Sygeplejersken № 10, 2019

Page 29

hende, der organiserer, hvem der er anæstesisygeplejerske på alle operationer. Så vil hun have fri, skal hun blot finde en, der kan afløse hende. ”Jeg kan godt lide, at jeg selv kan styre det. Og at man ikke skal diskutere, hvem der skal på vagt juleaften, til påske eller i weekenden. For der har vi lukket. Så det er sjældent, jeg må sige fra til noget, jeg gerne vil,” smiler Lise Hausner. Lise Hausners primære opgave med at bedøve patienter, der skal opereres, er den samme, som da hun var anæstesisygeplejerske på Næstved Sygehus. Men der er kommet mange andre opgaver til. ”Det er ikke sådan, at du lige kan tage en kop kaffe, mens stuen bliver gjort ren efter en operation. For det er mig, der skal gøre rent. Og det er mig, der skal

hente patienten på stuen. Mig, der bestiller varer og medicin til hele huset. Vi skal levere hele pakken. Men det kan jeg godt lide,” smiler anæstesisygeplejersken. Godt team De er to fastansatte anæstesisygeplejersker, som bliver hjulpet af en række såkaldte konsulenter. Dvs. anæstesisygeplejersker, der kommer ind og tager nogle vagter ved siden af deres almindelige arbejde. ”Vi er bemandet lige i underkanten af, hvad vi måske burde. Så vi har travlt. Men vi prøver altid at få det til at fungere. Vi er et rigtig godt team, og vi rykker sammen og løfter i flok, når der er brug for det. Og prøver at mingelere med tingene, så det hele går op.”

F.eks. som forleden da en patient havde spist morgenmad inden vedkommende mødte op til operation. ”I stedet for at aflyse operationen, fik vi byttet rundt på nogle ting og spurgt, om nogen kunne blive lidt længere. Og så blev patienten alligevel opereret den dag – bare senere,” fortæller Lise Hausner. Ned i løn Hun forklarer, at det også handler om økonomi. Der er opgangstider og nedgangstider. ”Det er en forretning, og vi sidder løsere på taburetten, end vi gør i det offentlige. Derfor er det også bedre at være lige i underkanten på den faste bemanding end at risikere, at nogen bliver fyret,” siger Lise Hausner. Hun er også forblevet medlem af Dansk Sygeplejeråd af samme årsag.

Nogle gange kan vi godt operere til klokken otte om aftenen. LISE HAUSNER, anæstesisygeplejerske på Privathospitalet Hamlet-Aleris Ringsted.

”Jeg tænker, at hvis der skulle ske noget. Hvad enten man skulle blive fyret, blive syg eller andet, så tror jeg, det kan være endnu mere gavnligt at have sin fagforening i ryggen, når man er i det private. Og jeg kan ikke forestille mig at være i nogen anden fagforening.” Da Lise Hausner skiftede job fra det offentlige til det private, gik hun ned i løn. Bl.a. fordi hun ikke fik de forskellige tillæg for at arbejde på skæve tidspunkter. ”Men her får man tilbudt at få forhandlet sin løn en gang om året. Og jeg har fået forhandlet lønnen op til det, jeg kom fra. Så jeg klager ikke. Men det er ikke så lukrativt, som nogen måske tror,” smiler Lise Hausner. I dag går Lise Hausner glad på arbejde. ”Den største forskel fra mit job i Næstved er patientforløbet. At jeg følger patienten fra start til slut. Det er nok også den største fornøjelse.” Sygeplejersken 10.2019

29


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.