Skip to main content

Teater Nordkraft Sæsonprogram 2026/27

Page 1


SÆSON 2026/27

Teaterchef

Økonomi- og Administrationschef

Producent

Børneteater, bogholder- og turnéansvarlig

Kommunikation-, salg-, marketing og presseansvarlig

Billetansvarlig og webmaster

Publikumsansvarlig

PR-medarbejder

Teaterassistent

Partnerskolekonsulent og teaterpædagog

Produktionsleder

Lysdesign

Lyddesign

Scenemester

Tekniker og afvikler

Skrædder

Forestillingsleder og rekvisitør

Forestillingsleder

Skuespillere

Håndværker

Foyermedarbejdere

Minna Johannesson

Marianne Lund Jespersen

Karin Seisbøll

Lotte Jensen

Camilla Veggerby Nicolajsen

Pernille Skaarup

Sofie Ervolder Bové

Anja Munk Knudsen

Majbritt Berg

Tine Pejstrup

Mikkel Munk Iversen

Eirik Lie Hegre

Gustav Andreas Berg

Christian Steen Møller

Ronni Bech, Michelle Oliver, Jonas Hvass

Helene Billingsøe

Benedicte Gregersen Andersen

Maria Jensen

Jakob Hannibal, Laura Kold og Thomas Nielsen

Steen Jørgensen

Maria Jensen, Freja Lynge Meller, Julie Lovén Laursen

Cecilie Ravn, Heine Winthereig, Camilla Pagh Jespersen, Nanna Roman

Grafisk design

Plakatillustrationer

Pressefotos

Redaktion

SRPG Designbureau

SRPG Designbureau

Martin Høyer Poulsen

Mette Solskov & Asvini Rajarajan (barselsvikarer, PR-afdelingen)

VELKOMMEN TIL SÆSONPROGRAM

GLÆDEN VED AT ARBEJDE I DET UVISSE

Et teater er en forunderlig arbejdsplads. Et sted, hvor alt kan ske – og hvor intet er givet på forhånd. Langt hen ad vejen arbejder man i en slags kaos – omgivet af muligheder og løse idéer. Der er ingen færdige svar, kun fornemmelser. Man prøver noget. Forkaster det igen. Man leder. Farer vild. Finder noget nyt igen. Går tilbage til begyndelsen. Finder noget andet. Alle er dybt afhængige af hinanden. Af lysten til at stå i det uvisse – indtil det hele en dag pludselig begynder at falde på plads.

Jeg elsker mit arbejde. Det er indimellem en lille smule vanvittigt – men grundlæggende elsker jeg det. Og jeg føler mig oprigtigt heldig og taknemmelig over at være omgivet af så mange gode mennesker.

Noget af det mest interessante ved taknemmelighed er, at den sjældent opstår, når alt er perfekt. Den opstår oftere midt i arbejdet. Midt i noget, der er besværligt, rodet eller uafklaret. Når man pludselig opdager, at man står i et rum fyldt med mennesker, der prøver, selvom det i øjeblikket virker umuligt. Som tager en chance. Som stiller sig frem, selvom de ikke ved, om det lykkes.

Taknemmelighed opstår i det øjeblik, hvor man ser indsatsen. Ikke resultatet – men viljen. Når nogen kommer med en ny idé, lige når man troede, der ikke var mere overskud tilbage. Når nogen tør følge en idé, der virker helt skør –og den viser sig at være den helt rigtige. Når nogen viser omsorg midt i den største travlhed.

Jeg er taknemmelig for det store mod, jeg oplever både hos mine kolleger og vores publikum. Mod til at afprøve noget nyt og sætte sig selv i spil. Vi har den seneste tid inviteret flere og flere publikummer ind i vores processer på et meget tidligt stadie for at forske i, hvordan et ægte møde mellem scenen og salen kan se ud. Det har været noget af det sjoveste og mest opløftende, jeg har prøvet i lang tid. Teater bliver mere levende, når publikum ikke kun møder resultatet, men også processen. Det ændrer relationen i rummet.

Fra at nogen viser noget frem til andre – til at vi sammen undersøger noget, som ingen helt kender svaret på endnu. Og igen og igen opdager man det samme: hvor nysgerrige og generøse mennesker er, når de bliver inviteret ind.

I den her sæson kommer vi hele vejen rundt – fra de største klassikere og ud i de vildeste eksperimenter. Vi begynder med Tre, Valérie Perrins smukke roman om et livslangt venskab – en historie om de bånd, der former os gennem et helt liv. Samtidig kører Taxi Drivers igen ude i byen. Et kært gensyn, hvor publikum tages med på en vild tur gennem Aalborgs mørkeste gader.

Derefter følger The Manikins – et ultimativt publikumseksperiment og en co-produktion med et kompani fra London, der ligesom os forsøger at finde nye former for publikumsinvolvering og undersøger, hvor tæt vi egentlig kan komme på hinanden.

Efter det bliver det endnu et gensyn med teaterkoncerten Skærsommernat, hvor alle bliver inviteret til fest i en herlig blanding af Ibiza og Shakespeare. Og til sidst: Gatsby – en kæmpe satsning, hvor publikum kan købe billetter både på scenen og i salen og blive en del af det legendariske selskab hos Jay Gatsby.

Tilsammen tegner de fem forestillinger et portræt af det teater, vi gerne vil være: et sted, hvor vi både fortæller stærke historier og hele tiden undersøger nye måder at være sammen på.

Foto: Martin Høyer Poulsen

FORESTILLINGSKALENDER SÆSON 2026/27

AUGUST 2026

UTHAUG OG KOPPEL - TRUT OG TEGN

27. - 28. august

Humoristisk live-tegneshow med Maren Uthaug og Benjamin Koppel.

SEPTEMBER 2026

LE SCÉNARIO

5. - 6. september

Dans i verdensklasse under åben himmel, flot indrammet af elementer fra grafittifestivalen.

HØNES FØRSTE ÆG

12. - 15. september

Børneforestilling fra Faster Cool.

IND I MØRKET

16. - 17. september

Opdager du højreekstremisme og radikalisering?

TAXI DRIVERS - AALBORG

26. september - 14. november

Et roadtrip gennem Aalborg i afmagtens geografi.

OKTOBER 2026

TAXI DRIVERS - AALBORG

26. september - 14. november

Et roadtrip gennem Aalborg i afmagtens geografi.

TRE

3. oktober - 21. november

En storslået fortælling om livslange forbindelser.

AMDI

17. oktober

Folkeforføreren fra Ringe, der satte dybe spor i de mennesker der fulgte ham.

DA LILLE RÆV BLEV STOREBROR

24. - 27. oktober

Børneforestilling fra Mit Teater.

NOVEMBER 2026

TAXI DRIVERS - AALBORG

26. september - 14. november

Et roadtrip gennem Aalborg i afmagtens geografi.

TRE

3. oktober - 21. november

En storslået fortælling om livslange forbindelser.

FAMILIEN HASSAN

13. – 14. november

Fortællingen om en virkelighed de færreste kender.

PETRUSKAS JULEHJERTE

28. november - 5. december

Børneforestilling om julen - hjerternes fest.

DECEMBER 2026

PETRUSKAS JULEHJERTE

28. november - 5. december

Børneforestilling om julen - hjerternes fest.

JANUAR 2027

THE MANIKINS - SOLO

19. januar - 27. februar

Den ultimative teateroplevelse – med to skuespillere og dig – hovedpersonen og eneste publikum!

SKÆRSOMMERNAT

19. januar - 13. februar

Et kæmpe glædes-boost i en kold tid.

Glem bekymringerne, og find livsglæden frem.

UNGDOMSRINGENS MUSIKFESTIVAL

15. - 16. januar

Skandinaviens største musikfestival for skolebands.

FEBRUAR 2027

SKÆRSOMMERNAT

19. januar - 13. februar

Et kæmpe glædes-boost i en kold tid. Glem bekymringerne, og find livsglæden frem.

THE MANIKINS - SOLO

19. januar - 27. februar

Den ultimative teateroplevelse – med to skuespillere og dig – hovedpersonen og eneste publikum!

THE MANIKINS - MED PUBLIKUM

23. - 27. februar

Som publikum får du lov at følge en persons vilde rejse igennem MANIKINS - oplevelsen.

MARTS 2027

PETER PLYS

6. - 9. marts

Børneforestilling fra Hundredmeterskoven.

FAUST

18. – 19. marts

En intens og sanselig danseforestilling.

RØR MIG - RØR MIG IKKE

30. - 31. marts

Om identitet, venskaber og mod.

APRIL 2027

ORDKRAFT

1. - 3. april

Årlig ord- og litteraturfestival i hele Nordkraft-bygningen.

FORESTILLINGEN OM MOR

10. & 12. april

Rå og humoristisk rejse gennem moderskabets kaos.

STOREMYR OG LILLEMYR

24. - 27. april

Børneforestilling fra Akkord Teater.

MAJ 2027

GATSBY

PREMIERE

12. maj - 19. juni

Den overdådige historie om en af verdens mest berygtede og passionerede rigmænd.

SGK-VISNINGER

22. - 23. maj

SGK-elever på Teater Nordkraft.

UNG SCENEKUNSTFESTIVAL

27. maj - 29. maj

Dramaelever fra hele Nordjylland.

JUNI 2027

GATSBY

12. maj - 19. juni

Den overdådige historie om en af verdens mest berygtede og passionerede rigmænd.

MUSICAL AALBORG KULTURSKOLE

31. maj - 5. juni

Dramaelever fra hele Nordjylland.

K ALD PÅ MIG IGEN

9. - 10. juni

Om behovet for at føle os forbundne med hinanden.

INFO OG PRISER

2026/27

BILLETPRISER PÅ TEATER NORDKRAFT GÆLDENDE FOR FORESTILLINGER, DER FOREGÅR I SÆSON

2026/27:

Løssalg

Studerende

Unge under 25 år

Alle priser er inklusive gebyr. Købte billetter refunderes ikke.

ÅRSKORT

Med et årskort har du adgang til alle teatrets forestillinger i gyldighedsperioden. Du kan se egenproduktioner op til 3 gange og gæstespil 1 gang.

(OBS: På nær udvalgte forestillinger, hvor andet er angivet.)

Årskortet er ikke en billet, men en adgang til at booke gratis årskortbilletter – du skal huske selv at booke din plads i salen. Salen fyldes efter først til mølle-princippet.

Årskort voksen

Årskort studerende

Årskort ung under 25 år

EKSTRA:

Et årskort er personligt og skal altid tilknyttes en kundeprofil. Årskortet fornyes automatisk. Kontakt os, hvis andet ønskes.

Ønsker du at følges med andre årskortholdere, har du mulighed for at booke pladser i salen sammen med dem, hvis blot du har deres årskortnumre. Find guiden på vores hjemmeside.

Op til 2 Ledsagerbilletter pr. aften til 50% af løssalgsprisen. (OBS: På nær udvalgte forestillinger, hvor andet er angivet.)

Adgang til pre-sale på udvalgte forestillinger

20% rabat i teaterbaren

800,-

450,-

450,-

BØRNETEATER 2-6 ÅR:

Vi opfordrer til, at man overholder aldersgrænserne – det giver alle børn og voksne i salen den bedst mulige oplevelse.

Du kan købe billet til børneforestillinger på to måder: som løssalgsbilletter eller i rabatordningen 3for195.

Løssalgsbilletter til børneteater (voksen/barn) 95,-

3for195: Køb billetter til tre forskellige børneforestillinger til en samlet pris på kun 195 kr. pr. person (børn og voksne). Tilbuddet gælder så længe, det er muligt at kombinere tre forestillinger.

SÅDAN KØBER DU 3FOR195

Vælg antal billetter til de minimum tre forskellige børneforestillinger, du ønsker. Læg dem i kurven og gå til køb. Vælg rabatprisen 3for195 og gennemfør dit køb. Husk billet til både voksen og barn.

3 forestillinger per person 195,(voksen/barn)

Har du spørgsmål til os?

Har du spørgsmål angående ombookning, afbud, rundvisninger, forestillingsintroduktioner, særarrangementer og gruppetilbud?

Er du kørestolsbruger, har ledsagerkort eller andre særlige behov, vi skal være opmærksomme på?

Så kontakt os på billet@teaternordkraft.dk eller på tlf. 98 11 16 66 mandag - torsdag kl. 10.00 - 13.00.

Årskortholdere kan gratis bestille billet til børneforestillinger. Vælg priserne Årskortholder fribillet til dig selv og Årskortholder ledsager for op til to børn (50 % af løssalgsprisen).

Har du tekniske spørgsmål angående billetkøb?

Så er du meget velkommen til at ringe til Billetten A/S på tlf. 70 20 20 96 (hverdage mellem 10.00 og 16.00) eller skrive til service@billetten.dk

BRUG DIT KULTURPAS HOS OS

Kulturpasset er en forsøgsordning fra Kulturministeriet, der giver unge 1.000 kr. til oplevelser og aktiviteter inden for kultur, idræt og foreningsliv.

Hos Teater Nordkraft kan du bruge dit Kulturpas på vores forestillinger, workshops og andre scenekunstaktiviteter – og blive en del af det kreative fællesskab, vi skaber her i huset.

S ådan gør du hos os:

Scan QR og følg vejledningen på teatrets website.

A nsøg om Kulturpas:

Du kan ansøge om et Kulturpas, hvis du går på FGU (Forberedende Grunduddannelse) eller hvis du:

Er 15-24 år

Arbejder mindre end 18 timer om ugen

Ikke er i gang med, færdig med eller optaget på en uddannelse

Ikke går i folkeskole

VI ÅBNER TEATRET

TEATER NORDKRAFT ER SAT I VERDEN SOM KULTURINSTITUTION FOR AT INSPIRERE VORES PUBLIKUMMER OG VORES OMVERDEN TIL ET MODIGT,

NYSGERRIGT OG EMPATISK LIV.

Vi vil gerne invitere jer indenfor – ind i vores forestillinger, processer og arbejdsrum. Her er I ikke bare tilskuere, men medskabere og en aktiv del af både oplevelsen og arbejdet. Sammen leder vi efter et ærligt og generøst møde mellem scene og sal – mellem mennesker.

Forudsætningen for at publikum er åbne og villige til at være med er, at de føler sig hjemme - og har følelsen af at træde ind i et varmt fællesskab, som er til for dem.

Med afsæt i forestillingerne skaber vi derfor konstant formater og aktiviteter, som aktivt imødekommer og forholder sig til publikums behov og ønsker. Aktiviteterne er en del af landskabet omkring Teater Nordkrafts forestillinger. De formidler scenekunsten, udvider forestillingernes rum og gør teatrets metoder tilgængelige til brug på arbejdspladsen, i undervisningen og i det levede hverdagsliv.

Aktiviteterne er ikke stationære. Publikum og deres behov er i konstant forandring, og udviklingen af aktiviteter sker i kontakt med publikums ønsker og behov - og med kort vej fra tanke til handling.

Der findes ingen fast form for workshop, der findes ikke et begrænset antal emner for talks, og forretningspartnerskaber kan se ud på mange forskellige måder.

Konstanten er, at samtlige aktiviteter planlægges og udføres i overensstemmelse med Teater Nordkrafts værdier:

MOD, OVERSKUD, MENNESKET I CENTRUM, KVALITET, INSPIRATION og FORVENT DET UVENTEDE.

DET ÅBNE TEATER

Arrangementer og workshops for virksomheder

Rundvisninger og talks

Krea-værksted for børnehavebørn og børnefamilier

Middage og samtaler i scenografien

Erhvervspartnerskaber

Partnerskabs-forløb med skoleklasser

TEATER O PLEVELS E

Forløb for og med særligt sårbare

Åbne prøver

Virksomhedsbesøg for netværksgrupper

UDVID OPLEVELSEN

TEATEROPLEVELSER PÅ TEATER NORDKRAFT ER STUNDER MED NÆRVÆR.

VENNER OG FAMILIE SAMLES I DEN HYGGELIGE TEATERFOYER FØR OG EFTER

FORESTILLINGEN.

HER ER DER TID TIL AT VENDE BÅDE DET, SOM SKER PÅ

SCENEN OG I HVERDAGEN. MANGE AF VORES PUBLIKUMMER KOMMER ALENE

I TEATRET OG BLIVER EN DEL AF FÆLLESSKABET.

Vi holder teaterbaren åben før forestillingen. Baren har både kolde og varme drikke og snacks, og vi holder også åbent efter forestillingen. Vi skaber ambitiøs scenekunst af højeste kunstneriske kvalitet, og vi elsker at fortælle om vores processer og have tid sammen med jer før og efter forestillingen.

AFTERTALK: VI LANDER SAMMEN

På udvalgte dage kommer skuespillerne ud i foyeren lige efter forestillingen til en kort aftertalk. For både publikum og skuespillere giver det noget helt særligt at lande aftenen sammen. Hvis instruktør eller scenograf er i huset, er de måske med til aftertalk og kommer med uddybende tanker og historier om forestillingen.

EKSTRA SJOV FOR BØRN: KREA-VÆRKSTED

Gør teateroplevelsen endnu sjovere med vores kreative værksted for børn. På alle børneforestillinger åbner vi teaterfoyeren til en hyggelig stund med tusser tegninger og klippe-klistre, hvor de små kan udfolde deres fantasi og kreativitet.

VI LAVER GERNE SÆRLIGE ARRANGEMENTER

For personaleforeninger, organisationer og andre større grupper er vores særarrangementer meget populære. – og muligt, hvis du kontakter os i god tid.

VI TILBYDER FX. (MIN 10 PERS.):

. En personlig vært

Rundvisning

Evt. spisning eller bobler

Et særligt oplæg/talk der passer til jer

. Eller bare tid til at hygge og nå at tale med hinanden før og efter forestillingen.

Kontakt Sofie hvis du vil høre mere, planlægge et besøg, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående.

Sofie

Publikumsansvarlig sofie@teaternordkraft.dk

NYHED: BLIV PARTNER MED TEATER NORDKRAFT

PARTNERSKABER

PARTNERSKABER ER ET HELT NYT TILTAG FRA TEATRET.

SOM PARTNER ER DU MED TIL AT STYRKE TEATRET OG ET LEVENDE KULTURLIV.

Det er med dit engagement som partner, at vi kan fortsætte med at skabe teater, der giver genklang i mennesker, i byen og i samfundet.

Vores erhvervspartnere:

TEATER KAN IKKE RETOUCHERES ELLER TAGES OM. DEN AUTENTICITET ER HELT UNIK FOR TEATRET OG IKKE MINDST TEATER NORDKRAFT, HVOR MAN HAR MODET TIL AT TAGE CHANCER.

Publikumscitat

HVER GANG JEG HAR SET EN FORESTILLING PÅ

TEATER NORDKRAFT GÅR JEG HJEM SOM ET FORANDRET MENNESKE.

Publikumscitat

JEG FORVENTER DET UVENTEDE, OG ALLIGEVEL BLIVER JEG ALTID OVERRASKET!

Publikumscitat

DER ER EN ENERGIUDLADNING OG TING, JEG IKKE HAR HAFT FANTASI TIL OVERHOVEDET AT KUNNE FORESTILLE MIG.

Publikumscitat

DET ER SOM OM DER IKKE ER EN GRÆNSE MELLEM SKUESPILLERNE OG OS, DER KIGGER PÅ.

Publikumscitat

TEATER NORDKRAFT ER ALT ANDET END ET TRADITIONELT TEATER!

Publikumscitat

TEATERRUMMET SMELTER NÆRMEST SAMMEN OM MIG!

Publikumscitat

FORVENT DET UVENTEDE

AALBORG KOMMUNES LILLE STORBYTEATER

VORES MISSION: Vi skaber professionel scenekunst af høj kvalitet for alle aldersgrupper, og er en del af Aalborg kommunes alsidige kulturtilbud. Teater Nordkraft er sanseligt og maksimalistisk teater, som befinder sig i krydsfelterne mellem det eksperimenterende og folkelige, det nære og det spektakulære, det lattervækkende og det tragiske.

Vi er et publikumsorienteret teater, som åbner det sceniske rum og positionerer tilskuerne som aktivt deltagende i et uformelt og gensidigt generøst møde. Vi arbejder med et udvidet forestillingsgreb og har en bred vifte af aktiviteter rundt omkring forestillingerne.

Teater Nordkraft gør sig i stigende grad gældende som en stærk samarbejdspartner for Aalborgs kulturinstitutioner og erhvervsliv. Gennem partnerskolerne arbejder vi med øget trivsel i uddannelsesinstitutionerne, og gennem initiativer med sårbare grupper arbejder vi for opløftende fællesskaber for alle.

På SGK udvikler vi kommunens unge teatertalenter og løfter Aalborgs kreative vækstlag. På Teater Nordkraft arbejder vi bæredygtigt med stort fokus på social ansvarlighed og et godt arbejdsmiljø.

Teater Nordkrafts forestillinger arbejder ud fra disse principper:

Eksperimenterende og folkeligt, Sanseligt og lidenskabeligt, Maksimalistisk og legende, Menneskeligt og grænsesøgende, Kontraster og spændvidde, Interaktion og resonans, Forvent det uventede.

Teater Nordkrafts ensemble: Thomas Nielsen

Laura Kold

Jakob Hannibal

TRE

3. OKT - 21. NOV 2026

EN STORSLÅET FORTÆLLING OM LIVSLANGE FORBINDELSER, HEMMELIGHEDER

OG SVIGT. OM DE FORKERTE VALG, VI TRÆFFER – OG OM DE USYNLIGE TRÅDE, SOM BLIVER VED

MED AT TRÆKKE OS TILBAGE TIL HINANDEN.

Efter den overvældende succes med Vand til blomster i 2025 vender Teater Nordkraft tilbage til Valérie Perrins særlige univers – denne gang med en hjertegribende dramatisering af romanen Tre. For publikum, der elskede Vand til blomster, er Tre en ny mulighed for at fordybe sig i Perrins varme, melankolske og livsbekræftende univers. For nye publikummer er det en indgang til en fortæller, der formår at gøre ethvert helt almindeligt menneskeliv storslået og uforglemmeligt.

Tre er en rørende og gådefuld fortælling om et unikt venskab, som binder tre mennesker sammen på tværs af et helt liv. Vi møder tre børn, Adrian, Nina og Etienne, hvis liv flettes uløseligt sammen i en lille fransk provinsby.

Fra barndommens uskyld og ydmygelser til ungdommens drømme og hemmeligheder og videre ind i voksenlivets tab, svigt og fatale valg. En voldsom begivenhed åbner for fortiden og afslører, at hverken mennesker eller venskaber er så enkle, som de ser ud.

På scenen bliver Tre en sanselig og nærværende teateroplevelse, hvor tider og generationer mødes, og hvor Valérie Perrins poetiske sprog og dybe menneskekendskab folder sig ud i et levende møde mellem skuespillere og publikum.

Tre er en forestilling om at høre sammen – og om aldrig helt at give slip. Om det, vi mister undervejs, og det, der bliver ved med at finde vej tilbage til os.

Fra Bogen Tre - Valérie Perrin

De svømmede længe i det sorte vand. Skræmte hinanden. Etienne nynnede temaet fra Dødens gab, mens han svømmede rundt om Nina, som skreg under vandet, for at ingen skulle høre hende. En enkelt gang steg de op af bassinet for at gå op til femmetervippen. Holde hinanden i hænderne og springe ud i natten uden at kunne se bassinet under sig.

Instruktion: Jonas Preben Jørgensen

Scenografi: Mikkel Munk Iversen

Kostumedesign: Karin Seisbøll

Dramatisering: Minna Johannesson

Medvirkende: Laura Kold, Thomas Nielsen og gæsteskuespiller

Baseret på romanen Tre fra forlaget Alpha. Fra 14 år

De vendte døddrukne hjem til Nina klokken fire om morgenen, rystende af kulde, grinede og skrålede sangene fra deres unge liv. ”Jeg har haft den bedste polterabend i hele verden… Tak.” Adrian hev hende til sig og hviskede i hendes øre: ”Vi vil altid have en ny bil med en fuld tank klar til dig.

Hvis du skifter mening.”

TRE

THE MANIKINS

THE MANIKINS

19. JAN - 27. FEB 2027 - Solooplevelsen

DEN VILDESTE, MEST CRAZY TEATEROPLEVELSE NOGENSINDE – FOR FØRSTE

GANG I DANMARK. TEATER NORDKRAFT PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED DET LONDON-BASEREDE KOMPAGNI DEADWEIGHT EN DANSK UDGAVE AF DEN ANMELDERROSTE IMMERSIVE FORESTILLING THE MANIKINS – A WORK IN PROGRESS.

Den ultimative teateroplevelse – med to skuespillere og dig – forestillingens hovedperson og DENS ENESTE PUBLIKUM!

Du befinder dig på Dr. Ligotts kontor. Du er hans patient, i terapi for dine levende mareridt. Eller er du deltager i en eksperimentiel, immersiv oplevelse? Er du forfatteren, instruktøren, skuespilleren eller patienten? Er du bare en bifigur i en historie, du ikke selv har skrevet – eller er du hovedrollen i dit eget liv?

Du bliver set. Du bliver inddraget. Du stilles over for en lang række valg. Og langsomt begynder virkeligheden at opløses.

Det, der følger, er blevet sammenlignet med David Lynchs Twin Peaks og Christopher Nolans Inception. Forestillingen føles som at stå midt i et levende puslespil – hvor du selv er brikken, og hvor valgene, du træffer, hele tiden ændrer historien. Eller måske ændrer den dig?

Du bliver en del af en labyrintisk konspiration, en kold krig mellem drøm og virkelighed, en konstant forvandlende, psykedelisk verden, der glider som sand mellem dine fingre.

Grib den, mens du kan.

23. - 27. FEB 2027 - Publikumsoplevelsen

ET BEGRÆNSET ANTAL AFTENER ÅBNES DØREN PÅ KLEM TIL DENNE UNIKKE OPLEVELSE

Et begrænset antal aftener åbnes døren på klem til denne unikke forestilling. Her kan du som klassisk siddende publikum overvære et andet menneskes rejse gennem

The Manikins-oplevelse – som en flue på væggen i et hemmeligt eksperiment.

Co-produktion

Instruktør: Jack Aldisert

Manuskript: Jack Aldisert

Medvirkende: Jakob Hannibal og Mette Gregersen. Fra 18 år

En intens og foruroligende færd, hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi forskydes, og hvor spørgsmålet langsomt melder sig: Hvem styrer egentlig historien?

“SOMETHING SPECIAL HAS HIT TOWN... IF YOU’RE A ONE-ON-ONE CHASER, THIS IS YOUR BIG FISH.” NO PROSCENIUM

GATSBY

12. MAJ - 19. JUN 2027

VIL DU DELTAGE – ELLER SE PÅ?

TIL DENNE OVERDÅDIGE FORESTILLING KAN DU KØBE BILLET ENTEN PÅ PUBLIKUMSRÆKKERNE ELLER MIDT I SCENOGRAFIEN. HVER AFTEN ER DER 50 PLADSER VED

BORDET, HVOR DER SERVERES MAD OG DRIKKE, OG HVOR DU ER GÆST VED

GATSBYS OG HANS KREDS’ LEGENDARISKE SELSKAB.

F. Scott Fitzgeralds The Great Gatsby er en af litteraturhistoriens mest ikoniske romaner. Kom med til en nat i Jay Gatsbys palæ – et sted, hvor mennesker mødes for at blive til mere end de er. For at glemme sig selv et øjeblik. For at opfinde sig selv på ny. Et sted, hvor drømmen er større end virkeligheden.

Historien fortælles gennem den unge forfatter Nick Carraway, som flytter fra provinsen til storbyen, hvor han bliver nabo til den mystiske Jay Gatsby, hvis sagnomspundne fester tiltrækker alle i byen, der har ambitioner. Snart opdager Nick, at hans kusine Daisy er Gatsbys store ungdomskærlighed, og at hele Gatsbys liv er bygget op med ét formål: at vinde hende tilbage. Ufrivilligt bliver Nick trukket ind i hans plan – en plan, der kun kan ende galt.

Gatsby er ikke bare en fest. Hvad er Gatsby? En kulisse? En iscenesættelse? En manipulation? Et hemmeligt selskab? En sammensværgelse? En illusion? En dødsfælde?

I Teater Nordkrafts version af den berømte roman bliver nogle voyeurs, der betragter begivenhederne på afstand, mens andre bevæger sig dybere ind i paladset – og ind i Gatsbys overdådige univers. Hvor langt er du klar til at gå?

Et “Gatsby-øjeblik” er det øjeblik, hvor et menneske beslutter sig for at tro fuldt og helt på en drøm – og handle, selv når alle tegn siger, at det er umuligt. Det er modet til at kaste sig ud i noget fuldstændig ufornuftigt. Det er idéen om, at et totalt nederlag kan være mere levende end et liv, hvor man aldrig har satset nok til at risikere noget vigtigt. Et Gatsby-øjeblik er at tro på magi, selv når fortabelsen synes total. Et øjeblik, hvor mennesker kan være både storslåede og håbløse på samme tid.

Johannesson

Instruktør og dramatisering: Minna Johannesson

Medvirkende: Ensemblet, gæsteskuespillere og musikere

På scenen fra 18 år, i salen fra 14 år

PRISER

Hvis du sidder på scenen, er der et tillæg på billetten på 200 kr., som inkluderer mad og drikke.

GATSBY

TAXI DRIVERS

TAXI DRIVERS

AALBORG

26. SEP - 14. NOV 2026

DEN ANMELDERROSTE FORESTILLING GENOPSTÅR. TAXI DRIVERS ER EN

CO-PRODUKTION MELLEM TEATER NORDKRAFT, FIX + FOXY OG SORT/HVID.

Tag med på en rejse gennem Aalborgs gader og gennem menneskets mørke og indre landskab. Du møder op på en ukendt adresse og her venter en chauffør på dig og bilens øvrige passagerer.

Han kører jer ud i byen – til steder, de færreste har set, og hvor virkeligheden viser sig uden filter. Han viser jer sprækkerne i velfærdsstaten – steder, hvor uligheden har slået rod, og hvor tilliden til systemet er brudt sammen. Han beskriver frygten, afmagten og en voksende følelse af meningsløshed. Undervejs udvikles samtalen, og du er omdrejningspunktet. Her, i bilens intime rum, har du mulighed for at komme helt tæt på – tæt på de andre, din egen vrede og måske din længsel efter forandring?

ER DU KLAR?

Taxi Drivers – Aalborg er en unik og uforudsigelig oplevelse om den hårfine balance mellem selvtægt og aktivisme. Her bliver teatret flyttet ud i virkeligheden, og byens gader bliver til verdens største scenografi. Du får lov at kigge ind i dine medpassagerer og ind i dig selvind i dit eget mørke, din frygt og din empati. Det er råt, sårbart og ærligt. En forestilling, der minder os om, at vi alle bærer på et ansvar – og at forandring måske begynder med at turde se på det, vi helst vil undgå.

”Teater Nordkraft udfordrer med stor succes gang på gang sig selv og giver sit publikum store oplevelser.

Som regel er det med et teatralsk sansebombardement af indlevelse og sublime skuespiller præstationer.

Men denne gang går de skridtet videre.”

Kulturinformation

Co-produktion: fix+foxy, Teater Sort/Hvid og Teater Nordkraft

Instruktør: Tue Biering

Instruktør Aalborg-versionen: Kristoffer Lundberg

Udviklet i samarbejde med Jakob Hannibal og Christopher Rønje

Skuespiller og chauffør: Jakob Hannibal. Fra 18 år

”I denne taxi vokser fællesskabsfølelse også. For vi lytter til hinanden, byder ind med hver vores, og uden at finde konsensus bliver der talt om og vendt og drejet både private og større emner. ”

Kulturen.nu

SKÆRSOMMERNAT

19. JAN - 13. FEB 2027

TEATERKONCERT FRIT EFTER SHAKESPEARES KENDTE KOMEDIE EN SKÆRSOMMERNATSDRØM. NU KAN DU IGEN FÅ EN HELT UNIK TEATEROPLEVELSE NÅR VI

GENOPSÆTTER DEN POPULÆRE TEATERKONCERT.

Den gamle klassiker smelter sammen med Ibiza, bikinier og nordisk midsommer i en vanvittig sommerfest, hvor kun fantasiens kraft sætter grænser for, hvor mange gange vi kan vende op og ned på virkeligheden. I forestillingen inviteres hele publikum på scenen til at deltage i en vild og magisk aftens begivenheder. Med fem skuespillere, tre musikere og en operasanger foregår forestillingen alle steder omkring dig – Du er midt i festens hjerte!

Forestillingen handler om at generere ny energi. At genfinde lysten og ikke mindst kraften til at kunne forestille sig, at verden måske kunne se ud på en anden måde.

Når man står der midt i klimakrisen, den mentale sundhedskrise, parforholdskrisen, krisen på arbejdet, børnenes krise, sin egen lille eksistentielle krise, er der ikke meget overskud til at tænke nye kreative tanker. I en tid, hvor verden vakler, har vi brug for nye ideer. Vi har brug for at tænke anderledes og vildere. Og en gang i mellem – måske også bare have det sjovt.

I et maksimalistisk og eventyrligt lydunivers inspireret af renæssancen, barokken og operaen får party musik fra Europas natteliv, svenske midsommerviser og de danske sommersalmer et nyt liv.

”Altså hold nu op en fest! Teater Nordkraft serverer en teaterkoncert med et hold på både slap og stram line, fuld af energi, engagement og med en smittende løssluppenhed, der river publikum ud af hverdagens tristesse og lukker op for et drømmeunivers, hvor ingenting er, som det plejer at være, og hvor alting kan ske.” Nordjyske

Instruktør og dramatisering: Minna Johannesson

Kapelmester og komponist: Søren Hansen

Scenograf: Helle Damgaard

Medvirkende: Ensemblet + gæster. Fra 14 år

”Teater Nordkraft har gjort det igen. Og har lavet et fuldstændig spektakulært stykke(...) her er der max fuld fart frem, total crazy ’vildbasse humor’ og så store armbevægelser, at taget næsten ryster.”

Kulturinformation

SKÆRSOMMERNAT

GÆSTE SPIL 2026/27

- 28. AUG 2026

UTHAUG & KOPPEL

Maren Uthaug og Benjamin Koppel mødes på scenen, hvor live-tegning og live-musik skaber rammerne for deres fælles storytelling. En aften, hvor alt kan ske i hænderne på to af tidens mest elskede historiefortællere.

Udover at være blandt de mest læste forfattere i de senere år, mestrer de to gode venner også hver deres anden kunstart – Maren Uthaug har igennem mere end ti år begejstret med sine tegnede striber, Benjamin Koppel med sin musik.

Maren Uthaug er forfatter, tegneserieskaber og blogger.

Hun tegner den daglige stribe til Politikens kultursektion, og har udgivet flere graphic novels fra samme univers som striben. Ting Jeg Gjorde

Maren Uthaug har både modtaget DR Romanprisen, Otto B. Lindhardt Prisen, Læsernes Bogpris samt De Gyldne Laurbær.

Benjamin Koppel har modtaget Læsernes Bogpris, Mofibo Awards, PlusBog-prisen og Martha Prisen og De Gyldne Laurbær.

Se streger blive til og hør musikken opstå!

PRODUCENT: Uthaug & Koppel

Foto: PJan Palle

5. - 6. SEP 2026

LE SCÉNARIO

– Dansekraft

GRATIS DANSEFORESTILLING I VERDENSKLASSE UNDER ÅBEN HIMMEL.

LE SCÉNARIO ER EN FEJRING AF KRAFT, FRIHED OG REN BEVÆGELSESRUS, SMUKT INDRAMMET AF EN STEMNINGSFULD FESTPLADS PÅ TEGLGÅRDS PLADS VED NORDKRAFT-BYGNINGEN.

Le Scénario er en eksplosiv danseforestilling, hvor klimakset ikke blot er et øjeblik – men en tilstand. Her fejres de høje spring, det sitrende overskud og glimtet i øjet i en energifyldt hyldest til bevægelsens ekstase.

Referencer til 1960’ernes og 70’ernes frie moderne dans væves ind i et nutidigt, kraftfuldt udtryk. Kostumerne balancerer legende mellem renæssancens mandemode og en markant queer æstetik – sanselige, stærke og grænsesøgende.

Le Scénario er skabt af den internationalt anerkendte koreograf Philip Berlin, der skaber dans, der sprudler af energi, er fuld af glæde og med masser af kant.

PRODUCENT: Dansk Danseteater

Forestillingen opføres af Dansk Danseteaters 11 dansere på Teglgårds plads ved NORDKRAFT, der til lejligheden omdannes til en festplads.

Dansekraft er Nordjyllands internationale dansefestival, der afholdes i og omkring kulturhuset Nordkraft i Aalborg med engagement fra alle i huset.

Le Scenario er en del af programmet til Dansekraft - hele Nordjyllands Dansefestival, der foregår på Nordkraft d. 4.- 6. september. Læs mere om de forskellige aktiviteter på dansekraft.dk

Foto: Petra Kleis

16. - 17. SEP 2026

IND I MØRKET

EN UNGDOMSFORESTILLING OM HØJREEKSTREMISME OG RADIKALISERING.

IND I MØRKET ER EN FORTÆLLING OM EN DRENG OG HANS FAMILIE I DAGENE FØR OG EFTER POLITIET BANKER PÅ DERES DØR.

Ind i Mørket blander fiktion og onlinekultur. Den trækker tråde fra historiske bevægelser til nutidens højreekstremisme og ind i drengens liv.

Forestillingen kredser om glidningen fra tilsyneladende uskyldig gaming til ekstreme fællesskaber og voldsparathed – fra identitetssøgen til radikalisering.

Samtidig skildres relationen mellem drengen og hans mor i spændingsfeltet mellem hans behov for selvstændighed og hendes ønske om at bevare fortroligheden og forstå, hvem han er ved at blive.

Med Ind i Mørket åbnes op for refleksion og samtaler mellem unge og voksne om de radikale synspunkter og polariserede verdensbilleder, unge møder online.

Sagt om forestillingen:

“Ind i Mørket er oplagt som debatskabende teater til skolebrug. Der er mange temaer at tage fat på i en udskolingsklasse efter at have oplevet Ind i mørket. […] Her er ingen moral skåret ud i pap. Ingen klar slutning eller afrunding på historien. Der er hentydninger til mange former for radikaliseringer. […] Pointen er, at der kunne være tale om hvad som helst, hvilket gør forestillingen fuldstændig oplagt som intro til et forløb i udskolingen.” Iscene.dk

Foto: Per Morten Abrahamsen

17. OKT 2026

AMDI

EN FORESTILLING OM FOLKEFORFØREREN FRA RINGE, DER SATTE DYBE

SPOR I DE MENNESKER, SOM FULGTE HAM.

I AMDI mødes virkelighed og fiktion, når fire mennesker fortæller en historie, der trækker tråde til det Danmark, vi kender, og det, vi husker. En fortælling om fællesskab, idealisme og magt.

Aksel vender hjem til sit gamle teater, som nu drives på moderne, individualistiske vilkår af datteren Eva. Hans sidste succes var en oldgræsk tragedie, og nu hvor han igen er nær kostumerne, vælder minderne frem. Om hans ven Mogens, der ansporede ham til at gå teatrets vej. Gennem Aksel genoplever vi tiden, hvor Den Rejsende Højskole ruller ud, og der drikkes hibiscus-te. Verdens største mølle bygges. Hønselort. Revolution!

Aksel står fast på de gamle idealer, men må finde sin plads i nutiden – kunstnerisk og i forhold til datteren. Hvad vægter højest?

Ideologier eller relationer?

Sagt om forestillingen

“Forestillingen er en lille perle over hele linjen, teksten, instruktionen og de fire skuespillere – og så handler det om noget fra virkeligheden.”

Kulturkupeen

Foto: Ard Jongsma

13. - 14. NOV 2026

FAMILIEN HASSAN

EN FORTÆLLING OM DET, DER SJÆLDENT BLIVER SAGT HØJT. FAMILIEN HASSANS HISTORIE ER EN NUTIDIG INDENFOR MURENE MED NYE NUANCER.

Familien Hassan er en stærk teaterforestilling om søskendekærlighed, rodløshed og det tomrum, der opstod efter Yahya Hassans død i 2020. En stemme, hvis ord ramte Danmark som et kometnedslag med hans debutlyrik – og som udsprang af en virkelighed, de færreste kender indefra.

For første gang fortæller Yahyas mor og hans fire søskende – Kawther, Khadeeja, Abd Al-Salam og Abdullah – deres historie. Om Yahya. Om opvæksten i boligområdet Trillegården ved Aarhus.

Og om forsøget på at finde fodfæste i et liv præget af rodløshed, flygtningetraumer, vold i familien, grov kriminalitet, anbringelser, bandemiljø, dødstrusler, fængslinger, sociale svigt og uforenelige parallelsamfund.

PRODUCENT: Det Kongelige Teater

Forestillingen er baseret på Steffen Stubagers bog Familien Hassan (2024), skabt på initiativ af Yahyas bror Abdullah Hassan.

Den prisbelønnede irakisk-danske instruktør Sargun Oshana har dramatiseret denne fortælling om en fortiet virkelighed i dagens Danmark - det miljø, som Yahya Hassans smerte og digte udsprang af.

Foto: Per Morten Abrahamsen

FAUST

FAUST ER EN VISUEL OG GRIBENDE OPLEVELSE FOR UNGE OG VOKSNE, DER VIL MÆRKE MYTENS KRAFT I EN NUTIDIG OG FYSISK FORTOLKNING. 18. - 19. MAR 2027

FAUST er frit fortolket efter myten om menneskets handel med djævelen; en intens og sanselig forestilling, hvor dans, skuespil og musik smelter sammen i en eksplosiv fortælling om begær og magt.

I det tætte samarbejde mellem koreograf Esther Lee Wilkinson og instruktør og dramatiker Thure Lindhardt opstår et stærkt scenisk udtryk, båret af musik af Den Sorte Skole og skuespiller Flemming Enevold, som medvirker på scenen sammen med 5 dansere fra Holstebro Teaters dansekompagni.

Kroppen bliver fortællingens centrum og dansen taler, hvor ordene ikke slår til. Publikum inviteres ind i et rum, hvor driften efter ’mere og mere’ bliver en fatal fælde. Fausts kamp med djævelen spejler vores egen tid: jagten på frihed, længslen efter magt og den pris, vi betaler for at få det, vi ønsker.

30. - 31. MAR 2027

RØR MIGRØR MIG IKKE

LIVET UDEN DET STORE CRUSH. ET SPEJL FOR ALLE, DER PRØVER AT FINDE SIG SELV. EN FORTÆLLING OM, AT DET ER OKAY AT GÅ IMOD STRØMMEN I EN VERDEN, DER ALTID VIL HAVE DIG TIL AT PASSE IND.

Ester føler sig forkert. Når klassekammeraterne snakker om fester, flings og kærlighed, er det, som om hun ser det hele udefra. Som om hun mangler den vibe, der styrer alle andre. Men hvordan fortæller man det til en verden, der er besat af begær og jagten på den eneste ene? Hvordan slipper man skammen, når man bare ikke passer ind? Ester kan ikke leve op til gymnasielivets sociale pres, og kæmper for at finde vej og bryde med sin usikkerhed.

Hendes onlineven Olli forstår hende. De har mødt hinanden på et subreddit for aseksuelle, men da Olli får en kæreste, føler Ester sig forrådt – hvad er der galt med hende?

På arbejdet i biografen er Sofia hendes lys i mørket, men da hun får følelser for Ester, bliver hun frustreret. Selv hendes far presser på med drømme om, at Ester møder den eneste ene, mens han forsøger at finde mening efter skilsmissen med Esters mor. Rør mig, rør mig ikke er en fortælling om jalousi, skam, forelskelse og kampen for at finde sig selv i et kaos af forventninger.

PRODUCENT: Hils din mor, BaggårdTeatret og Teatret Svalegangen

10. & 12. APR 2027

FORESTILLINGEN OM MOR

FORBANDEDE IDEALER OG EUFORISKE BEKENDELSER.

Perfekte Instagram-mødre, selvhjælpsbøger og ”Min William går kun i hummel”. ARGH! Børn er en gave, men indimellem er moderrollen svær at deale med, og så holder vi kæft – for tænk hvis nogen hørte os. Tænk hvis nogen så os bag facaden begravet i vasketøj og forventninger.

Tre mødre træder frem og undersøger moderskabets dybder og dilemmaer i en vildtvoksende og frisættende teaterforestilling. Sammen med publikum åbner de døren til et blomstrende confession room, som blotter det altopslugende, det smukke og det vanvittige ved at være mor.

PRODUCENT: Teatret Svalegangen.

TURNÉ: Folketeatret

Seks kvindelige kunstnere, alle mødre, står bag forestillingen – et humoristisk og modigt skridt mod en større ro omkring det ufuldkomne. Disse kvinder er i samtale med sig selv, i diskussion, i skænderi og måske ultimativt i forsoning om den fandens morhat, der strammer.

Tag med på en ventilerende rejse gennem moderskabets kapitler og forbandede idealer. Fra drømmen om at blive mor opstår til tomheden, når børnene forlader reden. Fra tvivlen og angsten til det fandenivoldske, euforiske og det lykkelige. Indimellem er vi nødt til at grine af det.

9. - 10. JUN 2027

KALD PÅ MIG

IGEN

EN RØRENDE FORTÆLLING OM VORES ALLESAMMENS BEHOV FOR AT FØLE OS FORBUNDNE MED DE ANDRE.

En fortælling om to mennesker der bærer på så dyb en ensomhed at den næsten ikke tør mærkes. Men i Kald på Mig Igen, en slags jysk rom-com, hjælper de, i et sårbart og akavet møde, hinanden tilbage til en skrøbelig glæde og kontakt med verden.

Han har aldrig set boghandelen før. Det er som om en gåde stråler ud af den, han har ingen ide om, hvad der lå på det hjørne før. Næsten uden han opdager det, går han ind i boghandlen.

Han ser kvinden bag disken men først og fremmest ser han bøgerne. De fylder ham uventet og pludseligt, med barndommens dybe glæde.

PRODUCENT: Teater RUM

Foto:
Rumle
Skafte

BØRNE TEATER

MED JAKO-BOLE TEATRET SOM EN AF VORES FORFÆDRE, LIGGER

BØRNETEATER HELT DYBT I TEATER NORDKRAFTS DNA.

B ørneteater åbner døren til kunstens magiske univers. Hos Teater Nordkraft får børnene en sansefyldt oplevelse med plads til klap, jubel og grin.

V i anbefaler, at aldersgrænserne overholdes for at sikre den bedste oplevelse for alle. Både for publikum og dem på scenen.

DA LILLERÆV BLEV

HØNES FØRSTE ÆG

POETISK, MUSIKALSK OG SJOVT DUKKETEATER OM AT VÆRE “DEN STORE” OG SAMTIDIG VÆRE LILLE. 12. - 15. SEP 2026

Høne venter sig for første gang, men hvor skal hun egentlig lægge sit æg? Den højgravide Høne er ikke helt på højde med det forestående mirakel.

Heldigvis møder hun Egern, som gerne hjælper til. Et æg fødes, snart sprækker det og ud kommer en lille kylling.

Det legesyge egern elsker at være stor og vise Kylling alt det Kylling ikke ved.

Da Lilleræv bliver storebror, stjæler hans nye lillesøster mors kærlighed. Lilleræv går alene ud i skoven, hvor han møder fru Hjort, der på utraditionel vis hjælper ham med at genvinde kærligheden.

PRODUCENT: Faster Cool

Foto: Marie Louise Baes
Foto: Bibi Berge

PETRUSKAS JULEHJERTE

PETRUSKA HAR TRAVLT MED DE SIDSTE

GØREMÅL I SIT BAGERI, DA EN CIRKUS-

DIREKTØR BESTILLER ET HONNINGHJERTE.

Julehjertet bliver begyndelsen til et herligt brunt og brændt juleeventyr om en festlig bagerjomfru og hendes kærlige kagekunde, afsløringen af en sulten cirkus-rottes selvbetjening og ikke mindst en lille nisses julemirakler.

En hjertevarm og magisk dukketeaterforestilling krydret med skøn musik, en stor spiseskefuld skæv humor og mest af alt masser af julehjerte.

PRODUCENT: Faster Cool

6.- 9. MAR 2027

PETER PLYS

TAG MED PÅ EN MAGISK REJSE IND I HUNDREDEMETERSKOVEN

En rejse, hvor Peter Plys og hans venner oplever spændende eventyr og lærer om venskabets sande værdi. Forestillingen tager udgangspunkt i A.A. Milnes populære historie om Peter Plys, den elskelige bjørn med den store kærlighed til honning, samt sine venner, Grisling, Æsel, Ninka og alle de andre.

Et teaterstykke, fyldt med sjov og hjertevarme øjeblikke, der vil glæde både børn og voksne.

2-6 ÅR
Foto: Marie Louise Baes

STOREMYR OG LILLEMYR

Bjerget i skoven

EN VARM OG MUSIKALSK DUKKEFORESTILLING FOR DE SMÅ

Storemyr og Lillemyr laver alting sammen: mandag fejer de blade, tirsdag vasker de tøj, onsdag dufter de til blomster, torsdag hopper de, fredag saver de brænde, lørdag fanger de fisk, og om søndagen ser de fjernsyn. Men hvad så, hvis der pludselig står et bjerg i baghaven, som Lillemyr får en vældig lyst til at bestige?

Storemyr og Lillemyr er en fortælling om, hvordan kærlighed og længslen efter ens bedste ven kan give modet til at turde langt mere, end man troede, man turde.

PRODUCENT: Teater AKKoRD og ZeBU

BOOKING OG PRISER FOR SKOLER OG INSTITUTIONER

SKAL DU KØBE BILLETTER TIL BØRN I DAGINSTITUTIONER, ELLER ELEVER I SKOLER OG PÅ UNGDOMSUDDANNELSER?

Bookingportal: https://teaternordkraftbooking.billetten.dk

Udskoling

Ungdomsuddannelser

70,- per elev

70,- per elev

Ledsagende lærere er gratis

Ledsagende lærere er gratis

Børnehaver og institutioner 3 forestillinger per barn 165,- Ledsagende voksne er gratis

Børnehaver og institutioner

95,- per barn i løssalg Ledsagende voksne er gratis

SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER:

SÅDAN BOOKER DU BILLETTER

Gå til bookingportal.

https://teaternordkraftbooking.billetten.dk

Klik på den forestilling du ønsker.

Vælg spilledag og tidspunkt samt antal billetter (voksen/elev/studerende/ledsager). Husk at booke til både elever og alle ledsagende voksne.

Gå til kurven og gennemfør din booking.

Har du spørgsmål angående forestillinger og billetter til skoler, ungdomsuddannelser og institutioner eller booking af workshops, rundvisninger for skoleklasser eller virksomhedsbesøg?

Så kontakt os på skole@teaternordkraft.dk

Gå til bookingportal.

https://teaternordkraftbooking.billetten.dk

Klik på en af de min. tre forestillinger, du ønsker.

Vælg spilledag og tidspunkt samt antal billetter (voksen/barn/ledsager). Husk at booke til både børn og alle ledsagende voksne.

BØRNEHAVER OG DAGINSTITUTIONER: SÅDAN BOOKES 3FOR165 BØRNETEATER 1. 2. 3. 4.

Gør det samme for de andre forestillinger, som hører til dine min. tre valgte for at få rabatprisen frem.

Når alle tre forestillinger er valgt, kan du gennemføre bookingen.

OBS

For at gennemføre din booking og opnå rabatten skal du vælge billetter til mindst tre forskellige forestillinger i samme køb. 3for165-tilbuddet gælder så længe der er ledige pladser til mindst tre forskellige forestillinger. Derefter sælges billetterne til normalpris på 95 kr. pr. stk.

FORESTILLINGER SOM OGSÅ KAN SES AF UNGE

UNGDOM

IND I MØRKET

16. - 17. SEP 2026

EN FORESTILLING OM RADIKALISERING

Dansk, samfundsfag og kristendom

Analyser forestillingens dramaturgi og sprog

Debater tematikker som fx. radikalisering, højreekstremisme og online fællesskaber

Familierelationer i overgangen mellem barn og voksen.

Forestillingen lægger op til både analytisk og kreativt arbejde med onlinekultur og vores adfærd i den.

PRODUCENT: Teaterhuset Filuren og MÆRKVÆRK

TRE

3. OKT - 21. NOV 2026

OM ET LIVSLANGT VENSKAB OG HÅB

Dansk, samfundsfag og fransk

Analyser forestillingens dramaturgi og sprog

Debater tematikker som fx. venskab, udvikling, relationer og identitet

Remedieringsproces - fra bog til manuskript til forestillingen Forestillingen åbner for både analytisk og kreativt arbejde med livets store spørgsmål

PRODUCENT: Teater Nordkraft

UNGDOMSUDDANNELSER

SKÆRSOMMERNAT

19. JAN - 13. FEB 2027

EVENTYRLIG ANTÆNDNING AF LIVSGNISTEN

Dansk, samfundsfag, musik og engelsk

Analyser forestillingens dramaturgi og sprog

Debater tematikker som fx. inspiration og livsglæde

Remedieringsproces - fra original tekst til teaterkoncert Forestillingen lægger op til analytisk og kreativ refleksion over at søge inspiration hele livet.

Forestillingsbeskrivelse s. 29

Undervisningsmateriale: JA

S e også Teater Nordkrafts skolebrochure og book på skoleportalen: https://teaternordkraftbooking.billetten.dk

Forestillingsbeskrivelse s. 16

Undervisningsmateriale: JA

S e også Teater Nordkrafts skolebrochure og book på skoleportalen: https://teaternordkraftbooking.billetten.dk

Forestillingsbeskrivelse s. 24

Undervisningsmateriale: NEJ

PRODUCENT: Teater Nordkraft

S e også Teater Nordkrafts skolebrochure og book på skoleportalen: https://teaternordkraftbooking.billetten.dk

RØR MIGRØR MIG IKKE

30. - 31. MAR 2027 FRA 13 ÅR

IDENTITET, VENSKABER OG MOD

Dansk, samfundsfag og seksualundervisning

Analyser forestillingens dramaturgi og sprog

Debater tematikker som fx. seksualitet, identitet, skam og normer

Arbejde med LGBT+ tematikker

Forestillingen åbner for både analytisk og kreativt arbejde med at stå ved, hvem man er.

PRODUCENT: Hils din mor, BaggårdTeatret og Teatret Svalegangen

UNGDOMSUDDANNELSER

GATSBY

12. MAJ - 19. JUN 2027

DRØMMEN OM DET PERFEKTE LIV

Dansk, historie, samfundsfag og engelsk

Analyser forestillingens dramaturgi og sprog

Debater tematikker som fx. klassesamfund, kærlighed, længsel, at være tilskuer i livet

Remedieringsproces - fra bog til manuskript til forestillingen

Forestillingen lægger op til analytisk og kreativt arbejde med det amerikanske klassesamfund – før og nu

PRODUCENT: Teater Nordkraft

Forestillingsbeskrivelse s. 33

Undervisningsmateriale: JA

S e også Teater Nordkrafts skolebrochure og book på skoleportalen: https://teaternordkraftbooking.billetten.dk

GATSBY

Forestillingsbeskrivelse s. 20

Undervisningsmateriale: NEJ

S e også Teater Nordkrafts skolebrochure og book på skoleportalen: https://teaternordkraftbooking.billetten.dk

Læs mere om trivsel, undervisning og teater på de næste sider

TRIVSEL, UNDERVISNING

OG TEATER

Teater er meget mere end underholdning. Det er en levende og engagerende læringsmetode, der kan styrke både faglig forståelse og sociale færdigheder – og det kan bruges på mange forskellige måder i undervisningen.

For mange elever kan teater være en bro mellem skolen og virkeligheden. Teater skaber en forbindelse mellem faglige fag og virkelighed og giver eleverne redskaber til at udtrykke sig gennem både ord og bevægelse.

På Teater Nordkraft skaber vi scenekunst, der kan integreres i undervisningen.

Vores forestillinger kan knytte sig til flere fag og læringsområder, og I kan deltage i workshops med afsæt i kropslig læring og æstetiske processer.

Gennem workshops med vores teaterpædagog får eleverne mulighed for at arbejde praktisk med forestillingens temaer og dramaturgiske greb. Gennem dramaøvelser, improvisation og sceniske eksperimenter får eleverne en dybere forståelse af forestillingen. Samtidig trænes de i evnen til at samarbejde, udtrykke sig og turde stå frem.

Vores workshops styrker både faglige færdigheder og trivsel i klassen og giver en unik mulighed for at kombinere teori med praksis.

Vi ønsker at skabe et rum, hvor eleverne kan udfordre sig selv, udvikle deres kreativitet og opbygge et fællesskab.

I er altid velkomne til at kontakte os for workshops, rundvisninger og virksomhedsbesøg.

DANSKFAGET

Scenekunst og dramatekster er en del af danskfaget i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.

Vi bestræber os på at give elever og lærere de bedste muligheder for at lære at analysere teatrets virkemidler. Mange af vores forestillinger tager udgangspunkt i litterære værker. Det giver mulighed for analyse, fortolkning og perspektivering.

Det er ofte muligt at få tilsendt forestillingsplakaten samt uddrag af manuskriptet.

HISTORIE OG SAMFUNDSFAG

Teater i undervisningen giver eleverne en engagerende og sanselig tilgang til historiske begivenheder og samfundsforhold. Eleverne får mulighed for at træde direkte ind i historiens gang og opleve, hvordan mennesker har tænkt, følt og handlet i forskellige tidsperioder.

I historie og samfundsfag kan teater blandt andet illustrere magtforhold og politiske processer, hvilket skaber dybere læring og øger elevernes motivation ved at gøre emnerne mere levende. Brug af teater i undervisningen kan skabe en stærkere forståelse af de kræfter, der former vores verden.

ÆSTETISKE LÆREPROCESSER

At opleve en teaterforestilling kan ses som et afsæt til at eleverne, med udgangspunkt i æstetiske læreprocesser, fordyber sig i forestillingens virkemidler og tematikker. Vores undervisningsmateriale og workshops tager altid udgangspunkt i det, eleverne har oplevet og sanset.

Det lægger op til, at eleverne i fællesskab skaber et nyt udtryk: Det kan være en ny tekst, en ny scene, en koreografi etc.

Det væsentligste er, at indtrykkene fra forestillingen bearbejdes og omformes til et personligt udtryk –skabt i fællesskab med andre.

TEATER KAN STYRKE FÆLLESSKABET

I KLASSEN

At arbejde på gulvet med teater i undervisningen kan være en del af jeres arbejde med trivsel og fællesskaber. At lave teater er en holdsport. På gulvet træner vi at være modige, at turde fejle, at tage chancer og at gøre det uventede.

Vi træner at lytte til hinanden, at se hinanden, at bygge videre på hinandens ideer for i fællesskab at skabe noget nyt sammen.

VI TILBYDER:

Lærerkurser

Hvordan bruger man manuskripter i undervisningen på en sjov og anderledes måde?

Hvordan arbejder vi danskfagligt med kropslig

fortolkning og æstetiske læreprocesser?

Hold pædagogisk dag på Teater Nordkraft

Udvikling af jeres undervisningspraksis i nye og inspirerende rammer

Eleverne øver sig i et personligt udtryk og i at tro på, at deres mening tæller.

Teater kan så meget mere i undervisningen end blot værkanalyse. Vi opfordrer jer til at få eleverne ud på gulvet og mærke kroppen.

UNDERVISNINGSMATERIALE

Til mange af vores forestillinger for unge vil der være udarbejdet et undervisningsmateriale. Materialet kan bruges som et selvstændigt forløb eller som et inspirationsafsæt, hvor man kan plukke i opgaverne, som det passer ind i egen undervisningsplan.

Find alle materialer på vores skoleportal: https://teaternordkraftbooking.billetten.dk

Skoleteater

Sparring, input og supervision i forhold til skolens årlige forestilling

Eksamensforberedende workshops

Kropssprog, kommunikation og performance

Trivselsforløb

Skræddersyet workshopforløb tilrettelagt efter klassens behov

Foto: Caspar Juel Berg

PARTNERSKOLER

At være en partnerskole hos Teater Nordkraft betyder, at skoler og ungdomsuddannelser bliver en del af et skræddersyet forløb, hvor teater, læring og trivsel smelter sammen. Gennem en kombination af teateroplevelser og workshops arbejder eleverne med at styrke deres mod, kreativitet og klassefællesskabet – alt sammen med scenekunsten som omdrejningspunkt.

Det er Teater Nordkrafts ønske at tilbyde en samling af aktiviteter og workshops knyttet til forestillingerne, der giver elever mulighed for at arbejde kropsligt og æstetisk med temaer fra scenekunsten.

Eleverne kommer på teatret og ser flere forestillinger i løbet af sæsonen. Før og efter arbejder de på gulv i prøvesalen eller teatersalen med vores egen teaterpædagog Tine og interne og eksterne kunstnere. På gulvet træner vi at turde sige JA – selvom man ikke helt ved til hvad. Vi træner evnen til at være impulsiv, at træffe uventede valg, at tænke skævt og at turde være sig selv.

Vi træner fællesskabet i klassen og opmuntrer hinanden i kreativitet og mod. Til at støtte klassekammeraterne til at tænke selv og tænke ud af boksen – og til at elske at dyrke alle fejl og skævheder.

Partnerskolernes lærere og elever er knyttet lidt tættere til os end andre skoler.

”Vi kontaktede Teater Nordkraft, fordi vi havde brug for hjælp til øvelser, der kan vække fællesskabsfølelsen. Vores klasse bærer præg af, at flertallet ikke føler sig ansvarlig for eller som en del af noget større - et klassefællesskab.

Vi ønskede øvelser, hvor kroppen er i spil, ikke kun hovedet.

Vi gør, alt for, at de skal føle sig hjemme på teatret og med tiden turde endnu mere - for trygge mennesker tager flere chancer.

Teater Nordkraft har arbejdet med partnerskoler i næsten 6 år.

Hos Teater Nordkraft skaber vi et analogt læringsrum, hvor skærme erstattes af kropslighed og nærvær, og eleverne trænes i at turde fejle, at lytte, at samarbejde og at være modige.

”Det har været fantastisk. Eleverne har virkelig udviklet sig og er blevet mere modige.

Både personligt og i fællesskabet. Det har været virkeligt godt at opleve og se. De får skubbet til egne grænser og indgroede mønstre og roller i gruppen i trygge rammer.”

Underviser fra partnerskole

Eleverne har lært sig noget om nonverbal kommunikation, og om at læse rummet, læse klassekammerater samt at skubbe til egne grænser.”

Underviser fra trivselsforløb

Fagfaglighed

Mod

Inspiration

Se andres potentiale

Kropslig læring

Klassefællesskab

TEATERO

At turde fejle

Viden om samfundet

Kreativitet

Evnen til at stå frem

Humor

Partnerskolesamarbejdet bygger på 12 grundprincipper, som tilsammen udgør det, vi kalder Forandringshjulet. Forandringshjulet er fleksibelt opbygget, så man kan skrue op og ned for de principper, der er mest relevante for den enkelte klasse.

Inden forløbet starter, gennemfører vi en forventningsafstemning med jer som partnerskole. Her taler vi om, hvad der fylder i jeres klasse, og hvilke områder I særligt ønsker, at forløbet skal fokusere på.

I 2025 er der udarbejdet en rapport over de første års arbejde med partnerskolerne. Læs mere om partnerskolesamarbejdet og se de flotte resultater i uddrag af rapporten som du finder her: teaternordkraft.dk/partnerskole

Partnerskolerne er støttet af:

Kontakt også gerne vores partnerskolekonsulent Tine Pejstrup på tine@teaternordkraft.dk – eller ring på 98 11 16 66.

Empati
P LEVELSE

PROFESSIONEL SCENEKUNSTUNDERVISNING

SGK NORD

ET SCENEKUNSTGRUNDKURSUS UNDER AALBORG TALENTAKADEMI

SGK er et 3-årig deltidskursus i scenekunst for unge i alderen 14-25 år.

Gennem tre år modtager du, som SGK-elev, ugentlig undervisning af Teater Nordkrafts ensemble og andre dygtige professionelle skuespillere og instruktører.

Teater handler om nærvær, fællesskab og mod. Du lærer, hvordan du med netop dine evner kan bidrage til gruppens fælles arbejde. Gennem et forløb på SGK får du en bred vifte af erfaring: Du vil udvikle din personlighed og din evne til at arbejde i et kreativt fællesskab. Du får blandt andet erfaring med improvisation, klassisk og moderne dramatik, fysisk performance, sang, dramaturgi, stagefight, film og meget mere. Du får værktøjer til at kunne skabe dine egne scenekunstneriske projekter eller søge videre på scenekunstskolerne.

Uddannelsen har til huse på Teater Nordkraft, og du får dermed en hverdag som en del af et aktivt og levende professionelt teater.

På SGK Nord bliver, du sammen med andre ligesindede unge, en del af et tæt og udviklende scenekunstfællesskab, og du kan godt følge en ungdomsuddannelse samtidig.

SGK er ikke SU-berettiget. Undervisningen er gratis. Studiepladserne optages via auditions. Bliver du optaget på SGK er der mødepligt.

Et par gange om året afholder SGK-eleverne gratis visninger af deres arbejde for publikum - hold øje med Teater Nordkrafts hjemmeside og sociale medier.

Uddannelseskoordinator hos SGK Caspar Juel Berg sgknord@gmail.com

www.talentaalborg.dk/sgk Instagram: @sgknord

Læs mere om SGK Nord, optagelsesprøve og meget mere her på QR koden.

Foto: Caspar Juel Berg

ET UDPLUK AF VORES

ØVRIGE AKTIVITETER

UNG SCENEKUNST

FESTIVAL

Dramaelever fra Nordjylland viser deres arbejde frem

Ung Scenekunstfestival er et samarbejde mellem

Ung Aalborg og Aalborg Kulturskole – alle holdene spiller på scener i Teater Nordkraft og på Blok X i Karolinelund.

UNGDOMSRINGENS

MUSIKFESTIVAL

Skandinaviens største musikfestival for skolebands

Musikken er i centrum, når Nordkraft giver den gas som festivalplads i januar 2027.

Ungdomsringens Musikfestival er Skandinaviens største musikfestival for fritids-, ungdomsklub- og ungdomsskolebands.

DANSEKRAFT

Se på eller dans med

Siden Teater Nordkrafts dannelse har vi været bannerfører for dansk og international performativ dans. Derfor er vi i september blandt én af hovedarrangørerne bag Dansekraft Festival; Nordjyllands største dansefestival.

I år deltager Teater Nordkraft i festivalen med forestillingen Le scenario, når kompagniet Dansk

Danseteater kommer til Aalborg.

ORDKRAFT

Litteratur og teater er tæt forbundne

Ordkraft festival for litteratur og ordkunst er tre fantastiske forårsdage i Nordkraft - fyldt med ord, perspektiv og samtaler om litteratur.

Her er der mulighed for at møde mange forfattere - de store, de nye, de eksperimenterende, de skelsættende og de uforglemmelige.

Ordkraft folder sig ud i Teater Nordkrafts sale og andre lokaler og fylder teatret ud med ordenes kraft.

FORSMAG PÅ

FORESTILLINGEN

Bæredygtige og unikke madoplevelser

Ud fra lokalproducerede råvarer skabes madfællesskaber, hvor gastronomi, bæredygtighed og oplevelser er værdiskabende. Vi samarbejder blandt andet med Nordjysk Madfestival om Middage i Scenografien som er vores ”forSMAG på forestillingen”.

KULTURPAS

Teater Nordkraft er kulturpasaktør

Vi er stolte af at være en del af Kulturpas-ordningen – og det betyder, at du kan bruge dit Kulturpas hos Teater Nordkraft!

Kulturpasset er en forsøgsordning under kulturministeriet, der er skabt for at give unge mulighed for at blive en del af nye fællesskaber inden for kultur, idræt og foreningsliv. Med kulturpasset får du 1.000 kr. på et digitalt kort, som du kan bruge på oplevelser, aktiviteter og kreative projekter, der styrker fællesskabet.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook