Skinews 2010-11

Page 67

RIDER Thomas Trads TEKST Nikolaj Vang FOTOS RAD Film Production DESTINATION Din Camp, Saas Fee, Schweiz

Backflip Backflip (baglæns salto) er et spektakulært og sjovt trick (manøvre), som man kan give sig i kast med, så snart man har fået styr på sit afsæt og har afprøvet det, til hudløshed, på trampolin og/eller vandrampe. 1. FORBEREDELSE Udvælg dig et hop med et forholdsvis stejlt afsæt og en landing der matcher. Jo stejlere landingen er, jo mindre risiko er der for at du slår dig. Test hoppet ved at tage det (hoppe henover det) til du har fundet den perfekte fart og derved lander på »the sweet spot« hver gang. 2. AFSÆT Kør med samme fart, som i dine vellykkede testløb, i en lige linje ned mod hoppet. På vej op ad hoppet holder du dig stærk i transitionen fra fladt til stejlt underlag ved at spænde i hele kroppen. Idet du rammer libben (toppen af hoppet) sætter du af med fuld kraft alt imens du trækker hoved og skuldre bagover. Brystkasse og hofte skydes frem og op – alle muskler i kroppen er fortsat spændte. 3. I LUFTEN Så snart du har sluppet sneen skal du »kigge efter landingen«. Dvs. at du fortsat trækker hovedet bagover indtil du kan se landingen. Hvis du har trukket for hårdt i

dit afsæt, og er ved at overrotere din vertikale rotation, kan du med fordel strække endnu mere ud og svaje i ryggen. Det sløver rotationen ned. Hvis du derimod er ved at underrotere din vertikale rotation, skal du lukke dig sammen til en kugle med knæene op mod brystet. Det bevirker nemlig at du kommer hurtigere rundt. 4. LANDING De første gange, du hiver en backflip rundt, vil du højst sandsynligt lande i enten for- eller bagvægt. Men hvis du har »kigget efter landingen«, som tidligere beskrevet, er chancerne for at sætte den perfekt allerede 2. eller 3. gang ret store. Så giv backflip et par forsøg, og du er klar til at indtage skiferiens picnic med et af de helt store »crowd pleasers« i rygsækken. Du kan få undervisning af den danske freestyle-elite på vandrampe, trampolin og i snowparken via ­dincamp.dk

WWW.SURFOGSKI.DK

67


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.