Sygeplejersken № 9, 2020

Page 29

med økonomer fra Institut for Menneskerettigheder – finder man dokumentation for, at sygeplejerskerne sidder fast. ”Vi finder en indikation på, at tesen om det statiske arbejdsmarked holder, når man regner på indplaceringen i 1969 og frem. Der er enkelte grupper, som flytter sig – jordemødrene er f.eks. flyttet nedad. Men tendensen er, at faggrupperne internt har samme lønforskel, som de havde dengang,” siger Astrid Elkjær Sørensen. Historien er fuld af nybrud Her i 2020 kan sygeplejerskerne se tilbage på 100 år uden væsentlige nybrud. Selvfølgelig er løn og vilkår blevet bedre for alle, og der er også sket små nøk fremad på ligelønnen. Men hierarkiet består. Hvorfor? ”Det kan man give mange svar på. Det korte svar er: Mangel på politisk vilje til at finde de penge, det kræver, og det er kun blevet dyrere gennem årene. Der var væsentligt færre offentligt ansatte i 1969. Dengang var der 31.000 sygeplejersker.

Nu er der godt 60.000. Der var 6.000 pædagoger, og i dag er antallet omtrent tidoblet. I FOA er eksplosionen endnu mere voldsom,” siger Astrid Elkjær Sørensen. ”Vi taler om over halvdelen af de offentligt ansatte. Det er mange penge, der skal findes.” En medvirkende forklaring på det fastlåste hierarki er, at de andre offentligt ansatte ikke har megen lyst til at omfordele den samlede lønsum ved forhandlingsbordet. ”Fagforeningerne vogter på hinanden. Man vil helst ikke have, at sidemanden får en småkage mere,” siger hun. Nu har kampen varet 100 år – kommer der nogensinde et nybrud? Ja, for vreden i de kvindedominerede fag er så stor, at der vil komme flere strejker og fortsat medarbejderflugt, hvis der ikke bliver slået hul i muren, vurderer Astrid Elkjær Sørensen. Det kan i sidste ende true velfærdsstaten, så politikerne bliver nødt til at handle: ”Historien er fuld af nybrud – også nybrud, der er meget større end ligeløn.”

L Æ S M E RE

• ”Vi har fundet os i alt for meget! – De kvindedominerede fagforeningers og deres medlemmers ligestillingsprojekt 1985-2010”. Ph.d.-afhandling af Astrid Elkjær Sørensen. Udgivet digitalt på njl.nu og i redigeret bogform ved Aarhus Universitetsforlag: ”Pæne pigers oprør”. • ”Det offentlige lønhierarki – en arv fra Tjenestemandsreformen af 1969”, Historisk Tidsskrift 2020:1, Astrid Elkjær Sørensen.

2008

2018

Otte ugers strejke gav 0,5 pct. De kvindedominerede fag i Sundhedskartellet, FOA og BUPL, strejkede i otte uger for højere løn. Det endte med en stigning på 13,3 pct. i stedet for 12,8 pct. Lønkommissionen blev nedsat og rapporterede i 2010, at de kvindedominerede fag med mellemlang videregående uddannelse stadig har et dårligt afkast af deres ”investering” i uddannelse.

Anerkendelse af efterslæb For første gang anerkendte den øvrige fagbevægelse, at de kvindedominerede fag har et lønmæssigt efterslæb og gik med til at skævdele pengene ved fornyelse af overenskomsterne. Sygeplejersker fik del i en rekrutteringspulje, der bl.a. blev fordelt med 800 kr. mere om måneden til sygeplejersker på medicinske afdelinger og akutmodtagelser.

Kilder: DSR.dk, Astrid Elkjær Sørensen, denstoredanske.lex.dk, leksikon.org, ”Historien om nye lønformer i den offentlige sektor” og ”Konflikter og indgreb i det offentlige” v. Jørgen Steen Madsen. Jesper Due, Søren Kaj Andersen, www.faos.dk

Sygeplejersken 09.2020

29


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.