Årsberetning 2015/2016

Page 1

ÅRSBERETNING


INDHOLD 3 4-7 8-9 10-11

Boligselskab i bevægelse Løbende fornyelse af boligmassen Udvikling og opførelse af nye boliger Boligselskabet servicerer institutioner

12-13 14 15 16-17

Tryghed i boligområderne Boliger til alle Flygtningeboliger i Hals Vi tager beboerdemokratiet alvorligt

18-19 20 21 22-23

Attraktive boliger til rimelige huslejer Beboerservice Afgangsprøve om beboerservice Engagementet er stort

Sundby-Hvorup Boligselskab Årsberetning 2015/16 Oplag: 4.200 eksemplarer Redaktion: Jens Erik Grøn Tilrettelæggelse: tuen Redaktionen sluttet: 8. december 2015

2


BOLIGSELSKAB

I BEVÆGELSE

Det er tredje år, at vi udarbejder et lille årsskrift, som både ser bagud på året der gik og fremad mod nye projekter. Årets udgivelse afspejler med sine små historier, hvordan vi er et boligselskab i bevægelse. At vi – med afsæt i vores vision – støt og roligt arbejder med udviklingen af Sundby-Hvorup Boligselskab. Du kan læse om de mange renoverings- og forbedringsarbejder, vi har gennemført, om nybyggeri, om beboerservice og trygheden i vores boligafdelinger. Samt – ikke mindst – hvordan vi kan tilbyde attraktive boliger til rimelige huslejer. Vi har som boligselskab en historie, der rækker helt tilbage til 1943. Historien har lært os, at det er de lange seje træk, der gør en forskel. Når det gælder bolig- og byudvikling, fællesskaber og miljø, er der ingen genveje. Som alment boligselskab er vi underlagt et vidtrækkende lov- og regelsæt. Samtidig er vi også genstand for stor politisk opmærksomhed. I Sundby-Hvorup Boligselskab har vi det fint med begge dele. Vi har en åben og gennemsigtig drift, og vi har en jordnær tilgang til vores arbejde.: Vi gør, hvad vi siger. Og omvendt. Med afsæt i 2015 har vi sat os nye mål i 2016 og de kommende år. Og med et kig på vores vision, tør vi godt sige, at vi er pænt på vej!

Hans Bøyen Christensen Formand

Jens Erik Grøn Direktør

VORES VISION Sundby-Hvorup Boligselskab har med beboerdemokratiet som fundament en vision om at være en af de førende og største boligorganisationer i landsdelen – målt på følgende indsatsområder:

• Udvikling og opførelse af nye boliger • Beboerservice • Tryghed i boligområderne • Attraktive boliger til rimelige huslejer • Løbende fornyelse af boligmassen • En sund økonomi. ÅRSBERETNING


VISION:

LØBENDE FORNYELSE

AF BOLIGMASSEN

I løbet af 2015 har vi enten afsluttet eller igangsat flere renoveringsprojekter, der er med til at løfte boligstandarden rundt i vores afdelinger. Alle projekter er blevet til efter involvering af beboerne i de enkelte afdelinger.

Scan koden, og se filmen om det nye Løvvangen.

4


Der har været rift om de nyrenoverede boliger i Løvvangen

LØVVANGEN – EN HELT NY BYDEL Gennem fire år har Løvvangen været Vendsyssels største byggeplads. 2015 var året, hvor håndværkerne forlod bydelen. 815 nyrenoverede lejligheder og helt nye udearealer har omdannet Løvvangen til en helt ny bydel. Renoveringsprojektet, der er støttet af Landsbyggefonden, har kostet over 700 mio. kr. og såvel tidsplan som budgetter har holdt hele vejen. Der har været rift om de nyrenoverede boliger (se også side 18), så ventelisterne til Løvvangen vokser i disse dage.

HANEBJÆLKEN FIK ET MARKANT LØFT

ENGPARKEN

I boligafdelingen Hanebjælken, i Vestbjerg, fik rækkehusene et tiltrængt løft, da tage, vinduer, isolering og køkkener blev udskiftet. Samtidig er der gjort meget ved udenomsarealerne og tilkørselsvejene. Samlet udgør de 100 rækkehuse nu en attraktiv boligafdeling med plads til børnefamilier, enlige og ældre. I alt har den omfattende helhedsplan kostet 34 mio. kr.

De attraktive røde boligblokke i Nr. Uttrup vil i de kommende år gennemgå en omfattende renovering. Med støtte fra Landsbyggefonden skal boligblokkenes klimaskærm (ydermurer og vinduer) uskiftes. Arbejdet gennemføres, så de røde blokke også fremover vil have de karakteristiske røde murstensfacader. I forbindelse med renoveringen gennemgår 135 lejligheder en gennemgribende renovering

– med blandt andet nye køkkener og badeværelser – så de er tilgængelige for kørestolsbrugere.

ÅRSBERETNING


BEBOERHUS PÅ BAKKEVEJ

RÆKKEHUSE STÅR FORAN RENOVERING

Et helt nyt beboerhus på 330 kvm. er skudt op på Bakkevej og skaber nu plads til beboeraktiviteter, fester og sammenkomster. Huset blev indviet i begyndelsen af 2015 og indeholder blandt andet foyer, loungeområde, festlokale, køkken og diverse teknikrum. Beboerhuset har kostet cirka 7 mio. kr. og kan nu lejes af beboerne i afdeling 3 til nedsat pris, men står også til rådighed for alle andre beboere i Sundby-Hvorup Boligselskab. Det var afdeling 3s afdelingsbestyrelse, der tog initiativ til byggeriet, som også betyder, at to forældede beboerlokaler i kælderniveau, nu kan bruges til andre, ikke-støjende aktiviteter (læs også side 22-23).

Beboerne i de tre rækkehus-afdelinger, 21-22-23, har gennem det seneste år bidraget til forarbejdet med en helhedsplan for renoveringen af boligerne. Startskuddet har været 360-graders eftersynet i alle tre afdelinger, hvor beboerne har peget på forhold i boligerne, der bør udbedres. Rækkehusene i alle afdelinger er mere end 60 år gamle, og selv om der løbende er foretaget renovering, er tiden kommet til en mere gennemgribende opdatering af husene. Landsbyggefonden har været på besigtigelse i afdelingerne i 2015, og boligselskabet har igangsat en række forundersøgelser, som skal bruges til udarbejdelsen af den foreløbige helhedsplan.

6


TO AFDELINGER I LINDHOLM STÅR FORAN HELHEDSPLANER

HELHEDSPLAN I 13A/B

LØBENDE VEDLIGEHOLDELSE ER MED TIL AT LØFTE BOLIGOMRÅDER

Boligafdelingerne 3 og 10 i Lindholm består af klassiske røde beboelsesejendomme, der alle er opført i 1950-60erne. Selv om begge afdelinger løbende er blevet vedligeholdt, så er der i dag nogle grundlæggende byggetekniske udfordringer, der skal løses. Beboerne i begge afdelinger har – via 360-graders eftersynet – tilkendegivet, hvor der er behov for udbedringer, og boligselskabet har fået udarbejdet to foreløbige helhedsplaner, som i øjeblikket ligger til behandling i Landsbyggefonden.

En del af boligafdeling 13 i Løvvangen – boligerne på Skolevej 40-70 – har allerede fået tilsagn fra Landsbyggefonden om støtte til blandt andet udskiftning af tag, udbedringer af murværk og nye vinduer. Arbejdet påbegyndes i 2016. Afdelingens boliger på Strubjerg 42-56 står også foran en række nødvendige renoveringer. Blandt andet er der problemer med klimaskærmen og badeværelserne. Her er forarbejdet med en helhedsplan i fuld gang.

Alle boligafdelinger arbejder med planlagte vedligeholdelsesarbejder. Stort som småt. I årets løb har der også været et par større arbejder: Familieboligerne i Ulsted har i løbet af 2015 fået nye tage på skure, og der er etableret ekstra lys. Køkkenvinduespartierne i Mellemvang i Gandrup er løbende blevet udskiftet.

Det nye beboerhus på Bakkevej ÅRSBERETNING


VISION:

UDVIKLING OG OPFØRELSE AF

NYE BOLIGER

Sundby-Hvorup Boligselskab arbejder løbende på at lokalisere attraktive boligudviklingsprojekter. Vi ønsker at præge byudviklingen og dermed sikre en blandet beboersammensætning med plads til alle. I 2016 ser vi frem til at arbejde videre med nye projekter.

Luftfoto af Lindholm Søpark

8


Arkitektskitse fra Lindholm Søpark

ERSPEKTIVSKITSE

EFERENCEBILLEDER

LINDHOLM SØPARK – FRA VISION TIL VIRKELIGHED

10 NYE BOLIGER I VESTER HASSING – 8-10 NYE BOLIGER I GANDRUP

Bebyggelsen i Lindholm Søpark er allerede i dag et attraktivt sted at bo. Med en unik placering lige ud til søen. Selv om det præmierede byggeri ligger lige midt i byen, er her unikke naturoplevelser. Her er tale om en oase midt i byen. Sundby-Hvorup Boligselskab arbejder målrettet på at udvikle hele Lindholm Søpark. For et par år siden etablerede vi stien rundt om søen – som en lille del af en større vision om at skabe et rekreativt område for alle byens borgere. Nu har vi fået mulighed for at opføre yderligere 50 familieboliger i Lindholm Søpark med en spændende arkitektur, som skal rumme fleksible boligformer samt energireducerende tiltag.

10 nye familiehuse (5 dobbelthuse) bliver opført i Vester Hassing. I Gandrup opfører vi 8-10 nye familieboliger i en spændende arkitektur, der er tiltænkt de moderne familier, som søger mod de attraktive byer nord for fjorden. Her er natur og frihed og kort til storbyen. Sundby-Hvorup Boligselskab har allerede flere boliger i området og kan derfor servicere de nye boliger med vores eksisterende driftsorganisation.

facade // 03 // 1:100 ÅRSBERETNING


INSTITUTIONER NYDER GODT AF BOLIGSELSKABETS SERVICETEAM de enkelte boliger bliver en del af Sundby-Hvorup Boligselskab. For eksempel med mulighed for at leje vores selskabslokaler. Viften er et bosted for 16 børn og unge, som udviklingsmæssigt befinder sig inden for eller tæt på normalområdet. Viften ligger i

Nørresundby, og Sundby-Hvorup Boligselskab overtog driften af bygningerne i begyndelsen af 2015. Leder af Viften, Thomas P. Sørensen fortæller: – Der var et stort efterslæb med hensyn til vedligeholdelse, da Sundby-Hvorup Boligselskab

Nye udvendige døre, vinduer og vinduespartier i den ældre del af bygningerne

Sundby-Hvorup Boligselskab drifter og vedligeholder en række bygninger, der huser kommunale institutioner. Ved at udnytte den etablerede driftorganisation kan vi tilbyde en effektiv og hurtig service til institutionerne. Og beboerne i

10


Materialer skal der til

overtog bygningerne. Det får vi nu gjort noget ved, og det kommer både borgere og personale til gavn. Arbejdet – der blev påbegyndt i efteråret og afsluttes i foråret 2016 – omfatter blandt andet etablering af flere badeværelser og udskiftning af

vinduer og døre. Sideløbende med renoveringsarbejdet står Sundby-Hvorup Boligselskabs serviceteam i Nr. Uttrup for den daglige vedligeholdelse: – I det daglige har vi et godt samarbejde med boligselskabet. Vores egen pedel koordinerer med driftsfolkene hos Sundby-

Et badeværelse tager form

Hvorup Boligselskab. Det er nemt, og der er hurtig reaktionstid. Boligselskabet har helt tydeligt også en interesse i, at deres bygninger er godt vedligeholdt, siger Thomas P. Sørensen.

ÅRSBERETNING


VISION:

TRYGHED I BOLIGOMRÅDERNE I 2015 har beboerne i alle afdelinger været inviteret til opsamlingsmøder på det omfattende 360-graders eftersyn, som vi gennemførte året før. Gennemgangen, som fremadrettet vil være en integreret del af de årlige afdelingsmøder, var særlig grundig i år. Og 360-graders eftersynet handler om meget mere end bygningernes vedligeholdelse. Overordnet er beboertilfredsheden høj. Men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det endnu mere trygt og attraktivt at bo i Sundby-Hvorup Boligselskab. De mange kommentarer fra møderne viste med al tydelighed, at tryghed har mange betydninger. For nogle handler det om en god bolig til en billig husleje, andre ønsker lyse og venlige udearealer. Andre igen har fokus på det gode naboskab og fællesskabet i afdelingen. Med 360-graders eftersynet har vi fået sat ord på, hvor beboerne gerne ser, at vi gør en indsats for at skabe tryghed i boligområderne, og den viden arbejder vi nu med at omsætte til konkrete handlinger. I hverdagen kan det være enkle tiltag – som opsætning af hjertestartere, bedre belysning eller fælles arrangementer. På lidt længere sigt kan det være udvikling af nye udearealer eller forskellige boligtyper som en del af en helhedsplan. 12

En flok ejendomsfunktionærer på førstehjælps/hjertestarterkursus


HJERTESTARTERE Flere ejendomsfunktionærer var i efteråret på førstehjælps- og hjertestarterkursus, så de kan træde til, hvis uheldet skulle være ude. Boligselskabet har investeret i hjertestartere fordelt i alle boligområderne i Nørresundby. Hjertestarterne er til fri afbenyttelse, også selvom du ikke bor i boligselskabet. Alle hjertestartere er registreret på www.hjertestarter.dk. Her kan du få et kort over deres placering.

ÅRSBERETNING


BOLIGER

TIL ALLE

I efteråret udsendte vi en avis med titlen ’Fortællinger fra Løvvangen’. Avisen rummer historier om beboere, frivillige og boligsociale medarbejdere. Vel at mærke historier, der viser, hvordan Løvvangen er i bevægelse og i disse år forvandler sig til en helt ny bydel med indbydende udearealer og nyrenoverede lejligheder. Gode, velbeliggende og billige lejligheder er bestemt ikke et hverdagssyn i Aalborg-området. Derfor er vi også stolte af det nye Løvvangen – og det gælder bestemt ikke kun os. De 100 lejligheder, der har været brugt som genhusningslejligheder under renoveringen, er i dag alle lejet ud. Og vores venteliste til boligafdelingen vokser. Derfor var det også et hak i selvtilliden, da Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i december udsendte listen over såkaldt udsatte områder. Her optræder Løvvangen som nyt medlem. Listen bliver mange steder omtalt som ’ghetto-listen’. Det er bestemt ikke det billede, som beboerne i området,

14

de mange frivillige og vi her i boligselskabet har af Løvvangen. Tværtimod. Men Løvvangen har plads til alle – også de, der ikke har så mange ressourcer. Ud over det markante kvartersløft i Løvvangen har vi arbejdet målrettet med boligsociale indsatser i området. Alle ved, at det kræver et langt sejt træk. Og vi vil alle vore beboere. Også de som kæmper med sociale eller helbredsmæssige problemer. Derfor har vi søgt – og kort før jul fået tilsagn – om fortsat støtte fra Landsbyggefonden til vores boligsociale arbejde i Løvvangen. Vores boligsociale medarbejdere og de mange frivillige i området har dermed fået vished for, at vi også i de næste fire år kan og vil bidrage til de mange positive forandringer, som præger hverdagen i området. I Sundby-Hvorup Boligselskab er vi stolte af Løvvangen. Vi håber, at alle vil være med til at give området den anerkendelse og positive omtale, det fortjener.


NØRRESUNDBY: LØVVANGEN 10 MIN LINDHOLM 8 MIN NØRRE UTTRUP 9 MIN

VESTBJERG 17 M I N

To af Løvvangens bydelsmødre: Fatima BenOuna og Badria Al-Bazi

34 M I N

27 M I N 20 M I N 24 M I N

VESTER HASSING

ULSTED HOU

GANDRUP 31 M I N

AALBORG

FLYGTNINGEBOLIGER

HALS

I HALS Projektmedarbejdere i Kvarterets Hus: Benthe Hav, Kähte Dupont og Marianne Niehues

Sidst på året indgik vi en aftale med Aalborg Kommune om opførelsen af 18 nye familieboliger i Hals allerede i 2016. En del af boligerne skal i første omgang bruges til flygtninge, men er alle indrettet og opført med henblik på at være permanente hjem for familier, der ønsker at bo i Hals. Da vi allerede har vores servicemedarbejdere tilknyttet de øvrige boligafdelinger i Hals, kan vi tilbyde en effektiv og velfungerende beboerservice fra første dag. Og vi glæder os i øvrigt også over, at vi kan være med til at løse nogle af de akutte behov i forbindelse med flygtningestrømmen mod Europa.

ÅRSBERETNING


VI TAGER BEBOERDEMOKRATIET

ALVORLIGT

Demokrati kan være besværligt. Demokrati kræver dialog og respekt for forskellighed. Til gengæld kan vi – når vi gør os umage – sammen gøre en forskel. I Sundby-Hvorup Boligselskab tager vi beboerdemokratiet alvorligt, og vi støtter vores beboervalgte repræsentanter i deres frivillige arbejde. Også, når meninger brydes og demokratiet bliver besværligt. Vores konkrete arbejde med beboerdemokratiet i 2015 bød blandt andet på en studietur for beboervalgte og medarbejdere, en strategidag for organisationsbestyrelsen og udgivelsen af en ny guide til alle beboervalgte. 16


STRATEGIDAG FOR

ORGANISATIONSBESTYRELSEN Når Sundby-Hvorup Boligselskabs afdelinger bliver benchmarket med såkaldte tvillinger fra andre boligselskaber, viser tallene, at vores driftsudgifter og administrationsbidrag ligger i den lave ende. Vi kommer altså fra et meget flot udgangspunkt. Alligevel var organisationsbestyrelsen enig, da den var samlet til strategidag om temaet effektivisering: Der må godt tænkes i nye baner, så vi fastholder en position blandt de allerbedste, når det gælder effektiv drift. Det er nu op til boligselskabets ledelse at komme med konkrete bud på, hvor og hvordan vi tager de næste skridt fremad.

STUDIETUR TIL FYN

FORMIDLING PÅ HJEMMESIDEN

GUIDE TIL BEBOERVALGTE

Årets studietur for organisations-, repræsentantskabs- og afdelingsbestyrelsesmedlemmer, ejendomsmestre og administrationsmedarbejdere gik i juni til Fyn, hvor vi blandt andet besøgte BDO i Svendborg, Fabrikken Gl. Mursten, nyere og ældre byggerier på Sydfyn, Kompan i Egeskov Slotspark og Diamanten i Fynshav på Als.

På de ordinære afdelingsmøder kommer beboerne med forslag – store som små. I takt med at forslagene udmøntes til konkrete forbedringer og tiltag ude i afdelingerne formidler vi med tekst og billeder på afdelingernes undersider på: www.sundby-hvorupboligselskab.dk

Alle beboervalgte i Sundby-Hvorup Boligselskab modtager fremover en letlæst håndbog, som giver gode råd og tips til det frivillige arbejde som beboernes repræsentanter. Guiden skal være med til at hjælpe beboerdemokraterne og dermed bidrage til et endnu bedre beboerdemokrati i boligselskabet. ÅRSBERETNING


Det blomstrer i det nye Løvvangen

VISION:

ATTRAKTIVE BOLIGER TIL RIMELIGE HUSLEJER BO I AALBORG I GANG MED SUCCES Sundby-Hvorup Boligselskab har fra begyndelsen været med i det ny udlejningssamarbejde Bo i Aalborg, som har gjort det lettere at søge og leje en almen bolig i Aalborg-området. Portalen fungerer og har fået tilgang af nye boligsøgende fra dag et. For Sundby-Hvorup Boligselskab betyder det også, at vores attraktive boliger til en fornuftig husleje er blevet synlige for endnu flere.

18


DERFOR HAR VI VALGT LØVVANGEN Der flytter hele tiden nye beboere ind. De har valgt at bo i Løvvangen, efter området har fået løft. Her fortæller nye beboere, hvad de synes om at bo i Løvvangen.

”Jeg kommer oprindeligt fra Nørresundby og derfor kender jeg området. Løvvangen er et dejligt sted at bo, og det er dejlig tæt på mit arbejde. Vi glæder os dog til, at de sidste containere kommer væk udenfor vores vinduer, så omgivelserne bliver lidt pænere. Vi er en familie på fem, er flyttet hertil, og vores datter er med i pigeklubben i Kvarterets Hus og har allerede fået mange nye veninder her i området.” Kenneth Hansen, beboer på Vikingevej

”Vi har fulgt med i renoveringen fra vores hus på Forbindelsesvejen lige i nærheden, hvor vi har boet i 25 år. Da vi solgte vores hus, ville vi gerne tilbage til Løvvangen, hvor vi også har boet tidligere. Vi synes, det er blevet et dejligt, grønt område – det er et skønt sted at bo med luft imellem blokkene. Vi har været i Kvarterets Hus en enkelt gang, det var en positiv oplevelse.” Frits Bengtson, beboer i Vangen

”Jeg tror ikke, vi var flyttet til Løvvangen, hvis området ikke var blevet renoveret. Vi ville gerne ud af byen, og her er bare mere plads og luft – huslejen er også lavere end inde i Aalborg. Jeg synes, det er rart, at der er luft imellem bygningerne, så man har privatliv, selvom man bor i lejlighed. De kæmpe altaner er også et plus. Jeg føler mig tryg her også om aftenen, for der er gjort meget for at lave åbne områder med god belysning.” Louise Ottesen, beboer på Arkildsvej

ÅRSBERETNING


VISION:

BEBOERSERVICE SERVICE TÆT PÅ BEBOERNE Hver dag går mere end 30 servicemedarbejdere på arbejde ude i Sundby-Hvorup Boligselskabs afdelinger. Her løser de opgaver både inde og ude og bidrager dermed til en høj og fleksibel beboerservice. Servicemedarbejderne er organiseret omkring tre servicebygninger, hvor beboerne kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp til udbedring af fejl og mangler mv. I servicebygningen holder ejendomsmesteren til, som i de fleste tilfælde kan løse problemet. Ejendomsmesteren kan naturligvis også kontaktes på telefon eller mail.

20


AFGANGSPRØVE OM BEBOERSERVICE Gennem de seneste par år har Matilde Højgaard Andersen været kontorelev hos administrationen i Lindholm Søpark. Som en del af hendes afsluttende fagprøve fik hun udarbejdet nogle enkle køleskabsmagneter med kontaktoplysninger på det ejendomsmesterkontor, som er knyttet til den enkelte bolig. Magneterne omdeles til alle beboere op til jul og er dermed et praktisk eksempel på visionen om at yde god beboerservice i hverdagen. ÅRSBERETNING


Arne Olesen foran det nye beboerhus på Bakkevej

ENGAGEMENTET

ER STORT Er der nogen, der kender historien. Fra dengang, da bydelen Lindholm, nordvest for Nørresundby, voksede sig stor med cementindustrien og flyvebasen som drivkraft. Ja, så må det være Arne Olesen. Arne er medlem af Sundby-Hvorup Boligselskabs organisationsbestyrelse. Arne Olesen kommer oprindeligt fra Frederikshavn, men flyttede i 50erne til Lindholm, da han fik job på flyvestationen. – De første 18 år boede jeg her i afdelingen sammen med min nu afdøde kone og vores to drenge. Vi syntes selv, at vi boede i den bedste lejlighed. På 111 kvm., lys og med masser af plads. Dengang havde boligselskabets administration kontor i to lejligheder 22

her i afdelingen. I dag er den jo vokset og ligger nu i de dejlige lokaler nede ved Søparken, siger Arne, som ganske vist er flyttet, men ikke fra afdelingen. Blot til en lidt mindre lejlighed. Det har altid været naturligt for ham at engagere sig og bidrage til de fællesskaber, han har været en del af. – Jeg var fællestillidsmand på flyvestationen, og på et tidspunkt havde vi samlet beboerne til et møde om nye vinduer. Det var før, man havde afdelingsbestyrelser. Men vi havde alligevel en god snak med administrationen. Arne blev da også valgt til den første afdelingsbestyrelse. Det var i 1975, og siden har han været


Tale ved indvielsen af beboerhuset

beboervalgt i afdelingsbestyrelsen og i to omgange også i organisationsbestyrelsen: – Jeg har altid syntes, at det var interessant at være med til at udvikle boligselskabet. Jeg var blandt andet med, da vi byggede afdelingen i Vestbjerg og i Søparken. Nu er jeg lige blevet valgt for de næste to år. Så må vi se, hvad der skal ske til den tid, siger Arne Olesen. At han på ingen måde er løbet tør for engagement, er det nye beboerhus på Bakkevej et vidnesbyrd om. Det er i vidt omfang Arnes fortjeneste, at det er lykkedes at få enderne til at mødes: – Vi har fået et rigtig fint beboerhus, hvor man kan holde fest uden at genere nogen. Tidligere havde vi

Nysgerrige og morgenfriske møder op til indvielse og brunch

bare lokalerne i kælderen under en af boligblokkene. Det kunne ikke undgå at skabe problemer med støj, fortæller han. Med rette stolt i stemmen. Næste store opgave er en kommende renovering af boligerne i afdeling 3. Det første arbejde med en kommende helhedsplan er sat i gang, og står det til Arne Olesen, skal afdelingens boliger have et løft: – Vi bliver nødt til at følge med tiden, så vi også kan tiltrække nye og yngre beboere. Der skal nok være nogen, som ikke synes det er en god ide. Men som beboerdemokrater skal vi også kigge fremad, slutter han.

ÅRSBERETNING


Administrationen Lindholm Søpark 4, 9400 Nørresundby Tlf. 9817 3066 – info@sundbyhvorup.dk www.sundby-hvorupboligselskab.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.