PALLIATION
Systematisk identifikation hos palliative patienter Et projekt i medicinsk afdeling har resulteret i udviklingen af et skema til symptomscreening med tilhørende handlingsanvisninger samt en elektronisk standardplan. Der er tale om tre redskaber, som gennem tæt dialog med patienten understøtter plejeindsatsen hos palliative patienter indlagt i sen fase af deres forløb. Randi Maria Hanghøj Tei, klinisk sygeplejespecialist, MHH. Medicinsk Endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital; randitei@rm.dk Henrietta Andersen, sygeplejerske, klinisk koordinator på sengeafsnit MEA2, Medicinsk Endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Gitte Ravn Billeschou, sygeplejerske, klinisk vejleder på sengeafsnit MEA1, Medicinsk Endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Ulla Riis Hammel, sygeplejerske, koordinator af daglig drift, Diagnostisk Ambulatorium, Medicinsk Endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
Er vi som sygeplejersker vidende om, hvilke symptomer der kan være generende for den palliative patient, og kan vi lindre de symptomer, patienten fortæller os om? Det er eksempler på spørgsmål, der blev diskuteret i Palliationsgruppen på Medicinsk Endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, i forbindelse med planlægning af et udviklingsprojekt i afdelingens sengeafsnit. Gruppen består udover de fire forfattere af sygeplejerske, forløbskoordinator Line Johannesen og sygeplejerske Dea Eiter, begge ansat i Medicinsk Endokrinologisk afdeling, AUH. Vi mente, der var behov for enkelte og konkrete handlingsanvisninger. Samtidig kendte vi Den Danske Kvalitetsmodels krav om, at vi også på basisniveau systematisk afdækker symptomer hos den palliative patient med henblik på at lindre vedkommendes lidelser (1). Derfor faldt valget på et projekt med titlen ”Systematisk identifikation af symptomer hos palliative patienter indlagt i den sene sygdoms fase”.
Hos en døende patient er afmålt tid, til døden indtræder, et definitivt vilkår, der fordrer kompetent og professionel handling i situationen. I planlægningsfasen diskuterede vi, hvorvidt et vilkårligt personalemedlem føler sig i stand til at spørge ind til den senpalliative patients symptomer, hvis vedkommende ikke er trænet i at observere og derefter at handle symptomlindrende. Vi havde bl.a. følgende refleksioner: • Overses usynlige symptomer, fordi plejepersonalet ikke er klar over, at symptomet kan være til stede? • Undlades det at italesætte/afdække et symptom, hvis det enkelte personalemedlem ikke tror på, at der kan gøres noget for at lindre symptomet? • Er kvaliteten af symptomlindring hos den senpalliative patient afhængig af, hvilke kompetencer indenfor palliation der aktuelt er til stede i personalegruppen?
Formål Baggrund Palliativt Videnscenter med Karen Marie Dalgaard i spidsen og med lokal ledelsesopbakning havde givet gruppen en bunden opgave i forhold til projekt ”Hospitalsmodel” (2): at udføre et lokalt udviklingsprojekt med et selvvalgt emne. Gruppen havde en formodning om, at afdelingens senpalliative patienter blev tilbudt en kvalificeret og omsorgsfuld pleje. En systematisk praksis omkring identifikation af symptomer, som patienterne formentlig ville kunne profitere af, var dog ikke indarbejdet. Et valg om at arbejde med dette kunne imødekomme vores ønske om et projekt forankret i daglig praksis, medføre et direkte kvalitetsløft for patienterne og samtidig tilgodese kravene i Den Danske Kvalitetsmodel.
Med en solid forankring i det kliniske arbejde med palliation og med afsæt i ovenstående refleksioner blev formålet med projektet at udvikle et koncept, hvorved hele plejepersonalegruppen kunne tilegne sig en systematisk tilgang, en grundlæggende viden og relevante handlekompetencer indenfor palliation. Dette kvalitetsløft skulle gerne betyde, at den senpalliative patient til hver en tid under indlæggelsen vil kunne tilbydes den bedst mulige symptomlindring. Vi anså det for nødvendigt både at skabe mulighed for handlingsstøtte til den systematiske screening og at udvikle en dokumentationsmetode, der kunne give et kvalificeret overblik over patientens aktuelle tilstand, symptomer og lindringstiltag.
Metoder
Gruppen havde en formodning om, at afdelingens senpalliative patienter blev tilbudt en kvalificeret og omsorgsfuld pleje. En systematisk praksis omkring identifikation af symptomer, som patienterne formentlig ville kunne profitere af, var dog ikke indarbejdet. 74
SYGEPLEJERSKEN 13.2014
1. udvælgelse og bearbejdelse af skema til symptomscreening tilrettet vores patientkategori 2. udarbejdelse af konkrete og overskuelige handlingsanvisninger som støtte og idébank for plejepersonalet på baggrund af litteratur og empiri videregivet fra erfarne personalemedlemmer 3. udarbejdelse af standardplan i den elektroniske patientjournal til samlet dokumentation af plejen til den palliative patient 4. implementering af ovenstående tre redskaber både ad hoc (bed-side) og i plenum