SurveyXpert_22

Page 1

MAGASINET FOR DEN PROFESSIONELLE SURVEYXACT-BRUGER // FEBRUAR 2012 #22

NYHED

QR KNÆKKER KODEN TIL HURTIGE SVAR NYHED

APV: SÆT ARBEJDSMILJØET I SYSTEM

TEMA

MOBILE MÅLINGER INDFANGER ØJEBLIKKET Den første indskydelse er ofte den rigtige. Mobile målinger giver et præcist øjebliksbillede af dine respondenters holdning.


2

LEDER

KÆRE LÆSER Velkommen i det 22. nummer af SurveyXpert

3

TEMA Tag et øjebliksbillede af dine respondenter

4

TEMA Smart system til smarte enheder

Den store udfordring, når du spørger dine respondenter, er at indfange deres helt umiddelbare vurdering af dit produkt eller din service. I nogle typer af undersøgelser er viden om, hvad dine kunder eller brugere føler i samme øjeblik, de modtager din service eller interagerer med dit produkt, ofte langt mere værdifuld og brugbar end den vurdering, du får, når de har haft tid til at tænke sig om. Omkring hver femte dansker har i dag en smartphone, og for gruppen mellem 18 og 29 år gælder det, at næsten halvdelen går rundt med en af de små computere i lommen. Samtidig er de såkaldte tablet-computere som for eksempel iPads blevet uhyre populære. Faktisk forudser it-analytikere, at vi allerede næste år vil gå mere på nettet fra de mobile gadgets end fra de traditionelle pc’er. Vi har med andre ord altid internettet med os i lommen eller i tasken, og det giver dig som spørgsmålsstiller unikke muligheder for at nå dine interessenter, der hvor du og dit produkt er top-of-mind.

5

TEMA Koden til hurtige svar

6

TEMA Fra skrivebord til interaktion

7

TEMA Mobil kundepleje skaber loyalitet hos 3

SurveyXact er fulgt med udviklingen. Når du distribuerer en måling, sørger systemet selv for at tilpasse sig, uanset hvilken type enhed dine brugere har foran sig. Dine respondenter får med andre ord samme professionelle oplevelse af dit spørgeskema, hvad enten de sidder foran pc’en eller står med deres smartphone eller tablet i hånden.

8

TEMA SurveyXact tester togsikkerheden

Det gælder om at gøre det så nemt for respondenterne som muligt. Med den mobile udvikling har det aldrig været nemmere.

8

PRODUKT Licens til mere

I dette nummer af SurveyXpert sætter vi fokus på mobile målinger, men du kan blandt andet også læse om vores forbedrede APV-modul, som gør det helt enkelt at udføre brugbare arbejdspladsvurderinger.

10

PRODUKT Sæt arbejdsmiljøet i system

11

KORT NYT

12

NY AFDELING Indsigt på tysk

God læselyst!

SurveyXpert – magasinet for den professionelle SurveyXact-bruger Nr. 22 / februar 2012

Flemming Lübker Cramer Business Manager i SurveyXact

Udgiver SurveyXact - Rambøll Management Consulting Olof Palmes Allé 20 - 8200 Århus N

Oplag SurveyXpert udkommer to-fire gange årligt i 3.000 eksemplarer

Redaktion Flemming Lübker Cramer (ansv.), Uffe Lyngaae og Casper Svoldgaard

Forbehold Citater fra SurveyXpert skal have tydelig kildeangivelse. Længere uddrag og gengivelse af artikler og illustrationer kun med skriftlig tilladelse fra SurveyXact/Rambøll Management Consulting.

Tekst & layout Publico - www.publico.dk INEO Designlab - www.ineo.dk Fotos Thomas Priskorn

Kontakt Har du spørgsmål, kommentarer eller ideer til indholdet i SurveyXpert, er du velkommen til at kontakte Flemming Lübker Cramer på 51 61 78 29 eller Flemming.Cramer@r-m.com.


TEMA

3

TAG ET ØJEBLIKSBILLEDE AF DINE RESPONDENTER MOBILE UNDERSØGELSER: Mobile gadgets åbner nye muligheder

for at få indsigt i dine kunders eller brugeres holdninger. Gør undersøgelsen mobil, og få et øjebliksbillede.

Den første indskydelse er ofte den rigtige. Hvis du vil have dine kunder eller brugere til at vurdere dit produkt eller din service, får du ofte den mest oprigtige vurdering ved at spørge dem umiddelbart efter købet eller brugsoplevelsen. Og de mobile gadgets, som smartphones og tablets, giver mulighed for intuitive og effektive undersøgelser, der er nemme at håndtere for både spørger og svarer.

Analoge undersøgelser tager tid Traditionelt er den slags øjebliksundersøgelser blevet udført med spørgsmål på et stykke papir, som kunder og brugere kan udfylde og putte i en postkasse i butikken eller tage med hjem og udfylde. – Den analoge metode er ofte dyrere og mere tids- og logistikkrævende for spørgsmålsstilleren, når besvarelserne efterfølgende skal bearbejdes, siger Flemming Cramer, Business Manager i SurveyXact.

Finder selv formatet SurveyXact er et internetbaseret spørgeskemasystem, og systemet finder selv ud af, hvilken type browser der benyttes. – Det er ligegyldigt, om spørgeskemaer vises på en 3,5” smartphone-skærm, en 9,7” tablet eller

en 21” pc- skærm. Systemet tilpasser selv formatet til skærmen, fortæller Flemming Cramer.

Ideelle til øjebliksbillede Mobile undersøgelser er relevante for alle brancher, som ønsker kunders eller brugeres vurdering i kontaktsituationen. Det kan være butikker, der vil vide mere om kundernes købsoplevelse eller offentlige organisationer, der gerne vil vide, hvad brugerne synes om serviceniveauet. Også inden for oplevelsesindustrien, hvor tilfredshedsmålinger traditionelt har været en udfordring, kan mobile undersøgelser gøre en stor forskel. Ved at placere en tablet med et spørgeskema i museets foyer eller ved forlystelsesparkens udgang er det nemt at indfange de besøgendes umiddelbare vurdering. – Mobile spørgeskemaundersøgelser – for eksempel i form af en iPad placeret centralt i butikken – er ideelle til at indfange folks holdninger lige nu og her. Det kan være en rigtig god måde at måle kundernes tilfredshed med en service eller et produkt i nær sammenhæng med selve oplevelsen, siger chefkonsulent i Rambøll Management Consulting, Louise Broe Sørensen og tilføjer, at tablet-undersøgelserne erfaringsmæssigt giver flere besvarelser end de analoge papirundersøgelser.

FÅ DET RIGTIGE BILLEDE Der er nogle tommelfingerregler, som er gode at huske på, når man vil have sine interessenter til at give et øjebliksbillede. – Det er vigtigt, at skemaerne er forholdsvis korte og præcist formulerede. Det må ikke tage mere end halvandet til to minutter at udfylde skemaet. Og så er det en god ide at have færre spørgsmål per side, end i de traditionelle spørgeskemaer. Gerne et enkelt per side, siger chefkonsulent i Rambøll Management Consulting, Louise Broe Sørensen. Tidspunktet er vigtigt Der er også er flere aspekter i forhold til validiteten at tage højde for. – Man skal for eksempel tænke over, hvornår man giver interessenterne adgang til at svare. Hvis det meste af handlen i en butik foregår lørdag formiddag, giver det ikke det rigtige billede, hvis iPad’en kun står fremme i hverdagene. Valget af tidspunkt for indsamling er meget vigtigt i forhold til validiteten, og der skal man vurdere, hvornår man kan få det mest rigtige øjebliksbillede, siger Louise Broe Sørensen.

Mobile spørgeskemaundersøgelser – for eksempel i form af en iPad placeret centralt i butikken – er ideelle til at indfange folks holdninger lige nu og her. Louise Broe Sørensen, chefkonsulent i Rambøll Management Consulting


4

TEMA

ADMINISTRER PÅ FARTEN Der er nu også adgang til en stor del af administrationen af spørgeskemaer fra en iPad eller Android Tablet. Det er for eksempel muligt at lave en analysekørsel eller se status på en måling – også når du er på farten med din tablet.

SMART SYSTEM TIL SMARTE ENHEDER TEKNIKKEN BAG: En stor del af dine respondenter ser med stor

sandsynlighed dit spørgeskema på deres smartphone eller tablet. Med SurveyXact får de altid en professionel oplevelse med dine målinger – uanset enhed og skærmstørrelse.

Ved du, hvilken skærmstørrelse dine respondenter kigger på, når de svarer på dit spørgeskema? Med udbredelsen af mobile kommunikationsenheder som smartphones og tablets (for eksempel iPad) er der sket en kolossal ændring i måden, vi bruger internettet på. Analyser viser, at smartphones og tablets allerede næste år vil blive anvendt oftere til internetadgang end pc’er. Det betyder, at rigtig mange af dine respondenter med stor sandsynlighed vil se dit spørgeskema på en skærm, der måler alt fra 2,8” (som er typisk for Blackberrytelefoner) til 9,7” (iPad).

sørget for, at man kan lave professionelle spørgeskemaer, som ser godt ud, uanset hvilken type enhed respondenten benytter til at svare, fortæller udviklingschef i SurveyXact, Jesper Gravgaard.

Mange mobile respondenter Han og SurveyXacts programmører har udviklet den mobile tilpasning som en konsekvens af den enorme udbredelse af de mobile enheder. – Vi kan se på vores server, at rigtig mange respondenter svarer via mobile browsere, og vi arbejder hele tiden på at give respondenterne den bedste mulighed for at svare, siger Jesper Gravgaard.

Identificerer selv browser Men hvis du bruger SurveyXact, behøver du ikke bekymre dig om skærmstørrelse. Markedets mest fleksible spørgeskemasystem finder nemlig selv ud af, om respondenten sidder med en smartphone, en tablet eller en pc – og tilpasser dit spørgeskema efter det. – Rigtig meget online-indhold er ikke tilpasset de mobile enheder. Tekster og elementer bliver derfor meget små og svære at orientere sig i på de små skærme. Men med opdateringen har vi

Skærmen fyldes helt ud Når en spørgeskemaundersøgelser åbnes på en smartphone eller en tablet, sørger systemet for, at skærmen fyldes helt ud til kanterne. Marginerne er droppet så tekst og valgmuligheder står helt tydeligt, og navigationen er erstattet af en stor ”Næste”-knap. – Det giver respondenterne samme professionelle oplevelse, som de får på en pc. Som spørgeskema-designer kan det dog være en god ide at stille færre

spørgsmål per side, så respondenterne ikke skal scrolle alt for meget, siger Jesper Gravgaard.

Mulighed for egne regler Tilpasningen til skærmen sker helt automatisk, og hverken SurveyXact-brugerne eller respondenterne skal gøre noget. For avancerede brugere er der dog mulighed for selv at styre, hvornår et givent layout skal bruges. Under fanen ”Brugerdefineret CSS” er det nemlig muligt at oprette regler for sine style-sheets. – Man kan for eksempel bruge én type font, hvis undersøgelsen åbnes på en smartphone og en anden, hvis den åbnes på en pc. Eller vælge at droppe firma-logoet, når undersøgelsen åbnes på en lille skærm, forklarer Jesper Gravgaard og tilføjer, at reglerne kan differentieres helt ned til, om det er iPhone, Android, Blackberry eller iPad.


CASES TEMA

KODEN TIL HURTIGE SVAR TEKNIKKEN BAG: Nu kan du oprette

5

Scan QR-koden i billedet, og deltag i vores læserundersøgelse. Du kan downloade en QR-scanner i Apple App Store eller Android Market.

QR-koder direkte fra SurveyXact og få dine respondenters reaktion, når det er mest aktuelt.

De dukker op overalt – de kvadratiske sort-hvide mønstre, bedre kendt som QR-koder. Og nu også i SurveyXact. Med den seneste opdatering er det nemlig blevet muligt at oprette QRkoder som link til spørgeskemaundersøgelser.

Øjeblikkelig kontakt Quick Response-koderne, som QR står for, er en effektiv kobling mellem den analoge og den digitale verden og en – som navnet antyder – hurtig måde at skabe øjeblikkelig kontakt mellem afsender og modtager. Det gør QR-koder særdeles relevant som adgang til spørgeskemaundersøgelser, hvor det gælder om at gøre processen så nem og intuitiv som muligt for respondenterne. – Ved at bruge QR-koder udnytter vi, at en meget stor og stigende del af den danske befolkning altid har en smartphone på sig. Alt hvad de skal gøre er at scanne koden, hvorefter de kan give deres umiddelbare reaktion til kende, fortæller udviklingschef i SurveyXact, Jesper Gravgaard.

Som skabt til print Du finder QR-koderne under menuen ”Selvoprettelse af link”, hvor der er tilføjet et nyt faneblad med titlen ”Opret QR-kode”. Herfra kan du downloade koden i forskellige størrelser, så den er lige til at sætte ind i dit magasin, brev, outdoor-annonce eller lignende. – QR-koderne er som skabt til de ”døde” tryksager, hvor et hyperlink ikke giver meget mening. Det er bøvlet at indtaste lange webadresser med sin smartphone, men det er ligetil at scanne et billede, siger Jesper Gravgaard.

Indeholder baggrundsdata SurveyXacts QR-koder kan tilmed indeholde baggrundsvariabler, som du selv definerer. Hvis din kampagne for eksempel skal hænge i busser, kan din QR-kode fortælle præcis, hvilket busnummer en besvarelse er udført i. – Det giver mulighed for at få nogle meget præcise tilbagemeldinger fra respondenterne. Samtidig kan man spare nogle af baggrundsspørgsmålene, hvilket er en stor fordel i forbindelse med mobile undersøgelser, som helst skal være korte, siger Jesper Gravgaard.

>> QR-koderne er som skabt til de ”døde” tryksager, hvor et hyperlink ikke giver meget mening. << Jesper Gravgaard, udviklingschef i SurveyXact

QR-HVAD-FOR-NOGET? >  QR-koder kan læses af så godt som alle smartphones. Blot kræver det en kodelæser-app som for eksempel ScanLife eller RedLaser. Kodelæseren bruger dit kamera i din smartphone. Du peger simpelthen dit kamera på koden, som bliver oversat til en webadresse, hvorefter siden indlæses i din browser. >  QR står for Quick Response. Formatet, som kan betegnes som en to-dimensionel ”stregkode” blev i 1994 udviklet til japanske bilfabrikker, hvor robotter kunne aflæse koderne, som indeholdt information om de enkelte komponenter. >  I flere lande i Asien har QR-koder været udbredt til forbrugerne i længere tid. I Sydkorea findes der for eksempel QRsupermarkeder, hvor sydkoreanerne kan gøre deres indkøb med smartphones.


6

TEMA

FRA SKRIVEBORD TIL INTERAKTION TENDENS: Udbredelsen af mobile kommunikationsenheder har flyttet brugen af internettet og den elektroniske kommunikation fra skrivebordet og ud i det offentlige rum. Det giver virksomheder og organisationer helt unikke muligheder for interaktion med brugere og kunder.

”Den mobile revolution” kan man vel næsten kalde det faktum, at der nu bliver solgt flere smartphones end pc’er, og at smartphones og tablets allerede næste år vil være foretrukne redskaber til internetadgang frem for de traditionelle pc’er. Omkring hver femte dansker har en smartphone, og for gruppen af 18-29-årige er tallet 48 procent. Samtidig stormer tablet-markedet frem og gør os alle endnu mere mobile. – Udbredelsen af de mobile enheder betyder, at vi alle sammen altid er på. Udviklingen har for en stor gruppe af brugere udvisket forskellen mellem online og offline. Man har samme grad af tilstedeværelse, uanset om man er hjemme, på arbejdet eller i supermarkedet, siger analytiker hos TDC, Jim Sheridan.

Telefoni fylder kun lidt

Jim Sheridan, analytiker hos TDC

Den gennemsnitlige bruger interagerer med sin smartphone mere end 27 timer om måneden og bruger den til meget andet end telefoni og sms. Selve telefonien udgør kun omkring 20 procent af tidsforbruget, messaging (sms og e-mail) yderligere 20 procent og resten – hele 60 procent af den tid, vi bruger på smartphones – bruges på andre applikationer. Musik og spil rangerer højt,

men apps, som fremmer produktivitet og understøtter os i vores arbejde, vinder hastigt frem.

Kontekst er kongen – For få år siden var internettet og computeren noget, vi satte os ned foran, når vi skulle arbejde eller søge oplysninger. I dag har vi denne mulighed i lommen, overalt hvor vi bevæger os, og det gør os i stand til at reagere meget mere umiddelbart og intuitivt på vores omgivelser. Det giver bedre muligheder for indholdsudbydere for at skabe mere kontekstbaseret indhold, som på den måde bliver mere relevant og brugbart for modtagerne. En bruger kan således reagere, interagere eller finde svar i samme øjeblik, hun ønsker det. Når en bruger ved et busstoppested ser en reklame for rejser til sydens sol, kan hun med det samme gå ind på rejseselskabets hjemmeside og finde og endda købe rejsen. Med de såkaldte QR-koder ser vi nu også, at de gammeldags analoge medier har fået nyt liv som følge af den mobile revolution. QR-koderne gør det nemt at få relevant indhold i samme sekund, man måtte ønske det og skaber på den måde synergi mellem den analoge og den digitale verden, siger Jim Sheridan.

PC’EN FÅR BAGHJUL

DANSK MOBILITET

>  I 2011 blev der solgt flere smartphones end pc’er.

>  Der er en eller flere smartphones i hvert tredje danske hjem.

>  I 2013 vil de mobile enheder blive anvendt oftere til internetadgang end pc’erne.

>  Omkring hver femte dansker har en smartphone.

>  Antallet af mobile enheder i brug vil også overhale pc’er i brug i 2013.

>  39 procent af de 30-39-årige har en smartphone.

>  I 2015 vil der være flere smartphones end pc’er på verdensplan og mere end halvt så mange tablets som pc’er.

>  Vi benytter i gennemsnit vores smartphones 1.639 minutter per måned.

Kilde: Gartner Research

>  48 procent af danskerne mellem 18 og 29 år har en smartphone.

Kilder: Danmarks Statistik, Greens Analyseinstitut og Wilke Mobile Life


CASES TEMA Indholdet på Start Smart-væggen skræddersyes automatisk ud fra kundens svar og kundeprofil.

MOBIL KUNDEPLEJE SKABER LOYALITET HOS 3 CASE: En skræddersyet SurveyXact-løsning hjælper et af Danmarks førende teleselskaber med at fastholde smartphone-kunderne.

Når en kunde køber en smartphone fra teleselskabet 3, får hun som en del af 3’s Start Smart velkomstservice også en personlig ”væg” på 3.dk. Til at begynde med kan hun på væggen finde grundlæggende oplysninger om abonnementet samt tips og tricks til at komme godt i gang med den nye smartphone. Kort efter købet modtager den nye kunde en sms eller e-mail med et link til et mobilt spørgeskema med spørgsmål som ”Hvad plejer du at bruge din mobiltelefon til – og hvad vil du bruge din nye smartphone til?” Næste gang hun tjekker ind på sin væg, vil hun se nye oplysninger og gode råd, som er dannet på baggrund af lige netop hendes besvarelser og hendes kundeprofil. – Indlæggene på Start Smart-væggen genereres ud fra de svar, kunden har givet i spørgeskemaerne samt kundens produktprofil, og svarene bruges også til at generere det næste spørgeskema. På den måde oplever kunden hele tiden, at hun får en meget personlig service og en ekstra værdi, som er baseret på netop hendes behov, det abonnement og den mobil, som hun har købt, siger Lise-Lotte Pointinger, CRM Campaign Manager i 3.

i gang med en loyalitetskampagne, stod det klart, at SurveyXact var det ideelle redskab. – Jo længere tid vi har haft SurveyXact-licensen, jo flere anvendelsesmuligheder har vi fundet. Selvom systemet ikke er skabt til at være et CMS (Content Management System), så har det vist sig at være yderst velegnet til at skabe den personlige væg, fortæller Lise-Lotte Pointinger.

Automatiseret kundepleje Det er naturligvis også SurveyXact, der bliver brugt til de hyppige spørgeskemaer, som smartphone-kunderne modtager, og ved at trække oplysninger fra 3’s ERP-system (kundedatabase) har SurveyXact og 3’s kampagnesystem, SAS CI, automatiseret hele Start Smart-forløbet. – Spørgeskemaerne skal udsendes og væggen opdateres efter en meget stram tidsplan i kampagneperioden, og derfor er det altafgørende, at vores kampagnesystem er integreret med SurveyXact , der så helt automatisk bliver fodret med vores kundeoplysninger og selv sender spørgeskemaerne ud. På den måde kan vi opretholde et flow i vores”kunde-livscyklus”, siger Lise-Lotte Pointinger.

Følger kundens udviklingstrin Informationerne på væggen og spørgsmålene i spørgeskemaerne kan handle om alt lige fra gode råd om abonnementet til udlandstelefoni og mobil sikkerhed. Og de bliver mere avancerede, efterhånden som kunden udvikler sig fra nybegynder til rutineret smartphone-bruger og til sidst superbruger

SurveyXact er rygraden Selvom det foregår i 3’s eget univers, er det faktisk SurveyXact, der binder den personlige kundeoplevelse sammen. 3 benytter SurveyXact-licensen til alt lige fra kundetilfredshedsundersøgelser til tilmeldingsmoduler, og da de i efteråret 2011 skulle

Styrker forholdet Start Smart-kampagnen har kørt siden oktober 2011, og det er derfor endnu for tidligt at evaluere effekten på kundeloyaliteten. Men de første resultater er meget lovende, og Lise-Lotte Pointinger har en klar forventning om, at kampagnen er med til at styrke forholdet mellem 3 og kunderne. – SurveyXact er blevet en integreret del af vores CRMarbejde (Customer Relations Management), og systemet hjælper os i vores bestræbelser på at fastholde kunderne, siger Lise-Lotte Pointinger.

7


8

TEMA PRODUKTINFO

SURVEYXACT TESTER TOGSIKKERHEDEN

LICENS TIL MERE

CASE: Når DSB tester sine togførere i deres viden om sikkerhedsprocedurerne, sker det ved hjælp af et SurveyXact-spørgeskema på en smartphone.

SurveyXact er mere end blot en licens til markedets bedste gør det selv-system til spørgeskemaundersøgelser. En adgang til SurveyXact giver dig også masser af videndeling, rådgivning og sparring.

1.165 togførere sidder i øjeblikket på skolebænken for at lære, hvordan de bruger de digitaliserede sikkerhedsmanualer, Den Digitale Rygsæk (DDR), som DSB Onboard Service for nylig har lanceret. Og for at sikre, at alle togførere har helt styr på sikkerheden, bliver de ved kursets afslutning testet i deres viden ved hjælp af et SurveyXact-spørgeskema, som de skal tilgå via den nye smartphone, de ved samme lejlighed har fået udleveret. – Det er meget vigtigt, at vi sikrer, at alle kan betjene den nye DDR. SurveyXact viste sig at være det rette redskab til at kombinere en test med den mobile platform, fortæller projektleder Lone Jung Persson, der er ansvarlig for implementering af nye it-værktøjer – herunder uddannelse i brugen af den nye smartphone.

Uanset om du har brug for et par timers sparring, et skræddersyet kursuskoncept eller blot lidt inspiration fra ligesindede, har du med en SurveyXact-licens adgang til en bred palet af muligheder. SurveyXact har mere end 20 års erfaring med spørgeskemaundersøgelser, og som en del af Rambøll Management Consulting har vi et kompetent korps af metodeeksperter og konsulenter at trække på.

Sender resultatet med det samme Når togførerne har svaret på de 14 spørgsmål om brugen af DDR, får de med det samme en besked om, hvor mange rigtige svar de havde, og om de er bestået. – Vi havde brug for en løsning, som er nem at anvende, og som kan sende svar til respondenten med det samme. SurveyXact har udviklet en særlige type spørgeskema, som normalt bliver brugt til quizzer, og den lever op til vores krav, siger Lone Jung Persson og tilføjer: – Alternativt skulle vi udføre testene på papir, men det ville kræve enormt meget arbejde efterfølgende.

Videndeling og sparring Denne viden og erfaring har vi blandt andet samlet i en række overordnede gratiskurser, ligesom vi tilbyder tilpassede kurser og workshops, som tager udgangspunkt i dine konkrete undersøgelser. I vores kundeklubber kan SurveyXact-brugere desuden dele viden og erfaringer og få input fra vores metodeeksperter. – SurveyXact er et gør det selv-system, og vores mål er at hjælpe vores kunder med at løse så meget som muligt selv. Men i spidsbelastninger, ved nye opgaver eller opgaver, hvor der er behov for en tredjepart, kan det være en god idé at få hjælp til at løse hele eller dele af opgaven, siger chefkonsulent i Rambøll Management Consulting, Louise Broe Sørensen.

Hjælp til forandring Ofte kan man få bedre undersøgelser, hvis man får hjælp og inspiration til at gøre formålet med undersøgelsen helt klart eller til at formulere spørgsmålene, så man får de rigtige svar. Selve distributionen af spørgeskemaerne og indsamlingen af svar kan også være en stor logistisk mundfuld, som det kan være rart at få hjælp til. – Det er desuden ofte en god idé at få erfarne kræfter til at analysere resultaterne og præsentere dem i rapporter samt sørge for, at resultaterne bliver anvendt til den ønskede forandring i organisationen, siger Louise Broe Sørensen.


PRODUKTINFO

MED EN SURVEYXACTLICENS HAR DU OGSÅ ADGANG TIL: GRATIS KUNDEKLUBBER Rambøll Management Consulting har oprettet Kommuneklubben og Uddannelsesklubben for SurveyXactbrugere, som i det daglige arbejder med målinger og evalueringer i kommuner og uddannelsesinstitutioner. Medlemsskabet er gratis, og klubberne fungerer som netværk, hvor SurveyXact-brugere kan mødes og udveksle erfaringer og cases. Her kan de diskutere de muligheder og udfordringer, der opstår, når man designer spørgeskemaer, udvikler analyser og i det hele taget indsamler data med SurveyXact.

GRATIS KURSER Uanset om du lige har købt en SurveyXactlicens, eller du er noget nær superbruger, er der altid ny inspiration at hente på vores gratis-kurser i Aarhus og København.

RÅDGIVNING Ideologien bag SurveyXact er at hjælpe brugerne med selv at udføre professionelle spørgeskemaundersøgelser. Men SurveyXact er ikke blot en licens. Det er også et korps af kompetente rådgivere, som står klar til at hjælpe, når brugerne har behov for det. Uanset om det er et lille akut problem, eller om der er behov for hjælp med hele processen.

WORKSHOPS OG SKRÆDDERSYEDE KURSER Vi kommer gerne ud i din organisation og faciliterer handlingsorienterede workshops og tilpassede kurser, som tager udgangspunkt i dine konkrete undersøgelser.

9


10

PRODUKTINFO

SÆT ARBEJDSMILJØET I SYSTEM APV-modulet fra SurveyXact har fået en gennemgribende opdatering. Nu kan SurveyXact-brugere udarbejde de lovpligtige arbejdspladsvurderinger i et logisk og brugervenligt system, som sparer tid og gør målingerne til effektive redskaber til udvikling af organisationen.

Er arbejdsrummet tilstrækkeligt belyst? Er der maskiner, der ikke har nødstop? Har medarbejderne ringe indflydelse på beslutninger om eget arbejde? Minimum hvert tredje år skal medarbejdere i danske virksomheder og organisationer tage stilling til rigtig mange spørgsmål om deres arbejdsplads i den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Nu lancerer SurveyXact en ny og forbedret udgave af tillægsmodulet APV, som sætter processen i system og gør de enkelte målinger mere effektive for både administratorer og medarbejdere. – APV er opbygget i et logisk trinfor-trin-forløb, der fører brugeren sikkert igennem en APV-måling – lige fra oprettelse af brugere over indsamling af vurderinger, til den endelige handleplansrapport ligger klar, fortæller Ivan Dalsgaard, der er chefkonsulent i SurveyXact.

Målrettede målinger APV-modulet gør det nemt for organisationer at målrette målingen til forskellige medarbejdergrupper. Det er især en hjælp for større organisationer med flere afdelinger. – Vi har gennemgået hele systemet og optimeret alle arbejdsgange. Det nye APV-modul gør det for eksempel

nemt at differentiere mellem forskellige respondenter, så medarbejderne kun skal svare på de spørgsmål, der er relevante for dem. Det betyder, at det bliver mindre tidskrævende for både respondenter og administratorer. Distribution og opfølgning kan desuden uddelegeres til de afdelingsansvarlige eller miljørepræsentanterne på de enkelte afdelinger, fortæller Ivan Dalsgaard og tilføjer, at skemaerne nu er inddelt i overordnede emner med hver deres problemområder, tilknyttet en række spørgsmål. – Det er nemt og hurtigt for respondenterne at orientere sig i skemaet, ligesom det er overskueligt for administratorer at identificere problemområder og udarbejde handleplaner, siger Ivan Dalsgaard.

Forfinede tjeklister Udført rigtigt, er en arbejdspladsvurdering ikke blot en lovpligtig øvelse. Det er også en hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet og skabe mere tilfredse medarbejdere. Mange organisationer tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets færdige tjeklister, som kan indeholde op mod 100 spørgsmål. Det bliver derfor ofte en besværlig proces at administrere de lange tjeklister og at svare på de mange mere eller mindre relevante spørgsmål.

APV-modulet giver overblik over problemområder og handleplaner.

Derfor har SurveyXact gennemgået Arbejdstilsynets mere end 60 tjeklister og forfinet dem med metodisk erfaring. – På baggrund af mere end 20 års erfaring med at stille de rigtige spørgsmål har vi luget ud i de mange, lange tjeklister og gjort dem mere fokuserede. De opdaterede tjeklister kan benyttes som udgangspunkt for de fleste brancher, og det er nemt for organisationen selv at tilpasse spørgsmålene i APVmodulet, fortæller Ivan Dalsgaard.

Forpligtende handleplaner Det er både lovpligtigt og meget nyttigt at omsætte besvarelserne til konkrete handleplaner for, hvordan problemområder forbedres. – APV-modulet gør det nemt at få et samlet overblik over de problemområder, hvor der bør sættes ind. Det er hurtigt og enkelt at oprette en handleplan til hvert problemområde, og APV-modulet sender automatisk notifikationer til de ansvarlige, når deadline for håndtering af deres handleplan overskrides. På den måde går ingen af de vigtige problemområder i glemmebogen, og arbejdspladsvurderingen bliver et brugbart redskab i organisationen, fortæller Ivan Dalsgaard.

MED APV FÅR DU: >  mulighed for at skræddersy brugerfladen til din organisation >  intuitive arbejdsgange i SurveyXact-brugerfladen >  metodisk tilpassede tjeklister >  hierarkisk opbygning af spørgsmål >  automatiske notifikationer til ansvarlige og rykkere til respondenter >  overskuelige rapporter over problemområder og handleplaner


KORT NYT

KORT NYT Nye ansigter

Lær at spørge dine kunder Tilfredse kunder giver god omsætning, men hvordan får vi tilfredse kunder? 21. marts 2012 tilbyder SurveyXact en endags-workshop, som klæder dig på til at lave den gode kundeundersøgelse og til at anvende resultaterne som udviklingsgrundlag. Workshoppen bliver skræddersyet til dine behov, og du bliver præsenteret for konkrete redskaber og modeller, der kan bruges til at strukturere jeres indsats omkring kundeundersøgelser. Læs mere, og tilmeld dig på SurveyXact.dk, hvor du også kan se programmet for workshoppen.

Morten Holm Therkildsen Morten Holm Therkildsen er ny medarbejder på Aarhus-kontoret. Her varetager han salg, rådgivningsopgaver, kurser og kundepleje. Morten Holm Therkildsen er uddannet cand. merc., og han har tidligere arbejdet hos Proficon.

May-Britt Schaper May-Britt Schaper skal hjælpe Signe Steensgaard med at få skubbet SurveyXact ud over rampen i Tyskland. Tyskfødte May-Britt kan trække på sin erfaring med det tyske marked fra en salgsstilling hos Bestseller, hvor hun havde fokus på salg og market intelligence på det tyske marked. Hun er uddannet i Social Sciences and Politics fra universitetet i Hamborg, og hun har desuden gennemført en konsulentuddannelse hos Udviklingskonsulenterne i Aarhus.

Signe Steensgaard Konsulent Signe Steensgaard var første ansatte på SurveyXacts nystartede Hamborg-kontor. Her har hun det overordnede ansvar for salg og kundepleje på det tyske marked. Signe Steensgaard har blandt andet samlet tyske indtryk ved det danske generalkonsulat i Hamborg, og hun er uddannet cand.ling.merc. i tysk fra Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet.

Nemmere håndtering af retur-e-mails Når du udfører e-mail-baserede målinger, kommer der ofte en del retur-e-mails, som du skal reagere på. Med den seneste opdatering er det blevet nemt at håndtere retur-e-mails direkte i SurveyXact-brugerfladen. Du kan for eksempel hurtigt rette en respondents adresse, hvis du modtager en bounce-e-mail på grund af forkert adresse. Læs mere om den nye håndtering af e-mailbaserede målinger på SurveyXact.dk.

KURSUSKALENDER FOR 1. HALVÅR 2012 FEBRUAR

Introduktion til SurveyXact Avanceret brug af SurveyXact Det gode spørgeskema SurveyXact Clinic Analyse og rapportering med SurveyXact

KØBENHAVN AARHUS

21/2

KØBENHAVN AARHUS

APRIL

14/3

11/4

20/3

17/4

MAJ

22/2

JUNI 12/6

8/5

15/3

KØBENHAVN AARHUS

MARTS

19/6 13/6

18/4 13/3

20/2

18/6

KØBENHAVN AARHUS KØBENHAVN AARHUS

21/3 23/2

10/5 12/4 9/5

20/6

11


ISSN: 1604-5432

NY AFDELING I HAMBORG

TEKST: PUBLICO.DK // DESIGN: INEO.DK

NU SKAL TYSKERNE SPØRGES SurveyXact åbnede i efteråret 2011 en afdeling i Rambøll Management Consultings tyske domicil i hjertet af Hamborg. Nu skal tyske virksomheder og organisationer introduceres til markedets bedste gør-det-selv-spørgeskemasystem.

SurveyXact er Skandinaviens bedste spørgeskemasystem – og nu skal det være Nordeuropas bedste. I august 2011 tog SurveyXact første skridt mod at indfri den ambition ved at ansætte konsulent Signe Steensgaard, som fra den nyåbnede afdeling i Rambøll Management Consultings domicil i Hamborg nu er i fuld gang med at bide sig fast i det tyske marked. – Der er mange konkurrerende spillere på det tyske marked, men vi har en god fornemmelse af, at SurveyXact har en række unikke fordele i forhold til de øvrige. For eksempel bliver systemet konstant videreudviklet i modsætning til mange af de andre. Vi har også en meget konkurrencedygtig prissætning, fortæller Signe Steensgaard, som fra 1. februar har fået selskab af tyske May-Britt Schaper.

Stor synergieffekt Danmarks nabo mod syd er med flere end 80 millioner indbyggere og Europas største økonomi et naturligt skridt i ekspansionen af Danmarks bedste gør-det-selv-spørgeskemasystem. Samtidig har Rambøll Management Consulting i en årrække dækket det nordtyske marked fra kontorer i Hamborg og Berlin, og på den måde får tyske SurveyXact-kunder også glæde af Rambøll Management Consultings rådgivere og metodeeksperter. Kort sagt betyder SurveyXacts nye afdeling i hjertet af Hamborg, at danske virksomheder med tyske afdelinger og datterselskaber samt de nye tyske kunder, som løbende kommer til, får samme helstøbte løsning som kunderne på det danske marked. – Vi får stor glæde af synergien med Rambøll Management Consulting. At vi kan trække på det store setup med rådgivnings- og metodekompetencer giver os en klar konkurrencefordel i forhold til de øvrige spillere, siger Signe Steensgaard.

Rambøll Management Consulting har i en årrække haft kontor i Hamborg. Nu har SurveyXact også åbnet en afdeling i Chilehaus (Union Investment Real Estate GmbH) i hjertet af den den nordtyske storby.

Du kan læse mere om SurveyXact og om de virksomheder, der bruger systemet, ved at besøge surveyxact.dk SurveyXact salgs- og supporthotline: 70 26 78 22

surveyxact.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.