REHABILITERING
view har givet forskellig indsigt, som har været med til at forme indhold i og layout af forberedelsesskemaet. De tværfaglige og tværsektorielle drøftelser blandt fagfolk har bidraget til processen med at tilpasse skemaet til klinisk praksis. Konsensus er første skridt på vejen til at opnå en evidensbaseret praksis. Forberedelsesskemaet har lighed med et redskab fra et australsk studie, som finder, at patienter kan have mange problemer, der ikke bliver opdaget eller erkendt. Her hjalp redskabet dem til at kommunikere om deres behov (10).
Patienter, personale og ledelse skal inddrages I Region Hovedstaden peger de regionale kræftpakkegrupper på tidspunkter for behovsidentificerende samtaler. Behovsvurdering vil typisk ske på hospitalet og i kommunen, hvor behovsvurdering er obligatorisk. Men den praktiserende læge har også mulighed for at gennemføre en samtale med patienten om behov med afsæt i forberedelsesskemaet, når lægen har kontakt med patienten med udfordringer eller problemstillinger, der relaterer sig til rehabilitering eller palliation i forbindelse med kræft. Mange patienter vil
formentlig modtage forberedelsesskemaet i forbindelse med patologisvar ved afslutning af den kirurgiske behandling. Andre patienter bliver henvist til efterbehandling i onkologisk afdeling og får forberedelsesskemaet udleveret, som sygeplejersken anvender ved den indledende sygeplejevurdering eller under en af de første kemo- og/eller strålebehandlinger. Patienter, der henvises til kommunal rehabilitering eller palliativ indsats, modtager skemaet til forberedelse til den indledende og visiterende samtale med de sundhedsprofessionelle. Når situationen ændrer sig, f.eks. ved afslutning af behandling eller behandlingsskift, kan forberedelsesskemaet igen anvendes. Hvis patienten får palliativ indsats, anvendes skemaet EORTC-PAL iht. de nationale anbefalinger vedrørende palliation. Erfaringerne fra dette udviklingsprojekt har vist, at inddragelse af patienter sammen med personale og ledelse, se boks 1, har betydning for relevans og sikring af forståelse og hensigt ved nye tiltag. Læs også artiklen ”Redskaber til vurdering af behov hos menesker med kræft” side 78 i dette nummer af Sygeplejersken
Boks 1. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen, som udviklede forberedelsesskemaet: • Karna Vinther, kræftkoordinator og sygeplejerske, Halsnæs Kommune • Camilla Balle, fysioterapeut, Lyngby-Tårbæk/Rudersdal/Gentofte Kommune • Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske, onkologisk klinik, Rigshospitalet • Elo Andersen, overlæge, onkologisk afdeling, Herlev Hospital • Helle Høstrup, udviklingskonsulent, koncern Region Hovedstaden • Marianne Nord, patientrepræsentant, formand for Senfølgeforeningen • Lise Bjerrum Thisted, kræftrehabiliteringssygeplejerske, Rigshospitalet • Michala Jessen, specialkonsulent, koncern Region Hovedstaden Arbejdsgruppen var en del af en større arbejdsgruppe, som havde treleddet formandskab ved Helen Bernt Andersen, sygeplejedirektør, Rigshospitalet, Thomas Gorlén, praktiserende læge, Lægerne, Søborg Torv, og Jette Vibe-Petersen, centerleder, Center for Kræft og Sundhed ved Københavns Kommune.
SYGEPLEJERSKEN 3.2015
75