{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

BUPL ØSTJYLLAND, NR. 1, JANUAR 2009

Mosegården brygger husmandspædagogik For mange børn i Hornslet er der ikke langt fra “jord til bord”. I deres børnehave praktiserer pædagogerne nemlig “husmandspædagogik”. Selv om børnene hjælper til med at passe dyr, have og andre hverdagsopgaver, skal normeringen være i orden. I disse nedskæringstider er den svær at holde. Læs mere side 8

Tag efterlønnen med på arbejde Pædagoger over 60 år kan drosle stille ud af arbejdsmarkedet uden at gå drastisk ned i indkomst. Med efterløn kombineret med nogle arbejdstimer kan det lade sig gøre. Læs mere side 14

TE DS ST I S RI F

Studietur - få pladser tilbage Tag med BUPL Østjylland på en berigende studietur til Brasilien. Gennem mødet med lokale pædagoger og lærere får du sat perspektiv på din egen faglighed, dit børnesyn og på dansk pædagogik. Men skynd dig lidt, der er kun få pladser tilbage. Læs mere side 15

ØSTJYLLAND


ØSTJYLLAND

BUPL Østjylland, Forbundet for pædagoger og klubfolk Mindegade 12B, 8000 Århus C, Telefon: 3546 5600, E-mail: ostjylland@bupl.dk Hjemmeside: www.bupl.dk/ostjylland Redaktion: Anne Grethe Rosenberg, ansvarshavende redaktør anr@bupl.dk Rita H. Svennum, journalist: (DJ) • rsm@bupl.dk Sonnich Jensen, fotograf (PF) • sonnich@email.dk Deadline på ØSTJYSKE pædagoger, nr. 2, 2009: 15. april 2009 E-mail: Ostjylland@bupl.dk Layout: ComOn!grafix, • www.com-on.dk, com@com-on.dk

INDHOLD

3 .................................................... Leder

4 - 6 ................................................... Tema: EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

7 ................................ Nyt fra lederrådet Pædagogfaglig ledelse på tapetet

Tryk: Zeuner Grafisk A/S • www.zeuner.dk Artikler kan citeres, når artiklens forfatter og ØSTJYSKE pædagoger angives som kilde, jf. ophavsretslovens bestemmelser om citatretten. BUPL’s politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår. Ideer til artikler er meget velkomne.

8 - 13 .................... Portræt af en institution MOSEGÅRDEN - HORNSLET

NÅR DU FYLDER 60 ÅR

Udgivelser: januar, maj, september og november. Modtager du ikke bladet, så kontakt redaktionen. Så sender vi et til dig. BUPL Østjyllands åbningstider: Mandag - onsdag: Torsdag: Fredag:

Åbningstider: For personlig henvendelse: Mandag - onsdag: kl. 9-14 Torsdag: kl. 9-12 Fredag: kl. 9-13 For telefonisk henvendelse: Mandag - torsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-15

 

15 ...................Tilbud fra BUPL Østjylland 11 DAGES STUDIEREJSE TIL BRASILIEN

kl. 9-13 kl. 13-17 lukket

BUPL-A: BUPL-A Århus/Østjylland Mindegade 10-12, 8000 Århus C Telefon: 3546 5630, E-mail: bupla-aarhus-oestjylland@bupl.dk

14 ............................ A-kassen informerer

16 .......Øvrige tilbud fra BUPL Østjylland


LeDeR

Bliver man klogere når man pusler? Ved pusleborden, på legepladsen og i personalestuerne bliver der delt mangt og megen viden og erfaring. Som pædagog bliver man aldrig dygtig nok og en gang uddannet betyder ikke, at man er færdiguddannet. Det kræver livslang læring, når pædagogerne skal matche de krav og forventninger, der stilles til dem. Teori, metodevalg og handlinger skal afstemmes efter de mange forventninger. For at opfylde dem er der behov for specifik uddannelse og viden, som ikke kun kan gives på legepladsen eller ved puslebordet i form af hjælpsom kollegial supervision. Når der skal løses nye opgaver, for eksempel udarbejdes læreplaner, sprogscreening, børnemiljørapporter, inddragelse af børn med specielle behov m.m. tilbyder kommunerne deres pædagoger og ledere lokale kurser. Men er det nok til, at pædagogen kan se sig selv i de nye positioner, der tildeles dem? Bliver pædagogerne bedre til at løse opgaverne, og er der reel karriereudvikling i disse uddannelsestilbud?

Formand for BUPL Østjylland Foto: Sonnich Jensen

PæDAgOgeR SKAL eFTeR- Og ViDeReUDDANNeS Undervisningsminister Bertel Haarder lægger stor vægt på realkompetencer. Det får man, når man har arbejdet længe i et fag og høster erfaringer og deler dem med sine kolleger. I den forbindelse er selvlærende teams og kollegial supervision meget populære. Men det er ikke nok for at udvikle professionen og de faglige metoder og handlinger. Pædagogen bruger sig selv, sin personlighed og viden som værktøj. Det skal holdes ved lige, smøres og justeres. På BUPL’s nyligt afholdte kongres blev det besluttet, at pædagogerne og fagforeningen skal arbejde udfra ti definerede mål i de næste to år. Et af målene er, at pædagoger skal sikres både videreuddannelse, som kan give en karriereudvikling og en livslang efteruddannelse. Det må være i alles interesse, at de, der er med til at danne de små og større samfundsborgere, hele tiden er opdaterede i faget. Det skal defineres, hvem der får mest glæde af de uddannelsestilbud, der tilbydes. Er det institutionen, kommunen eller den enkelte pædagog, der bliver beriget? Målet for alle tre kan være lige gode. Derfor skal formålet være klart defineret og berettiget for alle tre interessenter, så alle kan se en mening og et motiv med uddannelsen. Læs mere om efter- og videreuddannelse i dette nummers tema. Jeg og hele BUPL Østjylland ønsker jer alle et godt nytår.

� 


ØSTJYLLAND

Tema: EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Tekst og foto: Rita H. Svennum

Vidensdeling ved puslebordet

Pædagogerne flytter deres vidensdeling fra p-møderne til puslebordet. Studerende ved DPU giver den nye institutionsstruktur og manglen på tid skylden

Vant til ingen tid…

Som pædagog er man vant til ikke at have nok tid! Men det er jo ikke tilfredsstillende. Pædagoger mangler tid til debatter om både aktuelle problemstillinger, om nye pædagogiske initiativer og til forberedelse, siger Benedicte Bernstorff, studerende ved DPU.

Hvordan bruger pædagogerne hinandens viden, når institutionerne nu ikke har råd til at sende alle på kursus? Det satte Benedicte Bernstorff og en gruppe studerende ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) sig for at undersøge i foråret 2008. De tog blandt andet afsæt i et par BUPL-undersøgelser og egne interviews af pædagoger og ledere ved to vuggestuer. - Vores undersøgelse viser, at pædagogerne deler deres viden med hinanden, hvor der nu er mulighed for det: på legepladsen, ved puslebordet og på stuen. Men deres primære arbejde er jo børnene, så de bliver ofte afbrudt og må derfor fortsætte en anden god gang. Den løbende vidensdeling har svære kår, beklager Benedicte Bernstorff. Forklaringen skal findes i de nye institutionsstrukturer. For med dem er antallet af de traditionelle p-møder gået ned for at give plads til de større område-p-møder: - På disse møder bruger man generelt rigtig, rigtig meget tid på at få den nye struktur til at fungere, lære hinanden at kende, løse praktiske ting på tværs af institutionerne samt gennemgå vedvarende nye tiltag fra forvaltningen, kort sagt udefrakommende ting, oplyser 45-årig Benedicte Bernstorff.

 

I en af vuggestuerne har de et kvarters overlap hver middag. Her bliver der samtidig tid til at dele viden med hinanden: - Som pædagog er man vant til ikke at have nok tid! Men det er jo ikke tilfredsstillende. Mit klare indtryk er, at pædagoger mangler tid til debatter om både aktuelle problemstillinger, om nye pædagogiske initiativer og til forberedelse, siger Benedicte Bernstorff, der i 21 år har arbejdet som blandt andet børnehave- og dagplejepædagog. For tiden studerer hun pædagogisk sociologi. Hun og hendes medstuderende ved DPU anbefaler, at man kigger nærmere på normeringen, så det pædagogiske arbejde ikke alene bliver en løsning af fortløbende problemer: - Der skal en anden normering til. Ikke kun til arbejdet med børnene, men også til forberedelse og evaluering af nye spændende pædagogiske tiltag og egne indsatser, pointerer Benedicte Bernstorff, der fremhæver, at det er meget vigtigt, at pædagogernes egen vidensproduktion ikke overses.

De studerende ved DPU tog afsæt i følgende BUPL-undersøgelser: Pædagogers vidensformer og karrierebaner Ulf Brinkkjær og Martin Bayer BUPL, 2006 BUPL’s medlemsundersøgelse Nørregaard-Nielsen, Rosenmeier og Holm Hansen Synovate Danmark, 2007 Danmarks strategi for livslang læring – Uddannelse og livslang opkvalificering for alle Undervisningsministeriet, april 2006


ØSTJYLLAND

Tekst og foto: Rita H. Svennum

Politisk strategi bag pædagogers valg af kurser Pædagoger vælger oftest at tage på kursus i læreplaner fremfor de mere kreative fag, viser en undersøgelse, som blandt andet studerende ved DPU har lavet. De mener, der ligger en politisk strategi bag og advarer imod at putte skolen ned i børnehaven

En gang bugnede seminariernes kursusprogrammer med efteruddannelseskurser i musik, bevægelse og kreative fag. Nu er det i altovervejende grad kurser om læreplaner, der fylder. - Vi har blandt andet spurgt til hvilke og hvor mange kurser, pædagogerne går på, hvad indholdet er, og om de har en uddannelsespolitik i institutionen. Vores og andres undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem pædagogernes valg af kurser og en bagvedliggende politisk startegi. Det nye er nemlig, at der følger penge med læreplanskurserne fra regeringens side. Tidligere valgte pædagogerne mere efter interesse. Nu er der ikke meget frit valg, siger Rikke Englund, der studerer pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem pædagogernes valg af kurser og en bagvedliggende politisk startegi. Nu følger der penge med kurserne i læreplaner. Tidligere valgte pædagogerne mere efter interesse. Nu er der ikke meget frit valg, siger Rikke Englund, studerende ved DPU.

Politikerne bestemmer kursusindhold Chefkonsulent ved Efter- og videreuddannelsesdivisionen under Via University College, Birte Nielsen bekræfter Rikke Englunds tese: - Tendensen kan jeg godt genkende. Der gives ikke mange penge til uddannelse af det pædagogiske personale. Derfor går institutionerne efter kurser, hvor de får mest for pengene og flest kommer af sted, siger Birte Nielsen. Hun oplever, at Efter-videreuddannelsesdivisionen i højere grad end tidligere målretter og skræddersyr kurser og kompetenceudviklingsforløb sammen med institutioner og kommuner: - Det er tydeligt, at når regeringen kommer med nye indsatsområder med puljemidler, så lægger kommunerne en strategi for, hvordan pædagogerne kan få et kompetenceløft på netop disse områder. Vi udvikler for tiden mindst kursusforløb om natur, bevægelse og æstetiske læreprocesser og mest i læreplaner, udsatte børn, inklusion, sprog og sprogudvikling, brydning af den negative sociale arv og børnemiljøloven, siger Birte Nielsen.

varer imod at undergrave barndommen: - Med læreplaner kan pædagogerne synliggøre, at de laver andet en blot “at passe børn”. Men der er en klar tendens til, at læreplanerne putter skolen ned i barndommen. Pisa-undersøgelserne viser, at danske skolebørn halter bagud på en række punkter sammenlignet med andre landes børn. Det gør politikerne bange for, at 6-årige ikke er skoleparate. Derfor skal børnehaverne nu være skoleforberedende, siger Rikke Englund, som før studiet i pædagogisk sociologi ved DPU arbejdede mange år i børnehaven Tagrenden i Randers. Ikke kun politikerne er Pisa-forskrækkede. Rikke Englund erfarer, at forældre gennem årene har ændret forventninger til børnehaverne: - Forældrene er mere og mere interesserede i, at børnene lærer bogstaver. Tidligere handlede det om, at de skulle lære at fungere socialt godt sammen med andre. Det skal de stadigvæk, men førskoletanken er flyttet ned i børnehaven. Det stjæler nogle år af deres barndom, påpeger Rikke Englund.

Skolen på vej i børnehave

Oplevelser bliver til fag

På Danmarks Pædagogiske Univeristet sidder Rikke Englund. Hun er bestemt ikke modstander af læreplaner, men hun ad-

En læreplan skal behandle temaerne “Barnets alsidige udvikling”, “Sociale kompetencer”, “Sprog”, “Krop og bevæForsættes næste side

 


ØSTJYLLAND

Tema: EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

gelse”, “Naturen og naturfænomener” samt “Kulturelle udtryksformer og værdier”. - Retorikken omkring disse temaer er også gjort skole-agtig. Nogle kalder dem for “fag”, og at de “underviser” i natur. Det er da at putte skolen ned i barndommen. Børn lærer ikke kun ved at sidde stille. Det skal foregå på deres præmisser, så de skal ud i skoven og have førstehåndsviden, siger 39 årige Rikke Englund.

Hun mener, at pædagogikken bliver mindre mangfoldig, når de fleste pædagoger går på de samme kurser. - Generelt er hele 0-6-årsområdet nedprioriteret. Her på DPU er det kun Stig Brostrøm, der underviser i emnet, ellers er der mest prestige i skoleområdet. Jeg kan ikke forstå, at folk ikke synes, at 0-6-årige er interessant. Det er jo i den aldersgruppe, børn bliver dannet. Det er et stort problem for både børn og pædagogikken, beklager Rikke Englund.

BUPL forlanger bedre efter- og videreuddannelse for pædagoger ØSTJYSKE pædagoger har bedt uddannelseskonsulent Anders W. Christensen om at beskrive BUPL’s visioner på efter- og videreuddannelsesområdet

nelsesdage i gennemsnit. De pædagogiske ledere har i gennemsnit 15 uddannelsesdage årligt eller mere end dobbelt så mange dage som en pædagog, viser BUPL’s medlemsundersøgelse fra 2007.

Løbende opdatering

Af: Anders W. Christensen, uddannelseskonsulent i BUPL

Bedre efter- og videreuddannelse handler både om, at indholdet skal forbedres i uddannelserne og at pædagogernes muligheder for at deltage i uddannelse styrkes. Der er i dag meget stor forskel på, hvad den enkelte pædagog har af tid til efter- og videreuddannelse. I gennemsnit har hver pædagog cirka syv dage om året til kompetence- og uddannelsesaktiviteter. Men det dækker over meget store forskelle. Fem procent af pædagogerne har 19 uddannelsesdage eller mere, hvorimod de resterende 95 procent kun har to uddan-

 

Kvaliteten i det pædagogiske arbejde afhænger af, om pædagogerne har den nødvendige viden og de rette kompetencer. Det pædagogiske arbejde er karakteriseret ved, at det er foranderligt. Viden og kunnen skal løbende opdateres, og der skal være et kvalificeret og differentieret udbud af efter- og videreuddannelse for pædagoger. På BUPL’s netop afholdte kongres blev det vedtaget at BUPL skal arbejde for at blive en professionsfagforening, og der skal arbejdes efter ti målsætninger. En af målsætningerne lyder: BUPL skal arbejde for bedre efter - og videreuddannelse for pædagoger. Det indebærer, at viden om pædagogisk arbejde får en helt central placering i BUPL. Derfor skal der være attraktive rammer og vilkår for at deltage i uddannelse. Målet er både at kvalificere det pædagogiske arbejde og at give den enkelte pædagog nye karrieremuligheder.


ØSTJYLLAND

ÅRSmØDe I LeDeRFOReNINGeN

Pædagogfaglig ledelse på tapetet

Af: Lars Nielsen, lederfaglig konsulent, BUPL Østjylland På årsmødet for ledere i BUPL Østjylland den 4. november 2008 var der lagt op til at drøfte udviklingen af ledelsesmodeller på det pædagogiske område. Mikael Wennerberg Johansen fra BUPL’s ledersekretariat indledte med at præsentere BUPL’s nyligt udkomne bog “Pædagogfaglig ledelse”. BUPL giver med bogen nogle bud på ledelsesmodeller og indhold i ledelse, der på den ene side passer til, at den pædagogiske fagkultur er loyal overfor det pædagogiske fags særlige kendetegn, og på den anden side byder den ind med, hvordan ledelsesopgaven kan og skal udvikle sig for at kunne matche morgendagens krav.

Kommunerne vil i dialog Fra kommunerne var dagtilbudscheferne Hanne Nielsen, Norddjurs Kommune, Anna Bust, Horsens Kommune og Dorte Brøns Randers Kommune inviteret til dels at kommentere bogen, dels at give deres bud på områdets udvikling. Det var efter BUPL’s opfattelse et positivt møde, hvor de 53 fremmødte ledere fik nogle gode og tankevækkende bidrag fra både Mikael Wennerberg Johansen og de kommunale repræsentanter. Nogle væsentlige træk fra formiddags oplæg var: Vi kan med glæde slå fast, at de kommunale repræsentanter er meget indstillet på at komme i dialog med BUPL om udviklingen af det ledelsesmæssige arbejde. For det andet kan vi konstatere, at der ikke tegner sig en ny model for, hvordan vores område vil udvikle sig organisatorisk. Der findes derimod mange modeller.

For det tredje har alle kommuner meget høje forventninger til, at lederne skal og kan lede pædagogiske institutioner på et højt fagligt niveau. Vel at mærke ledere, der er uddannet pædagog. Kommunerne er dog også optagede af at udvikle samarbejdet med andre faggrupper, primært lærere og dagplejere, for i højere grad at tænke i helhedsløsninger. Og lige præcis her får BUPL en stor opgave i at placere pædagogerne centralt i et sådant ledelseshierarki. Endelig var alle enige om, at det er vigtigt at definere indholdet i arbejdet, før vi tager stilling til den strukturelle opbygning og ikke omvendt! Vi skal altså først tænke indhold og mål med det pædagogiske arbejde og derefter indrette strukturen herefter.

BUPL vægter også dialogen BUPL kvitterede med at give udtryk for, at vi som faglig organisation for lederne vil vægte dialogen om udvikling af institutioner og ledelse meget højt. Allerede nu er der konkrete forhandlinger i gang i Horsens, Syddjurs, Silkeborg, Hedensted og Skanderborg kommuner, men alle vores ti østjyske kommuner har overvejelser i gang.

Læs om det nyvalgte lederråd på www.bupl.dk/ostjylland Bestil bogen Pædagogfaglig ledelse på www. bupl.dk (skriv pædagog faglig ledelse i søgefeltet)

� 


ØSTJYLLAND

Portræt af en institution:

Mosegården brygger husmandspædagogik For mange børn i Hornslet er der ikke langt fra “jord til bord”. I deres børnehave praktiserer pædagogerne nemlig “husmandspædagogik”. Selv om børnene hjælper til med at passe dyr, have og andre hverdagsopgaver, skal normeringen være i orden. I disse nedskæringstider er den svær at holde

Af: Rita H. Svennum Foto: Sonnich Jensen

På bænke beklædt med fåreskind under et halvtag sidder en halv snes børn og betragter dagens dont: skrællede æbler, der over bålet forvandler sig til dejlig varm æblegrød. I børnehaven Mosegården i Hornslet ligner den pædagogiske metode det daglige arbejde på en bondegård. De bager, fodrer dyr, muger ud, reparerer, ordner have, laver bål, sætter dyr på græs og trækker dem tilbage for natten, rider og hjælper hinanden med alle gøremål. - Vi kalder vores pædagogik for husmandspædagogik. Det betyder, at vi arbejder sammen med børnene om dyrene, haverne og de andre opgaver, der er ved at drive en kombineret børnehave og husmandssted. Vi voksne begynder for

eksempel at feje, og snart følger en flok børn med. Vi opererer ikke med pligter. Børnene må selv bestemme, om de vil være med, siger Berno Møller, der er leder af den syddjurske børnehave. Børnehaven har to ha jord. For år tilbage lå her husmandsstedet Mosegården. I dag vrimler det med små som store kaniner, høns, geder, heste og 90 børn i alderen 3-6 år. I en måned ad gangen har hver pædagog sammen med to-tre kolleger ansvaret for et bestemt område af Mosegården: bål/marken, stalden/sandkassen eller køkkenet. Her er der opgaver, der relaterer sig til landbruget og dyrene, som skal gøres alt efter årstiden. Tydeligvis er det udendørsakti-

Dagens dont på Mosegården: Skrællede æbler forvandler sig over bålet til dejlig varm æblegrød.

 


ØSTJYLLAND

viteterne, der trækker i både børn og voksne: - Det bedste er al pladsen. Det mindsker antallet af konflikter mellem børnene. Det er et godt sted at være barn, for der er så mange kroge og gemmesteder, hvor de tror, vi ikke ser dem. Det værste er at være inde på en regnvejrsdag. Det er fysisk hårdt, for børnene kommer ind i en lind strøm med gennemblødte flyverdragter. De vil så gerne være ude, men vi løber nogle gange tør for tørt tøj, siger pædagog Kirstine Christensen, der bliver bakket op af en pædagogkollega: - Det bedste er at måtte være ude og ikke inde i larmen, siger Hanne Sørensen. De børn, der stadig har behov for en lur midt på dagen, bliver puttet i en shelter, fortæller Berno Møller, leder af børnehaven Mosegården i Hornslet.

De største børn nyder frokosten i den opvarmede tipi.

 


ØSTJYLLAND

” Det hænder, at Mosegården løber tør for tørre flyverdragter…

10  


ØSTJYLLAND

” Ved siden af naturoplevelser og erfaringer med dyrehold tilbyder personalet på Mosegården også børnene de mere traditionelle pædagogiske aktiviteter som musik og motorik

Klar til fremtiden Husmandspædagogikken på Mosegården adskiller sig fra andre institutionstyper ved meget udeliv: - Mellem kl. 8.30 og 15.30 er vi ude. Vi fodrer dyrene, leger, ordner praktiske ting eller børnene går i et af de mange værksteder i tilbygningerne. Selv de børn, der stadig skal have en lur midt på dagen, bliver puttet i en shelter, siger Berno Møller. På Mosegården mener de ansatte, at børnene profiterer af husmandspædagogikken på både kort og langt sigt: - Færre og færre børn færdes i og kender til naturen. Her får de et andet perspektiv på tilværelsen og ikke mindst respekt for dyrene. De lærer at samarbejde. Vi arbejder lige så meget

med forkusering, koncentration og nærvær som i andre institutioner. Her foregår det bare ude i naturen. Flere internationale undersøgelser viser, at børn, der opholder sig meget ude også klarer sig bedre i skolen, og hvem ved, måske også senere i livet, siger Berno Møller, der ikke ser den store pædagogiske forskel i, om børnene sidder og snitter i en gren, binder blomster eller skriver med en blyant. Ved siden af alle naturoplevelserne og erfaringerne med dyrehold tilbyder personalet på Mosegården også børnene mere traditionelle pædagogiske aktiviteter som musik og motorik.

Børnene har mulighed for at gå ind i utallige værksteder i Mosegårdens mange tilbygninger.

11 


ØSTJYLLAND

” Det bedste er al pladsen. Det mindsker antallet af konflikter mellem børnene. Det værste er at være inde på en regnvejrsdag, siger pædagog Kirstine Christensen

12  


ØSTJYLLAND

Læs mere om Mosegården og dens husmandspædagogik på: www.mosefundene.dk

Alle kan, men det kræver De mange daglige gøremål kræver et vist antal børn og voksne. - Vi har bygninger til mellem 90 og 120 børn. Det er idealstørrelsen, for så kan man tage et passende antal børn med ud og muge ud, fodre og passe dyrene og haverne, oplyser lederen, der desværre kun har udsigt til 60 børn til næste år og besparelser på 7,5 procent. Det afstedkommer bekymrede panderynker hos både ledelsen og personalet: - Normeringen er allerede slem. Den trækker tænder ud sammen med usikkerheden om, hvordan det skal gå til næste år, siger Hanne Sørensen. Det kræver ikke adgang til flere tønder land, fuglefløjt og dyrehold at praktisere husmandspædagogik: - Alle institutionstyper kan sagtens gøre som os. Det behøver ikke kun at være i naturen, man benytter denne metode. Vi tager jo udgangspunkt i den gamle mesterlære: learning by doing. Man lader blot børnene hjælpe til med at vedligholde udearealerne, lave mad og deltage aktivt i andre praktiske gøremål, pointerer Berno Møller.

13 


ØSTJYLLAND

a-KaSSeN INFORmeReR:

Tekst: Rita H. Svennum Foto: BUPL

Bliv på arbejdet mens du får efterløn Pædagoger over 60 år kan drosle stille ud af arbejdsmarkedet uden at gå drastisk ned i indkomst. Med efterløn kombineret med nogle arbejdstimer kan det lade sig gøre

Når pædagoger når op i årene, vil mange gerne gå ned i tid for stadig at bevare kontakten til kolleger og børn. - Mange seniorer har masser af kræfter og gå-på-mod til at fortsætte lidt endnu. Men de vil måske gerne have lidt mere frihed. De kan kontakte en sagbehandler i BUPL-A, som kommer med individuelle regneeksempler over strukturen i økonomien ved overgangen til efterløn, siger Jørn Sørensen, BUPL-A Århus/Østjylland.

Pjece om efterløn/deltidsarbejde

NÅR DU FYLDER 60 ÅR Få pjecen hos BUPL-A Århus/Østjylland eller download den på www.bupl.dk (skriv “efterløn - når du fylder 60 år” i søgefeltet)

1  

Bestemmer selv Som efterlønner er man helt frit stillet og kan sige ja eller nej til arbejde og til flere arbejdstimer. Man behøver hverken en frigørelsesattest eller at være tilmeldt et Jobcenter. Efterløn behøver ikke betyde et endeligt farvel til kollegerne.

hør mere om efterløn og arbejde Kontakt: BUPL-A Århus/Østjylland Mindegade 10, 8000 Århus c tel.: 35 46 56 30 bupla-aarhus-oestjylland@bupl.dk


E T DS ST I S RI F

TILbUD FRa bUPL ØSTjyLLaND

11 dages studierejse til Brasilien Tag med BUPL og Svante Rejser på en berigende studietur til Brasilien. På 11 dage får du en enestående indsigt i, hvordan børnene og de unge lever, landets offentlige og private dagtilbud, skolesystemet, pædagoguddannelsens indhold og pædagogernes arbejdsvilkår. Med garanti vender du hjem med et fornyet syn på både det brasilianske, men også det danske samfund. For gennem mødet med brasilianske pædagoger og lærere får du sat perspektiv på din egen faglighed, dit børnesyn og får samtidig en indsigt i, hvordan kolleger udfører pædagogik under ofte svære forhold. Vi arbejder på at skabe varige kontakter til brasilianske pædagoger og uddannelsessystemet, så der senere kan ske en udveksling på tværs af grænser. Første højdepunkt er São Paulo, hvor vi lægger ud med at udforske den største by på den sydlige halvkugle. Siden følger et par dage i en lille fiskerby, hvor vi blandt andet studerer pædagoguddannelsen, besøger en børnehave, et børnehjem, en vuggestue, en privat børnehave/skole og et frivilligt fritidspædagogisk projekt.

Herefter tager vi til den gamle kolonitidsby Paratí. En lille perle af en by med stemningsfulde brolagte gader, hvidkalkede huse med røde tegltage og små hyggelige restauranter. På vejen hertil besøger vi en lokal indianerskole i regnskoven. Vi skal også have et indblik i landets kommunale skolesystem, når vi ikke lige sejler ud i den brasilianske skærgård til hvide sandstrande og tropiske øer. Sidste stop er Rio de Janeiro. Vi skal opleve byen i åben jeep og se den fra Kristus-figuren. Herudover får vi også lejlighed til at shoppe, gå på en af byens mange cafeer og ikke mindst bade, inden vi vender hjem til det danske forår. Som dansk turleder har vi på hele rejsen kommunikationsmedarbejder ved BUPL Østjylland, Rita H. Svennum, der er uddannet pædagog og journalist. Hun har en stor indsigt i brasiliansk pædagogik og levevilkår for landets børn og unge, som begyndte for 13 år siden med en lønnet pædagogpraktik dernede og adskillige rejser dertil senere.

DAgSPROgRAM

PRiSeN iNKLUDeReR:

Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 Dag 8

• • • • • • • • •

København - São Paulo bustur i São Paulo og ankomst Ubatuba slappe af-dag i Ubatuba brasiliansk pædagoguddannelse og børnehave privat vuggestue privat skole, børnehjem og fritidsprojekt indianerskole og guidet slentretur i Paratí kommunalt skolesystem og sejltur langs Den grønne Kyst Dag 9 Paratí – Rio de Janeiro Dag 10 Kristus-statue og afrejse Rio de Janeiro Dag 11 ankomst Købbenhavn Afrejse 13/3 2009 14.900 kroner per person Singletillæg: 2.700 kroner

SiDSTe TiLMeLDiNgSFRiST: 23.01.2009

*

fly København – Brasilien t/r alle flyskatter og -afgifter morgenmad dagligt frokost dag 8 middag dag 9 9 nætter på turistklassehoteller transport og entréer jf. program engelsktalende lokal guide dansk rejseleder

Prisen er baseret på min. 25 deltagere

information og udspecificeret program fås hos: BUPL Østjylland Mindegade 12B 8000 Århus C tel.: 3546 5620 email: rsm@bupl.dk

Svante Rejser Værnedamsvej 17, 1. 1819 Frederiksberg C tel.: 3315 2525 email: info@svante.dk

1 


ID 46595 PAKKET MAGASINPOST

*

Tilbud fra BUPL Østjylland

Tilbud fra BUPL Østjylland Arbejdsmiljøkonference 2009 Pausens betydning Tid: den 29. januar 2009, kl 8.30.15.00 Sted: Århussalen, Skt. Knuds Torv 3, 2., 8000 Århus C.

Introduktionskursus for sikkerhedsrepræsentanter Tid: fredag den 20. februar 2009, kl. 9.00-13.30 Sted: Kursuslokalet, BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Århus C.

Leder- og TR-konference 2009 Partnerskaber og de positive elementer i arbejdet Tid: den 26.-27. februar 2009 Sted: Fuglsøcenteret, Mols

Studierejse Tid: den 13.-23. marts 2009 Sted: Brasilien Tilmelding: Senest den 23. januar 2009

Læs mere om de enkelte arrangementer på hjemmesiden www.bupl.dk/ostjylland

Program for pensionistgruppen Vil du med ud at gå? Så mød op og få en snak om hvornår og hvordan. Tid: Mandag den 26. januar 2009, kl. 11.00 Sted: kursuslokalet, Mindegade 12 B, 8000 Århus C Tilmelding: ingen

Kunstbesøg Vi besøger Kunstbygningen i Århus og får en rundvisning. Tid: Tirsdag den 10. februar, kl. 10.30 Sted: Vi mødes ved museet, J. M. Mørksgade 13, 8000 Århus C. Tilmelding: senest 14 dage før Kontaktperson: Marianne Altschuler 8613 3262 - 2611 3262 inaaltschuler@webspeed.dk

ØSTJYLLAND

Profile for BUPL Østjylland

BUPL 2009_1  

S I D S T E F R I S T Pædagoger over 60 år kan drosle stille ud af arbejdsmarkedet uden at gå drastisk ned i indkomst. Med efterløn kombiner...

BUPL 2009_1  

S I D S T E F R I S T Pædagoger over 60 år kan drosle stille ud af arbejdsmarkedet uden at gå drastisk ned i indkomst. Med efterløn kombiner...

Profile for svennum
Advertisement