Det er ikke kun er personalet, der nøder patienterne, men tilsyneladende også de pårørende. Dette sker ved f.eks. at udøve kontrol og at føre skema over, hvor meget den syge har spist i løbet af dagen.
Patienter oplever desuden, at diætisterne lægger mere vægt på maden end på patienterne. Dette skaber et konstant pres. I analysen er der eksempler på, at patienter har fået anlagt en sonde uden at vide hvorfor. Patienterne oplever sonden som pinefuld og hæmmende for appetitten. De erfarer også, at det er meget svært at spise med den uden hjælp fra personalet, og at de til sidst må bede om at få sonden fjernet (4). Analysen viser, at det ikke kun er personalet, der nøder patienterne, men at pårørende tilsyneladende også nøder. Dette sker ved f.eks. at udøve kontrol og at føre skema over, hvor meget den syge har spist i løbet af dagen. Den pårørende gør dette i håb om at øge kræfterne hos den syge, men presset har på trods af de gode hensigter negative konsekvenser for patienten såsom skyldfølelse over ikke at kunne spise op eller nyde de sociale sammenhænge, som måltidet ofte fordrer. Den pårørende og den syge tillægger maden vidt forskellige betydninger, hvor den pårørende ser maden som deres ansvar, og noget de kan kontrollere, mens den syge ikke tillægger maden så stor betydning (3). At blive nødet til at spise opleves således af den syge fra to sider – fra deres pårørende såvel som fra sundhedspersonalet. Patienten oplever denne nødning som ubehagelig og stressende, men er samtidig bevidst om, at det også er en nødvendighed for deres overlevelse. Tema 2: Ernæring som noget underprioriteret I alle fire artikler oplever patienterne, at ernæringsplejen på hospitalerne er nedprioriteret fra sundhedspersonalets side (2-5). Den lave prioritering hos sundhedspersonalet kommer til udtryk gennem begrænset information, som ofte er uspecificeret og svær at tolke. Eksempler på dette er formuleringer som ”blød kost” og krav om at spise ”lidt og ofte”. Patienterne er derfor overladt til deres sunde fornuft, når de skal vurdere mængden og typen af mad for at tilfredsstille deres ernæringsbehov (4). Patienterne italesætter samtidig i artiklerne, at de som følge af den manglende information føler sig oversete og direkte ladt i stikken i forhold til ernæringsproblematikken. Patienter efterspørger, at sygeplejerskerne har større fokus på deres nedsatte appetit, og de har behov for råd og vejledning om, hvordan de skal tackle appetitløsheden (2,3). Derudover oplever patienterne, at sundhedspersonalet er meget travle og prioriterer andre
Tabel 1. Søgeprotokol med emneord, der inkluderer synonymer og forkortelser Patient
Oplevelser
(Under) ernæring
Inpatient
Experience
Nutrition/malnutrition
Hospitalized patient
Attitude
Food access/food intake
Forced to eat
Meal/mealtimes
Pressured
Appetite
View Ordene blev anvendt som både fritekstsøgning og som emnesøgeord på tværs af søgedatabaserne Cinnahl, Pubmed, SweMed+, Swepub, Psykinfo, Klinisk Sygepleje og Sygeplejersken. Fag&Forskning 01.2016
69