Sygeplejersken № 4, 2020

Page 11

ENGLAND

Digital støtte til patienter med kræft i hoved og hals

Verdens hurtigste sygeplejerske

i uniform

Sundhedsportalen sundhed.dk har lanceret et nyt digitalt univers rettet specielt mod patienter med kræft i hoved og hals. Såvel borgere som fagpersoner er i målgruppen. Universet indeholder træningsvideoer og gode råd om mundpleje, synkevenlig mad m.m. Desuden kan man læse fakta om behandling, bivirkninger og senfølger. Endelig kan man se videoer/læse artikler/høre podcasts med patienter, som fortæller om deres forløb. Også pårørende deler deres historie om, og hvad man kan gøre for at hjælpe sig selv og støtte den syge. Omkring 1.650 patienter diagnosticeres årligt med hoved-halskræft, og henved 300 patienter dør årligt som følge af kræft i svælg og mundhule. Det digitale tilbud er udviklet af sundhed.dk i samarbejde med Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft og Center for Kræft og Sundhed, København. Læs mere på Sundhed.dk > Borger > Menu > Behandling og rettigheder > Kræft >Hoved-halskræft

(hbo)

Øget fokus på psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet har meldt ud, at de tilsynsførende i 2020 vil se særligt på arbejdspladsens psykiske miljø, når de i løbet af året besøger hospitaler, døgninstitutioner og hjemmeplejen. På hospitalerne vil de tilsynsførende interessere sig særligt for, hvordan arbejdsopgaverne er prioriteret, om de ansatte har indflydelse på eget arbejde, og om der er tydelighed omkring service- og kvalitetsniveau for opgaverne. I døgninstitutionerne og i hjemmeplejen vil de tilsynsførende have fokus på, om der i det daglige arbejde og i særligt vanskelige situationer er hjælp og sparring at hente for medarbejderen, om der sker oplæring ved nyansættelser eller ved nye arbejdsopgaver, og endelig om planlægning af arbejdet fører til, at de ansatte ikke konstant udsættes for høje følelsesmæssige krav. (hbo) Læs mere: www.at.dk > Brancher > Social og sundhed og vælg herefter enten ”Døgninstitutioner og hjemmepleje” eller ”Hospitaler”

Engelske Jessica Anderson løb, sejrede og satte verdensrekord på maratondistancen i den nok lidt smalle kategori: Hurtigste sygeplejerske i uniform på den klassiske distance. Men Guinness nægtede at optage rekorden i den berømte rekordbog. Begrundelse: Jessica Andersons uniform bestod af bukser og ikke en nederdel. Efter en forudsigelig shitstorm, har Guinness lagt sig fladt ned og anerkendt rekorden, skriver Nursing Standard. Jessica Anderson løb i tiden 3.08:22. (jlu)

FORKANT OG KREDSBLADE Ledelsesforeningens blad Forkant og dit kredsblad bliver udsendt sammen med dette nummer af Sygeplejersken. De to blade er produceret for flere uger siden, og har derfor ikke haft mulighed for at skrive om den aktuelle udvikling i corona-situationen. Red.

Sygeplejersken 04.2020

11


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.