MINISTERINTERVIEW
Blå bog: Nick Hækkerup Født: 3. april 1968 i Fredensborg Uddannelse:
Privat:
Cand.jur. og ph.d. i EU og folkeret fra Københavns Universitet.
Gift med Petra Freisleben Hækkerup, som han har fire børn med. Han er fjerde politiske generation af socialdemokrater fra Hækkerupfamilien, som blandt andre tæller tidligere udenrigs- og økonomiminister Per Hækkerup (Nicks farfar) og tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup (Nicks onkel). Ole Hækkerup - Nick Hækkerups bror - sidder også i Folketinget. Det samme gælder Oles hustru, Karen Hækkerup, der er justitsminister.
Politisk karriere: 1994-2000: Byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Hillerød Kommune. 2000-2007: Borgmester, Hillerød Kommune. Siden 2005: Næstformand, Socialdemokraterne. Siden 2007-: Socialdemokratisk folketingsmedlem, valgt i Nordsjællands Storkreds. Oktober 2011-August 2013: Forsvarsminister. August 2013-Februar 2014: Europa- og handelsminister. Februar 2014-: Sundhedsminister.
du godt forstå, at der er nogen, der føler sig overset? ”Ja, det kan jeg sagtens forstå. For på en eller anden måde får vi lullet os ind i en verden, hvor vi tænker, at sådan er det jo bare, og så glemmer man at give det klap på skulderen og sige tak, men det er faktisk supervigtigt at huske. I virkeligheden er det ikke så meget, der skal til. En opmærksom chef, der fortæller dig, at du gør det godt, kan være det, der gør forskellen. Vi er for dårlige til at fortælle, når noget går godt.” En læser har skrevet, at kommunerne for tiden oplever flere borgere med komplekse sygdomme, samtidig med at vi bliver ældre. Kommer der ressourcer til de øgede opgaver? ”Der er faktisk over de sidste par år blevet ført flere ressourcer til kommuner. Det er også i høj grad et spørgsmål om, hvordan man tilrettelægger arbejdet, og hvordan man udvælger, hvilke opgaver der skal prioriteres. Nu er det ikke noget, jeg siger, fordi det er jer, jeg snakker med, men jeg synes i høj grad, man skal lade fagfolkene være fagfolk og prioritere. Da vi fik vores fjerde barn, Malte, var jeg borgmester i Hillerød, og dengang var det stadig sådan, at sundhedsplejersken skulle komme otte gange, men når man har fire børn, så ved du altså godt, hvordan du skifter en ble. Lad os i stedet bruge nogle flere ressourcer på de forældre, der har et større behov, el30
SYGEPLEJERSKEN 6.2014
Kilde: Ritzau.
ler måske nogle af de ældre. Så i stedet for de her pakkeløsninger sidder der jo fagfolk med kendskab til borgerne og deres behov, der kan sige, hvad der skal til.”
Patientsikkert Sygehus har vist, at tryksår, infektioner og blodforgiftninger kan reduceres. Er det ikke noget, man bør brede ud til hele landet?
Så det er snarere en omfordeling end en tilføjelse af ressourcer?
”Det er et godt spørgsmål, for det er et eksempel på, at man ét sted gør noget godt, og hvorfor skal vi så ikke kunne lære af det? Det tror jeg, vi skal blive bedre til kommunerne imellem eller sygehusene imellem. Lige præcis de patientsikre sygehuse kan være svære at kopiere 1-til-1, men der er alligevel nogle delelementer, man kan tage med sig videre og lære af.”
”Der er blevet tilført ressourcer, og der er også andet at trække på end dét med at omfordele ressourcerne. Jeg tror på, at der kan leveres mere, hvis man i højere grad lader folk være kaptajner i eget arbejde.” En anden læser spørger, hvordan du har tænkt dig at gøre sundhedsvæsenet mere effektivt, uden at personalet bliver yderligere presset? ”Der er ikke én ting at gøre. Det er besværligt og komplekst, men der er meget at komme efter. Der er en afbureaukratiseringsdagsorden, der ikke er blevet løftet. Vi ved jo, at der sidder sygeplejersker, der siger, de bruger for meget tid på registrering og bureaukrati, som ikke bliver brugt til noget, og her kan man i hvert fald frigive nogle ressourcer. Det kan man også, hvis vores IT fungerer og udvikles, så også her er der noget at komme efter. Det er i høj grad ledelsen på de enkelte arbejdspladser, der har til opgave at tilrettelægge arbejdet, så man får mest muligt ud af det. Så der er forskellige elementer, der hver især kan bidrage til, at det går den rigtige vej.”
Det er svært at tale imod gode resultater, men kræver det ikke, at der bliver tilført flere ressourcer for at få bredt dem ud? ”Efteruddannelse er sikkert et element af det, men i forhold til de patientsikre sygehuse er vi jo i den heldige situation, at det vil spare ressourcer og øge kvaliteten af den behandling, man får, da man ikke bliver syg af at være der. Derfor vil der alt andet lige være færre sengedage, hvilket er en reel besparelse for sygehuset, eller det kan give dem mulighed for at bruge ressourcerne på noget andet. Så selvfølgelig vil det koste penge i uddannelse og oplysning, men laver man det store regnestykke, vil det i sidste ende ikke koste penge. De penge, man investerer i kurser, uddannelse og efteruddannelse, tjener man ind igen.”