Tegl 2008 2 by Tegl

2008 / 2

Building Value EN KUBE I TEGL / INTERVIEW MED BO BOJE LARSEN

Teglsten fra nær og fjern

importerede eksklusive facadesten ’Wit’. Det giver kvalitetsbyggeriet et æstetisk og homogent udtryk.

DEN GODE METODE / NOTER

Wienerberger A/S Kirkebjerg Allé 88 2605 Brøndby Tlf. 70 13 13 22 www.wienerberger.dk info@wienerberger.dk

161 grunde til at bestille vores nye produktvifte En ny produktvifte viser vores brede sortiment af teglsten fra nær og fjern. Oversigten indeholder 161 af vores teglprodukter med de vigtigste tekniske informationer. Skriv en mail eller ring, så sender vi en inspirerende produktvifte til din tegnestue.

MURSTEN PÅ MÅNEN?

Til det prestigefyldte byggeri i Fasanhaven på Frederiksberg i København valgte arkitekterne den

Vores konsulenter har stor byggefaglig viden og står klar til at give dig nye ideer og rådgivning, når du vil bygge i tegl. Kontakt os for at høre mere eller besøg vores showroom i Brøndby.

JUNI 2008 / 2

Wienerberger tilbyder et af Danmarks bredeste sortimenter af mursten, tagsten, teglblokke og belægningstegl. Vi producerer udelukkende på egne teglværker i ind- og udland, og sikrer dermed en meget høj kvalitet samt et smukt og ensartet udseende hver gang.

Mursten

Tagsten

Teglblokke

Belægningstegl

Tegl til individualister!

Hvorfor bygge med begrĂŚnsninger? maxit til nybyggeri og renovering

Da Vinci Parken i Aalborg, fĂ¸rste og anden etape, 169 boliger i ny grĂ¸n bydel. SpĂŚndende facadekombinationer med lyse pudsede flader, mĂ¸rkebrunt tegl, glas og lĂŚrketrĂŚ. Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen. TotalentreprenĂ¸r: A. Enggaard A/S.

Daells Varehus forvandlet til det eksklusive Hotel Skt. Petri med maxit Facadesystem, der bĂĽde forskĂ¸nner og sparer pĂĽ varmeregningen.

Hvorfor nĂ¸jes med det velkendte, nĂĽr det unikke er muligt?

Over 40 standardfarver og specialfarver efter Ă¸nske

$ . *0 )/)* $0 (0 % / *0"( * ,0 ( * ( # (0" %0"&$ % ( )0'20%/ 0$2 (0 0 *0)$+"* 0 %" #* & 0$& (% 0 &($)'(& 0 % %0+)"4%% 0"&$'(&$ ) (0 +%"* &% # * * %)0% ,% 0

INSPIRATION TIL FREMTIDEN?

maxit a.s

apr 17. - 20. 2007

$ . *0 )/)* $0 (0 *0"&$'# *0)/)* $0 ( 0 )&# ( % 0* #0 3( &, ( 0 0) # " *$ # % 0 ## (0) # " *'+ ) 0 3# 0$ ## $0 )'3% % 0 (, (0& 0)' # (, (0 * (04%)" 0 /)* $ *0 ( +%"* &% #*0& 0# , (0$ ( 0 % 0&'0* #0 0%/ 0, ($ )&# ( % )"( , *( * &% ## 0+ *(/"0* #0 2 0%/ / ( 0& 0( %&, ( %

4( #+$, !0 0 ))"&, # 0 0 0 0 . 0 0 0 0

AsbjĂ¸rn Kommunikation

1$ # 0$ . * $ . * " --- $ . * "

Sort-engoberet silkemat HĂ¸jslev Vingetegl

Umbra blĂ¸dstrĂ¸gen facadesten - en moderne klassiker

Sort-engoberet HĂ¸jslev Vingetegl er det stilsikre, diskrete alternativ til glaserede tagsten. Silkemat sort og uden reflekser. Formen er klassisk og tagstenene er i HĂ¸jslev Tegls enestĂĽende klimastĂŚrke kvalitet, der hverken falmer eller skaller.

Randers Tegls mĂĽlsĂŚtning er at skabe fornyelse med respekt for de bedste tegl-traditioner. Derfor omfatter sortimentet flere markante facadesten til innovative byggerier. Se sortimentet af bĂĽde trendsĂŚttende og klassiske tegl til mur, tag og belĂŚgninger pĂĽ www.randerstegl.dk

LandsdĂŚkkende service:

A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Âˇ 9100 Aalborg Tlf. 98 12 28 44 tegl@randerstegl.dk

ER DER MURSTEN PÅ MÅNEN?

MURSTENSKUBE · Ladner Meier Architekten

INTERVIEW MED BO BOJE LARSEN

GRAVMÆLE · Kunstfærdigt murværk i Bukhara

MED JENS LYN PA LANGELINIE · En kommentar

SMÅ STEN · Belægningssten

FRA KASERNE TIL UNDERVISNING · Kim Bjørn Arkitekter

ET HAVEHUS · En teglhistorie fra Indien

BRICK ‘08 · De allerbedste murede huse

DEN GODE METODE · God byggeskik

HUS I ÅRHUS · Godt nyt i gamle omgivelser

GAMLE STEN VISES FREM · Hindsgavl Slot

NOTER

8 Forside: Tilbygning, Ladner Meier Architekten · Foto: Susanne Ulrik

En væg er en væg..! Den opfattelse kan du udfordre: En væg er en mulighed for at sætte et individuelt særpræg på dit hjem og fortælle, hvem du er. Om du er til skak, storvildtjagt eller klatrevægge, er helt op til dig. Når du bygger med mursten, har du helt unikke muligheder for at skabe et byggeri med individuelt præg.

Inspiration til nye muligheder Gå på opdagelse i mere end 200 forskellige mursten, se nye anvendelsesmuligheder og find den sten, der viser, hvem du er på www.vis-hvem-du-er.dk

REFLEKTION »Arkitektur og mennesker passer faktisk ikke sammen,« lader Kim Dirckinck-Holmfeld i sin kommentar Jens Lyn fabulere i en science-fiktion inspireret fremtidsvision. »Mennesker roder og passer stort set ikke ind i de raffinerede ordenssystemer, som udtænkes i store arkitekters hoveder,« fortsætter den gode Lyn. I DR2’s temaaften, der hyldede Jørn Utzon på 90 års fødselsdagen, fortalte Kent Martinussen fra Dansk Arkitekturcenter på vej ned i en elevator fra 280. etage i lyntempo om lyksaligheden for danske arkitekter, der på en messe i Dubai konkurrerer om ordrer på designmanualer for nye store bystrukturer ude i ørkenens sand. Set i sammenhæng med Jan Søndergaards efterlysning af arkitektfaglig refleksion over menneskers sociale forhold, arkitektonisk indpasning samt fordybelse i og eftertænksomhed over det, der bygges – se sidste nummer af Tegl – bør disse udsagn og synlige tendenser i tidens glatte projektmageri give anledning til kritiske overvejelser over arkitekttfagets ansvar for at lande luftkastellerne, så sagesløse mennesker vil føle sig vel tilpas i og med dem. Kom så på banen arkitektforening! Søren Bøgh

Redaktion: Søren Bøgh (ansv.) Susanne Ulrik

Udgives på: Forlaget Tegl Lille Strandstræde 20 C 1254 København K telefon 33 32 34 84 telefax 33 32 22 97 e-mail tegl@muro.dk www.forlagettegl.dk

I MURO deltager 3F KT-93 Dansk Byggeri

Abonnement: Postboks 865 2400 København NV Fax 39 16 26 17 E-mail tegl@oxygen.dk Abonnementstelefon 70 26 34 84 daglig ml. 9-13

Annoncer: Forlaget Tegl 33 32 34 84

Pris 260,- kr om året inkl. moms og forsendelse

Udgiver: Murerfagets Oplysningsråd

Tryk: Scanprint a/s Dette nummer er trykt i 2.500 eksemplarer Medlem af Dansk Fagpresse, tilsluttet Dansk Fagpresses Oplagskontrol ISSN 0040-2141

Tegl er et tidsskrift fra murerfaget om arkitektur, debat og udvikling. Tegl udkommer fire gange om året Årgang 110 Signerede artikler er forfatterens ansvar

TEKST JOHANNES RAUFF GREISEN · FOTOS ISTOCK.COM

ER DER MURSTEN PÅ MÅNEN?

dighed over for slid og korrosion), filtre og membraner (højt tryk og temperaturer, asymmetriske egenskaber), biokeramer (proteser og implantater) og elektrokeramer (halvledere, superledere, brændselsceller mv). Keramer er typisk af krystallinsk struktur, men fx glas, der har amorf struktur, samt kulfibre dækkes også, og derved er det danske begreb keramer bredere end det engelske ceramics. Søges der fx på www.matweb.com findes 44299 polymerer (plastic), 12672 metaller, 6804 keramer og 3667 diverse. Dvs. keramer står reelt for en betydelig del af det internati-

FireMaster Firecrete 85 er en komposit arme-

Dansk Sprognævn kan godkende ordet kera-

onale materialeudbud.

ret med rustfri stålfibre, matrixens bestandele

mer som betegnelse for den materialegruppe,

Thermal Ceramics leverer løsninger, der be-

er aluminiumsoxid (42%), Siliciumoxid

der tidligere hed ’uorganiske og ikke metalli-

skytter imod op til 1600 grader celsius.

(37%), calsiumoxid (16%), jernoxid (3%) og

ske materialer’. En udvikling der er direkte

’FireMaster Firecrete 85’ er et af virksomhe-

alkalimetaller, elementer nogenlunde som de

afstedkommet af arbejdet med den netop

dens produkter og udviklet til bl.a. metalud-

findes i ler. Sintret sammen som i mursten.

udkomne ’Materialebogen’. Denne inddeler

vinding og brandøvelsesfaciliteter, men kan

Sintring forårsages af kemiske og thermiske

også være et bud på et materiale til et rum-

processer og starter ved den soltørrede sten,

fartøjs varmeskjold. Materialet har en varme-

går over den almindelig brændte, den hårdt-

udvidelseskoefficient på nul og en ekstrem

brændte, tagteglen og slutter i byggesammen-

lav varmeledning, som resulterer i en suve-

hæng ved klinken. Men der er tale om et

keramer i to hovedgrupper: klassiske keramer, som har været kendt i årtusinder og tekniske keramer, der er udviklet gennem det seneste halve hundrede år.

De klassiske keramer omfatter bjergarter (na-

ramer (høj træk- og trykstyrke samt bestan-

FOTO: THOMAS MØLVIG

Cirka 100 grundstoffer har vi til rådighed, men kombinationerne af disse er mange og vor brug af materialer mangfoldig. Tankevækkende der, at dét materiale, der for 12000 år siden grundlagde vor civilisation, også bragte os ind i informationstidsalderen for 50 år siden. Silicium; først som flintestensvåben og værktøj – siden som integreret kredsløb. Silicium er nu i familie med tegl. Stenalderen og månen er tæt på, når materialeviden skaber kulturel sammenhæng.

ræn modstandsdygtighed over for varme-

materialekontinuum, der fortsætter direkte

chock og derved imod spaltning. Materialet er

ind i de tekniske keramer til kulfiberkonstruk-

turligt forekommende), keramik (herunder

konstruktivt anvendeligt grundet sin høje styr-

tioner, barberblade, stempelforinger, elektro-

mursten og klinker), ildfaste keramer (isolati-

ke og lave vægt; en massefylde på kun 1,35

nik m.m.

onsformål), uorganiske bindemidler (fx luft-

er omtrent det halve af blødstrøgne mursten

kalk, gips og vandglas), beton/mørtel samt

og vil kunne tåle høje hastigheder gennem

Tekniske keramiske kompositter kan ligeledes

glas (opbevaring, planglas, fibre og glasuld).

partikler på grund af sin særdeles slidstærke

ses som en forlængelse af en tusindår gam-

De tekniske keramer dækker konstruktionske-

overflade.

mel teknologi, der startede med, at man

TEGL JUNI 2008

Materialebogen 1. udgave. 1. oplag, 2008 Nyt Teknisk Forlag ISBN 978-87-571-2411-8 www.materials.dk Murstenen findes i nyindustrielle sammenhænge, men selvom byggerierne er gode, når de ikke til månen. Det gør til gengæld murstenens keram-kusine i rumfærgens varmeskjold. Hun er en letvægter, en fin lille flise, en flittiglise, der klarer enorme vibrationer og modstår varmestråling og de ufattelige temperatursvingninger uden for jordens beskyttende atmosfære. Fliserne er produceret tilpasset hinanden, således at de danner et tredimensionalt puslespil ligesom fx Sydney Operaens systemleverence fra Höganäs og Boligslangens specialsten fra Kina. blandede græs i leret for at opnå større træk-

murstenene limet sammen i Ganterbain

Andre lidt fjernere kusiner findes i rumfartø-

styrke og lavere vægt af byggematerialerne.

Winery (Gramazio und Köhler, 2006).

jets konstruktion, filtre og elektronik, og hvis

Formgivning af mursten er gået fra det hånd-

månen ikke er lavet af grøn ost – som jo er

formede til maskinformede og ekstruderede

Boligslangen Bispebjerg var tænkt som ’Hånd-

organisk materiale – vil månens bjergarter

teglprodukter, hvor fx bloksten og skærmtegl

værkets Hus’, hvor murerne på pladsen skulle

have status som klassiske keramer. Derved er

vinder indpas. De finere tolerancer giver

skabe tilpasninger af standardsten og derved

selve månen i familie med murstenen.

anledning til at gentænke teglbyggeriet, men

håndforme huset i brændt ler – ligesom Bjørn

om dette teglbyggeri kan betegnes som

Nørgaard gjorde det i sit kunstneriske opdrag.

muret byggeri, vil fremtidens diskussioner

Efterhånden som man tegnede sig igennem

vise. Eftersom fugen minimeres og mørtlen

detaljer og budgetter flyttede projektet sig

erstattes af lim, viger den plastiske og homo-

imod at blive ’Industriens Hus’, forstået på

gene mur for moduler og dilitationsfuger.

den måde, at tilpasningerne kom til at ligge i den industribårne del af værdikæden, efter-

Præsision i både byggematerialer og tidens

som man igennem målrettet produktudvikling

Johannes Rauff Greisen er arkitekt og arbej-

arkitektur samt økonomiske og byggepro-

skabte en række specialsten, der kombineret

der på Center for Industriel Arkitektur, Institut

cesuelle forhold lægger op til robotbaseret

med det gedigne håndværk giver bygningens

for Teknologi, Kunstakademiets Arkitektskole.

montage/opmuring, men samspillet mellem

murede form stringens og flow.

Han er bestyrelsesmedlem i Dansk fagteknisk

mørtlens viskositet og stenens minutsugning

Selskab for Materialeprøvning og -forskning

kan ikke ’håndteres’ af en robot, derfor er

under Ingeniørforeningen i Danmark.

TEGL JUNI 2008

TEKST SUSANNE ULRIK · FOTOS CHRISTINA CAPETILLO

EN KUBE I BREDGADE

I Bredgade i København fik Ladner Meier Architekten den opgave at om- og tilbygge en forretning, som sælger det verdenskendte Danish Silver – et ry som blandt andre Georg Jensen har andel i. Det er blevet til en eksklusivt indrettet butik og en ganske lille tilbygning – en kube i tegl. Bag forhuset, der kun er 5 meter bredt, lå et nedrivningsværdigt baghus omgivet af høje brandmure. Da baghuset blev revet ned, opstod der en lille lukket gård. Den usædvanlige udgangssituation, kombineret med byggereglementets muligheder tillod, at der kunne bygges et volumen, der både gav en optimal udnyttelse af grunden, og som samtidig iscenesatte lys og rum på en helt speciel måde. Det nye baggårdshus er muret i forlængelse af salgslokalerne.

TEGL JUNI 2008

Den valgte teglhud viderefører stofligheden fra de omkringliggende brandmure og træder kun via sin form i kontrast til det forventede. Salgsobjekterne er præsenteret i en meget stor vitrine og danner en permanent udstilling. Det rå murværket er en kraftig kontrast til det fint bearbejdede blanke sølv og understreger dermed kunsthåndværket. Det nye toetagers baghus har på øverste etage en lille lounge, hvor gæster kan blive mødt og vejledt. I den underste etage er der køkken og frokoststue. Ude og inde nærmer sig hinanden igennem det store forretningsvindue mod gaden og vinduet ud til den lille baggård.

TEGL JUNI 2008

FOTO: JENS FREDERIKSEN

Roland Meier er medindehaver af Ladner Meier Architekten – en ung tegnestue med kontor i Zürich og København. I 1997-98 var Roland Meier gæstestuderende på Kunstakademiets Arkitektskole og deltog i den forbindelse i en konkurrence for arkitektsstuderende, som Murerfagets Oplysningsråd havde udskrevet. Roland Meier vandt konkurrencen med en muret kube – et enfamiliehus med et meget enkelt arkitektonisk udtryk – i familie med den danske tradition for det enkle, gennemarbejdede hus, hvor stoflighed og gode detaljer spiller en dominerende rolle. Den knappe murstensform er nu kommet ud i virkeligheden i Bredgade.

TEGL JUNI 2008

TEKST NIELS HESSE

”Det bør ikke være odiøst at tjene penge på sit arbejde…” Interview med Bo Boje Larsen

I sidste nummer af Tegl kunne man læse, at

kulturelt ansvar for opretholdelsen af et højt

når så mange andre segmenter fra samfundet

professor, arkitekt Jan Søndergaard er bekym-

arkitektonisk niveau. Men samtidig har vi set

uden synderlig beskedenhed vil ind og præge

ret over den udvikling, som arkitekturen for

kunstneriske begavelser som fx Arne Jacob-

den arkitektoniske debat? DJØF’er, ejendoms-

tiden udsættes for herhjemme. Overfladisk og

sen, som så vidt jeg ved ikke desto mindre

mæglere og lignende halvstuderede røvere,

trendy tankegang lader til at have afløst

lagde stor vægt på indtjeningen til tegnestu-

som ofte sidder i bygherrerollen, har jo ud-

inderligheden og fordybelsen i arkitektarbej-

en. Det bør ikke være odiøst at tjene penge

dannelse og træning i systematik, analyse og

det, og den sociale bevidsthed, som tidligere

på sit arbejde, og et godt dækningsbidrag

økonomi. Og de udtaler sig gerne om forhold,

var flettet ind i arktektarbejdet, synes for-

behøver ikke at skygge for en høj faglig kvali-

som de egentlig ikke har forstand på. Skal de

svundet. Tidens arkitekter lefler for selvtil-

tet. Her på tegnestuen er vi vågne over for,

sætte dagsordenen for arkitekterne?

strækkelige og kommercialiserede spekulan-

om vi tjener penge. Men vi holder faktisk

ter. De ser sig som ’stjerner’, der laver god

også grundigt øje med, om vi bruger tid nok

»Jeg mener nu, at alle har lov til at have en

business på anliggender, der ellers knyttedes

på projekterne. Hvis vi ved en fases afslutning

mening om arkitektur. Jeg er oven i købet

til kulturarv og forædlet formgivning. Tegl

ser, at faktoren er uventet høj, tyder det jo på,

glad for, at det er sådan. Vi er jo alle til stede i

spurgte en af arkitektbranchens mest erfarne

at vi ikke har brugt timer nok. Og dét kan

omgivelser, som vi naturligvis forholder os til.

repræsentanter, om han ser de samme ten-

være en indikation på, at der er nogle ting,

Men som arkitekt kommer man ofte i den si-

denser som Jan Søndergaard.

der ikke er tegnet ordentligt igennem. I vores

tuation, at man sidder over for lægfolk, der

interne evalueringer bruger vi gerne dette

ikke har overblik over et projekts bestanddele.

Har du gjort den samme erfaring, som omta-

som målepunkt på lige fod med traditionel

Man mærker somme tider presset fra en byg-

les af Jan Søndergaard: At tidens overfladiske

faglig kritik, når vi skal vurdere, om produktet

herre, der gerne holder igen på økonomien,

tendenser har sneget sig ind i arkitektprofessi-

er i orden. Nogle sager med en skrantende

og som ikke finder det nødvendigt at fordybe

onen. At der p.t. synes at være større fokus

økonomi kan sagtens gå for dårligt, men

sig mere end højst nødvendigt. De mener, at

på populariserede byggekoncepter med sikker

andre sager kan faktisk også gå for godt, og

det kun er arkitekterne, der i sidste ende får

kommerciel succes end på frembringelse af

dér må man være opmærksom, så man sikrer

øje på forskellene mellem det færdigt bear-

kvalificeret arkitektur. Ligger der en konflikt i

den nødvendige fordybelse i arbejdet. Denne

bejdede og de kortsigtede standardløsninger.

at tage afsæt i et socialt ansvar for arkitekto-

arbejdsmetode er her på tegnestuen gennem-

De anmoder derfor om, at vi begrænser vores

nisk kvalitet i forhold til at køre en forretning?

gående i forbindelse med den stadige regule-

anstrengelser, således at byggeudgifterne kan

ring af budgettering og tidsplanlægning, og

holdes nede. Men det er jo netop lægman-

»Jeg forstår godt Jan Søndergaards synspunkt.

den indgår i særdeleshed i en fortløbende

den, der ser sådan på det. Jeg siger til dem:

Men jeg mener ikke, at det er så enkelt.

teknisk og navnlig arkitektonisk evaluering af

»Vær glad for, at du har en rådgiver, der kan

Spørgsmålet behøver ikke at være modsæt-

opgaveløsningerne.«

hjælpe dig. Jeg har en uddannelse, der giver

ningsfyldt. Der har altid været arkitektfirmaer,

mig mulighed for at se, hvad du ikke ser. Min

som kun tænkte på bundlinietal, og som ikke

Har du en forhåbning om, at den arkitektoni-

ekspertise kommer dit projekt til gode, og jeg

har fundet det umagen værd at påtage sig et

ske udvikling stadig kan styres af arkitekter,

kan frembringe ting, som du end ikke havde

TEGL JUNI 2008

Bo Boje Larsen er en dreven arkitekt og med basis i et solidt og langstrakt arkitektvirke på flere københavnske tegnestuer, heriblandt som direktør i en længere årrække på Henning Larsens Tegnestue, har han udviklet en stor faglig autoritet. Han anerkendes som en dygtig strateg med et overbevisende organisatorisk talent, også i forretningsmæssig forstand. Gennem årene har han placeret sig i et felt, hvor arkitekturen har været bragt ind i ny udvikling, og hvor konventionel tankegang er blevet udfordret. I dag er han partner i 3xNielsen, der med et stort antal vundne konkurrencer aktuelt har anbragt sig på en topposition blandt Europas førende arkitekter. forestillet dig, ikke blot arkitektonisk, men så-

forløb ikke er tilstrækkeligt. Tidligere, hvor det

ønske sig noget mere lydhørhed for løsninger,

mænd også økonomisk. Jeg henter ofte sam-

var ejeren selv, der sad i bygherrerollen som

som koster lidt mere, men som på den lange

menligninger fra andre fagområder og siger:

en patriark, der bestemte over egen formue,

bane tjener sig ind. En bygherre har et stort

Advokater og tandlæger ordner ting for os,

kunne vi argumentere for at bruge flere pen-

ansvar for sine omgivelser. Man kan ikke tilla-

som er helt afgørende for vort dagligliv. Men

ge end aftalt for at opnå en bedre kvalitet. Og

de sig kun at tænke på sig selv. Og arkitekten

vi tvivler da ikke et øjeblik på deres evner og

vi fik som regel accept på at skabe det hus,

må i dette spørgsmål tage et socialt medan-

færdigheder. Vi overlader trygt vores økonomi

som vi mente, var det rigtige at projektere og

svar, når han lægger huse ud i byen, som folk

eller krop til mennesker, som alene i kraft af

opføre. Spillet var enkelt: hvis vi kunne for-

skal leve med og finde sig i. Hvis ikke han for-

deres uddannelse står med løsninger på vores

midle den fornødne tillid, betalte han for den

står det, tror jeg faktisk, at han på lang sigt får

problemer, som vi uden videre stoler på. Jeg

fornødne kvalitet.«

forventer da, at jeg som din arkitekt modtager samme tillid.«

en dårlig forretning ud af det. Så igen: for mig ligger der ikke en konflikt i at tjene penge og

»I dag er der sket et skift. Ofte er bygherren

samtidig skabe god arkitektur.«

nu repræsenteret ved en administrerende Men arkitektur har jo almen interesse, og i

direktør, som er helt fokuseret på bundlinietal

Somme tider står arkitekterne over for

byggeriet er der er gode penge at hente for

og næste års budget. Han vil have tingene

megastore opgaver, der griber ind i alle hjør-

de investeringsivrige spekulanter, der godt

gjort inden for en budgetramme og en tids-

ner af vore fysiske rammer. Hovedstaden,

ved, hvor og hvordan kapital skal anbringes,

plan, som er defineret af ham. Kvaliteten

havnen, byen. Så træder Bondam, Bjerregaard

hvis hurtige penge skal tjenes. Skal de virkelig

interesserer ham naturligvis, men sædvanlig-

eller Realdania frem og bestemmer retningsli-

have indflydelse på den kreative proces,

vis kun inden for den ramme, som budgettet

nierne for nye visioner, nye idéer. Der kom-

sådan som vi gang på gang ser det?

dækker. Om projektet er lykkedes, og huset er

mer nye vokabularier på bordet, og arkitekter-

blevet godt, ved man egentlig først måske 10

ne mister den position, de før i tiden havde

»Nej, bestemt ikke. Bygherrer bør have indfly-

år senere, når bygningen er opført, taget i

indsigt og agt til at fylde ud. Er det blevet

delse på de mål, som den kreative proces kan

brug, og alting er faldet til ro. Bygherren, der

sådan, at de blot snakker politikere og penge-

føre frem til. Og de kan for min skyld gerne

ved projektets opstart havde ansvaret for byg-

folk efter munden for at få en bid af kagen?

formulere et økonomisk budget og en tids-

gebudgettet, sidder allerede i et andet job,

Forplumres visionerne om god arkitektur i

ramme, ligesom vi gerne modtager deres

hvor han fortsætter sin gerning med at

hele dette kapløb om at komme til?

funktionsønsker. Men det skabende arbejde

bestemme rammer for tidsplaner og økono-

med arkitekturen er alene vores opgave. Så

mi. Hans muligheder for at opleve de positive

»Hvis det er sådan, at visionerne mister kvali-

kan det ske, at vi må fortælle dem, at deres

konsekvenser af en god rådgivning elimineres

tet, er det arkitekternes egen skyld. Dér er jeg

ønsker ikke står mål med den økonomi, som

således i nogen grad. Jeg taler absolut ikke

enig med Jan Søndergaard – vi er noget kyste.

de har opstillet. Og vi må eventuelt orientere

for, at man bare skal slå ud med armene og

Der kan godt mangle klarhed blandt tidens

om, at opgaven skal omformuleres, hvis pen-

forøge byggebudgetterne for at skabe mere

arkitekter i arbejdet frem mod kvalitet. Hvis

gene ikke slår til, eller hvis det forudsatte tids-

overdådighed, men ofte kunne man godt

man vil nå frem til god arkitektur, er man sør-

TEGL JUNI 2008

me nødt til at have konsistens i argumentati-

Sælger arkitekterne ud af den autoritet, som

også uden for Skandinavien. I har været i

onen for det, man gør. Men somme tider sid-

tidligere bemyndigede dem til en kultur-

gang længe i både Holland og England, foru-

der vi over for nogle kræfter, som har svært

bærende rolle, ved at lade sig diktere af

den Norge og Sverige. Og senest i Tyskland,

gennemskuelige dagsordener. Du nævnte selv

modeluner?

hvor I foran de bedste europæiske tegnestuer

DJØF’erne før. Men lokalpolitikere kan jo være

vandt konkurrencen om hovedsædet til Deu-

mindst lige så stor en udfordring at samarbej-

»Ikke nødvendigvis. Vi ser tendenser i alle ret-

tches Bundesbahn. Men er I selektive i valget

de med. De kan gerne slå sig op på et projekt

ninger. Der gives mange individuelt frigjorte

af bygherrer uden for Europa? Vi ser jo, hvor-

eller en idé, som kan fremme en politisk

arkitekter, som skaber fine bygningsværker

dan menneskerettighederne synes at have

stemning, men hvis det samme projekt med

uden afhængighed til det tidstypiske. Og alli-

ringe vilkår i Kina og i visse arabiske lande.

fordel kan udnyttes negativt mod en mod-

gevel: I andre tilfælde går intet hurtigere af

part, så gør de også dét. De kan vende på en

mode end netop det, der lige før var moder-

»Vi har en meget nuanceret holdning til disse

tallerken. De aktuelle drøftelser om højhuse i

ne. Imidlertid er det interessant, at hele arki-

spørgsmål, og vi undersøger i hvert enkelt

centrum af København er et slags eksempel.

tekturhistorien ved et tilbageblik viser én sam-

tilfælde, hvad den eventuelle opgave går ud

Vi får gentagent og unuanceret at vide, at højt

menhængende række af modefænomener,

på. I Saudi Arabien blev vi inviteret til en kon-

er godt. At en metropol bør fornyes i konkur-

der afløser hinanden. Eigtveds barok, som er

kurrence om et domhus til højesteret, hvor vi

rencen mod vore større nabobyer og vise fla-

klangbunden i designet til Amalienborg, vare-

sagde nej tak, fordi forudsætningerne ikke

get internationalt ved at bygge højhuse alle

de jo i bare 40 år. Vi kan blot prise os heldi-

rimede med vores menneskesyn. Dubai, til

vegne. Og her ser det ud til, at flere tegnestu-

ge, at der har været så mange gode arkitekter,

gengæld, synes at være den mest liberale stat

er fremlægger mangfoldige højhusprojekter

som har givet os de smukke huse i arv gen-

i de arabiske lande. Hvis man forestilede sig,

blot med den hensigt at imødekomme de

nem tidens skiftende tendenser. Det tidstypi-

at vi blev bedt om at lave et større universitet

kommunale ambitioner. Det er jo ikke næv-

ske kan jo godt rumme eviggyldige værdier,

dér, og vi kunne organisere projektet efter

neværdigt kvalificeret, hvis man vil tilføre vær-

når arkitekten har gjort det godt. Men tiden er

nogle principper, som var i overensstemmelse

dier til byen på en så overfladisk måde.«

selvfølgelig den hårdeste dommer i sig selv,

med vores synspunkter, ja, så var det da nok

og der er lavet masser af byggerier inden for

muligt, at vi tog imod opgaven. Men hvis vi fik

»Jeg siger ikke, at man uden videre skal und-

de sidste 20 år, hvor udtrykket ikke holder på

stillet i udsigt, at det skulle planlægges i løbet

gå højhuse. Men det væsentlige ved de urba-

distancen. Postmoderismen er et godt eksem-

af nul-komma-fem, at emiren havde det sid-

ne kvaliteter i København handler i højere

pel på, at arkitektonisk kvalitet ikke kan

ste ord i alle spørgsmål, og at bygningerne

grad om, hvad byen egentlig består af, og

erstattes af en tom ydre form, som blot følger

skulle danne rammen om kønsopdeling og

hvilke bestanddele, der bør bygges videre på.

et sæt designregler uden egentlig mening.

den slags, så ville vi bestemt bakke ud. Vi ville

Det handler om historik og om en grundig

Faktisk virker den slags arkitektur dybt foræl-

ikke kunne bringe værdi til et sådant projekt.

forståelse af, hvordan bydelene kan karakteri-

det på mig. Og jeg tror, at et af problemerne i

Og det er netop dét, der er vores drivkraft, ja,

seres. Sagen er, at vi med ordet ’metropol’

disse spørgsmål er, at hvis man ikke med

vel alle arkitekters drivkraft: At bringe værdi til

forstår mange mennesker pr. m2. Men de

jævne mellemrum finder tilbage til basis og

verden. Navnlig undervisningsbyggeri interes-

behøver jo ikke for enhver pris at være stablet

så at sige genopfinder sig selv, så kan man

serer os meget. Det er et spændende felt

oven på hinanden for at skabe et godt byliv. I

ende som en karrikatur af sig selv. Se blot på

med nogle særdeles kvalitetsbærende egen-

vor nordiske tradition har stedets skala og

eksemplerne med Calatrava eller Richard Mei-

skaber, hvor der jo er tale om krydspunktet

omgivelsernes karakter sædvanligvis haft stor

er i visse tilfælde. Her på vore breddegrader

mellem individuel fordybelse og fællesskab.

betydning for den arkitektur, der blev føjet til

lykkes vi sædvanligvis i den nordiske moder-

De to ting bragt sammen rummer det bedste

en lokalitet. Og hertil kommer, at enhver byg-

ne tradition med at holde rede på proportio-

ved undervisningsbyggeri, og der opstår der-

ning jo er dybt afhængig af den omkringlig-

nering og ordentlig omgang med materialer-

for mulighed for at skabe arkitektonisk nuan-

gende infrastruktur. Sådanne sammenhænge

ne. Og vi har en god vane med at tage hen-

ce og syntese. Hvis vi skulle tilvejebringe

overses ofte, når disse trendy højhuse berøm-

syn til offentligheden i forståelsen for de hen-

huse, der i udgangspunktet er fremmed for

mes. Vi ser ofte problemer knyttet til højhus-

sigter og processer, der ligger bag udviklingen

disse synspunkter, kan jeg ikke se, hvordan vi

byggeri i form af infrastrukturelle følgevirknin-

af lokalplaner m.v.«

som arkitekter skulle gribe det an. Hvis vi

ger som utilsigtet trafikbelastning og parke-

anfægtes i vores faglige tilgang til opgaven,

ringsvanskeligheder. Hvis højhusene bliver

I har vind i sejlene hos 3xNielsen. Du har fle-

har vi faktisk slet ikke lyst til at være med.«

realiseret i det antal, som alle disse projekter

re gange nævnt den nordiske modernisme

»Vi har også arbejdet med projekter i Kina -

lægger op til, vil dette fænomen falde dårligt

som et tilbagevendende referencepunkt.

i Shanghai. Jeg anser ikke Kina for et være et

tilbage på eftertiden.«

Måske er det derfor, at I er så efterspurgte

demokrati, overhovedet ikke. Men jeg må på

TEGL JUNI 2008

den anden side indrømme, at jeg trods de

umiddelbart svar på, hvordan trafikale løsnin-

vanskeligt stillede menneskerettigheder deru-

ger i midten af en storby kan knyttes sam-

påbegyndt i andre sammenhænge. Det er

de, er rimeligt imponeret over, at det i løbet

men med byggeriet af et internationalt FN-

væsentligt for os at mærke, at vi konstant flyt-

forbedring, en forædling af de idéer, som blev

af 10 år er lykkedes at løfte 3-400 mio. men-

center. Det kunne da være interessant at få

ter os. Det vil holde os i sadlen og bevare

nesker op over fattigdomsgrænsen. Kina har

FN til København, kunne det ikke? Huse kan,

den position blandt de bedste i branchen. Og

gennemgået en proces i løbet af de seneste

udover at rumme talrige funktioner, også fun-

rent forretningsmæssigt vil det sikre os en

50-60 år, som svarer til udviklingen i Europa

gere som støjskærme mod en færgeterminal

plads, når vi næste gang søger prækvalifikati-

fra 1400-tallet og frem til i dag. Den kinesiske

og som pyloner til broer i en by. Hvis urbane

on på en opgave.«

stat viser trods alt en vilje til at forbedre for-

knudepunkter skal forbindes over havnens

holdene for de uhyrligt mange mennesker.

vand, ja, så er det da oplagt at tænke i broer.

»Det er dog ikke uden en vis usikkerhed, at

Der er overført utrolig mange penge fra de

Og et sådant koncept kan jo altid bringe lidt

jeg udtaler mig sådan i forhold til prækvalifi-

mere velstillede områder ved Østkysten til

røre i det ellers så stille vand. Når lokalfore-

kationer. For ved opgavetildelingen er det

den centrale del af landet, hvor alting halter

ninger, politikere o.lign. blot stiller sig op og

som regel ikke arkitekter, der varetager sorte-

efter, og hvor befolkningen ikke godtager den

siger »nej», bør de samtidig komme med et

ringen af ansøgerne. Og det kan således være

vanskelige situation. Måske er det naivt, men

kvalificeret alternativ til offentlig drøftelse,

temmelig problematisk at præsentere sine

jeg tror, at den teknologiske udvikling over tid

inden dette område ved Nordhavnen bliver

færdigheder, så de bliver forstået og aner-

betyder meget. Man kan rykke på noget. Hvis

tildækket med andre bebyggelser, der måske

kendt af sikkert udmærkede, men i denne

vi blev bedt om at tegne et fængsel i Kina, vil-

ikke lever op til beliggenheden. Og dér er

forbindelse ikke særlig kompetente menne-

le vi med sikkerhed sige nej tak. Men hvis vi

digitale 3D-visualiseringer vældig brugbare.

sker. Især er processen forbundet med van-

blev tilbudt at løse opgaver med f.eks. lære-

Man kan umiddelbart se, hvad der menes.

skeligheder, hvis vi har mod på og vilje til at

anstalter, var det da ikke umuligt, at vi accep-

Det digitale redskab holder jeg faktisk meget

dyrke et helt nyt felt, hvor vi af naturlige årsa-

terede. Men man må undersøge vilkårene

af, og det er jo uhyre velegnet til sådanne bil-

ger ikke kan fremvise nævneværdig erfaring.

nøgternt og kritisk i hvert enkelt tilfælde. Vi

leddannelser, selvom jeg nok vil medgive, at

Men man kan jo ikke overlade så vigtig en

har ikke mange opgaver i Kina – og får det

tingene altid ser mere færdige ud, end de fak-

ting som arkitektur til ’specialisterne’. Jørn

sikkert heller ikke. Skulle vi snakke ren idealis-

tisk er. Og midt i et projekt kan dét ulykkelig-

Utzon havde aldrig tegnet et operahus før

me, så tror jeg hellere, at vi ville sætte ind i et

vis føre til, at bygherren ikke forstår, hvor i

Sidneyoperaen, og Henning Larsen kendte

rigtigt udviklingsland, hvor vi uden honorar

processen man befinder sig. Man kan risikere,

ikke synderligt til udenrigsministerier før

tegnede en landsbyskole for de penge, vi

at han beder om delafleveringer før aftalt tid

Riadh i Saudi Arabien. Men se resultaterne.

ellers ville have brugt på en konkurrence. Det

ud fra en overvurdering af projektets stade,

Her ses, hvordan arkitekter kan sætte sig ind i

har jeg meget mere lyst til.«

fordi det ser så færdigt ud. Man skal gøre sig

en bygherres drøm om et hus, og hvordan

umage med at holde den tidsplan, der er

huset kan tage unik form efter spilleregler,

Det fremgår, at I satser meget på prækvalifika-

aftalt, og ikke i en snæver vending tale byg-

som en god arkitekt kan tilrettelægge. Dette

tioner og konkurrencer. Men senest har man

herren efter munden. Igen en detalje, som

er eksempler på fremsynethed og humanis-

set Jer i det offentlige rum med en visualise-

også Jan Søndergaard er inde på.«

ring af et muligt FN-hovedkvarter på Mar-

me, der kan skabe grundlag for en agtelse, som standen trænger til. Jeg tror, at vores pro-

mormolen på Langelinie. Projektet viser i 3D

»Men vi bruger jo også det digitale medie ved

fession ville blive langt højere agtet, hvis vi

tydeligt, hvad intentionerne er, og det er ble-

vores konkurrencebesvarelser. Og en meget

kan få andre faggrupper til at indse, at vores

vet skildret med vægt på et allerede formet

stor del af de ressourcer som vi lægger i det

forandringer af verden også vil føre til forbed-

arkitektonisk udtryk. Er der ikke en risiko for

daglige arbejde på tegnestuen er knyttet til

ringer. Forandring for forandringens skyld er

at blive fanget i bestemte løsninger, som

konkurrencer. Vi anser det som et fagligt labo-

ikke interessant; forandring til det bedre er.

ellers fordrer tid og fordybelse? Risikerer man

ratorium at deltage i konkurrencer. Det er

Det er derfor, at vi aldrig må svigte den fagli-

ikke, at beslutningstagere og lokalpolitikere

vores måde at forske på. Vi har en strategi

ge tilgang til opgaverne.«

tager fejl og tror, at opgaven er løst?

svarende til f.eks. Novo Nordisk, der ser det som et nødvendigt ansvar at tilvejebringe

»Jamen, den visualisering skal jo ses som et

forskning. Med den position, som vi p.t. har,

indlæg i debatten om havnens udvikling.

føler vi en tilsvarende pligt til faglig udvikling.

Somme tider må man vove det ene øje, hvis

Vi udvikler koncepter ud fra de arkitektoniske

man vil frem med sine meninger, og dette

løsninger, som vi bringer til torvs i konkurren-

oplæg giver som et led i en lang proces et

cebesvarelserne. Og på den måde opnår vi en

TEGL JUNI 2008

TEKST OG FOTOS KRISTIAN GRAMSTRUP

SAMANIDERNES MAUSOLEUM BUKHARA UZBEGISTAN

TEGL JUNI 2008

Graven er bygget af og dekoreret med fine cremefarvede sten. Den blinde arkade, der tjener som den ydre gesims, tjener også til at maskere transmissionen fra den firkantede basis til den halvkugleformede kuppel. Hver bue og par af søjlerne er dekorerede med et let forskelligt design, hvis underfundige variationer åbenbarer bygherrens beherskelse af stenlægningsteknikken og hans glæde over effekten i lys og skygge, der frembringer den varierede overflade. Dette mausoleum er det første større eksempel på en stil, der synes at have sin oprindelse i Centralasien, men som senere trænger frem i hele den østlige islamiske verden.

Uzbegistan blev selvstændigt i 1991 efter i ca.

gere, og den er en oase i Kizilkum ørkenen.

Det fascinerende gravmonument for Ismael

100 år at have været en Sovjetrepublik, hvis

Har man ikke råd til at rejse til Mekka, kan

Samani er en arkitektonisk seværdighed.

påvirkning de 25 mio. indbyggere nu prøver

man i stedet tage 7 gange til Bukhara.

Den ældste, bedst bevarede og mest beta-

på at ændre, så de igen kan dyrke deres reli-

Byens centrum har ikke ændret sig meget de

gende originale bygning i Bukhara.

gion og tage deres traditionelle skikke op.

sidste 200 år, og den er spækket med histori-

Det næsten perfekte stenkvadrat er bygget i

Overalt er der restaureringsarbejder i gang.

ske bygninger, som alle vidner om datidens

begyndelsen af det 10. århundrede og hører

Store dele af landet er fladt, andet bjergrigt.

høje niveau for byggekunst. Mange af bygnin-

til den store kulturelle genopstandelse af

En stor del er dog ørkenen Kizilkum, der rum-

gerne er i dag fredet af Unesco. Bukhara var

Samanid dynastiet (875-999). Mausoleet har

mer enorme reserver af naturgas, olie og kul.

allerede for 2000 år siden et kulturcentrum

sit navn fra Ismail Ibn Ahmad (892-907) og

Bukhara er en hellig by med 260.000 indbyg-

på Silkevejen.

indeholder ikke kun hans grav, men også

TEGL JUNI 2008

Interiøret er – såvel som det ydre – mesterligt dekoreret med stenmønstre. Specielt var der lagt vægt på aralet mellem væggene og kuppelen. Bygherren brugte her den typiske iranske måde på at opbygge en ”trompe” (en bue) over hjørnet. Da hjørnet ikke bar nogen vægt, brugte bygherren sin opfindsomhed ved at forsyne det med vinduer og dekorere området med kunstfærdige murstensmønstre. Denne tendens til at dele hjørnet op i mindre partier til en gradvis opdeling af et hjørne i små nicher, hvorved der fremkommer tilsyneladende frithængende stalikitter, blev mere og mere udviklet.

hans far Ahmed, hans nevø Nasr og andre fra

Dette ‘chortak (fir-bue) system’ var revolutio-

den, komplementerer dens kuppel, – symbol

Samanid-linjen.

nerende for denne tid og kom til at dominere

på himlen – og derved dannes en metafor på

Konstruktionen er en 10,8 m ligesidet kvadrat

utallige efterfølgende begravelsesbygninger.

universet.

dekoreret med brændte cremefarvede sten

Fra ydersiden er overgangen til kuplen maske-

Den 1000 år gamle grav er af adskillige grun-

og med fire identiske facader, som alle

ret af et galleri med 10 vinduer, som giver lys

de et helligt sted for lokalbefolkningen. Oprin-

skråner let indad. Den bærer en halvkuglefor-

og ventilation for at køle det indre gravkam-

delig havde mausoleet to åbninger, én hvor

met kuppel omgivet af fire mindre kupler. Fire

mer.

ængstelige pilgrimme kunne komme med

indre buer supporteres af hjørnepiller fra

Mausoleumet er også rigt på symboler. Dens

deres spørgsmål, dilemmaer og donationer,

‘trompen’, hvorpå der hviler den 8- og 16-

kubus refererer ikke kun til den hellige Kaba i

og en anden, hvor en skjult mullah kunne

sidede transmission til kuplen.

Mekka, men endvidere symboliserer den jor-

aflevere svar på de stillede spørgsmål.

TEGL JUNI 2008

Bygningens sande kraft ligger i dens livlige og strukturelle ‘kurvevævede’ stenarbejde, som er udført i en serie af spændende komplekse mønstre efter afslutningen på hovedskelet strukturen. Stenarbejdets dygtighed er på én gang sober og spektakulær, stilfærdig, dog dynamisk og med skiftende udtryk efter solens vinkel.

Stedet var også oprindeligt én af de helligste gravpladser i Bukhara, hvor selv emirer blev stedt til hvile. I årenes løb blev mausoleet begravet under adskillige meter sand og jord. Det blev i 1934 opdaget af den sovjetiske arkæolog Shishkin. De omkringliggende grave blev flyttet, området var ikke mere helligt og blev til en offentlig park. Sandet og jorden har dog sikret mausoleets overlevelse.

TEGL JUNI 2008

TEKST KIM DIRCKINCK-HOLMFELD

FLASH BACK Kommentar af Kim Dirckinck-Holmfeld

Rumskibet nærmer sig planeten Alpha med

Det var alle i Galaktopoli’s styrende råd enige

rasende hast, det roterer, men med en nær-

om. Alle byer med interstellare ambitioner må

»Sådan skal stor arkitektur være,« tænkte

mest overmenneskelig manøvre lykkes det

have et og helst mange vartegn. Det er det,

Flash. »Glat og ren, aseptisk og steriliseret.

Flash at rette op og undvige den morderiske

der gør hele forskellen. Selv om mange af

Sådan må det være i den interstellare konkur-

meteorregn. Og nu i den rødglødende indflyv-

Galaksens byer er i forrådnelse, er de stellare

rence. Arkitektur og mennesker passer faktisk

ning i Alphas atmosfære bliver det synligt: tår-

arkitekters svar på problemerne: Vartegn. For

ikke sammen. Det ville også være en for stor

net; vartegnet, der er det sikre vidnesbyrd om,

det har virket som en magnet på investerin-

opgave at indtænke menneskelige forhold og

at Flash nu er på vej til Galaktopolis, Galak-

gerne. I hvert fald ét sted.

problemstillinger i sådanne vartegn; og hvor-

sernes by.

for skulle man egentlig. Mennesker roder og Her i denne fantastiske konstruktion, der lig-

passer slet ikke ind i de raffinerede ordenssy-

Tårnet knækker let, som var det ramt af rebel-

ger på tre øer, kaldet Tremileøerne, ligger

stemer, som udtænkes i store arkitekters

lernes terrormaskiner, og i en fantastisk kon-

også den intergalaktiske Verdensorganisation.

hoveder. Mennesker er slet og ret forstyrren-

struktion snor en bro sig fra en lavere bygning

Det var simpelthen en nødvendighed at byg-

de, besværlige og ødelæggende for den klare

rundt om vartegnet for at havne på den Lan-

ge så stort og højt, for Verdensorganisationen

tanke og det rene koncept, der i en glidende

ge Linie. Dèr hvor rumturister og ganske

har altid boet i tårne, og dens medarbejdere

bevægelse vrides ud af de mægtige datama-

almindelige folk med lommeuld og lakrids

er så fine, at de umuligt kan blandes med

ter hurtigere, end du kan sige Flash.«

imellem tæerne plejede at promenere.

andre mennesker. Det ved alle og enhver, og så er der jo rebellerne.

Det var det første megahus i byen, der ellers

nesker fra sig i deres formfuldendte glathed.

Et kort sekund var Flash tilbage til en tid før rumskibet – da han med sin far i hånden

var kendt for sin lave, menneskelige skala.

Flash lænede sig veltilfreds tilbage i trykson-

fascineret så på de mægtige skibe i havnens

Men efter at Malmbyen opførte den fantasti-

den og lagde med et elegant drej an til lan-

virvar med råb og aktivitet, farver og uro.

ske ‘roterende krop’, oven i købet med en

ding. Han stirrede ud over de ellers lave pla-

»Romantisk nostalgi, slet og ret«, mumlede

genial ingeniør som konstruktør, var der ingen

mager af røde, grønne og blå farver og med

han irriteret.

vej tilbage.

små myrelignende væsener i et uskønt virvar.

I den ubønhørlige konkurrence imellem

Men på Tremileøerne var der rent og klart og

galaksens metropoler er vartegn uomgængeli-

ingen forstyrrende uro. De var klinisk renset

ge. Hvordan skal Flash ellers vide, hvor han er,

for urenheder som menneskelig aktivitet og

og hvordan kan Galaktopolis, der engang her-

udfoldelse. Den mægtige, svævende fodgæn-

Den amerikanske science fiction-tegneserie

skede over naboerne, stå tilbage for et pro-

gerbro var tom ligesom den Lange Linie, der

‘Flash Gordon’ – på dansk ‘Jens Lyn’ så

vinshul som Malmbyen?

af hensyn til Verdensorganisationen er af-

dagens lys i 1934. Skikkelsen er skabt af teg-

spærret. Det var i grunden ikke nødvendigt,

neren Alexander Raymond, der også kendes

for Tremileøernes huse støder i sig selv men-

for Rip Kirby, Agent X9 og Jungle Jim (red).

TEGL JUNI 2008

TEKST HELENE HJORT MIKKELSEN · FOTOS MARTIN BJØRN, HENRIK JØRGENSEN, ANETTE VILSTRUP ROIEN, THOMAS MARK

TRYLLER MED TEGL, VAND OG LYS Maurisk arkitektur såvel som dansk middelalder inspirerer kunstner Helle Nørby, når hun smykker uderum med tegl i samspil med vand og lys.

Det er nærmest glemt, hvordan tegl har været

FRA ØM KLOSTER TIL THORVALDSENS

og tænkte på mønstrene i gulvene i stedet for

brugt, fortæller Helle Nørby, der fik inspiratio-

MUSEUM

at se på skulpturerne. Den slitage og den

nen til sine belægningssten og dekorations-

»Når tegl bliver brændt rigtigt, og når man

historie, de har, er så smuk.«

tegl, da hun besøgte Bygholm Teglværk for en

bruger det rigtige ler, er tegl det smukkeste

Helle Nørby henter også inspiration i de sten,

del år tilbage, inden det lukkede produktio-

materiale. Det er levende; det ånder. Når man

der blev brugt i middelalderen. På Øm Kloster

nen. Bygholm Teglværk producerede gulvklin-

ser en rullevogn med tegl, der kommer ud af

brugte man en rombeformet, grøn glaseret

ker og dekorationstegl og brændte en del

ovnen, er det måske det samme ler, men teg-

sten med en Mariarose til at omkranse mun-

specialtegl til reparation af gamle kirker og til

len har stået forskellige steder i ovnen, og

kenes grave. Også i Klosterkirken i Horsens

ornamentik i bygninger.

blandingen har måske været lidt anderledes i

ligger nogle ornamenterede kvadratiske gulv-

»Jeg skulle hente ler til et projekt og kom til

den ene ende end den anden. Det betyder, at

tegl med ens for- og bagside, så de kan ven-

at gå i hælene på den allersidste teglværksar-

ikke to sten er ens.

des og bruges på den anden side, når de er

bejder på stedet. Han havde arbejdet med

Som keramiker følte jeg mig meget ydmyg

slidt på den ene side.

tegl hele sit liv og havde været på teglværket,

over for den måde at arbejde med materialet

fra han var 14 år. Det var dybt inspirerende at

på, hvor man underlægger sig de muligheder,

DEKORATIONEN PASSER SIG IND I FLADEN

høre om livet på teglværket og om, hvordan

som teglen har, og gør sig til hænder, der for-

Dekorationsteglen lægger sig ind i de vandret-

han blandede glasurer. Han havde det under

mer leret. Det synes jeg var dybt inspirerende.

te og lodrette flader i byggeriet. Men føjer til

huden. Arbejdet med leret og glasuren var en

Fra jeg var helt lille tog min far mig med ind

udtrykket, fordi den har en anden form, farve

integreret del af ham og hans personlighed.«

på Thorvaldsens Museum, og her gik jeg også

og måske et mønster.

TEGL JUNI 2008

Helle Nørby arbejder fortrinsvis med tegl i

Dekorationsteglen kan også anvendes i lod-

Lunghøj fra AG-Gruppen i Lundum ved Hor-

belægninger, hvor teglen underordner sig

rette flader som en frise eller et markerings-

sens.

belægningen, men udgør en unik detalje i

punkt, der popper op. Som små hemmelighe-

Til en børnehave, hvor pædagogerne gerne vil

helheden. En enkelt sten kan træde frem og

der, man kan gå og opdage.

have sanseoplevelser, har Helle Nørby skabt

ligge som et lille kunstværk, der føjer sig ind i

et forløb i et gangareal med struktur i stene-

helheden. Dekorationsstenene tilfører de sto-

SAMARBEJDE MED LANDSKABSARKITEKTER

ne, der kan ses og føles, når man går med

re flader og den store helhed nogle detaljer,

»Landskabsarkitekterne er jo eksperterne i at

bare tæer på dem. Oplevelsen forstærkes af,

der opleves, når man færdes på fladen.

se de store træk og linjer i byggeriet og udea-

at det modsatte også viser sig, mener Helle,

»Det kan være smukt, når en plads bare

realet. Jeg lytter til deres tanker med land-

der har brugt kontraster med parvise komple-

spænder ud som en flade med plads og luft

skabsplanen og prøver at understøtte de te-

mentærfarver, sort og hvidt, rødt og grønt, og

mellem husene. I stedet for at der står en

maer, de lægger i den. Hvilke linjer og farver

sten med udhulninger såvel som sten, der

skulptur i midten af pladsen, kan der nede i

er der? Hvilken beplantning? Er det gammelt

buler op.

belægningen ligge nogle oplevelser, som man

byggeri eller nyt? Jeg sætter mig ind i de tan-

I en børnehave for meget handicappede børn

opdager og får øje på. Ikke på en anmassen-

ker, der er gjort, og arbejder med mit eget

er der både oplevelser for de, der kan høre,

de måde, men sådan at man får en overra-

udtryk inden for de givne rammer.«

men ikke se, som kan se, men ikke høre. Her

skelse, en ahaoplevelse. Børn kan løbe og

Helle Nørby har blandt andet designet belæg-

har hun designet en vandkunst, hvor man kan

lege, og byens handlende kan stille boder

ning og udsmykning til flere legepladser i

opleve vandet – og hvor der er indlagt lys, så

henover belægningen.

samarbejde med landskabsarkitekt Lene

børn, der er næsten blinde, kan se nogle

TEGL JUNI 2008

En logosten til Landskabsarkitekt, Henrik Jørgensens Tegnestue, København. Logostenen er en belægningssten med logo, som en bygherre, landskabsarkitekt, arkitekt eller entreprenør kan lægge ned i et byggeri eller uderum. Det er en gammel tradition, teglværkerne havde, at for hver 200 fremstillede sten blev teglværkets logo stemplet ind i stenen. Helle Nørby designer også logosten til firmadomiciler.

lyspunkter. I et trædæk, hvor børnene kan

»Det giver så mange muligheder, fordi der

lende kvaliteter. Vandet er et ofte anvendt

sidde, indlægges nogle keramiske sansebånd,

ikke er strøm. Det er kun én pære, man skal

element i den mauriske arkitektur i de arabi-

som de kan føle på med hænderne.

skifte, så der er ikke meget vedligeholdelse,«

ske lande, hvor vandet er dyrebart. Men det

»Jeg forsøger at indbygge elementer, der både

fortæller Helle Nørby. Kablerne kan lægges i

bruges ofte meget diskret.

kan høres og mærkes og ses. Jeg vil altid ger-

vand og kan mures ind.

»Første gang jeg var i Alhambra, var det mosa-

ne vide, hvem modtageren er. Det er vigtigt

»De er geniale at bruge sammen med vand.

ikkerne, der optog mig. Anden gang var det

for mig at have en dialog med bygherre og

Kablerne kan ligge i en vandrende under glas-

haveanlæggene og vandelementet,« siger Hel-

brugere – så brugerne tænkes ind fra star-

sten. Om sommeren er det en vandrende, og

le. Udsmykningen og brugen af vand er me-

ten.«

om vinteren er det et lysspor.« Helle Nørby

get nænsom over for byggeriet og anlægget.«

har også brugt lyslederkablerne i en sekskan-

Helle husker særligt en trappemur med en

VAND OG LYS – SOMMER OG VINTER

tet søjle, hvor lysprikkerne sidder i kanterne

kølende vandrende i gelænderet, der smyger

Helle Nørby lægger ofte vand ind som et ele-

og tegner søjlens konturer.

sig ned langs trappeløbet og de mange repo-

ment i sine udsmykninger, gerne i kombinati-

»Jeg kan godt lide det stille rislende vand og

ser. »Det har en kølende, svalende ro – van-

on med lyslederkabler, der tegner lysende

vandspejlet, der spejler himlen og lyset og

det og keramikkens blå. Kunsten, eller det

prikker i mørket eller oplyser en vandrende

buskene ved siden af,« siger Helle Nørby. Hun

dekorative element, føjer sig til det anlæg,

nedefra. Lyslederkabler er ikke strømførende

har hentet inspiration fra Alhambra og den

man laver, der består af haver, bede, trapper,

fiberledninger samlet i et bundt belyst af en

mauriske arkitektur, hvor brugen af ornamen-

facader og lægger sig ind i helheden.«

stærk pære, der sidder i en beskyttet boks.

ter, keramik og vand bidrager til stedets sva-

TEGL JUNI 2008

FAKTA OM HELLE NØRBYS STEN

Stenene er produceret af stentøjsler, der brændes to gange ved høje temperaturer. Helle Nørby blander selv sine glasurer og farver. Stenene er testet ved Teknologisk Institut. Glasurerne er ridsefaste og slidsikre. Stenene er frostsikre og brudstærke og overholder alle krav til belægningssten med hensyn til styrke og holdbarhed.

BOLIGER, UDERUM OG BRUGERE

I dekorationen vil der både være kendt flora

»For mig er dialogen bærende og utroligt

Hvor byggeriet og anlægget tager udgangs-

og fauna og ornamenter med stiliserede for-

inspirerende. Det er svært at komme med et

punkt i topografien og landskabet, tager Helle

mer. Alle ornamenter er organiske former, der

skud i tågen. Det er helt nødvendigt for mig

Nørby udgangspunkt i de bygninger og anlæg,

stiliserer sig mere og mere, så de til sidst er

at vide. Hvad er idéen bag uderummet? Hvil-

udsmykningen skal fungere sammen med.

abstrakte ornamenter, i det arabiske/mauriske

ke mennesker bor her? Jeg ønsker at tilføje

For DAI Gruppen har Helle Nørby bidraget

ornamentsprog.

elementer, som modtageren kan bruge.«

med en udsmykning ved renoveringen af det

DAI-gruppen har været i dialog med beboer-

fælles uderum i den almene bebyggelse, Be-

ne hele vejen igennem processen, hvor de

ringsvænget, i Horsens. Her bor en del ind-

kom med ønsker til deres renovering. Helle

vandrere fra Bosnien og fra arabiske lande.

Nørby er kommet ind i processen på et sene-

Derfor bruger Helle Nørby en ornamentik, der

re tidspunkt, men har også holdt møder med

henter inspiration fra islamiske mønstre, som

beboere og beboerrådgiveren.

beboerne kender. Dels skal hun med beboer-

»Det nytter ikke noget, hvis brugerne ikke

ne lave mosaikarbejder på borde og bænke i

føler, at udsmykningen og indretningen er

uderummet. Dels designer Helle Nørby særli-

noget de kan referere til,« siger Helle Nørby.

ge sten til en opholdsplads, der passer ind i

I en bebyggelse med mange beboere fra en

belægningen af chaussesten. Stenenes form

arabisk kulturkreds, er elementer fra den nor-

er den samme, og farverne går igen.

diske mytologi ikke relevante.

TEGL JUNI 2008

TEKST KIM BJØRN · FOTOS JENS FREDERIKSEN

FRA EKSERSITS TIL UNDERVISNING Ombygning af eksisterende eksercerhal på Vordingborg kasserne til undervisningsformål

Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste (FBE) har været bygherre på byggeriet, som nu primært bruges af Det Danske Internationale Logistik Center, der blandt andet planlægger undervisning af soldater, der sendes ud i verden som fredsbevarende styrker.

Den eksisterende eksercerhal er en muret

Fra det andet vindfang er der adgang til en

bygning med tegltag og bærende betonram-

udvendig terrasse.

mer og danner ét stort rum. I dette store rum

I pauserne kan man stå og drikke kaffe ved

er der nu indrettet 1.200

undervisningslo-

det in situ støbte betonbord, som følger

kaler samt bifunktioner. Der er blandt andet

krumningen på væggen ind mod auditoriet.

et nyt auditorium til 220 personer, 2 store

Eller man kan stå ved de runde borde, som er

undervisningsrum, som kan opdeles med fol-

monteret i flisegulvet af blanke, svenske

devægge, samt 2 mindre undervisningsrum

ølandssten. Bordene står i et let svunget for-

og administrationslokaler. Auditorium og

løb gennem forhallen og ud på terrassen og

undervisningslokaler er udstyret med det sid-

er udført af billedhuggeren og maleren Finn

ste nye AV udstyr blandt andet digital tavle.

Reinbothe, der også har udført bænkene i

Auditoriet er opbygget med siddepladser trin-

rummet.

vis hævet over hinanden og indrammet i en

Væggene er opført i blankt murværk til over-

svungen form.

kanten af dørene, inspireret af de gamle

Loftet i auditoriet består af frithængende ski-

belægningsbygninger. Over det blanke mur-

ver, som skyder ind over hinanden; i skiverne

værk er der filtset, hvidmalet murværk.

er der indbygget lydabsorberende gipsplader

Loftet i forhallen, eller STEDET som Finn Rein-

samt lyd og lys.

bothe har døbt rummet, er krumt og har ind-

Over undervisningsrummene er teknikrum

bygget lysarmaturer og ventilation.

m.m. placeret på en indskudt etage.

Undervisningsrummenes vægge er ligeledes i

De svungne vægge er også beklædt med lyd-

blankt og filtset murværk. Væggene ud mod

absorberende gipsplader. På gulvet ligger ens-

gangarealerne er en hulmur med indbyggede

farvet grå linoleum. Den svungne form genta-

kanaler til ventilation af rummene.

ges i forhallen, som adskiller auditorium og

Foldevægge er udført lydabsorberende med

undervisningsrum. Fra forhallen er der direkte

birketræsoverflader.

adgang til auditoriet i stueplan, og via en rund betontrappe med balkon er der adgang til auditoriets øverste del samt til operatør-

Kim Bjørn Arkitekter A/S

rummet. Under auditoriets trinopbygning er

Underrådgiver:

der garderobe og toiletter.

Dominia A/S, rådgivende ingeniører

Forhallen spænder på tværs af bygningen og

Entreprenør:

har i begge facader glasvindfang. Hovedad-

Børge Jacobsen & Søn A/S

gangen til bygningen sker i det ene vindfang.

TEGL JUNI 2008

Totalrådgiver:

TEGL JUNI 2008

TEKST ABHIK BASU · FOTOS MANISHA SODHAN BASHU, P. DALVADI

ET INDISK HAVEHUS

Det begyndte i et lidt overset hjørne af haven,

Bygherren, der er en ivrig samler af enhver

der ligger i Ahmedabad. Bygherren Sameer

form for kunst, godkendte umiddelbart den

Sinha havde brug for en gæstehytte med

første skitse til den specielle facade.

værelse og bad til sine gæster, der kom på

De 38 m2 er forankret af træerne, der

besøg i nærmeste fremtid. Det kunne passen-

skygger for den brændende sol.

de ligge i det hidtil ubenyttede hjørne ved

En flaskepalme står ganske tæt på indgangen,

indkørslen til beboelseshuset.

hvor en plint af lokal sort cudappasten invite-

Således var kravene til huset ret enkle, lige

rer hen til dørtrinet. Murstenssøjler, der stik-

indtil hvert af de øvrige familiemedlemmer så

ker op over den lave mur omkring verandaen,

mulighederne i det lille udhus. Det skulle

skjuler indgangsdøren og skærmer af for ind-

blandt andet også kunne bruges til meditati-

kig. En søjle af træ, der understøtter terrassen

on, børnehjørne og veranda, hvilket øgede

er et andet ankerpunkt i huset.

kravene til huset, der startede som ‘et værelse

På den skyggefulde terrasse er der plads til to

med bad’.

personer, men de lave vægge mellem søjler-

Det lille hjørne i haven er omgivet af forskelli-

ne giver plads til flere.

ge store løvtræer og kaldte på ’en organisk

Naturmaterialerne, tegl, teak og sort sten

morfologi’ a la den fransk tyske maler, billed-

giver udhuset en både beskeden og under-

hugger og poet, Jean Arp. Vinduets organiske

fundig persolighed.

form er inspireret af Arp og definerer husets

TEGL JUNI 2008

vestfacade. Tagkontruktionen af teak ovenover

Huset er tegnet af arkitekt Manisha Sodhan

følger vinduets krumme form.

Basu og blev færdigt i januar 2008.

TEGL JUNI 2008

ILLUSTRATIONER FRA BOGEN

BRICK ‘08

Bogen udgives på Callwey Verlag og koster 59,95 EUR

TEGL JUNI 2008

Hvert andet år udgiver teglproducenten Wienerberger en bog med eksempler på verdens bedste murstensarkitektur, brick ‘08, Brick Award 2008. Det er tredje gang, bogen udkommer. Udvælgelsen af de 40 projekter, der præsenteres i bogen, er foregået blandt 255 indstillede forslag. Ikke overraskende indtager Peter Zumthors Kolumba Museum i Köln førstepladsen. Det er heller ikke sært, at det fascinerende robotfremstillede murværksfiligran omkring Bearth & Deplaces lager for rødvin i Schweiz optræder som nummer to. På tredjepladsen finder vi Tuomo Siitunen og Esko Valkama fra Finland med horisontal stringens i et IT-forskningscenter ved Helsinki.

Kolumba Kunstmuseum i KĂ¸ln, Tyskland Arkitekt Peter Zumthor

Vinlager i FlĂ¤sch, Schweiz Arkitekt Bearth & Deplazes Architecten AG Den digitalt designede facade er udarbejdet af Gramazio & Kohler, Architektur

IT-bygning i Espoo, Finland Arkitekter Tuomo Siitonenen, Esko Valkama

TEGL JUNI 2008

den gode metode

GOD BYGGESKIK / ALMENT TEKNISK FÆLLESEJE

Når man beskæftiger sig med byggeri, støder

lang levetid, om hvor vådt murværk må være,

man ofte på begreberne alment teknisk fæl-

når der skal arbejdes videre med det, og om

aler, hvor der mangler erfaring med anvendel-

leseje og god byggeskik. Alment teknisk fæl-

hvor tørt eller hvor vådt et nybyggeri må væ-

sen eller de helt specifikke egenskaber/funk-

leseje er betegnelsen for reglementer, nor-

re, når trægulvet skal monteres.

tioner under forskellige vejrmæssige eller temperaturmæssige forhold. Her er levetiden

mer, BYG-ERFA blade og offentlige anvisninger, herunder den skrevne erfaringsformidling,

MANGE NYE MATERIALER

der kommer fra byggeskadefondene.

I takt med at der hele tiden kommer nye materialer på markedet, er nedarvet viden og

PROBLEMATISKE UNDERTAGSPRODUKTER

GOD BYGGESKIK

fornemmelser imidlertid ikke altid nok til at

Byggeskadefonden har stadigvæk mange ska-

reelt ukendt.

God byggeskik omfatter derimod de uskrevne

opnå gode resultater. Nye materialer og ud-

desager med undertagsprodukter, som i en

forhold inden for byggeri, som ikke nødven-

førelsesmetoder kræver en vis ydmyghed fra

periode blev tilført det danske byggemarked,

digvis er nedfældet på papir. God byggeskik

såvel de projekterende som de udførende.

og som er lagt under åbne tagdækninger,

er det fundament alt byggeri hviler på, og for-

Begrebet forsøg er blevet meget mere almin-

eller som reelt ikke har levet op til producen-

di det langt hen ad vejen handler om ryg-

deligt, end det var i den fortid, hvor der

tens oplysninger om tekniske egenskaber.

marvsviden, nedarvede traditioner og fornem-

næsten kun blev anvendt træ, sten og mørtel

melse for håndværket, kan det være svært at

til at bygge huse af. Og desværre er aktørerne

GLOBALISERING OG BYGGEMATERIALER

forsvare og gøre forståeligt for ikke-håndvær-

i disse forsøg ikke altid helt selv klar over, at

Også inden for byggeriet er der tale om en

kere. Til gengæld er det den gode byggeskik,

de er i gang med forsøg. Alle muligheder, for

høj grad af globalisering. Byggematerialer

der gør det muligt at udføre godt og tilfreds-

at noget kan gå galt, er således til stede!

importeres fra andre verdensdele, og måske

ved processen bliver kvalt i skriveri og para-

SÆRE SAMMENSTILLINGER

værkere erfaring med og viden om anvendel-

graffer. God byggeskik er den viden, håndvær-

Vi ser bizarre sammenblandinger af materia-

se af disse. Vi registrerer en stigende anven-

kere skal sidde inde med for at kunne funge-

ler, som god byggeskik ellers altid har lært os

delse af tagsten fra tidligere østlande, hvor

re som gode håndværkere. Og det er den

ikke måtte komme i brøring med hinanden:

producenten giver 30 års produktgaranti –

viden, de projekterende skal have tilegnet sig

træ, placeret i tæt forbindelse med murværk

ikke omlægningsgaranti – på anvendelse ned

enten under uddannelsen eller gennem erfa-

uden fugtspærre imellem eller gipsplader

til 15° taghældning, uagtet at det bare er

ringsopsamling og ved praktisk virke på teg-

anbragt i hulmure i berøring med formuren

dårlig byggeskik og ikke i overensstemmelse

nestuer og byggepladser.

og det vand, der uvægerligt trænger ind gen-

med Tegl 36 eller i henhold til undertagspro-

Selv om der ofte er tale om fornemmelser og

nem denne. Eller placering af teglsten eller

ducentens oplægningsvejledning.

fingerspitzgefühl, handler det også om meget

træ i tæt kontakt med terræn og fugt.

Erfaringer fra andre lande er ofte ret udoku-

eksakt viden om, hvilke materialer der kan

I de nævnte eksempler skulle viden om god

menterede, og der er ikke nødvendigvis sik-

bygges sammen i en konstruktion, om hvor-

byggeskik have sat en stopper for noget, som

kerhed for, at det går godt i Danmarks be-

dan træ skal vendes og placeres for at opnå

uvægerligt vil have kort levetid. Mere vanske-

sværlige klima.

stillende arbejde, uden at al initiativ og glæde

ligt er det, hvis der er tale om helt nye materi-

TEGL JUNI 2008

mangler der hos danske teknikere og hånd-

TEKST JENS DONS, DORTE JOHANSEN, BYGGESKADEFONDEN

Manglende fald på sålbænk i let facade, og træbeklædning i direkte kontakt med sålbænken. Ikke god byggeskik.

Udkradsede studsfuger i murværk helt nede ved terrænet. Ikke god byggeskik.

Træbeklædning placeret med endetræ i tæt kontakt med drypnæse. Vandet suges op i træværket og levetiden vil være reduceret. Ikke god byggeskik.

TEGL JUNI 2008

TEKST OG FOTOS JAN KNUDSEN

RÅDHUSGÅRDEN FORENER FORTID OG NUTID å en af de bedste byggegrunde i Århus

mange århusianere hellere så, end den sam-

uensartede karakter. Rådhusgårdens to gade-

lige over for rådhuset står Rådhusgård-

menhæng, der nu er med den omgivende

facader, der spiller fint sammen ved at udgøre

en nu færdig. De grå mursten i tusinde

randbebyggelse.

variation over samme tema, svæver som et

Der synes at være en vis frygt for nye bygnin-

SNAKKER MED NABOERNE

gere ved gadens butiksetage med de sorte

ger. Man ved hvad man har, men man ved

For at imødekomme kravet om et harmonisk

vinduesrammer, der er trukket tilbage i for-

ikke hvad man får – eller snarere: kan få.

samspil med husene på Vester Allé, i Frede-

hold til facadelinjen. Facadernes lethed styr-

Rådhusgården er et godt eksempel.

riksgade og på Rådhuspladsen inklusive

kes også ved, at den øverste penthouseetage

Det nu hedengangne Kellers Gaard, der blev

Rådhuset blev Rådhusgårdens facader opført

er tilbagetrukket i forhold til facadelinjen, og

murmassiv. Det svævende forstærkes yderli-

nuancer forener fortid og nutid.

opført i 1865, var et almindeligt, provinsielt

som skalmur i lysegrå teglsten. Stenene er

samtidig er forsynet med et gennemsigtigt

borgerhus i to en halv etage; hyggeligt med

vandstrøgne, og det giver karakter af håndfor-

glasværn. Det store hul i facaden mod Vester

gode murværkstraditioner, men ikke stor arki-

arbejdede sten. Under fremstillingen blev ste-

Allé giver ligeledes en lethed, der udtrykker et

tektur.

nene tilsat kul i en iltreducerende brænding

nutidigt formsprog. Rådhusgården står ved sin

Alligevel var mange århusianere modstandere

for at give et varieret farvespil i grålige toner.

tid som et moderne byhus.

af nedrivningen. Enten af frygt for at hullet

Facaderne har således fået en levende struk-

skulle udfyldes med endnu et glaspalads eller

tur, der i detaljering og nuancer harmonerer

af nostalgisk kærlighed til det gode gamle. I

med Danske Banks facade i svensk marmor-

Århus Kommuneatlas var Kellers Gaard karak-

sten og rådhusets norske Porsgrunn-marmor.

teriseret ved ‘middel bevaringsværdi’, men

Slægtskabet med rådhuset vil med tiden blive

det betyder ikke, at bygninger skal bevares.

endnu mere synligt, idet Rådhusgårdens

Bygninger er pr. definition ikke bevaringsvær-

blændfelter i kobber mellem vinduespartierne

dige, bare fordi de er gamle.

samt udhænget på penthouseetagen, vil kom-

Frygten for nyt byggeri er mere relevant, for

me til at stå irgrønne som Rådhusets tagdæk-

det lykkedes ikke altid, at opføre noget, der er

ning i kobber.

bedre, men når man ser den nye bygning,

tegnet af Arkitema, kan man vel ikke længere

HELSTØBT ARKITEKTUR

være i tvivl. Rådhusgården fylder byrummet

Rådhusgården består af erhvervslejemål,

ud i en helstøbt skala, så der nu er sammen-

butikker og 16 lejligheder. Bygningens udtryk

hæng mellem bygningerne på Rådhusplad-

samler op på fortiden med en ensartet vin-

sen. Men det koster at vælge side. Kellers

duesrytme mod Vester Allé, der refererer til

Gaard indgik i en arkitektonisk helhed med

Danske Banks bygning i et stramt og taktfast

Ridehuset, Handelsskolen, Tinghuset og

formsprog. Mod Frederiksgade er facaden

Erhvervsarkivet på Vester Allé. En helhed

mere opløst, så den modsvarer gadens mere

TEGL JUNI 2008

Rådhusgården set fra rådhuset. Den nye bygning har nutidige proportioner, og danner, sammen med Danske Banks bygning th., port til Frederiksgade. Overfor ses Ridehuset, tv. ses Handelsskolen, Tinghuset og Erhvervsarkivet på Vester Allé.

FOTO: ARKITEMA

I 2001 blev der i byrådet fremsat forslag til lokalfredning af Kellers Gaard, men forslaget blev nedstemt. I stedet blev det vedtaget, at opføre en moderne bygning i stil med Danske Banks bygning over for rådhuset.

TEGL JUNI 2008

Facaderne på Århus Rådhus fra 1941 er iklædt norsk Porsgrunn-marmor.

I baggrunden ses en del af boligerne i Rådhusgården. I forgrunden ses tv. Handelsskolen og th. overlærerboligen, der oprindeligt blev opført til Århus Købstads Skolevæsen. Bygningerne, der har tydelige referencer til Hack Kampmann, blev opført i 1899-1900. Arkitekt Carl Harrild.

TEGL JUNI 2008

Facadebeklædningen på Rådhusgården blev udført i lysegrå teglsten.

Facadebeklædningen på Handelsbankens Hus nu Danske Banks bygning fra 1943 er udført i svensk marmorsten ‘Giallo Fleuri’.

TEKST OG FOTOS SIMON JEPPESEN

ÆLDRE MURSTEN VISES FREM På Hindsgavl Slot fra 1784 indrettes de gamle stalde til hotelværelser

I dag er køerne sendt på græs, for at de gamle stalde kan give plads til langt mere indbringende gæster. Nu skal her være hotelværelser. Hvor der for fire år siden gik 106 køer, bliver der nu plads til 46 gæster i 23 værelser. Der bliver brugt gamle, rensede mursten fra Claus Nielsens firma, Gamle Mursten, i Svendborg til ombygningen. Claus Nielsen har til nu leveret 200.000 sten. Han har, som den eneste i landet, en enorm maskine, som kan ryste den gamle mørtel af sten fra nedrivninger. Lige nu bygger murerne med sten fra en

kommer fra skorstenene. Den kraftige røglugt

nedrivning på Mariendalsvej i København.

kunne Claus Nielsens maskine ikke ryste af.

Markedet for gamle sten er i Danmark stadig i

Det er afvekslende arbejde for murerne. Der

sin barndom. Efterspørgslen er stor, de gamle

er mange små finurligheder - buer over døre-

sten er på mode. Udbudet er lille, og murerne

ne, i brusenicherne er stenene muret i stan-

på Hindsgavl Slot blev sendt hjem i ugerne 5,

derskifte og petringer. Og så mures der med

6 og 7, fordi Claus Nielsen simpelthen ikke

kalkmørtel uden tilsætning af cement - som i

kunne skaffe gamle sten nok.

det originale byggeri.

Oprindelig var planen, at væggene skulle

Men grundlæggende er arbejdet med de

vandskures, men da arkitekt og bygherre så,

gamle sten ikke forskelligt fra så meget andet

hvor flot de gamle sten tog sig ud, fik vægge-

murerarbejde. »En sten er en sten,« konstate-

ne lov til at stå i deres rå vælde. I midten af

rer Knud Aage tørt.

hvert værelse er en bruseniche – også i rå, ubehandlede sten. Det stiller store krav til indretningen af værelserne. De rå sten er magtfulde. Murer Knud Aage Knudsen har ikke prøvet noget lignende før. Han er vant til at mure med nye sten, som alle har den samme størrelse. De her er ikke målfaste, de kommer fra alle mulige steder, og murerne tager dem som de kommer. Dog kasseres de sten, der

TEGL JUNI 2008

NOTER M

LEG MED FARVER TIL TEGLHUSET

Wienerberger har lagt et TEKNISK PRODUKTDOKU-

nyt interaktivt værktøj på

HOSPICER SOM FORE-

MENTATION

sin hjemmeside. Med

GANGSEKSEMPLER

Der er sket meget siden

programmet - Byg dit

Tre nye hospicer skal reali-

‘Teknisk produktdokumen-

drømmehus - kan arkitek-

seres og kvalificeres med

WEBGALLERI MED ARKI-

tation – Standarder for

ter og bygherrer lege med

tilskud fra Realdania. De

TEKTUR I HOVEDSTADEN

bygningstegning’ udkom

76.000 kombinationer af

tre hospicer har med hver

Copenhagen X indeholder

første gang. Derfor kom-

FÆRRE BYGESKADER

farver på mursten, mørtel,

deres fokus og forudsæt-

et webgalleri, som udstil-

mer nu en ny udgave af

I forbindelse med at BvB

tagsten og belægningstegl.

ninger en ny tilgang til at

ler den bedste nye arkitek-

håndbogen – men nu i to

‘Byggeskadefonden ved-

Programmet tilbyder val-

optimere og kvalificere

tur og byudvikling i hoved-

bind. Bøgerne udkommer

rørende Bygningsfornyel-

get mellem fire hustyper:

deres udformning med

staden. Webgalleriet inde-

ultimo maj.

se’ udsender beretningen

Parcelhus med førstesal,

afsæt i designprincipperne

holder allerede nu 16 pro-

Standarderne i håndbø-

for 2007 og temahæftet

det moderne hus, kuben

fra rapporten ‘Det Gode

jekter og udvides med 3-5

gerne er specielt udvalgt

‘Kvalitetssikring med

og vinkelhus med første-

Hospice i Danmark’.

projekter hver måned.

efter deres grundlæggen-

kameraet’, kontaterer

sal. Desuden kan man se

De tre hospicer skal fun-

Hvert projekt præsenteres

de karakter.

bestyrelsesformand, advo-

bygningen fra forskellige

gere som demonstrations-

med kort over beliggen-

Den nye udgave indehol-

kat Niels Arthur Andersen,

vinkler, og det færdige bil-

projekter for andre hospi-

hed, faktaboks, virtuelle

der opdaterede standarder

at der ingen væsentlige

lede kan printes og gem-

cer. Det er ambitionen, at

modeller, masser af bille-

inden for terminologi, teg-

svigt og skader er i forbin-

mes.

de på en ny måde kan

der og omfattende tekster,

ningsarket, skrifttyper, pro-

delse med årets eftersyn

Find ’Byg dit drømmehus’

vise, hvordan arkitekturen

som forklarer arkitekternes

jektionsmetoder, dispositi-

BvB har i 2007 gennem-

på www.wienerberger.dk

kan spille sammen med

overvejelser bag og inten-

on af tegningsarket, alme-

ført 162 eftersyn af byfor-

hospicefunktionen og der-

tioner med byggerierne.

ne tegneregler, mål- og

nyede ejendomme. Pro-

DANSKE ARKITEKTER I

med understøtte den

Webgalleriet ligger under

tolerancesætning, beton

centen for ejendomme

UDLANDET

menneskelige omsorg.

www.dac.dk/copenhagen

og armering, konstruktion

med væsentlige svigt og

Fra den 27. juni - 21. sep-

Programmet er udviklet af

X og bærer navnet ‘Ny

og montage samt installa-

skade har været lav de

tember ’08 holder Dansk

Signal Arkitekter og foran-

arkitektur i hovedstaden.’

tioner.

seneste år. Procenten er

Arkitektur Center sommer-

Standarder for bygnings-

for første gang helt nede

udstilling med et bredt

ret styregruppe med delta-

SALT OG BYGGERI

tegning koster kr. 2.995,-

på 0. Det skyldes muligvis

vue af danske arkitekters

gere fra Hospice Forum

Fra den 22. til den 25.

Bestil håndbogen eller

BvB gennemfører 1- og 5-

arbejde i udlandet. Udstil-

Danmark, Kræftens

oktober afholdes der på

kontakt Dansk Standards

års eftersyn. En medvir-

lingen er inspireret af, at

Bekæmpelse samt fra for-

Nationalmuseet i Køben-

kundecenter telefon 39 96

kende årsag til den positi-

danske arkitekter i disse år

skellige palliative forenin-

havn et seminar om salt i

61 31.

ve udvikling er også erfa-

både vinder store interna-

ger og miljøer i Danmark.

bygninger og skulpturer.

ringsopsamlingen og den

tionale konkurrencer og

Seminaret er planlagt i et

tilhørende formidling, som

generelt er særdeles vel-

samarbejde mellem

er en af BvB's vigtige

lidte på det internationale

Kunstakademiets Arkitekt-

opgaver.

marked. Udstillingen foku-

skoles afdeling for restau-

Læs mere på hjemmesi-

serer med modeller, film

rering, DTU og National-

den www.bvb.dk.

og foto på spørgsmålet

kret i en interessentbase-

museet og henvender sig

om, hvad succeshistorier-

både til praktikere og for-

ne skyldes. Om der findes

skere. Yderligere oplysnin-

et særligt dansk brand, en

ger kan findes på denne

særlig dansk stil eller en

hjemmeside:

særlig dansk metode?

www.swbss.dk

TEGL JUNI 2008

FACADEDETALJER

FASANHAVEN PÅ FREDERIKSBERG CERAMIC DESIGN

‘Facades – Arkitectural details‘ præsenterer en billedkavalkade sammensat PODWALKS – GUIDEDE

af facadedetaljer fra 22

TURE I KØBENHAVN

storbyer i Europa inklusiv

Copenhagen X præsente-

København. Eksemplerne

rer et nyt bud på formid-

er fortrinsvis fra de seneste 150 års arkitektur.

ling af by og arkitektur med lydfiler, som guider

Byggecentrum har fået en

Bogen kan bestilles hos

Fasanhaven på Frederiksberg i København er en del af

dig rundt til Hovedstadens

ny bog fra Daab på hylder-

Byggecemtrum Boghandel

Porcelænshaven. Området har de seneste år gennemgået

nye arkitektur og byudvik-

ne. Titlen ‘Ceramic Design’

og koster 230 kr.

en kæmpe ombygning, da Den Kgl. Porcelænsfabrik efter

ling på 12 forskellige ruter.

indeholder eksempler fra

225 år flyttede til nye lokaler.

Lydfilerne går under nav-

hele verden på brug af fli-

DIREKTØREN FOR SBI

Juul & Frost Arkitekter var på udkig efter en speciel

net Podwalks og er indtalt

ser, mosaik og terrakotta.

GÅR TIL RAMBØLL

mursten til byggeriet og har valgt en af Wienerberg

af arkitekter, beboere, bor-

Bogen er gennemillustre-

Efter syv år på posten som

importerede hvid håndstrøgen sten fra Holland.

gmestre og kulturperso-

ret med billeder af blandt

direktør for Statens Bygge-

Den bløde sten er meget grov i overfladen. Da fugerne

ner. Musikken på filerne er

andet barer, butikker, sko-

forskningsinstitut (SBi) har

samtidig er skrabede og i plan med stenene, får bygnin-

af Biica.

ler, kirker og museer, hvor

civilingeniør, HD, ph.d.

gen et monolitisk og homogent udtryk med stor stoflig

Der er podwalks for Nørre-

arbejdet med disse mate-

Lone Møller Sørensen

rigdom.

bro, Den grønne cykelute,

rialer har bragt byggeriet

valgt at skifte job og til-

Amerika Plads, Havnen,

ekstra skønhed.

træder 16. juni stillingen

GET LOST I KØBENHAVN

Metroen og seks forskelli-

Emnerne er præsenteret

som direktør for Rambølls

GET LOST er et projekt, der lægger op til debat om de

ge for Ørestaden. Lydfiler

med korte tekster på en-

division Region Køben-

værdier, der skal danne grundlag for udviklingen af Kø-

kan downloades til en

gelsk, tysk, spansk, fransk

havn, Byggeri.

benhavn som en mangfoldig og socialt bæredygtig by.

mp3-afspiller gratis fra

og italiensk.

Lone Møller Sørensen har

GET LOST omfatter udstillinger, projekter og interventio-

www.cphx.dk.

Bogen er på 384 sider og

fungeret som drivkraft i

ner i Københavns offentlige rum, debatevents, websitet

Hjemmesiden indeholder

koster 198 kr.

fusionen mellem SBi og

www.getlost.nu og en bogudgivelse senere på året.

også printervenlige kort

Aalborg Universitet, der nu

Hvordan færdes vi i det offentlige rum? Hvordan møder

over hver rute samt en

er ved at være på plads.

vi hinanden? Er byen for alle? Hvilke værdier skal ligge til

udførlig forklaring til

Indtil stillingen genbesæt-

grund for udviklingen af København? Alternative projek-

downloading af filerne.

tes er forskningschef,

ter fra kunstnere og arkitekter viser nye veje og mulighe-

Hver podwalk varer fra en

ph.d. Thorkild Ærø konsti-

der for en by, der kan og vil rumme alle. GET LOST blev

til tre timer.

tueret som direktør for

skudt i gang i maj på Vesterbro med åbningen af billed-

SBi. Thorkild Ærø har gen-

kunstneren Nis Rømers projekt ‘Interkulturel have’. GET

nem de seneste tre år

LOST er udviklet og kurateret af Dansk Arkitektur Center,

været chef for SBi's afde-

efter initiativ og idé af fotograferne Tina Enghoff og Kent

ling for Boliger og Byforny-

Klich.

else.

RENOVERING MED TAGSTEN GAMLE BYGNINGSHÅNDVÆRK PÅ FILM

Nye byggemetoder og byggematerialer erstatter løbende de gamle håndværksteknikker, der derfor JØRN UTZON´S VERDENSSYMBOL SOM STATUETTE

NY DIREKTØR I DANSK

ulempe ved fremtidens

I anledning af Jørn Utzon´s

BYGGERI

renovering og bevaring af

90 års fødselsdag d. 9.

Beklædning af facaden med tagsten er en mulighed for

Dansk Byggeri har fået ny

dansk bygningskultur.

april hædrer Betonele-

at give bygningen et noget anderledes, innovativt look.

administrerende direktør.

Derfor har Realdania i

ment-Foreningen den ver-

Løsningen er velkendt i Tyskland, Belgien og Frankrig,

Lars Storr-Hansen tiltrådte

samarbejde med GI

denskendte arkitekt med

men nu viser projekterende, bygherrer og arkitekter her-

posten den 13. maj 2008

(Grundejernes Investe-

en udbygning af Betonele-

hjemme også interesse for teknikken, som kun koster ca.

og afløser dermed Jens

ringsfond) igangsat projek-

ment-Prisen. Med prisen

1/3 i forhold til traditionel facadebeklædning med nye

Klarskov, som byttede

tet ‘Klik Et Håndværk’.

følger fremover, foruden

ydermure af mursten.

chefposten i Dansk Bygge-

Med projektet bliver ud-

Jørn-Utzon-Statuetten,

Metoden er specielt interessant ved facaderenovering af

ri ud med en tilsvarende

valgte og gennemprøvede

75.000,- kr., der sponsore-

for eksempel gamle fabrikker og bygninger, der for tiden

stilling i Dansk Erhverv

teknikker dokumenteret

res af Aalborg Portland, en

ombygges til boliger og kontorer.

den 1. april.

med korte digitale doku-

plakette til bygherren til

Wienerberger leverer både tagsten i forskellige farver, en

Lars Storr-Hansen er 40 år,

mentarfilm og gjort til-

indmuring samt en ind-

ny klæbemasse, der limer tagstenene sammen på en

uddannet cand. polit. Lars

gængelige for alle på in-

rammet kopi af denne til

Storr-Hansen kommer fra

ternettet.

arkitekten. Prisen har

en stilling som underdirek-

I fremtiden bliver det også

været uddelt siden 1978.

DE DANSKE HERREGÅRDE SKAL BEVARES

tør i HTS og har blandt

muligt at hente filerne ned

Mange af vores fremmelig-

Realdania har iværksat kampagnen Fremtidens Herregård

andet været ansat som

på mobiltelefoner.

ste arkitekter har gennem

for at sikre, at et unikt stykke kulturarv og danmarkshi-

økonom i Venstres poli-

Dermed bliver gengivelsen

disse tredive år modtaget

storie bevares. De godt 600 danske herregårde rummer

tisk-økonomiske sekretari-

af teknikkerne tilgængeli-

prisen. Senest arkitekt

unikke kulturmiljøer og bygninger, som repræsenterer

at, journalist på Børsens

ge, næsten uanset hvor og

Lene Tranberg fra arkitek-

det fineste af Danmarks ældre bygningskunst. En større

Nyhedsmagasin og særlig

hvornår, man har behov

terne Lundgaard & Tran-

del af herregårdenes historiske bygninger er truet, fordi

rådgiver for tidligere skat-

for det.

berg i 2006, Kim Utzon i

de ikke længere indgår aktivt i driften. Realdania har

teminister Svend Erik Hov-

Projektet er en del af pla-

2004 og Arkitektgruppen

enkel og holdbar måde.

afsat 100 millioner kroner til at styrke bevaringen af de

mand. Lars Storr-Hansen

nerne for ‘Renovering

Århus i 2002. Jørn Utzon

danske herregårde bl.a. ved at skabe nye bæredygtige

har som mål, at Dansk

2010’ og flere oplysninger

modtog sammen med

forretningsgrundlag for herregårdene. I en femårig perio-

Byggeri skal have en

kan findes på www.reno-

sønnerne, Kim og Jan

de vil kampagnen udvikle nye bud på, hvordan den dan-

mediemæssig oppriorite-

vering2010.dk

Utzon prisen i 1987 for

ske herregård igen bliver et socialt, kulturelt og økono-

ring og større politisk gen-

Paustianhuset i Køben-

misk fyrtårn i lokalsamfundet. Det kan være i kraft af nye

nemslagskraft i fremtiden.

havn. Prisen uddeles

kulturoplevelser, nye former for erhverv eller nye måder at bygge boliger i relation til herregården. I kraft af herregårdenes arkitektoniske udtryk, historie og placering i landskabet besidder de netop de kvaliteter, der kan bruges i arbejdet med at etablere arbejdspladser, turistdestinationer og boliger på landet.

er i fare for at gå i glemmebogen. Det er til stor

TEGL JUNI 2008

næste gang i foråret 2009.

VINDERNE AF ÖRESUNDSVISIONER 2040

PASSIVHUS I ETAGER

Kolding får et nyt superlavenergibyggeri. Et passivDANSK MURVÆRKS-

hus, som rykker ved opfat-

PROJEKTERING VÆKKER

telsen af, hvor langt boli-

INTERNATIONAL

gers energiforbrug kan

OPMÆRKSOMHED

komme ned. Byggeriet

Teknologisk Institut tilby-

Golfen er boliger i fire eta-

der i samarbejde med

ger.

De to vindere af idekonkurrencen Öresundsvisioner 2040 er blevet udkåret. Det blev til

Kalk- og Teglværksforenin-

Byggeriet vil vise, at både

en delt førsteplads mellem besvarelserne Öresundsdogmer og Mosaic Region.

gen som de første i Euro-

energiforbruget i bygnin-

Et gennemgående træk for de fleste besvarelser har været et ønske om at fremme for-

pa et online beregnings-

ger og deres CO2-udled-

skelligheden i bydelen blandt andet gennem brugen af frizoner. Således var det også

program for projekteren-

ning kan reduceres ganske

hos de to vindere.

de. Teknologisk Institut har

betragteligt – ikke længere

»Førstepriserne er blandt andet begrundet i, at de har vist god forståelse for effektiv

oplevet en stor interesse

kun i enfamiliehuse, men

planlægning og en god balance mellem en række aktuelle udfordringer omkring miljø,

for online beregningspro-

nu altså også i etagebyg-

klima og energi,« forklarer dommerkomiteens formand, professor Jens Kvorning fra

grammet Murværksprojek-

geri. Med innovativ tænk-

Kunstakademiets Arkitektskole.

tering, Version 5 hos

ning er muligt at bygge

Det har været Realdanias plan med konkurrencen at starte en debat om fremtidens

udenlandske ingeniører,

mange typer boliger, kon-

Øresundsregion, og det vil de nu gøre med blandt andet udstillinger af besvarelserne

arkitekter og beslægtede

torer, skoler og andet

og med debatmøder på både den danske og svenske side af Øresund.

faggrupper, som projekte-

offentligt byggeri med et

Vinderprojekter og dommerkomitéens betænkning kan ses på:

rer og dimensionerer mur-

ekstremt lavt energifor-

www.oresundsvisioner 2040.dk

værk. Derfor lancerer Insti-

brug.

tuttet nu en engelskspro-

Det lave energiforbrug

BRYGHUSPROJEKT

get udgave af det danske

opnås først og fremmest

Realdania og Rem Kool-

online beregningsprogram.

ved at placere tre akser

hass/OMA har offenlig-

Det nye beregningspro-

med boligblokke nord-syd-

gjort forslag til byggepro-

gram er væsentligt forbed-

gående retning og dermed

jektet på Bryghusgrunden

PRIS FOR LYS

riet i forhold til det pro-

sikre optimal udnyttelse af

i København. Det færdige

gram, som blev udviklet

solens varme. Ejendom-

hus skal fungere som bo-

Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus fik i maj tildelt

og lanceret i 1993 i første

mene opvarmes med tra-

sted, mødested, oplevel-

Den Danske Lyspris 2008. Prisen blev indstiftet i forbin-

version. Der er væsentligt

ditionel fjernvarme kombi-

sessted og arbejdsplads.

delse med Lysteknisk Selskabs 60 års jubilæum.

flere moduler i det nye

neret med ventilationsan-

Indtil 8. oktober viser

Skuespilhuset får prisen for et utrolig flot gennemført

program og brugervenlig-

læg med varmegenvinding

Dansk Arkitektur Center

projekt med en nordisk tone, der går i sanser, mave og

heden er øget.

og et væskebårent jordvar-

udstilling om Bryghuspro-

hjerte.

meanlæg.

jektet. Se projektet i bille-

De øvrige belysningsanlæg, som er nomineret til Den

Der anvendes ekstra isole-

der, video, modeller og

Danske Lyspris er: Alsion i Sønderborg, Højbro Plads i

ringstykkelser og optimal

plantegninger. Projektet

København, Brolandingen i Nørresundby og lysløjpen

styring af varme og venti-

har sin egen hjemmeside:

med LED i Mølleparken i Aalborg.

lation. Endelig er det

www.bryghusprojektet.dk

Højbro Plads indstilles sammen med Skuespilhuset til

afgørende, at byggeriet bli-

Nordisk Lyspris, som uddeles i begyndelsen af oktober.

ver helt tæt.

I anledning af jubilæet tog Lysteknisk Selskab navnefor-

Projektet kan følges på:

andring til Dansk Center for Lys

www.rockwool.dk.

TEGL JUNI 2008

· · · · ·

UDSTILLINGER PÅ DANMARKS KERAMIKMUSEUM

Fra 15. juni til 28. september vises et retrospektivt

Skadesopklaring Statiske beregninger Energirådgivning Mekanisk prøvning Kemisk prøvning

Murvæ rk og Byggekomponenter

Telefon 72 20 38 00

udsnit af Nina Holes mangeårige virke.

SPØRGSMÅL OM

Fra 1. juni til 3. juli udstil-

MURVÆRK?

ler månedens kunstner, Jeanette Gøttsch sine ‘Livsvaser’. Den tredje udstilling løber resten af 2008 under titlen ‘Keramiske Kontraster’.

www.muro.dk

0595-06 NY70X52 ann

21/03/06

9:37

Side 1

I denne store udstilling præsenterer 40 kunstnere et solidt indtryk af, hvilke

Vi er eneimportør af den ægte Jura-kalk og den kan kun købes igennem os. Spørg efter eventuel forhandler. Husk der skal stå SKANDINAVISK JURA-KALK på posen.

tendenser og kunstneriske udviklingslinjer, der gennem de seneste 5-6 årtier har været og fortsat er fremherskende inden for

Skandinavisk Jura-Kalk A/S D IN

K AR

AN IE

dansk keramikkunst.

R Ø DV I G

MATERIALEBOGEN

Bredeløkkevej 12, Råby DK-4660 Store Heddinge Tlf. +45 56 50 30 00 Fax +45 56 50 43 28 Email: info@jurakalk.dk www.jurakalk.dk

Tlf. 56 50 30 00

henvender sig til alle med behov for indgående kendskab til faste materialer, deres opbygning, egenskaber, indbyrdes samspil og påvirkelighed af omgivelserne. Bogen er tænkt som en kombineret lære- og håndbog, der vil kunne finde anvendelse på ingeniør- og arkitektuddannelserne samt på beslægtede uddannelser og ikke mindst i virksomheder, der udnytter materialer af enhver art. Bogen behandler i fem overordnede dele en meget omfattende række af de materialer, der i dag og i fremtiden indgår i konstruktioner i ordets bredeste forstand. De enkelte

VÅDMØRTEL I BIG-BAGS

deles overskrift dækker over brede emnegrupper: A. Grundlæggende materialefysik og -kemi (det fysiske og -kemiske grundlag). B. Halvledere (særlige egenskaber og kombinations-muligheder). C. Metaller (alle metaller behandles, jo bredere anvendelse desto mere udførligt).

NCC Råstoffer A/S Hedehusene Mørtelværk Igelsø Mørtelværk Måde Mørtelværk

www.raastoffer.dk

D. Keramer (nydannet fællesbetegnelse der dækker alt fra bjergarter, klassisk keramik, beton, mørtel, murværk, glas, konstruktionskeramer til elektrokeramik). E. Polymere materialer (behandler træ, biologiske fibermaterialer, bitumen, biologiske bindemidler og læder og giver en meget omfattende oversigt over de syntetiske plast- og gummimaterialer). Materialebogen suppleres af en righoldig mængde af uddybende materiale under punktet Hyperbog på den hjemmeside, som er tilknyttet bogen: www.materials.dk

Abonnér på TEGL marts · juni · september · december Kr. 280

Bogen er udgivet på Nyt Teknisk Forlag, telefon 63 15 17 00.

www.forlagettegl.dk tegl@muro.dk 70 26 34 84 TEGL JUNI 2008

EN DEL AF DANSK BYGGETRADITION Et smukt hus har altid et smukt tag. Dantegl fra Monier er en klassisk, dansk vingetagsten, som er blevet fremstillet på Volstrup Teglværk i mere end 100 år.

Et tag er meget mere end bare tagsten. MONIER leverer komplette tagløsninger, som er smukke, holdbare og sikre. Et ny tag gør huset smukkere og forøger dets værdi. Vi har tag til alle hustyper, alt fra slotte til legehuse. Fra moderne arkitekttegnede boliger til historiske bygningsværker. Velkommen til MONIER.

www.monier.dk

ROOFS FOR LIVING

Fonden BYG-ERFA indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer gennem fx BYG-ERFA blade, som redegør for konstaterede problemer i praksis, samt hvordan disse undgås og udbedres. Hvert år udgives cirka 20 nye byggetekniske erfaringsblade, og BYG-ERFA abonnenter har adgang til alle erfaringsblade på www.byg-erfa.dk

revner i bygninger nyHeD USb-stik med erfaringsblade om revner i bygninger og revnemåler.

Læs mere på

www.byg-erfa.dk

Tegl til individualister!

Hvorfor bygge med begrĂŚnsninger? maxit til nybyggeri og renovering

Daells Varehus forvandlet til det eksklusive Hotel Skt. Petri med maxit Facadesystem, der bĂĽde forskĂ¸nner og sparer pĂĽ varmeregningen.

Hvorfor nĂ¸jes med det velkendte, nĂĽr det unikke er muligt?

Over 40 standardfarver og specialfarver efter Ă¸nske

$ . *0 )/)* $0 (0 % / *0"( * ,0 ( * ( # (0" %0"&$ % ( )0'20%/ 0$2 (0 0 *0)$+"* 0 %" #* & 0$& (% 0 &($)'(& 0 % %0+)"4%% 0"&$'(&$ ) (0 +%"* &% # * * %)0% ,% 0

INSPIRATION TIL FREMTIDEN?

maxit a.s

apr 17. - 20. 2007

4( #+$, !0 0 ))"&, # 0 0 0 0 . 0 0 0 0

AsbjĂ¸rn Kommunikation

1$ # 0$ . * $ . * " --- $ . * "

Sort-engoberet silkemat HĂ¸jslev Vingetegl

Umbra blĂ¸dstrĂ¸gen facadesten - en moderne klassiker

LandsdĂŚkkende service:

A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Âˇ 9100 Aalborg Tlf. 98 12 28 44 tegl@randerstegl.dk

2008 / 2

Building Value EN KUBE I TEGL / INTERVIEW MED BO BOJE LARSEN

Teglsten fra nær og fjern

importerede eksklusive facadesten ’Wit’. Det giver kvalitetsbyggeriet et æstetisk og homogent udtryk.

DEN GODE METODE / NOTER

Wienerberger A/S Kirkebjerg Allé 88 2605 Brøndby Tlf. 70 13 13 22 www.wienerberger.dk info@wienerberger.dk

MURSTEN PÅ MÅNEN?

Til det prestigefyldte byggeri i Fasanhaven på Frederiksberg i København valgte arkitekterne den

Vores konsulenter har stor byggefaglig viden og står klar til at give dig nye ideer og rådgivning, når du vil bygge i tegl. Kontakt os for at høre mere eller besøg vores showroom i Brøndby.

JUNI 2008 / 2

Mursten

Tagsten

Teglblokke

Belægningstegl