Venstres politiske brand under Anders Fogh

Page 98

ligt, at opkræve en vis brugerbetaling i praksissektoren.” (Venstre 2006), vil vi udlægges som et nederlag til Fogh. Ledelsen forsøger efter nederlaget at fremstille miseren som et eksempel på, hvor højt der er til loftet, når det kommer til debat i Venstre. Når det er sagt, er det sigende for medlemmernes reelle indflydelse, at ledelsen ikke tager landsmødets opfordring til at sætte brugerbetaling på den politiske dagsorden til sig, men derimod lover at: ”Der kommer ikke mere brugerbetaling i sundhedssektoren” (Lars Løkke Rasmussen i Information, 20.11.2006). Claus Hjorts hårdhændede håndtering af de oprørske tesemagere og de efterfølgende reaktioner afslører endnu et gap mellem den strategiske vision og organisationskulturen. Den viser en strategisk vision, der har blikket rettet stift mod vælgerne og partiets image, og som ikke vægter diskussionerne med baglandet højt. Baglandets ønske om mere politisk debat skaber forvirring om de politiske budskaber, og truer troværdigheden af strategiskiftet. En analyse i Information ridser problematikken op: ”Det er nu muligt at have en afvigende mening. Godt for demokratiet – men ikke nødvendigvis godt for et ledende parti, der skal agere i en moderne politisk virkelighed, hvor top styring er et ’must’ for at vinde. For skaber den nye løssluppenhed uklare signaler om, hvorvidt Venstre er et parti ind over midten, så kan det blive alvorligt.” (Information, 22.11.2006).

Leif Mikkelsen til Ny Alliance

I optakten til Venstres landsmøde i november 2006 blev Leif Mikkelsen – som nævnt tidligere – hængt ud af Claus Hjort Frederiksen i et større interview. Seancen udløste et møde mellem centrale personer i ledelsen og de nævnte ’problembørn’ i ugerne efter landsmødet. Herefter gik Leif Mikkelsen offentligt frem og krævede, at Claus Hjort Frederiksen kom med beviser for, at han og partifællerne Søren Pind og Peter Christensen havde udøvet partiskadelig virksomhed. Denne handling vurderede Venstres gruppebestyrelse som ”uretfærdig og ukollegial optræden”, og på et gruppemøde den 23. november 2006 besluttede folketingsgruppen at fratage ham kommunalordførerposten (Ritzau, 24.11.2006). Det var dog ikke første gang i sin karriere som 98


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.