SYGEPLEJENS FUNDAMENT Grundbog i sygepleje som kan anvendes på alle de syv teoretiske og kliniske semestre på den nye sygeplejerskeuddannelse samt som opslagsværk i klinisk praksis. Bogens 61 kapitler er organiseret i forhold til sygeplejens virksomhedsområde: at udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje og har tilknyttet en hjemmeside med supplerende mate-
800 sider kr. 949,95 496
45. akut og krItIsk sygEpLEjE
Tabel 39.1
Ekstracellulærvæske • Interstitielvæske • Intravaskulærvæske • Væske i knogler og bindevæv • Transcellulærvæske
Elektrolytindholdet i legemsvæsker
Spyt Ventrikelsekret
20-100
5-10
120
5-10
150
5-10
140
5
Indhold i colon
140
5
65
8
Vedligeholdelse: ”Jeg er stadigvæk holdt op, og jeg begynder ikke igen.” Kommentar: Udfordringen her kan sammenfattes i få ord: ”Det er ikke svært at holde op med at ryge, men det er svært at blive ved med at holde op.”
*Tallene er gennemsnitsværdier (10).
ponatriæmi (P-Na <135 mmol/l) og hypernatrifIGUR 45.3 Ved fortsat obstruktion af fremmedlegeme avendes grebet Heimlichs manøvre. Fast greb umiddelbart æmi (P-Na >145 mmol/l).
Elektrolytter Vi får tilført livsvigtige elektrolytter gennem mad og drikke. Hvis man ikke selv er i stand til at spise og drikke tilstrækkeligt, opstår der ubalancer i kroppen, som kan medføre alvorlige og livsfarlige symptomer. Elektrolytter har dermed stor betydning for kroppens normale fysiologiske funktion. For at finde ud af om der er forskydninger i balancen, måles elektrolytindholdet i patientens blodbane. Vigtige elektrolytter er bl.a. natrium, kalium, kalcium og magnesium, som uddybes efterfølgende (4-10). Tabel 39.1 giver en oversigt over elektrolytindholdet i kroppens legemsvæsker.
Natrium
56
10-20
Indhold i tyndtarm
Sved
For en mere detaljeret beskrivelse af transportmekanismer samt de livsvigtige elektrolytter henvises til lærebogen ”Biokemi og genetik” (5).
K+ 3,5-5,6
20-80
Galde
Pancreassekret
Figur 39.1 Fordeling af kroppens primære væskefaser. Udvekslingen mellem væsken i cellerne og de andre rum sker ved osmose, diffusion og aktiv transport.
Na+ 135-145
Den største mængde natrium befinder sig i ekstracellulærvæsken og har stor indflydelse på volumen af ekstracellulærvæsken og dermed blodtrykket og blodcirkulationen. Der henvises til lærebøgerne ”Medicinske sygdomme – sygdomslære og sygepleje” (2010) og ”Ernæring og diætetik” (2011) for uddybning af symptomer ved hy-
571
er en proces, der tager tid. Hvis Clara og hjælperen ikke er klar over det, skuffes de begge i deres forventninger. Begynder Clara at ryge igen, mister hun troen på, at det kan lykkes. Hendes forventninger om at mestre situationen lider et knæk.
(mmol/l)*
Plasma
Redaktion: Steen Hundborg og Birgit Lynggaard 2. udgave, 2013, illustreret, Isbn: 978-87-17-04228-5
OPDATERET HJEMMESIDE
udøvende sygepleje
Intracellulærvæske
riale, som løbende opdateres med masser af nye artikler, links, studiespørgsmål, videoklip, cases m.m., i overensstemmelse med udviklingen indenfor sygepleje og den nye bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen.
under brystbenet med et kraftigtfuldt klem, som kan gentages, indtil der skabes luftskifte.
Sygepleje til patient med hyponatriæmi
Patienter kan få hyponatriæmi som følge af fx nyresygdomme, infektioner, hjerteinsufficiens Nasal airway (grisetryne): Anlæggelse af nasal og længerevarende opkastninger. Det betyder, at airway (grisetryne eller nasopharyngeal airway) på patientens symptomer varierer i forhold til, om den bevidstløse eller halvt bevidstløse patient det er en akut opstået tilstand, eller ubalanharom alene eller sammen med tungeholder til forcen skyldes kroniske forhold. mål at kompensere for en nedfalden tunge. SamPatientens symptomer vil overvejende tidig kan være der gennem denne leveres O2 helt frem neurologiske som hovedpine, kvalme muskeltil og nedre luftveje, ligesom gentagne sugninger sitren. Patienten kan blive konfus kan og iforegår alvorlige hurtigere og mere skånsomt. En vigtilfælde bevidstløs. tig kontraindikation er, at nasal airway aldrig må Hvis patienten er dehydreret som følge af væanlægges, hvis patienten mistænkes for et hosketab ved diarré og/eller opkastninger, har pavedtraume, da patienter med en basisfraktur (batienten symptomer som nedsat hudturgor, pulssiskraniefraktur) risikerer at skabe plads til cerestigning og hypotension. Se boks 39.1 uddybbralfor placering. ning af hudturgor. Bemærk; Som hovedregel kan nasal airway anHvis patienten derimod er overhydreret, har næsebord, men typisk vil største lægges i begge patienten symptomer som ødemernæsebor og hypertenvære sufficient. sion. Behandlingen rettes mod årsagen til ubalanSugning: Samtidig med ovenstående A-greb sucen, og det må vurderes, om patienten skal have ges mund og svælg fri for sekreter. Vær opmærkvæske eller sættes på væskeretention. som på, at sugning kan være meget generende
Afslutning: ”Jeg savner det engang imellem, men jeg har røget min sidste cigaret.” Kommentar: Oplevelsen af have nået målet giver stor tilfredsstillelse, men det er langt fra alle, Tungeholdere findes i 10en størrelser. Størrelsen udmåles fra fortænder til kæbevinkel. forIndføres hvem med det den lykkes at holde op første gang. Tybuede side ned mod tungen (kun tilpisk voksne), halvtman inde tilbage i gamle vaner, når der er falder roteres den 180º i et forsøg på at hindre, at man skubber gået et stykke tid. tungen længere tilbage i svælget.
fIGUR 45.4
Tilbagefald: ”Jeg begyndte igen, men jeg holder for patienten, men et godt op redskab til at lindre i morgen.” patientens luftvej. Sugekatetret føres nænsomt Kommentar: Tilbagefald er en naturlig del af prolangs ”gulvet” af næsehulen. Sigt 90º mod cessen med at næseændre vaner. Men if. forfatterne boret (umiddelbart over fortænderne), ikkeikke 45º forfra. Clara bliver ikke en begynder man op mod hjernen. førovervejer. Hun går tilbage til overvejelses- eller forberedelsesstadiet (16,17) (figur7.2). Sikker luftvej gennem intubation: For akutte patienter, hvor tilstanden truer luftvejene (kompromitteret), vil en endegyldig håndtering af Rammefaktorer luftvejene være, at skabe en ”sikker luftvej”, som sikres ved en cuffed tube i trachea, hvilket i praksis Rammefaktorer er if. de norske pædagoger Hilde udføres gennem intubation,Hiim som og er en ElseanæstesiHippe ikke kun de fysiske rammer, ologisk specialopgave. Praktisk og bedvs. ventileres det rum som undervisningen finder sted i, døves patienten, hvorefter men der med også laryngoskop love, regler og økonomiske og organiplaceres en tube (plastrør) i patientens luftrør. satoriske forhold (6). Tuben har en cirkulær ballon-cuff, som pustes op med en sprøjte, og derved skaber en ”forsejling” af luftrøret umiddelbart under stemmebåndene,
7. uNDErvIsNINgssamtaLEN I sygEpLEjEN
107
Jeg holder fast
Jeg er holdt op
Jeg forbereder mig
Jeg overvejer fIGUR 7.2 Modellen afbildes som en spiral for at illustrere rækkefølge og tilbagefald i en stadieinddelt proces.
Case Ane – rammefaktorer Ane er indlagt til operation for slidgigt, og sygeplejersken inviterer hende ind i afdelingens samtalerum. Hun sørger for, at Ane har det komfortabelt. Det gør Ane tryg, og Ane får lettere ved at komme frem med det, hun har på hjerte. Her er der tale om en fysisk rammefaktor En anden rammefaktor er de regionale dokumenter, der findes i e-dok (18), og som giver retningslinjer for, hvordan sundhedspersonalet skal handle i bestemte situationer. Et eksempel er ”Vigtige samtaler med patient og pårørende, regional retningslinje”, som er en retningslinje for Patientinformation og kommunikation i Region Midjylland (18). I samtaler med patienter: ”… skal personalet med respekt for patientens tanker, følelser, værdier og holdninger afdække patientens og de pårørendes ønsker til inddragelse i beslutninger vedrørende egen behandling”. Videre står der, at patienten skal give samtykke til, at pårørende inddrages. I Anes tilfælde er det således ikke kun op til sygeplejersken om at tilrettelægge samtalen, så
Husk at du som medlem af DSR eller SLS kan få 20% rabat ved køb af lærebøger fra Nyt Nordisk Forlag via dsr.dk
Annonce_Sygeplejens fundament 2.indd 1
Sygeplejersken 07.2016
17/05/16 14:20