Sygeplejersken № 11, 2014

Page 66

NEUROLOGI

Nyt redskab til kommunik afasiramte SCA-metoden (Supported Conversation for Adults with Aphasia) er et canadisk redskab til systematisk kommunikation mellem samtalepartnere og personer, der er ramt af afasi. På apopleksienheden på Glostrup Hospital arbejdes der med implementering af metoden, og resultaterne er lovende. Lone Lundbak Mathiesen, udviklingssygeplejerske, MPH, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital; lone.lundbak.mathiesen@regionh.dk Hysse Forchhammer, ledende neuropsykolog, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital Helle Klingenberg Iversen, apopleksiansvarlig overlæge, dr.med., Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital Lise Randrup Jensen, ph.d., lektor i logopædi ved Institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital

Indsatsen overfor apopleksiramte foregår i et tæt tværfagligt samarbejde. Dog har indsatsen i kommunikation med afasiramte hidtil bestået af patientens træning hos logopæd og usystematisk brug af få hjælpemidler ved de øvrige faggrupper. Indsatsen har ensidigt været fokuseret på genoptræning af patientens sprog. En ny metode, Samtalestøtte til afasiramte (Supported Conversation for Adults with Aphasia (SCA)) (1), henvender sig til samtalepartnere, som gennem undervisning lærer at støtte den afasiramte i kommunikationen. Sygeplejersker har hermed et redskab til at forbedre muligheden for at kommunikere med afasiramte.

Baggrund Hvert år rammes 10.000-15.000 mennesker af apopleksi i Danmark, og heraf har 1/3 afasi ved symptomdebut (2). Afasi defineres som en sproglig/kommunikativ dysfunktion erhvervet pga. en hjerneskade. Afasi forekommer i vekslende sværhedsgrader fra den yderst diskret nedsatte forståelse og formuleringsevne til blokering af enhver sproglig kommunikation. Som oftest er skriftsproget og læseforståelsen påvirket i samme grad som talen (3). En del patienter remitterer spontant, men kommunikation med den enkelte afasiramte er altid en udfordring for personalet på et apopleksiafsnit. Patienter har behov for information om udredning, sygdom, behandling og rehabilitering samt ret til at blive inddraget i beslutninger vedrørende patientforløbet. Det sundhedsfaglige personale har behov for oplysninger fra patienten, således at man i samarbejde kan tilrettelægge indlæggelsesforløb og udskrivelse. For patienter med moderat til svær afasi er det ofte vanskeligt at stille spørgsmål og udtrykke ønsker, ligesom det for personalet er vanskeligt at få fyldestgørende oplysninger fra patienter. Patienter med afasi har generelt mindre fremgang under indlæggelsen end patienter uden afasi, hvilket kan skyldes, at de har vanskeligt ved at forstå sproglig instruktion (4). Derudover angiver afasiramte patienter, at de ikke følte sig informerede under indlæggelsen og var frustrerede over ikke at kunne give udtryk for behov og synspunkter overfor personalet (5). Der er moderat evidens for, at sundhedspersonale kan forbedre evnen til at kommunikere med afasiramte ved anvendelse af SCAmetoden (2). 66

SYGEPLEJERSKEN 11.2014

SCA-metoden er et redskab til systematisk kommunikation mellem samtalepartnere og personer, der er ramt af afasi, se boks 1. Samtalepartneren skal her forstås som alle de fagpersoner, der er i kontakt med den afasiramte person. Det er den afasiramte, der skal lære at tale og forstå igen, men med denne metode er det samtalepartnerne, der skal lære SCA-metoden og anvende den systematisk i den daglige praksis, så den afasiramte kun skal forholde sig til én metode. Metodens principper er enkle og bygger på ”det anerkendende princip” og ”det synliggørende princip”. Det er samtalepartneren, der skal påtage sig hovedansvaret for den måde, kommunikationen tilrettelægges på, så det bliver til støtte for, at den afasiramte kan indgå aktivt i samtale. SCA-metoden er udviklet af canadiske logopæder (1) og afprøvet under eksperimentelle betingelser. SCA-metoden har ikke tidligere været anvendt i Danmark og er ikke tidligere anvendt i forbindelse med akut opstået apopleksi på en hospitalsafdeling. Center for Hjerneskade og Apopleksienheden på Glostrup Hospital har gennemført et udviklings- og implementeringsprojekt af SCA-metoden. Boks 1. Samtalestøtte til afasiramte – SCA-metodens principper Det anerkendende princip Afasiramte kan være bekymrede for at blive opfattet som uintelligente, så det er vigtigt, at den afasiramte anerkendes som en ligeværdig person. Man giver tid til kommunikation, anerkender, at den afasiramte har viden og dømmekraft. Når den afasiramte leder efter et bestemt ord, kan man f.eks. sige: ”Jeg ved, at du ved, hvad du vil sige, men at du bare ikke kan finde ordet.” Det synliggørende princip Den raske samtalepartner anvender konkrete teknikker og sikrer, at den afasiramte forstår budskabet, og at parterne har forstået hinanden. • IND: Samtalepartneren skriver stikord ned, anvender gestus, tegninger og billeder • UD: Den afasiramte udtrykker sig med ja-/nej-svar, udpeger mellem opstillede valgmuligheder og billeder • TJEK: Samtalepartneren opsummerer og skriver stikord, som kontrolleres med den afasiramte, så der ikke opstår misforståelser (6).


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.