TEORI
PRAKSIS / DOKUMENTATION
viden og bevidsthed om et styrende udgangspunkt, herunder en sygeplejefaglig referenceramme? Der kan naturligt nok også være en forventning om, at sygeplejersker mestrer denne opgave og har både viden og erfaringer fra uddannelse og tidligere ansættelser? Udtalelserne fra sygeplejerskerne vidner om tilfældig introduktion og læring i et sådant omfang, at formaliseret oplæring i dokumentationspraksis må kalde på større opmærksomhed, når nyansatte sygeplejersker introduceres, uanset deres anciennitet i faget. Det bør ligeledes drøftes, hvem der sætter standarden for dokumentation på en afdeling. Er der særlige ansvarlige nøglepersoner udpeget af ledelsen, og har disse sygeplejersker i samarbejde med ledelsen handlekraft i forhold til at bære en kvalificeret dokumentationskultur frem?
3. Kerneområder i krydspres Interviewene viser, at sygeplejersker oplever, at den høje detaljeringsgrad i dokumentationspraksis har konsekvenser for udførelBoks 2. Undersøgelsens resultater Undersøgelsen viser • at refleksion over sygeplejen, på baggrund af sygeplejedokumentation, sjældent forekommer • at introduktion og oplæring er præget af tilfældigheder. Der gøres sjældent brug af undervisningen i grunduddannelsen, i stedet afkodes kollegaers dokumentationspraksis • at det ofte er den enkelte sygeplejerskes selvforståelse og viden, der bliver styrende for indholdet af dokumentationen • at sygeplejersker efterspørger konsensus for udførelsen af hverdagens dokumentationspraksis, der er præget af tidspres og ad hocopgaver samt udefrakommende krav i forhold til patientsikkerhed og DDKM • at en stor del af sygeplejerskernes tid benyttes til at udveksle data og informationer vedrørende pleje- og behandlingsbeslutninger om afdelingens patienter, men sygeplejerskerne ønsker også mulighed for at reflektere over og perspektivere de enkelte plejeforløb • at sygeplejersker medtænker patientperspektivet i klinisk sygepleje, men at dette generelt er helt eller delvist fraværende i dokumentationen.
80
SYGEPLEJERSKEN 4.2014
sen af fagets kerneopgaver. Den tætte patientkontakt, den nære omsorg samt grundlæggende sygepleje er noget af det nemmeste at nedprioritere, da det generelt ikke prioriteres som det vigtigste at nå i afdelingernes daglige praksis (16). I en hverdag med opgaver præget af handletvang og mange modsatrettede krav fra samarbejdspartnere, patienter og pårørende, giver det mening for sygeplejerskerne konstant at vurdere, hvilke opgaver og behov der kan udskydes. Således kan de f.eks. føle sig pressede til at skulle vurdere, om personlig hygiejne skal nedprioriteres i forhold til at bruge tiden på at orientere sig i nye retningslinjer om isolationsregimer. På den måde handler det hele tiden om prioritering, idet man som sygeplejerske ofte ikke kan nå at udføre alle opgaverne på den måde, som man egentlig ønsker
Boks 3. Anbefalinger for praksis På baggrund af de samlede resultater kan det anbefales, at afdelings- og udviklingssygeplejersken med baggrund i afsnittes dokumentationspraksis og sammen med plejepersonalet igangsætter refleksion og eventuelt efterfølgende udarbejder handlingsplaner ud fra følgende spørgsmål: • i hvilken grad og på hvilke områder afspejles kvaliteten i den sygepleje, vi udfører, herunder kvaliteten i patient-sygeplejerske-samspillet, i dokumentationen? • hvordan kan den overordnede dokumentationsramme give mening i vores afsnit? • hvilket vidensgrundlag og hvilke værdier ønsker vi skal være styrende for vores dokumentation? • hvordan får fagets kerneopgaver og patientperspektivet en central plads i dokumentationen? Derudover kan det anbefales • at udpege nøglepersoner, som med særlig interesse for dokumentation og vejledning i samarbejde med ledelsen kan bære en kvalificeret dokumentationskultur frem • at udarbejde et introduktions- og oplæringsprogram, der skal anvendes ved nyansættelser af sygeplejersker, uanset deres anciennitet i faget • at afdelingens sygeplejersker medvirker i systematiske audit, hvor formålet er at undersøge egen dokumentationspraksis i forhold til dokumentation af fagets kerneområder og patientperspektiv.