5 minute read

PRODUCT IS KING

REOLER OG MANGE

ANDRE MØBLER TIL BUTIKSINDRETNING TAGER

Advertisement

SIN FORM PÅ SKÆRMENE

HOS CHRISTOPHER SUNDTOFT OG HANS KOLLEGER I PRODUKTDESIGNAFDELINGEN HOS RIIS. HAN BRÆNDER FOR AT TEGNE OG SKABE LANGTIDSHOLDBAR BUTIKSINDRETNING.

- Et produkt skal være så lækkert, at man har lyst til at smage på det. Ordene kommer tilsat et stort smil fra Christopher Sundtoft, når han skal beskrive, hvad et fedt produkt er. Han kører en finger over én af hylderne på en slank reol, han har været med til at tegne til Lakrids by Johan Bülow. Han mener, at den elegante pulverlakerede stålreol er et godt eksempel på et vellykket produkt med en lang levetid.

- Den er lækker at kigge på, den er let i udtrykket, og den opfylder kundens krav i forhold til funktion og pris. Og så har vi opnået en finish, der forhåbentlig kan smitte af på vores andre kunder, siger han og tilføjer, at reolen og mange andre produkter er blevet til i et tæt samarbejde med blandt andre Riis’ arkitekt, Maiken Thorsø og Creative Director, Dennis Madsen.

- Dennis og Maiken kommer med et oplæg eller et udtryk. De kan lide, og så er det vores opgave at tegne og formgive møblerne udfra det. Jeg elsker detaljerne, der lige gør det sidste. Retail is detail.

EN STÆRK AFDELING

Christopher sidder til daglig i produktdesignafdelingen hos Riis, hvor han fungerer som leder af afdelingen med det personalemæssige ansvar samt kreativ styrmand. Han har samlet afdelingen både rent fysisk og organisatorisk, så designet kommer ind i opgaven tidligere i processen.

- Før var vi mere en slags teknikere ude i de forskellige teams. Men “product is king”. Og derfor er det vigtigt at holde fokus på produktet, selv om der er mange forstyrrelser i hverdagen i form af eksempelvis møder. Vi skal hele tiden optimere systemerne, så vi kan frigøre tid til at designe produkterne. Christopher er ikke glad for at klappe sig selv for meget på skulderen, men omvendt er han heller ikke bange for at sige, hvad forandringen i organisationen har betydet.

- Jeg synes, vi har fået skabt en stærk afdeling, hvor vi har været heldige at kunne rekruttere dygtige medarbejdere. Vi tegner bedre produkter i dag. Og det er produkter, der har en længere levetid end før. Det gør, at virksomheden får en større fortjeneste. De møbler, vi tegner, er med til at brande Riis, og det er afgørende for, at vi kan blive ved med at sælge os selv som virksomhed, slår han fast.

Det meste af sin tid bruger Christopher bag computeren på kontoret på Gejlhavegård, men af og til kører han og ud og besøger kunder og leverandører rundt om i landet.

- Det giver en masse god feedback, som man ikke får på en mail. Et er at tænke, hvordan et produkt skal samles. Et andet er, hvordan det fungerer i virkeligheden.

SEE NOW-BUY NOW

Da Tom Ford afholdt sit show på hotel

Four Seasons i New York i september sidste år, gik modellerne ned ad catwalken som sædvanligt, og de store stjerner i modebranchen sad klar på forreste række.

Men alt var alligevel ikke helt, som det plejer at være. Som noget nyt blev tøjet på catwalken sat til salg direkte efter showet. Et fænomen, der har fået navnet “see now buy now”.

Således meldte Tom Ford sig ind i klubben af designere, der følger en tendens, der kan vende op og ned på flere ting i modebranchen. See now buy now bliver af nogle kaldt et symptom på, at modebranchen er nødt til at ændre rytme, mens andre mener, at den kan skade designeres kreativitet.

Uanset holdning er det en tendens, som flere store brands har taget til sig. Burberry var nogle af de første, og Tommy Hilfiger, Ralph Lauren, Topshop, Diane von Furstenberg, Michael Kors, Proenza Schouler og flere har ikke været sene til at følge efter. Senest har H&M omfavnet tendensen med et show i Paris, hvor de tilstedeværende kunne købe den nye kollektion i en pop-up shop, mens de, der kiggede med online, kunne shoppe på hm.com.

For nylig er samme kollektion blevet sat til salg i udvalgte butikker verden over.

I Danmark har flere designere også grebet tendensen. Sidste år satte Ganni to t-shirts til salg lige efter deres show, mens By Malene Birger efter sit show under Københavns modeuge lancerede seks off the runway styles, som nu er udsolgt. Martin Asbjørn satte en kasket til salg umiddelbart efter sit debutshow på CIFF, og hos Munthe blev en t-shirt sat til salg efter showet i København.

Om see now buy now vil skabe mersalg i butikkerne, er der ingen tal på endnu, da tendensen er så forholdsvis ny. Men der hersker ingen tvivl om, at konceptet styrker brandet og kan være med til at fastholde opmærksomheden omkring butikken – hvad enten den er fysisk eller online.

Når see now buy now-tendensen pludselig træder ind på modescenen, er det et nødvendig træk i forhold til kunderne, som er mere krævende end før. For i dag ser de fashion show kollektionerne på Instagram og fashion blogs seks måneder før, tøjet kan købes i butikkerne. Og det fører til nye tiltag som see now buy now.

Why Talk Slow Shopping

En anden tendens, vi ser lige nu, er slow shopping: En bevægelse eller filosofi, der dannes mellem forbrugerne. I en tid, hvor mange indkøb foretages fra computeren og nettet, opfordrer flere butikker til, at man kommer op af sofaen og ud af døren. Formålet er at mærke fællesskabet, hilse på hinanden og vælge sine indkøb med tid og omtanke.

Ideen med slow shopping er at skabe et rum, hvor kunden føler sig godt tilpas på flere parametre. Kunderne skal have en shopping oplevelse, der er tilpasset behov som ressourceoptimering, bæredygtighed, sociale aspekter og typisk også en økologisk tankegang. Det kræver en nytænkning af butikkernes services, og hvordan produkterne præsenteres i det fysiske miljø.

Slow shopping bygger på at skabe et fællesskab, hvor ansatte, kunder og butik har en livsfilosofi eller interesser, som forener dem.

Et eksempel på en butik med slow shopping er The Organic Club i Odense og Købehavn. Butikkerne er et kollektivt klædeskab, hvor kunderne for 99 kroner om måneden kan bytte alt det velholdte secondhandtøj, de har lyst til. Visionen bag er et opgør med overforbruget og omtanke for miljøet.

The Organic Club

Moshimoshimind

Urtekram

Nakedmadrid Cafe Bookshops

Fairtrade

Gourmetburgeren Er Stadig Over Os

Burgeren har de seneste 10 år gennemgået en eksplosiv udvikling. Ingen anden populær mad er blevet omtænkt i den grad som burgeren er.

Burgeren der før var kendt for sin lave pris og måske sin lave kvalitet, er blevet nytænkt og fået en makeover. Kvalitetsprodukter og nye tendenser bliver prøvet af og begrebet gourmetburger er opstået. De nye gourmetburgere findes nu på de fineste restauranter og flere koncept burgerrestauranter har set dagens lys de seneste 10 år.

Giganter som McDonalds og Burger King har fået konkurrence af anderledes burgerrestauranter, som eksempelvis tilbyder en burger lavet udelukkende af økologiske og lokale råvarer eller en vegansk burger lavet helt uden kød og andre animalske fødevarer. Sidstnævnte burgervariant har vundet indpas hos forbrugerne i en tid, hvor der kommer mere og mere fokus på, hvad produktion af kød betyder for vores klima.

De nye burgerrestauranter har dog især fokus på at levere en helhedsoplevelse til deres kunder. De skal nemlig gerne huske stedet for mere end en god smagsoplevelse - det kan være en unik indretning, en speciel betjening eller noget helt tredje.

Vi har valgt fem burger restauranter ud, som kan sende smagsløgene i den syvende himmel.

Halifax Burger

Hot Buns

Grillen Burgerbar

42 RAW MIKUNA

M Ske Danmarks

HØJESTE HØJHUS

Brande får Danmarks højeste højhus. Folkene bag planen er modekoncernen Bestseller, som har base i Brande. Udover det over 200 meter høje højhus, skal der bygges en butiksby med restauranter, butikker og et hotelspaden stikkes i jorden tidligst i 2019.

Udsigt Til Otte

STØRRE JYSKE BYER

I en pressemeddelelse skriver Bestseller, at »Det samlede byggeri er tænkt som en investering i Brande, og det planlagte højhus vil fungere som et ikon for den nye udvidelse. Det bliver et vartegn«.

Her er der altså tale om noget af et vartegn. Fra toppen af en 200 meter høj bygning kan man se 51 kilometer, hvis man tager højde for jordens hældning. Og på markerne i hjertet af Jylland er det ikke så lidt.

På en klar dag vil man fra toppen af bygningen kunne skimte Herning, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding og Ringkøbing. Højhuset vil naturligvis også kunne ses på lang afstand, så et vartegn er der afgjort tale om.

This article is from: