Sygeplejersken № 6, 2019

Page 31

Sygeplejerske Lise Mellergaard Nørgaard kan under konsultationerne gå mere direkte til de emner, som det er vigtigt for patienten at tale om, når de forinden har udfyldt et skema derhjemme. ”Samtalen bliver mere konkret og tiden brugt bedre,” siger hun.

ner mental sundhed og seksualitet som eksempler på emner, der måske hidtil har været mindre italesat. Lederens økonomiske udfordring Sygeplejerske Hanne Ravn Larsen er en af lederne af Steno Diabetes Center Nordjylland, og hun har en økonomisk udfordring, som det nye værktøj måske kan bidrage til at løse. Der kommer flere patienter til i de kommende år, og pengene bliver ikke tilsvarende flere. I forvejen har ambulatoriet effektiviseret så meget, at der er brug for innovation. ”Patienterne kommer i forvejen til færre konsultationer hos os i forhold til andre steder i landet. Vi har været igennem forløb for at effektivisere og kan ikke flytte ret meget mere ved at tænke,

som vi plejer. Nu tænker vi ud af posen og ser, om vi kan opnå effektivisering samtidig med, at vi får et bedre fokus på patienternes individuelle behov,” siger Hanne Ravn Larsen. Måske, siger hun, kan regionen få opfyldt sit ønske om at reducere fremmødet med en tredjedel. Nogle patientsamtaler kan eventuelt erstattes af virtuelle møder, og samtalerne i ambulatoriet kan blive kortere, når behandleren kan gå lige til sagen. Kunne I løse opgaven uden ekstra lønmidler fra projekt Værdibaseret Sundhed? ”Det ville have været meget svært. Vil man udvikle noget nyt, så skal man lægge ressourcer i det. Men vi har så også al mulig grund til at tro, at det bliver rigtig godt,” siger Hanne Ravn Larsen.

TRADITIONELLE KLINISKE DIABETESEFFEKTMÅL • Blodsukker (HbA1c, CGM) • Episoder med alvorligt lavt blodsukker (hypoglykæmi) • Følgesygdomme (hjerte-kar-sygdomme, fodsår, amputationer, retinopati, m.fl.)

NYE PATIENTDEFINEREDE EFFEKTMÅL FRA PROJEKT ”VÆRDIBASERET SUNDHED” • Selv-vurderet fysisk og psykisk helbred • Diabeteseffekt på livskvalitet • Behandlingsbyrde (f.eks. belastning på grund af lavt blodsukker) • Mestring og egenomsorg • Blodsukker og følgesygdomme (senkomplikationer) Kilder: Steno Diabetes Center Nordjylland og Danske Regioner

Sygeplejersken 06.2019

31


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.