Sygeplejersken № 10, 2019

Page 48

INDKØB, ADFÆRD OG RUTINER SKAL MINDSKE CO2-UDLEDNING REGION NORDJYLLAND er i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening blevet ”KlimaRegion”, hvilket vil sige, at de har forpligtet sig til at nedbringe deres CO2-udledning med 2 pct. om året indtil 2025. Derfor er regionens klimaindsats også centreret omkring CO2-udledning – både den direkte fra f.eks. biler og oliefyr, men også de mere indirekte fra elektricitet, services og varer. I februar lå en ny klimahandlingsplan klar, og Mette Arleth, udviklingskonsulent for KlimaRegion Nordjylland siger med et smil: ”Vi er i gang med at gå i gang.” Processen, der er sat i gang, skal blandt andet kigge på indkøb, adfærd og rutiner, og til det er der brug for hjælp.

”Det er jo sygeplejerskerne, der ved, hvad der giver mening i den kliniske praksis, og hvad der er uhensigtsmæssigt,” fortæller Mette Arleth. Derfor har regionen besluttet, at klimaet skal på dagsordenen hos alle MEDudvalg. ”De fleste er jo ikke ansat til at tage sig af klima, men vi kan heller ikke blive bedre uden dem. Det er en spændende balance,” fortsætter Mette Arleth. Der er afsat en pulje med 5 mio. kroner til klimaindsatser, og på Regionshospitalet Vendsyssel er de allerede gået i gang. Her er de ved at udfase engangsservice og vil gerne lave forsøg med rengøring med ultralyd frem for skrappe kemikalier.

KLINISK PRAKSIS SKAL VÆRE MERE BÆREDYGTIG I REGION MIDTJYLLAND er de meget opmærksomme på, hvordan hospitalernes affald bedre kan sorteres, men igennem et ”Netværk for bæredygtige hospitaler”, bliver der også sat fokus på en række andre klimainitiativer. Alle faggrupper kan være med i netværket og få del i en pengepulje til at gøre den kliniske praksis mere bæredygtig. Og her er det blandt andet forbruget der er i søgelyset, fortæller projektleder for netværket, Maria Gaden Bjerre. ”Jeg har selv en baggrund som jordemoder, og jeg ved, hvor meget man hiver ud af skabet. Hvis vi kan få alle sygeplejersker og

læger til at bruge måske fem procent mindre, vil det jo give enormt meget,” siger hun. Netop forbruget er i fokus, da denne post – der blandt andet inkluderer medicin og klinisk udstyr – står for 70 pct. af hospitalernes CO2-udledning. Udover netværket arbejdes der også på at svanemærke al rengøringen på Randers hospital, samt undgå unødvendigt mange affaldsposer. ”Vi fjernede en affaldsspand i et mødelokale, hvor der var to. Og hvis vi sparer én stor blå sæk, som bliver tømt en gang om dagen fem gange om ugen, så sparer vi ca. 21 kg. plast om året,” fortæller Maria Gaden Bjerre.

FJERNVARME FREMFOR EL

48

REGION SYDDANMARK er det i høj grad de enkelte hospitaler, der har sat projekter i gang for at nå målet om at reducere udledningen af CO2 med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990.

Alle de små energitiltag bliver til noget, når de summes op, fortæller Jørgen Lindegaard; fra 2007 til 2016 sparede energitiltagene OUH for 67 mio. kroner.

OUH På OUH har man blandt andet taget fat i en række projekter der omhandler energi. Skift af tag og vinduer giver bedre isolering og dermed energibesparelser. Desuden skiftes alle pærer gradvist ud med LED-pærer, og vaskemaskinerne i sterilcentralerne skal fremover opvarmes ved hjælp af fjernvarme frem for el. I Svendborg har man desuden et overtryk af grundvand som, inden det bliver ledt ud i Svendborg sund, bruges til at køle bygningerne ned om sommeren og varme luften op om vinteren. ”Vandet er altid 10 grader, og det er jo helt gratis,” uddyber Jørgen Lindegaard, leder for teknisk sektion på OUH.

Lillebælt På Sygehus Lillebælt er det særligt affaldet, man har sat ind overfor. Ikke mindst plastikken, som kan give lidt udfordringer, forklarer Gurli Evershed, souschef for serviceafdelingen: ”Vi arbejder lige nu hårdt på, at både den bløde og hårde plast skal sorteres til genbrug i stedet for til småt brandbart, men det kan være svært at finde ud af, hvad der er genanvendelig hård plast.” Gurli Evershed forventer, at projektet for alvor kommer op at køre på alle afdelinger inden for de næste tre måneder. ”Vi tænker meget på miljøet, og arbejder hele tiden med affald, både af hensyn til miljøet og økonomien,” siger hun.

Sygeplejersken 10.2019


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.