HUD-MOD-HUD I
Ny Praksis præsenterer de nyeste metoder i den kliniske sygepleje – og personerne bag. Sygeplejersker giver deres bedste tip videre. Og forskere fortæller om udviklingen bag den nye praksis.
Hudkontakt er den bedste kuvøse To sygeplejersker har i arbejdet med en klinisk retningslinje om hud-modhud-kontakt mellem præmature børn og forældre gennemgået international litteratur på området. Nu er de kommet med anbefalinger, som får betydning for fremtidige indberetninger til den nationale kvalitetsdatabase.
Tekst SUSANNE BLOCH KJELDSEN Foto CHRISTOFFER REGILD
Rigshospitalet har de mest syge børn indlagt, og det kan være en udfordring i forhold til hud-modhud-kontakt. Men Neonatalklinikken har stort fokus på metoden og den evidens, der er bag, hvor man måske tidligere var lidt mere tilbageholdende, mener sygeplejerske og ph.d. Ragnhild Måstrup.
16
Fag&Forskning 02.2016
På neonatalafdelinger har man i mange år vidst, at for tidligt fødte børn har stor gavn af at komme op på mors eller fars brystkasse. Men hvor tidligt? I hvor lang tid ad gangen? Og hvor længe skal man fortsætte? De spørgsmål satte to sygeplejersker fra Rigshospitalets neonatalklinik, ph.d. Ragnhild Måstrup og sygeplejevejleder Anne Vinther, sig for at finde ud af ved at udarbejde en klinisk retningslinje; dvs. foretage en systematisk litteratursøgning og bedømme evidensen for at kunne komme med svar. Den kliniske retningslinje om hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn og deres forældre blev godkendt i april 2015, og herefter var den klar til implementering på neonatalafdelinger. ”Metoden er ikke ny, og danske neonatalafdelinger bruger i høj grad hudmod-hud-metoden, fordi der er bunker af evidens for, at det gavner barnet. Men udfordringen har været at finde evidens for mængden og varigheden,” siger Ragnhild Måstrup og forklarer, at det er sparsomt med store studier af sammenlignelige grupper, hvor man har sammenlignet deres udvikling. Faktisk stammer en meget stor del af forskningen fra mindre udviklede lande som Colombia, Madagaskar og lande i Afrika. Hud-mod-hud-metoden kaldes populært ”kængurumetoden” og stam-
mer fra Colombia i 80’erne, hvor der var mangel på kuvøser. ”Man havde simpelthen ikke kuvøser nok til alle de for tidligt fødte børn. Så det bedste, man kunne gøre, var at lægge dem ind under moderens bluse, så de kunne holde varmen. Så opdagede man, at de børn, som kom op på maven, var bedre til at holde temperaturen, hvilket er det helt store problem for de tidligt fødte børn. Generelt var de, som kom ind under blusen, også mere stabile med hensyn til puls, vejrtrækning og søvnmønster, og de klarede sig derfor bedre end de børn, som kom i kuvøse,” fortæller Ragnhild Måstrup. Hun synes dog ikke, at ”kænguru-metoden” er et retvisende udtryk i forhold til den måde, man bruger metoden på på Rigshospitalet og andre danske neonatalafdelinger: ”For det kræver, at barnet bor på moderens mave. Det er det ultimativt bedste for barnet og det, som Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, men det er ikke alle mødre og familier, som har mulighed for det, og heller ikke alle børn.” Need to do Den kliniske retningslinje handler om for tidligt fødte børn fra 28 uger, og indtil barnet er minimum 37 uger, og den bygger på det, som Ragnhild