Venstres politiske brand under Anders Fogh

Page 86

mende liste af konflikter i Venstre. Den er, efter vores mening, udtryk for de vigtigste begivenheder, der dækker alt fra politiske udmeldinger der møder modstand i organisationen, symbolske debatter om ideologi og strategi, uheldige udtalelser om visse vælgergrupper eller i sidste instans medlemmers afsked med organisationen. De involverede aktører er naturligvis primært politikerne og medlemmerne af organisationen, men omfatter også vælgergrupper, medierne og politiske modstandere. Gaps mellem den strategiske vision og organisationskulturen (på det konkrete niveau mellem ledelsen og baglandet), er mere fremtrædende i analysen, end andre typer af gaps. Det skyldes ikke at vi har fokuseret særligt på denne type, men derimod, at disse konflikter bliver dækket i medierne, hvorimod gaps mellem organisationskulturen og image (på det konkrete niveau mellem baglandet og vælgerne), sjældent får særligt fokus. Det har haft betydning for tilgængeligheden af informationer om disse konflikter, der oftest bliver håndteret internt. Antallet af gaps mellem strategisk vision og image (på det konkrete niveau mellem ledelsen og vælgerne), er minimalt på grund af partiernes voksende kendskab til vælgernes holdninger, bl.a. vha. meningsmålinger og fokusgrupper, kombineret med en øget tendens til at indrette sin politik efter dem.

De 10 liberale teser

I sommeren 2003 bryder den første større konflikt i Venstre, siden regeringsskiftet, ud. En gruppe Venstrefolk, med daværende byggeog teknikborgmester i København Søren Pind i spidsen, lancerer 10 liberale teser, som de mener, bør udgøre en række grundregler for liberal politik. Formålet er at starte en debat om, hvilken vej Danmarks liberale parti skal bevæge sig, og samtidig gøde jorden for, at én eller flere teserne bliver indskrevet i partiets principprogram, der er under revision. Med udgangspunkt i Venstres generelle politiske succes, vil gruppen, der bl.a. tæller Finansordfører Peter Christensen, fokusere på den ideologiske debat: ”I to år har vi i regeringssammenhæng arbejdet med at opfylde det, vi har lovet vælgerne. Nu er det tid til at tage en dybere ideologisk debat. Vi skal have en grundlæggende diskussion af Venstres fremtidsvisioner også med baglandet, som ikke kun skal hjælpe med at 86


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.