og fortsatte, ”at alt der springer ud, det springer ud som en spiral. Det er livets form”. Det har sat sig dybe spor i mig. Jeg kan også huske, hvordan vi på en tur til Norge skulle undersøge, hvor vandet kom fra. Vi gik og gik indtil vi endelig kom til nogle kildevæld og isen i bjergene, der langsomt smeltede.

Vi skal leve i balance med naturen - Da min far blev meget syg og lå på Bispebjerg Hospital besøgte jeg ham en sidste gang. Det var helt forfærdeligt at se sin far og min allerbedste ven ligge der dødssyg. Det var i slutningen af august. Pludselig kom en kålsommerfugl flyvende ind ad vinduet. Min

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · KLIMA REBILD LIDT HISTORIE: 2011| Det Grønne Råd begynder udarbejdelsen af forslag til klimaproces, der diskuteres med Miljø- og Teknikudvalget i Rebild Kommune. 2013 | På baggrund af forslag fra Det Grønne Råd beslutter Rebild Byråd i begyndelsen af 2013 at igangsætte en bredt funderet klimaproces rettet mod skoler/gymnasiet, kommunens borgere, landsbyer, erhvervsvirksomheder, land- og skovbrug, forsyningsvirksomheder og med inddragelse af børn og unge samt kultur og fritid. Byrådet bevilliger 100.000 kr. til projektet. 2013 | Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra Det Grønne Råd og kommunen. 2014 | Under overskriften KLIMA 14:14 (klimaugerne sluttede i uge 14, deraf navnet) afholdes de første klimauger. Der blev afholdt 15 arrangementer med deltagelse af ca. 750 borgere. 2015 | Klimaugerne skifter navn til Klima Rebild. 2018 | Byrådet øger bevillingen til Klima Rebild til 200.000 kr. 2020 | Klima Rebild afholdes for syvende gang. · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

far bad mig om at fange den og slippe den fri, så jeg løb rundt på stuen, ligesom vi så ofte sammen havde løbet rundt på engen for at kigge på sommerfugle. Jeg fangede den og slap den fri. Min far smilte og sagde: ”Sussi nu skal du også gå ud i det fri!”. Min far var blot 44 år, da han døde. Jeg var 18 år og gik i 3. g på Birkerød Gymnasium. Da jeg kørte derfra, besluttede jeg, at jeg ville arbejde med arbejdsmiljø og miljø.

- Efter studentereksamen begyndte jeg at læse medicin, men det satte et trafikuheld en brat ende på efter halvandet år. I København blev jeg ramt af en bus og fik en kraftig hjernerystelse, hvilket betød, at jeg fik hukommelsestab og derfor ikke kunne gå op til eksamen. Min daværende svigermor, der var en klog kvinde, satte mig i kontakt med nogle af de folk som stod for den alternative konference, som skulle afholdes i forbindelse med FNs første miljøkonference i Stockholm i 1972. Med mine holdninger til miljø var det nok et godt sted at bruge sine kræfter, som hun sagde. Her kom jeg til at stå for kontakten til de oprindelige folk dvs. indianere, aboriginals, inuitter og samere. Det blev et fantastisk møde med specielt indianerne, som deltog med repræsentanter fra ni forskellige stammer. De stod frem og påpegede, at jorden, den har vi kun til låns af vores børn. Det er ikke én, vi ejer. Vi skal leve i balance med naturen, og vi skal se os selv som en del af naturen. Det er indianernes grundsyn og har været min ledetråd lige siden. Ved konferencen oplevede jeg også Oluf Palme, der stillede sig op på en ølkasse og sagde, at den største miljøkatastrofe vi er vidne til netop nu, det er USA, der kaster napalm og agent orange ned over Vietnam. På grund af disse udtalelser blev han nægtet indrejse i USA i tre år. Socialrådgiver i Sømændenes Forbund - Da jeg kom hjem blev jeg ansat på forsøgscentret i Lejre, hvor der er en lejrskole, hvis formål er at vise, hvordan folk i jernalderen boede og levede. Det gav mig indsigt i mange gamle håndværk og et 8-9 måneders ophold hos samerne i det nordligste Norge, hvor de samiske kvinder lærte mig at garve skind, farve garn og sy skindsko. Efter en kort afstikker til antropologistudiet på Aarhus Universitet tog jeg en socionomuddannelse (socialrådgiver) på Roskilde Universitetscenter, hvor jeg lagde vægt på miljø og arbejdsmiljø. Jeg blev ansat som socialrådgiver og rejsesekretær i Sømændenes Forbund, hvor den farverige agitator Preben Møller Hansen var formand. Her kørte jeg mange sager for søfolk. Jeg blev ansat hos Byggefagene, hvor jeg fik et sted at bo, men udover det skulle jeg selv være med til at skabe jobbet. Det var i forbindelse med den store havnekonflikt i begyndelsen af 80’erne, hvor jeg fik travlt med at hjælpe havnearbejderne.

- Jeg blev gift, fødte min søn Toke og flyttede til Aalborg, hvor min mand var ansat på arbejdsmedicinsk klinik. Jeg begyndte atter at læse på RUC og blev uddannet Cand. scient. adm. Cementarbejdernes Fagforening, som jeg havde haft en del samarbejde med omkring miljø og arbejdsmiljø, og hele eternitsagen, kontaktede mig, da de ønskede at få skrevet en bog der belyste hele asbestsagen og den igangværende højesteretssag. Det blev til bogen ”Asbest - det kriminelle tidsrum?”. Jeg blev opfordret til at søge en stilling som adjunkt på Aalborg Universitet, hvor jeg skulle undervise og forske i teknologiudvikling. Jeg skrev ph.d. og blev ansat som lektor. Det er en meget hurtig gennemgang, for jeg har virkelig oplevet mange spændende ting, som jeg på et senere tidspunkt gerne vil give videre til inspiration for andre.

Under en ferierejse til Norge fik Sussi " De stod frem og påpegede, at jorden, den har vi kun til låns af vores børn. Det er ikke en, vi ejer.

· · · · · · · · · KLIMA REBILD · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · Som idémageren bag Klima Rebild modtog Sussi Handberg i november 2017, som den allerførste Danmarks Naturfredningsforenings nystiftede ”Årets inspirationspris”. · · · · · · · · ·

Handberg som 44-årig tre blodpropper i hjernen, hvilket betød at hun ikke kunne vende tilbage til sit meget aktive arbejdsliv. Sussi Handberg er i dag 68 år og førtidspensionist, men som alle her på egnen har mærket stadig en glødende og engageret miljø- og naturforkæmper.

Klima Rebild så dagens lys - I 2011 kom Rebild Kommune med sin første klimahandlingsplan. Her står lidt om, hvordan vi sparer på energien, og hvad vi skal gøre ved alt det vand, der kommer i fremtiden samt afslutningsvis et par linjer om hvordan borgerne, erhvervslivet og organisationerne senere skal engageres i dette arbejde. Da jeg læste det, tænkte jeg, at vi da nok var nogen, der kunne hjælpe med at sætte skub i denne proces. I 2011 lavede jeg et oplæg til Det Grønne Råd, hvilket blev starten på en god og frugtbar diskussion, hvor de forskellige parter virkelig lyttede til hinanden. Efter FNs klimakonference COP15 i København i 2009, der ikke førte til noget, var alle meget desillusionerede og enige om, at der måtte gøres noget. Klimaet er et fælles problem, og vi må alle på hver vores måde bidrage til løsningerne. - Efter byrådets bevillig af de 100.000 kr. i 2013, blev der nedsat en styregruppe, der skulle forvalte pengene. I september 2013 blev der afholdt et stormøde i Blenstruphallen, hvor Hans Meltofte, Aarhus Universitet, fortalte at temperaturen allerede var steget så meget, at det arktiske klimabælte var ved at forsvinde. På mødet blev der også valgt folk til en projektgruppe, der skulle stå for at arrangere klimaugerne. Ideudviklingen til det, der blev KLIMA 14:14 foregik her i halmhuset.

- Det vigtigste for mig i dette arbejde er at være civilsamfundets stemme og få de tusind blomster til at blomstre. Det er fantastisk, det vi har formået at skabe i Rebild Kommune, der er ikke andre kommuner, der har været i gang med noget lignende i 7 år.

HVAD ER DET GRØNNE RÅD?

Det Grønne Råd er et sted, hvor borgere, interesseorganisationer, erhverv og kommune kan samarbejde om og diskutere emner inden for forvaltning af natur og miljø. Målet er at fremme bæredygtig og ansvarlig udvikling.

Det Grønne Råd kan tage alle emner op, der vedrører natur- og miljøspørgsmål og videregive idéer til Rebild Kommune. Rebild Kommune kan inddrage Det Grønne Råd forud for større projekter, der har relation til naturen og miljøet, og forud for beslutninger, der vedrører natur- og miljøspørgsmål. Endelig kan rådet påtage sig konkrete opgaver i forbindelse med afvikling af arrangementer med natur- og miljømæssigt indhold.

20 MAR - MAJ 2020 · derudad · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

KLIMA REBILD OG REBILD KOMMUNE INTERVIEW MED BORGMESTER LEON SEBBELIN

- Idéen til Klima Rebild kom fra Det Grønne Råd, der i 2013 søgte byrådet om 300.000 kr. til at realisere projektet. Her var der dog ikke flertal for at bevilge så mange penge, men der lå mange gode tanker og idéer i det oplæg, som Det Grønne Råd havde udarbejdet. Under byrådsmødet valgte jeg derfor at tale med de forskellige partier, for at få flertal til at afsætte et mindre beløb. Det endte med, at byrådet bevilligede 100.000 kr., hvilket blev starten på Klima Rebild i 2014. Det er helt klart bredden, der er styrken ved Klima Rebild. Det at Danmarks Naturfredningsforening, landbrugets organisationer, forskere, offentlige institutioner, erhvervsvirksomheder, landsbyer, uddannelsesinstitutioner og mange andre med vidt forskellige interesser kan mødes for at diskutere klima. Mangfoldigheden skabes ved, at en lang række frivillige bidrager med deres arrangementer, og den form for initiativ har kommunen naturligvis en forpligtigelse til at støtte op omkring. Ved at mødes på kryds og tværs lærer vi af hinanden, og får et bedre fundament til at træffe de rigtige beslutninger og finde de bedste løsninger.

- Der er kommet mange konkrete ting ud af Klima Rebild, f.eks. måden hvorpå vi sorterer affald i Rebild Kommune, skolerne har haft fokus på klima og bæredygtighed, hvilket resulterede i udgivelsen af en klimakogebog, som jeg selv har haft stor glæde af, og der er kommet et fantastisk korværk ud af Klima Rebild. Det er et godt eksempel på, hvor vidtfavnende projektet er. Klima Rebild er med til at åbne vores øjne for de mange tiltag – store og små – som igangsættes rundt omkring i kommunen. Før jeg deltog i et arrangement i klimaugerne havde jeg f.eks. ikke hørt om virksomheden De Grønne Hvidevarer, der ligger i Nørager. Når det gælder klimadebatten, har vi med Klima Rebild været fremme i skoene, og det kan vi alene takke Det Grønne Råd for.

KLIMA REBILD:

Klima Rebild er et fælles initiativ fra Rebild Kommune og Det Grønne Råd. Formålet er at sætte klima og energi på dagsordenen.

Klima Rebild er en fælles indsats, hvor Rebild Kommune, frivillige ildsjæle og en lang række institutioner, virksomheder og interesseorganisationer sætter klima- og miljøforhold på dagsordenen. To uger om året sætter vi ekstra spot på klimaet og arrangerer mange forskellige aktiviteter og andet i hele kommunen. Klima Rebild 2020 holdes i uge 13 og 14.

ÅBNING AF Klima Rebild 2020 LØRDAG DEN 21. MARTS 2020 KL. 10-15

BAVNEBAKKESKOLEN

10.00 VELKOMMEN v/borgmester Leon Sebbelin

10.15 PRÆSENTATION AF PROJEKTET NATURFÆLLESSKABER I LANDSBYEN

10.30 BYENSBIL (Bilen står på bytorvet) Præsentation af det første forsøg med delebil i en landsby.

11.00-12.30

PANELDEBAT - Hvordan man kan gøre transport på landet lettere på en miljøvenlig måde? Privatbilismen fylder meget i debatten, når vi snakker om klima. Vi skal have udfaset benzin- og dieselbiler, lave fælleskørsel, tage toget og købe elbiler fremfor alt. Der sælges bilen som aldrig før i Danmark samtidigt med, at borgerne udenfor de større byer oplever, at de får dårligere forhold omkring kollektiv trafik og transport generelt. Kom til en spændende debat, som handler om både klima, miljø og bosætningsmuligheder i en typisk landkommune som Rebild Kommune. Deltagere i paneldebat: Vibeke Nørby, Kim Edberg Andersen, Snorre Alsted Sondergaard, Anna Hilden, Arne Vestergaard Andersen og Kersten Bonnén. Ordstyrer Torsten Topbjerg.

12.30 Oplæg v/Karsten Kortbuks – “Det vilde Liv”

13.00 17 VERDENSMÅLS BINGO v/Karsten Kortbuks (også for børn)

10.00-13.00 WORKSHOPS OG BODER Lav dit eget naturparadis hjemme i haven: Hvordan laver jeg en blomstereng og giver naturen mere plads i min have med insekthoteller, kvasbunker og døde træer, der giver liv. Børn har også mulighed for at lave insekthoteller og prikle planter. Blomsterfrø og andelsbier: Her er der mulighed for, at du kan bytte frø og stauder eller købe økologiske frø i portioner tilpasset dit behov. Du kan også købe en andel i et bistade samt smage på honning og mjød. Børnenes byttemarked: Har dine børn legetøj i skabe eller skuffer, som de ikke bruger mere, men som andre kan få glæde af, så er der chance for at bytte det til noget andet legetøj på børnenes byttemarked. Øvrige stande: Rebildcentrets Gårdbutik, Mou Hotel, Krastrupsøgaard, Støvring Gymnasium, Østklyngen, Landsbyrådet og Bavnebakkeskolen

STØVRING BYTORV

10.00-15.00

NORDJYLLANDS STØRSTE ELBILSDAG Vi vover den påstand, at du på dagen vil kunne se alle de typer af elbiler, der kan købes på det danske marked, plus et par som første kommer til salg i løbet af året. Kom og få en snak om, hvad der er godt og dårligt ved en elbil, og få dig en prøvetur i udvalgte modeller. Der vil både være private, som viser deres elbiler frem, samt forhandlere som viser de nyeste modeller.

20. MARTS-5. APRIL Tjek programmet på klimarebild.dk

Klima Rebild er to tilbagevendende uger hvert forår, hvor bl.a. institutioner, virksomheder, interesseorganisationer og kommunen sætter klimaet øverst på dagsordenen.

KOM OG VÆR MED I ÅBNINGEN AF KLIMA REBILD

Vores Europa møder vores ungdom MANDAG DEN 09. MARTS KL. 9-11

STED Kulturstationen, salen. Skørping PRIS 50 kr. BILLET www.himmerlandsbilletten.dk

I 2013 rejste Elena Askløf og Peter Laugesen første gang rundt i Europa, og siden har de været på en række store rejser. De har besøgt alle afkroge af kontinentet. De rejser rundt med kamera, indsamler historier og bliver klogere på hvad der rører sig blandt unge europæere. Foredraget handler om Europas unge, tidens store spørgsmål, herunder klima, migration, demokrati og identitet. Med levende historiefortælling og små videoklip inviterer de to engagerede foredragsholdere på en rejse rundt i samtidens Europa.

Livestreaming fra Den Sorte Diamant -Jonathan Safran Foer i samtale med Connie Hedegaard TIRSDAG DEN 17. MARTS KL. 20-21.30

STED Støvring Bibliotek PRIS Gratis BILLET www.himmerlandsbilletten.dk

Event fra Det Kgl. Biblioteks internationale forfatterscene, hvor vi på biblioteket inviterer ind til en hyggelig aften foran lærredet. Vi følger debatten og har mulighed for at sende SMS-spørgsmål direkte til tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard og Jonathan Safran Foer, der fortæller om sin helt nye bog, We are the Weather. Samtalen foregår på engelsk.

Samtale mellem Leon Sebbelin og Sussi Handberg FREDAG DEN 20. MARTS KL. 17.30

PRIS Pavillon Cafeen, Sverriggårdsvej 34, Skørping Gratis. Madbilletter kan bestilles på pavillon-cafeen.dk

Samtale mellem borgmester Leon Sebbelin og tovholder fra Det Grønne Råd Sussi Handberg om udviklingen af Klima Rebild. Det Grønne Råd tog initiativet i 2011 og nu afholdes Klima Rebild for 7. gang. Det handler om at "lade 1000 blomster blomstre, om en samskabelse mellem borgerne, politikerne og embedsværket. Hvordan er det lige foregået? Og hvad kan vi lære? Samtale i 20 min, derefter debat med de fremmødte i 30 min.

Skovrejsning ved Sortebakkeskolen TORSDAG DEN 26. MARTS KL. 12.20-14.30

Besøg Guldbæk Vingård SØNDAG DEN 22. MARTS KL. 15

STED PRIS Guldbæk Vingård Gratis

Vi åbner vingården, viser rundt og fortæller om vores bæredygtige og økologiske tilgang til vinavl og vinproduktion. Specielt om brugen af nye og resistente vinplanter, der kan dyrkes uden brug af sprøjtemidler. Rundvisningen er gratis og det vil være muligt, at tilkøbe smagninger til 20 kr. pr. vin samt en lille snacktallerken til 20 kr.

Fællesspisning inden foredrag med Mickey Gjerris TIRSDAG DEN 24. MARTS KL. 18

STED Kulturstationen, salen. Skørping PRIS 20 kr. (børn under 10 år gratis) TILMELDING Mobilepay:61798225 (husk navn)

Som opvarmning til foredraget 'Klimaetiske tanker om lysegrønt håb' v. Mickey Gjerris, er der klimavenlig fællesspisning.

Klimaetiske tanker om lysegrønt håb, v. Mickey Gjerris TIRSDAG DEN 24. MARTS KL. 19

STED PRIS Kulturstationen, salen. Skørping Gratis

Med videnskab og teknologi har mennesket sikret sig magt over naturen. Det har givet muligheder for øget velfærd og velstand, men vi glemte, at magt også er ansvar. Og nu står vi i en situation, hvor naturen, vores livsgrundlag, er ved at bryde sammen: Forurening, klimaforandringer og masseuddøen af arter. Spørgsmålet er, hvordan vi finder vilje og mod til at standse op og ændrer vores brug af naturen, så den og fremtidige generationer har en fremtid? Mickey Gjerris (1969) er uddannet teolog (ph.d.) og arbejder som lektor i bioetik ved Naturvidenskabelige Fakultet, K.U.

Naturen som miljøforvalter v/ Jørgen Løgstrup TORSDAG DEN 26. MARTS KL. 19

STED

PRIS BOGBY9520, Jyllandsgade 5C, Skørping Gratis

Vi bruger naturen til at producere fødevarer, energi, lægemidler m.m. Vi henter en stor del af vore teknologier og kemiske reaktioner fra naturen, men når vi isolerer processer i naturen bliver den enkelte proces ofte energikrævende og kan få negative bivirkninger. Det står i modsætning til funktioner i naturen der ofte har flere positive bieffekter. Løgstrup har arbejdet med naturnære projekter i flere lande med såvel spildevandsrensning, naturlig rensning af jordforurening, omsætning af affald til biogødning, luftrensning med planter, køling og opvarmning af bygninger mm. Kaffe/kage 20 kr.

STED PRIS Sortebakkeskolen, Nørager Gratis

I et samarbejde mellem Sortebakkeskolens 5. klasser, Naturstyrelsen, Rebild Kommune og Nørager Jagt og Hundesportsforening plantes der skov. Alle er velkommen! Adgang fra Sortebakken.

Bosætning i et økosamfund LØRDAG DEN 28. MARTS KL. 13-16

STED

PRIS Det lille halmhus, Himmerlandsbyen 2, Aarestrup Gratis

Hvad betyder det i det daglige at bo i et økosamfund? Hvad betyder fællesskabet og arbejdsdage og hvordan lever man mere bæredygtigt? Et bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Øko-samfund viser rundt og fortæller om Andelsforening Himmerlandsbyen og om principperne i et økosamfund. Vi slutter af med kaffe og kage i det lille halmhus. Kaffe og vegansk kage 25 kr.

Højskoledag - om solceller, varmepumper og elbiler LØRDAG DEN 28. MARTS KL. 10-14

STED PRIS Rebildhus, Rebildvej 25, 9520 Skørping 100 kr.

Nu skal der handles på den grønne omstilling! Kom til en højskoledag, hvor vi vil fortælle om, hvor meget CO 2 og hvor mange penge du sparer på: Solceller: Sveigaard Energy ApS Herning Varmepumper: DVI Energi A/S Støvring Frokost kl. 11.45 Elbiler: Ejner Hessel Nørresundby, mulighed for prøvetur i elbil. Tilmelding: Prisen for frokost er 100 kr., som bedes indbetalt på MobilePay 4045 3091 eller på reg. 5532 konto 4394595743 senest den 16. marts 2020. (Husk at oplyse navn)

Iskernen - hvad fortiden fortæller os om fremtiden LØRDAG DEN 28. MARTS KL. 14-16.30

STED Rebild Centret, Røde Møllevej 4, Gravlev, Skørping. PRIS 75 kr. BILLET www.himmerlandsbilletten.dk, Jørgen Gjedsted, 98372533

Dorthe Dahl-Jensen, professor i glaciologi ved Niels Bohr Instituttet, har de spændende svar på hvad den 2538 m. dybe iskerne boret ud af indlandsisen kan fortælle os om et varmt Grønland i Eem-tiden, og det er meget interessant i debatten om hvad der vil ske med Grønlands indlandsis i den kommende tid, hvor vi forventer et varmere klima, og hvordan indlandsisen vil påvirke den globale havvandsstigning. Til sidst vises lyd- og videoværket "Vinterminder" af komponist Ane Østergaard.

Fælleshaven i Himmerlandsbyen SØNDAG DEN 29. MARTS 13-16

STED PRIS Himmerlandsbyen, 9520 Aarestrup Gratis

Bæredygtig Læring har lavet en fælleshave med støtte fra Friluftsrådet og Landsbyrådet samt andre fonde. I Fælleshaven findes også Skolehaven, hvor lokale skoler kommer og får et skolehaveforløb. Som noget nyt starter 4H haver op, hvor børn i deres fritid kan dyrke deres egne grøntsager i deres egne bede. Shelteren og udekøkken kan også bruges. Skolehaveundervisere Lykke og Kersten fortæller om fælleshaven og I indbydes til at være med til en sanketur hvor vi finder spiselige urter i naturen. Efterfølgende laver vi mad i det fri med skolehavens bålkomfurer. Velegnet for børnefamilier.

Klimamarch - en gåtur for klimaet SØNDAG DEN 29. MARTS KL. 10-13

STED PRIS Afgang fra Kulturstationen Gratis

Vi går én cirka 3 km. tur igennem byen og skoven. Ruten er barnevognsvenlig. Undervejs vil der være klimaquiz for børnene og vi slutter dagen af med kage, sang og taler.

Sognedagen: Steen Hildebrandt om Det bæredygtige velfærdssamfund SØNDAG DEN 29. MARTS KL. 14-17

STED Skørping Nykirke, Skørping PRIS 100 kr for foredrag og kaffebord. BILLET www.himmerlandsbilletten.dk

Bæredygtighed, verdensmålene og klimaet er kommet på dagsordenen overalt i verden. Og det i et omfang og med en hastighed, som de færreste havde forudset. I foredraget vil Steen Hildebrandt tale om de aktuelle kriser og udfordringer og samtidig knytte an til udviklingen af det danske velfærdssamfund. Kl. 14.00-15.00: Første del (fri adgang) foregår i Skørping Nykirke Kl.15.30-17.00: Kaffebord, samt foredrag på KulturStationen (pris: 100 kr)

Bæredygtighed på gården ONSDAG DEN 1. APRIL 17:00 - 19:00

STED Lundegårdsvej 5, St. Brøndum, 9520 Skørping. PRIS Gratis TILMELDING Via mail: tbk@agrinord.dk

Besøg hos økologisk mælkeproducent Søren Baisgaard, som har fået udarbejdet en bæredygtighedsanalyse for gården. Ud fra rapporten har Søren fået et godt udgangspunkt for at videreudvikle landbruget i en bæredygtig retning, både hvad angår klima/miljø, arbejdsforhold og dyrevelfærd. Det vil Søren og bæredygtighedskonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg fortælle om, og der vil blive mulighed for at se dyrene og de omgivne marker.

Klima Rebild på Katbakken TORSDAG DEN 2. APRIL KL. 16-19

STED PRIS Friluftscenter Katbakken Gratis

På Friluftscenter Katbakken er vi i færd med at ændre dele af området. Et stykke granskov i shelterområdet er ved at blive for stort og gammelt, så fornyelse er tiltrængt. Det gamle fældes lidt alternativt - stubbe får lov at stå i ca. en meters højde, så har du lyst, så medbring gerne bor og boremaskine og vær med til at perforere stubbene - så bliver de til insekthoteller på rod! Vi kan også bruge hjælp til genplantning af området - medbring gerne spade. Har du overskud i haven af bærbuske, så tager vi imod med tak og planter i skovarealernes randområder. Jo mere spiseligt i området, jo bedre.

Besøg De Grønne Hvidevarer LØRDAG DEN 4. APRIL KL. 10-12

STED PRIS Grynderupvejen 16, 9610 Nørager Gratis

De Grønne Hvidevarer giver en rundvisning i virksomheden og et indblik i processen, lige fra maskinerne bliver afhentet fra genbrugsstationer m.v. til at de fremstår som salgsklare ”nye” produkter med garanti.

Fuglekasser, skraldebiler og affaldssortering - åben genbrugsplads i Sørup LØRDAG DEN 4. APRIL KL. 10-16

STED

PRIS Sørup Genbrugsplads, Hjedsbækvej 107, 9530 Støvring Gratis

Bliv klogere på klimagevinsterne ved at sortere dit affald, og hvad vores affald kan blive genanvendt til. Sammen med naturvejleder Søren Risborg kan du og børnene bygge en fuglekasse af affaldstræ, og I får også mulighed for at komme helt tæt på skraldebilen. Du kan også få inspiration til, hvordan du laver et kvashegn ud af dit haveaffald. Der er gratis havehandsker og en klimakogebog til de første mange gæster på pladsen! Der er klimakage og juice i løbet af dagen.

Kom med i folkeskoven og vær med til at plante den nye skov LØRDAG DEN 4. APRIL 10-13

STED PRIS Aggersundvej 90, 9600 Aars Gratis

Vær med til at plante Aars folkeskov. Naturstyrelsen Himmerland, Danmarks Naturfredningsforening, Growing Trees Network, Aars Vand samarbejder om at rejse den nye folkeskov ved Aars. Kom og vær med til plante folkeskoven. Når du har plantet mindst 25 planter er der mulighed for at få en grillpølse på bål med brød

Det store byttemarked SØNDAG DEN 5. APRIL KL. 10- 15

STED PRIS Kulturstationen, salen. Skørping Gratis

Ved dette hyggelige, klimavenlige arrangement kan du komme af med tøj og ting, som du ikke længere har brug for og derefter gå på skattejagt i andres aflagte klenodier. Pungen skal kun op af lommen i café-hjørnet. I søstrene Graffs mini-systue forvandles gammelt til nyt. "Gårdsangerne" kommer kl. 11 og sætter ekstra liv i kludene. Nyt er yt - kom og byt.

Affaldsindsamling i og ved Skørping SØNDAG DEN 26. APRIL KL. 10-13

STED

PRIS Pladsen ved Skørping Apotek, Fakta og Meny Gratis

Over hele Danmark får naturen hjælpende hænder denne søndag, når tusindvis af frivillige samler skadeligt affald ind og afleverer det på genbrugspladserne. Traditionen tro står lokalbestyrelsen for DN Rebild klar på pladsen ved Skørping Apoteket kl. 10 og deler både sække og indsamlingsruter ud. Efter veludført gerning er der pizza og drikkelse til alle hjælpere.

Klima Rebild - Livø, Grøn omstilling med ambitioner SØNDAG DEN 26. APRIL KL. 10

Turen starter kl. 10 fra Livø Havn. Færge fra Rønbjerg kl. 9.30 STED Livø PRIS Egenbetaling af færgebillet. Husk at reservere.

Livø har siden 2012 været i gang med en omstilling til vedvarende energi, og det er målet på at Livø på lang sigt skal blive selvforsynende. På Livø er det en ambition, der rækker langt videre end i resten af landet. Der er nu gået 7 år siden Naturstyrelsen med projektet "Grøn Livø" begyndte at lægge planer for, hvordan de fossile brændstoffer på Livø kunne udfases. På turen vil Skovrider Bendt E. Andersen og projektleder Birgitte Palle fra Naturstyrelsen Himmerland viser rundt og fortæller om projektets resultater. Der kan købes frokost på Livø kro. Bestil evt. samtidigt med færgebillet.

Hvad vil regeringen med naturen og landbruget? Få svaret af Flemming Møller Mortensen (S) DEBATMØDE OM KLIMA OG AREALANVENDELSE: PLADS TIL BÅDE LANDBRUG OG NATUR? MANDAG DEN 30. MARTS KL. 17-21 REBILDCENTRET, RØDE MØLLEVEJ 4, 9520 SKØRPING 17.00-18.15: OPLÆG FRA FIRE IGANGVÆRENDE PROJEKTER I HIMMERLAND ● Naturen - en rentabel del af landbruget, v. Peter Brinkmann Kristensen, projektleder ● Fælles Forandring ved Glenstrup sø – fjerde demonstrationsprojekt om multifunktionel jordfordeling/Realdania-projekt v. Søren Møller, formand Collective Impact, og Rasmus Fuglsang Frederiksen, Mariagerfjord Kommune. ● LIFE IP - landmanden som naturforvalter v. Naturstyrelsen, Landbrug og Fødevarer og Åge V. Jensens Fonde v. Bendt Egede Andersen, skovrider Naturstyrelsen Himmerland ● Nystartet projekt om arealforvaltning v. Irene Viborg, Seges

18.15-19.00: Spisning

19.00-19.15: Flemming Møller Mortensen. Hvad vil regeringen med naturen og landbruget?

19.15-21.00: DEBAT MED PANELET - Styret af journalist Søren Bjørn-Hansen Paneldebat med oplægsholderne og Carl Christian Pedersen, formand for Agri Nord og Morten Petersen, afdelingschef DN samt Flemming Møller Mortensen gruppeformand i Socialdemokratiet er inviteret til at åbne debatten med et 15 min. indlæg om Regeringens konkrete handlinger for at sænke drivhusgasserne i landbruget set i forhold til arealanvendelsen og igangsættelse af en jordreform.

Tilmelding er nødvendig > Jens Christian Uhrenholt Tlf.: 9988 9528 eller mail: jkuh@rebild.dk

Ren Natur Rebild Kommune deltager i Ren Natur 2020. Ren Natur er et frivilligheds- og sponsorkoncept, hvor foreninger mod at samle henkastet affald op i deres tilhørskommune, kan tjene sponsormidler. Har du og din forening lyst til at deltage i Ren Natur, så tilmeld jer på www.rennatur.org.

RESTAURANTER DER SERVERER KLIMAMENUER I KLIMAUGERNE: Rold Storkro ● Pavillon Cafeen ● Bagtanker ● Papa’s Pizza og Kebab House ● Rebildhus ● Viande

FOREGÅR OGSÅ I KLIMAUGERNE:

FOR DE NORDJYSKE KOMMUNER OG REGION NORD JYLLAND PlanEnergi introducerer et nyt regnskab til at opgøre produktion af drivhusgasser på kommunalt niveau.

LOKALE FJERNVARMEVÆRKERS NETVÆRKSMØDE Et ledningsnet med et større eller mindre varmetab, er en af de største udgifter i varmeforsyningen. På mødet drøftes hvordan fjernvarmeværkerne kan reducere dette varmetab – blive lidt grønnere og også gerne lidt billigere. Hvad er årsagerne, hvilke muligheder og erfaringer har vi? Afholdes hos PlanEnergi.

SORTEBAKKESKOLEN Energifriskoledag, besøg på Energimuseet og Klimaudstilling Elever udstiller projekter med udgangspunkt i bæredygtighed og klima. Der vil være design med genbrugsmaterialer og træ. Klimavenlig mad med vægt på CO2-venlighed via danske og årstidsbestemte råvarer. Den 2. april kl. 10- 12 er forældre og bedsteforældre velkomne.

STØVRING GYMNASIUM Naturvidenskabelig messe om problemløsning og bæredygtighed. Miljøudvalget på Støvring Gymnasium gennemfører i løbet af klimaugerne et forsøg, som skal forsøge at flytte eleverne til mere fælleskørsel til og fra skolen. Den 31. marts kl. 14-16 er alle velkomne. Foredrag med Søren Hermansen.

NÆRVARME – EN MULIGHED I DE SMÅ SAMFUND? Klimavenlige opvarmning af huse og lokalområder i landdistrikterne.

DET BÆREDYGTIGE PARCELHUS Hvad kan der gøres for at gøre parcelhuse mere klimavenlige?

TUEN I HAVERSLEV OG KLØVERMARKEN I RAVNKILDE Vi indsamler affald med vores børnehavebørn og snakker med børnene om, hvordan vi sorterer affald.

ALLE KOMMUNENS 7. KLASSER En fælles dag for alle kommunens 7. klasser, hvor der er fokus på klima, miljø og bæredygtighed.

Kinorevuen viser klimafilm! Tjek kinorevuen.dk

Fokus på klima og bæredygtighed i Meny og Fakta, Skørping. Fakta inviterer til klimaevent i butikken!

VELKOMMEN TIL HELE FAMILIEN

PÅSKEN PÅ ROLD STORKRO Skærtorsdag den 9. april til og med 2. påskedag den 13. april 2020

PÅSKEFROKOST For hele familien, ikke mindst børnene* Vi går i Troldeskoven, Lars Kjærs hus, Rebild Bakker, Urskoven eller besøger en af egnens mange kilder. Guiden står klar kl. 10.30 og turen varer ca. 1½ time.

Stor påskebuffet kl. 12.30 Vi byder på f.eks. sild, fiskefilet, fiskedelikatesser, charcuteri, lune og varme retter, dejlig lammekølle, ost og noget til børnene, samt sødt til afslutning. Årets familiedyst på minigolfbanen, starter efter påskebuffetten og alle kan være med.

Travetur, påskefrokost, underholdning for børnene samt minigolf. Pr. person kr. 358,00 Børn op til 12 år kr. 195,00. *NB: Midt i frokosten kommer PÅSKEHAREN på besøg og underholder alle børnene.

PÅSKEMIDDAG Hver aften fra kl. 18.00 serverer vi i Panoramarestauranten vores påskemiddag, der består af:

Friteret hønseæg med urter og sennepscreme Lammeculotte med ramsløg og hvidløgspuré Dessert påskeæg af chokolade, marcipan og nougat Pr. couvert kr. 378,00 Børn op til 12 år. Kr. 145,00 for en 2 retters børnemenu eller kr. 189,00 for ½ portion af ovenstående menu.

OBS: Vi anbefaler bordbestilling i god tid.

HVER SØNDAG AFTEN I APRIL, MAJ OG JUNI:

SØNDAGSMIDDAGEN 3 retters middag i Panoramarestauranten

VI HAR MORS DAG HVER SØNDAG:

★ ● AALBORG

Asparges panna cotta med hjemmerøget andebryst Kalvecoulotte med peberrodsskum og cremet kalvesky Rabarber kokos tarte tatin med ristet kokosis Pr. couvert kr. 279,00 Børn op til 12 år kr. 145,00 for 2 retters børnemenu Bestil menuen senest dagen før I ønsker at komme.

This article is from: