DEBAT
Først ryggen fri – så frie luftveje Helle Svenningsen, Anna Marie Lidegaard, Inge Madsen, Jette Westenholz Jørgensen, Karen Bro Aaen, Kirsten Halskov Madsen, Pernille Bak Skouenborg, Preben Thomassen, Winnie Westergaard Høgsaa, Anette Bjerregaard Nielsen, Tina Juel Ramvold Risager, Anja Jørgensen, Rikke Damborg Naundrup, Lene Lerbech Sørensen, Karen Møller, Karin Kjærgaard Bonde, Christine Rytter, Hanne Sillesen og Pia Koustrup.
Hvad sker der for borgere, patienter og pårørende, når der efterspørges produktion i et omsorgsfunderet fag? Hvordan skal uddannelser til omsorgsproduktion se ud? De politiske dagsordener har ændret sygeplejefagets indhold, så kvalitetssikring og dokumentation kommer til at skygge for sygeplejerskernes brug af deres faglige kunnen, sanselige iagttagelsesevne, nærvær og menneskelighed. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (BH), påpeger i debatten, at der i mange år har været stort fokus på produktion og effektivisering fra sundhedspolitisk side. Vi mener, det er hele ”New Public Managements” fokus på produktion og effektivitet inkl. dokumentation, der er prioriteret højere end omsorgen. Hvis denne tendens fortsætter, så ser vi en ny udfordring
i uddannelsen af fremtidens sygeplejersker: Skal vi lære dem at acceptere at ”nøjes med”? At dokumentationen tilsyneladende er vigtigere end omsorgen? Rammer og indhold på bl.a. sygeplejerskeuddannelsen er under justering. I ”Uddannelsesfremsynet” påpeges det, at fremtidens sundhedspersonale bl.a. skal kunne samarbejde tværfagligt, forstå hver patients sygdom i en helhed og kunne tilpasse kommunikation og sundhedstilbud til hver enkelt patient. BH anerkender: ”at en del af problematikken består i, at personalet på grund af effektiviseringer skal behandle flere og flere patienter.” Og ja, med vores kendskab til tempoet, nedskæringerne og effektivitetskravene i de mange kliniske praktiksteder i primær og sekundær sundhedsvæsen, som vi samarbejder med, så
er det én af de væsentligste forklaringer på, hvorfor undervisningen tilsyneladende ikke har skabt den ønskede sygepleje i sundhedsvæsenet. Når New Public Management-tankegangen drives ind over hele sundhedsvæsenet, så medfører det en fragmenteret sygepleje, hvor borgere, patienter og pårørende ikke oplever inddragelse og sammenhængende forløb til trods for politiske løfter om det modsatte. Vi vil gerne fortsætte med at uddanne til pleje, behandling og omsorg. Og til, at frie luftveje for patienten er vigtigere, end at vi som sygeplejersker holder ryggen fri. Alle forfatterne underviser på Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College, Sundhed, Aarhus N.
Dokumentation i sygeplejen – essentiel opgave eller unødvendig belastning? Elvi Weinreich, ph.d., lektor og forsker, og Benjamin Olivares Bøgeskov, ph.d. fil, lektor og forsker
En ofte hørt klage blandt sygeplejersker er, at den stigende mængde af dokumentation står i vejen for sygeplejerskens egentlige arbejde, dvs. patientplejen. Det fører til spørgsmålet om, hvorvidt dokumentation er en essentiel del af sygeplejen eller kun en belastning, som er blevet påført på baggrund af eksterne krav. På trods af irritationerne er dokumentationen indført med det formål at højne kvalitet og effektivitet og på sigt forbedre systemet samt det tværfaglige samarbejde. Alle disse aspekter kan – måske med rette – ses som væsentlige for patientens optimale pleje i det lange løb. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige prioritering for systemet, om dokumentation er det bedste middel til at opnå må54
SYGEPLEJERSKEN 5.2015
lene, og om noget af den er unødvendigt. Man kan også spørge, om det virkelig er sygeplejersken, der skal stå for dokumentationen, og om ikke meget af den kunne automatiseres. Herudover kan man kritisere, at en effektiviserings- og standardiseringskultur mindsker den menneskelige kontakt, nedbryder sygeplejerskens professionelle identitet og forvrænger opfattelsen af velfærd. For mange sygeplejersker, der allerede kæmper med tidspres, kan ethvert forsøg på at retfærdiggøre behovet for dokumentation blive opfattet som forræderi af professionen og dens værdier. Men hvis det er sandt, at dokumentation er nødvendig for at sikre den rigtige pleje, bør tidsforbruget og tilgangen til den vægte lige så højt som direkte patient-
pleje. Ellers kan situationen sammenlignes med en lærer, der får løn for at undervise i én time, men i realiteten forbereder sig i tre timer og retter opgaver i to. Accepterer man præmissen om, at dokumentation er en essentiel del af den rigtige pleje, kan man ikke samtidig betragte den som en forhindring i sygeplejerskernes arbejde. Forhindringen vil derimod ligge i, at de forskellige aktører hverken vil anerkende eller betale det, der kræves, for at sikre den rette pleje. Dermed sagt, at hvis dokumentation ikke er en essentiel del af sygeplejen, så lad os da få den afskaffet. Elvi Weinreich og Benjamin Olivares Bøgeskov er begge ansat på Sygeplejerskeuddannelsen UCC.