Sygeplejersken № 13, 2014

Page 32

BOGANMELDELSER

Forslag til forbedringer Indholdet i bogen er disponeret, så målgruppen dels kan repetere grundlæggende matematik, dels tilegne sig færdigheder indenfor medicinregning. En test, hvor man kan afdække, om man har de matematikfærdigheder, der er nødvendige for at kunne beherske medicinregning, ville være ønskeligt. Da bogen har et pædagogisk sigte, ville resultaterne af en sådan test kunne medvirke til differentiering af undervisningen. Begreberne dosis, styrke og mængde, samt hvordan den indbyrdes sammenhæng er mellem disse, præsenteres indledningsvis. Forfatteren har disponeret, så regnetrekanten ikke præsenteres i tilslutning til dette, hvilket ville have været naturligt. Der gives gode eksempler på synonymer for dosis, styrke og mængde samt forklaringer på, hvordan man kan forstå begreberne i en klinisk praksis. Regnetrekanten bør indholdsmæssigt være i overensstemmelse med andet materiale indenfor medicinregning, og her adskiller bogens regnetrekant sig. Det har dog ikke betydning for formlerne, men studerende har brug for genkendelighed. Målgruppen er fortrolig med anvendelsen af lommeregner, hvorfor visuelle eksempler på anvendelsen af denne ville have styrket indholdet.

Susanne Piilgaard Hallin Basal Medicinregning Munksgaard 2014 160 sider – 175,00 kr.

Regneeksemplerne er velvalgte, og det virker som om, forfatteren har brugt metoden LOVPORT i udarbejdelsen af disse. Det kan dog altid diskuteres, om der skal opgives præparatnavne i regneeksemplerne, når formålet er medicinregning. E-læringsobjekter burde opgives dels under internetsider, dels under apps. I bogens forord kunne forfatteren have medtænkt begrebet patientsikkerhed som en væsentlig begrundelse for, hvorfor målgruppen skal kunne beherske medicinregning. Bogen vurderes som et godt supplement til allerede eksisterende materialer inden for medicinregning samt som opslagsbog. Af Conny Madsen, lektor, cand.scient.san., VIA Sygeplejerskeuddannelsen.

Hvilke data er det, der ikke indsamles? Nationale og internationale offentlige registre indeholder utrolige datamængder. Disse data kan kun anvendes, hvis brugere af offentlig statistik ved, hvordan der navigeres i registrene, hvordan de statistiske oplysninger skal læses og fortolkes, og hvordan både kvalitet og relevans af data vurderes. Desuden skal brugerne have indsigt i begrænsninger ved de fremlagte data. Sygepleje udvikles og ”lever” i samfundet. Sygepleje medvirker til at forebygge og afhjælpe sundhedsmæssige problemstillinger for borgerne. Derfor bør udviklere, planlæggere og undervisere in-

32

SYGEPLEJERSKEN 13.2014

Therkild Therkildsen Håndbog i officiel statistik Samfundslitteratur 2014 139 sider – 199 kr.

denfor sygepleje have indsigt i, hvordan den statistik, der produceres af offentlige myndigheder, kan og skal anvendes. Det drejer sig især om statistik, der offentliggøres fra Danmarks Statistik og EU’s statistiske kontor. Dette er nok ikke en bog for flertallet af sygeplejersker.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.