PSYKIATRI
Sygeplejepersonalet lever sig så meget ind i deeskaleringsøvelsen, at de glemmer, de er deltagere i et rollespil, som finder sted i et undervisningslokale under det lukkede psykiatriske afsnit V1 i Slagelse. ”Patienten” er Bjarne Vejgaard, psyko-fysisk konsulent i Region Sjælland og underviser i forebyggelse af vold.
På det lukkede psykiatriske afsnit V1 i Slagelse benytter personalet sig af armslængdeprincippet ganget med en faktor to eller tre alt efter situationens alvor. ”Du skal bare ikke røre mig! Det var ham, der slog først,” siger den mandlige patient og kommer faretruende nær på sygeplejersken, som langsomt bevæger sig baglæns væk fra manden. Nu gælder det om ikke at provokere ham yderligere. Han har været i håndgemæng med en af de an-
meget ind i deeskaleringsøvelsen, at de helt har glemt, at de er deltagere i et rollespil. Vi befinder os i et undervisningslokale under det lukkede psykiatriske afsnit V1 i Slagelse (Psykiatrien Vest). ”Patientens” navn er Bjarne Vejgaard, og han er psyko-fysisk konsulent i Region Sjælland og underviser i forebyggelse af vold. Han er samtidig den person, der instruerer og leder rollespillene for personalet på lukket afdeling V1.
Det er kendt, at personalet selv kan være med til at trappe en konflikt op gennem deres sprogbrug, tone og hele attitude. Udviklings- og forskningssygeplejerske Lene Berring.
dre patienter under en gårdtur. Han er en stor mand, høj, bred og synligt ophidset. ”Jeg synes, du skal gå tilbage til dit værelse og være lidt i fred,” siger den spinkle sygeplejerske, som langsomt går baglæns med front mod manden. Hun er hele tiden opmærksom på at holde et par armslængders afstand. På et tidspunkt træder hun til siden og lader ham passere forbi. Han styrer – stadigt bandende – direkte mod sit værelse for enden af gangen. Pyha! Lettelsen emmer gennem lokalet, hvor sygeplejepersonalet har levet sig så 32
SYGEPLEJERSKEN 5.2014
Rollespillet er et led i et forskningsprojekt omkring deeskalering af konflikter, som udviklings- og forskningssygeplejerske Lene Berring gennemfører i samarbejde med det lukkede psykiatriske afsnit. Projektet indebærer, at man skal udvikle metoder til at håndtere opkørte situationer, som ellers ville resultere i bæltefikseringer eller andre tvangsforanstaltninger. Hvad skal der til for at få patienterne til at falde ned, når de er oppe i det røde felt? ”Helt konkret arbejder vi med forskellige aspekter af opkørte situationer, og
hvordan vi kan forebygge, at de eskalerer yderligere,” fortæller Lene Berring, som har mange års erfaring i arbejdet med deeskalering. Projektet startede i 2012 og løber over de næste to år. Det skal efter planen resultere i en ph.d.-afhandling. Der er tale om et aktionsforskningsprojekt, hvilket indebærer, at afsnittets sygeplejepersonale deltager aktivt i afprøvning og udvikling af nye metoder. Forskellige metoder afprøves under rollespillene og implementeres i praksis på afdelingen.
Brugen af tvang skal halveres Regeringen har et mål om at halvere brugen af tvang i psykiatrien frem mod 2020. På V1 i Slagelse er de næsten i mål. Her er det ved hjælp af de nye deeskaleringsteknikker lykkedes at nedbringe brugen af tvang med ca. 40 pct. fra 2012 til 2013. Fra 111 bæltefikseringer i 2012 til 75 bæltefikseringer i 2013. Kodeordene er: Demokrati, respekt og samarbejde både i relation til de 25 ansatte på afdelingen og i relation til de 12 indlagte patienter. God kommunikation er desuden altafgørende, hvis man vil forebygge tvang, fortæller Lene Berring. Hun har som udgangspunkt for sit projekt set på, hvordan medarbejderne kommunikerer indbyrdes og med patienterne. ”Det har været vigtigt for mig at få et bil-