FAGTANKER
Med spiserobotten på arbejde Smertefulde sår, temperaturmåling, pædagogik i flere varianter og resuméer af international forskning. Det er indholdet i Sygeplejersken ”Fag”. Teori & Praksis byder på artiklen ”struktureret kortlægning og vurdering af sårsmerter”, del 1. Artiklen indeholder som altid mål, læsertest og spørgsmål til refleksion over egen praksis. Udtrykket ”sårskift” bruges ofte i Danmark. Gad vidst, hvordan det ser ud? En sygeplejerske i hjemmeplejebil kører fra hus til hus og bytter sår, så patient Hansen får patient Jensens skinnebenssår, og patient Andersen udstyres med patient Klausens tryksår på nates eller hvad? Vi må tilstræbe en ensartet terminologi, så ud med ”sårskift” og ind med sårbehandling. Teori & Praksis del II med titlen ”Behandling af sårsmerter” bliver bragt i Sygeplejersken 2014;(7). Læsere har tidligere stiftet bekendtskab med nogle af de norske forfattere, som ivrigt formidler deres store viden om sår. Temperatur skal måles rektalt, det er der evidens for. (Se www.kliniskeretningslinjer.dk/Noninvasiv temperaturmåling hos voksne). Men hvis patienten f.eks. har en hjerneskade og ikke forstår, hvad der skal foregå, kan temperaturmåling føre til unødvendig magtanvendelse. En kortlægning af området viser, at øretermometeret i den situation har sin berettigelse. Brug af kompetencekort i klinikken, en ph.d.afhandling med sygeplejerskeuddannelsen som case og en toning af uddannelsen med fokus på velfærdsteknologi udgør den pædagogiske vinkel på sygeplejen. Med hensyn til velfærdsteknologi gælder det på ingen måde om, ”at de kommende sygeplejersker kan trykke på de rigtige knapper på det rigtige tidspunkt, men mindst i lige så høj grad om, at de på et vidensbaseret grundlag også kan forholde sig kritisk til eksisterende og fremtidige velfærdsteknologiske løsninger”, det kan f.eks. være en spiserobot.
Sygeplejerske, cand.cur., fagredaktør.
LIG INFORMATION
Specialuddannede sygeplejersker screener Helle Roy Tillgaard, specialuddannet endoskoperende sygeplejerske, ansat i Enhed for Endoskopi, Organcenteret, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa; helle. roy.tillgaard@rsyd.dk og Svend Dueholm, specialeansvarlig overlæge
Når screening for tyktarmskræft indføres på landsplan, vil det mange steder være en sygeplejerske, som udfører kikkertundersøgelsen af tarmen, ikke en speciallæge. Blandt fagpersoner i Danmark diskuteres det aktuelt, om det er forsvarligt, idet mange af sygeplejerskerne er nyuddannede endoskopører. Problemet kan løses ved at bruge endoskoperende sygeplejersker med en vis erfaring. Det landsdækkende screeningsprogram for tyktarmskræft påbegyndes i dette forår og vil fremover være et tilbud til alle personer i alderen 50-74 år. Hvis der er påvist blod i afføringsprøven, tilbydes en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) for at undersøge, om der er kræft eller anden sygdom i tarmen. Det vil medføre et stigende antal koloskopier og tvinger mange sygehuse til at uddanne sygeplejersker til at varetage opgaven i fremtiden. Der diskuteres aktuelt i sundhedsfaglige kredse, om sygeplejersker som nyuddannede endoskopører er tilstrækkeligt kvalificerede til at screene for kræft. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der evidens for, at risikoen for perforation af tarmen falder, hvis endoskopøren udfører mindst 300 koloskopier årligt. Sygeplejersker har udført kikkertundersøgelser af tyktarmen i Sønderjylland siden 2002, og de gode erfaringer med opgaveglidning fra speciallæge til specialsygeplejerske har resulteret i et velfungerende samarbejde mellem sygeplejersker og læger. Uddannelsesskabelonen fra pionertiden i Sønderjylland har i 2012 inspireret til etablering af en ny national uddannelse til koloskoperende sygeplejerske (2), og den nye uddannelse er skabt med baggrund i regeringens Kræftplan III og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at indføre screening for tyktarmskræft.
Sådan vurderes artiklerne til FAG
Teori & Praksis har været gennem fagfællebedømmelse Videnskab & Sygepleje har været gennem dobbelt blind bedømmelse i Sygeplejerskens videnskabelige panel Faglige artikler er godkendt efter sygeplejefaglig vurdering og vejledning Redaktionen forbeholder sig ret til lagring og elektronisk udgivelse af alle artikler. Artiklerne i ”Fag” er indekseret i databaserne CINAHL, SweMed+ og bibliotek.dk Ideer, artikelforslag eller spørgsmål kan sendes til jb@dsr.dk
48
SYGEPLEJERSKEN 6.2014