Intersol nr. 99

INTERSOL NR. 99 NYHEDSBREV FOR STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

Kvinder fører an i fæstebønders kamp Siden 2000 har fæstebønder på den store landejendom Okara arbejdet for at få ret til den jord, de dyrker. Kvinder har spillet en vigtig rolle i denne kamp.

Af Riffat Maqsood Over 2000 bondekvinder deltog i det massive møde med over 10.000 deltagere.

Det var et af de største møder af pakistanske bønder i år. Fæstebønderne i Okara har kæmpet for retten til at eje jorden siden 2000. General Musharaf prøvede at drive dem ud, men han led ynkeligt nederlag takket være fæstebøndernes massive modstand.

Benazir Bhutto (fra Pakistans Folkeparti) og Mian Nawaz Sharif (fra Pakistans Muslimske Liga) havde begge lovet, at de, hvis de kom til magten, ville uddele jord til fæstebønderne. Fæstebønder har arbejdet på disse landområder i over 100 år, men løfterne blev aldrig holdt.

Arbejdende Kvinder Hjælpelinje har sammen med andre sociale bevægelser og organisationer assisteret bevægelsen. Den 6. april 2011 var fire kvinder blandt de ti talere ved bøndernes kongres. Bushra Khaliq, der er medlem af det føderale råd for Labour Party Pakistan, Nazla

Javed fra Labour Education Foundation, Badaru Nisa fra Anjamen Mozareen Punjab Okara, (AMP - fæstebøndernes bevægelse i Punjab) og jeg selv fra Arbejdende Kvinders Hjælpelinje talte ved denne lejlighed og vi modtog en meget fin respons på det, vi sagde.

Vi talte om ligeretten for bondekvinder til at eje jord, mod vold i hjemmene og den ledende rolle, kvinder indtog i kampen for retten til for fæstebønderne at eje jorden.

AMP, som arrangerede mødet, har givet en deadline til den 14. august for regeringen til at acceptere kravene og indfri løfterne, og advarede den om, at

hvis den ikke gjorde det, ville vi ikke have andet valg end at marchere til Lahore og lave en picket line foran premierministerens bolig i Raiwaind.

Selvmord forbudt Selskabet Foxconn, der har kontrakt for levering af Apple-produkter og mobiltelefoner til Nokia i Kina, har indført en kontrakt med sine ansatte, der forbyder dem at begå selvmord”, skrev Svensk TV

på sin hjemmeside den 5. maj 2011. ”De seneste 16 måneder har mindst 14 arbejdere begået selvmord på grund af de hårde arbejdsbetingelser for eksempel op til 80 – 100 overarbejdstimer pr. måned, forbud mod at tale og at sidde ned i arbejdstiden, samt offentlige fordømmelser af fejlgreb.

Nu tvinges de ansatte til at skrive under på, at de ikke har tænkt sig at tage livet af sig selv.

Made in China Familierne vil kun modtage den mindst mulige betaling, hvis det skulle ske alligevel”.

Sprang ud af vinduet Wikipedia fortæller, at den 25 årige arbejder på Foxconn, Sun Danyong, sprang ud ad vinduet fra 12 sal i hovedkvartet den 12. juli 2009, efter at være beskyldt for at stjæle en iPhone på sin arbejdsplads.

Forinden havde han fortalt sine arbejdskammerater, at han var blevet mishandlet af politiet, som havde tilbageholdt ham i to dage som led i deres undersøgelser på firmaets vegne.

I øvrigt regner Foxconn med at ansætte yderligere 400.000 arbejdere i 2011.

da bedømmelsen af de enkelte krige kan være forskellig, har vi valgt at lade vurderingen af krigen i Libyen være en personlig I en vending. vi ofte citerer, skriver STS: ” For blot nogle få opfattelse, som vi dog tror deles af mange. procent af de store ressourcer, der bliver brug til at slå folk Ekstra eksemplarer af artiklen på de fire midtersider er alleihjel med eller til andre ”forsvarsformål”, kan man sikre hvert rede blevet anvendt til uddeling, og vi kan sagtens trykke flere. eneste menneske på jorden en anstændig tilværelse.”

Andre meninger – i eget navn - er også velkomne.

Nu må vi konstatere, at der er kommet endnu en krig. Men

Endnu en krig

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

2

ATOMKRAFT—LEJESOLDATER

TEPCO’s ”sigøjnere”

Intersol Nr. 99. juni 2011

Intet arbejde er så farlig og så underbetalt, som det ”atomkraftens sigøjnere” udfører for det største elselskab i verden, Tokios Elselskab, eller TEPCO som forkortelsen lyder. Det er TEPCO, der har ansvaret for atomkraftsulykkerne i Japan.

Nyhedsbrev fra STS International Solidarity Borgediget 23, 1. DK-4000 Roskilde Tlf. +45 4637 4494 ISSN 1902-6064 Postgirokonto: 069-2921 FI-konto: 8401 4202737 E-mail: sts@intersol.dk Hjemmeside: www.intersol.dk Intersol redigeres af bestyrelsen for STS. Ansvarshavende for dette nummer er: Vagn Rasmussen.

Oplag for Nr. 99: 500 eksemplarer.

Produktion: Eget Tryk.

Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis forenings synspunkter.

Redaktion afsluttet: 10. juni 2011

”Atomkraftens sigøjnere” er den almindelige betegnelse i Japan for arbejdere, der rejser rundt mellem atomværkerne og udfører det arbejde, ”som ingen andre vil udføre”, som en underleverandør til TEPCO sagde til et hold fra Japans Tv. ”Vi spiser to gange om dagen”, forklarede Kazuma Yokoty, som har opsyn med arbejdet på det haverede Fukushima 1 til Tvholdet. ”Om morgenen får vi energibeskøjter, om aftenen får vi ris og dåsemad.” Der er ikke noget middagsmåltid. I de tidlige dage af krisen fik ”sigøjnerne” hver halvanden liter kogt vand. De sover (kort tid) i en bygning, der er lavet for at modstå radioaktivitet, på måtter med et stykke bly under, der formodes at beskytte dem. ”De beskæftigede sover i møderummene og på gangene nær badeværelset. Alle sover

på gulvet. De bærer gummi- eller plasticsko. Med disse sko må de angiveligt vade rundt i pøle af radioaktivt vand, trække kabler til at genoptage el-forsyningen, fjerne murbrokker, pøse vand på kølesystemet og forsøge at genstarte det. De opholder sig 24 timer i døgnet i disse omgivelser”.

Sociologen Paul Jobin, der er ekspert i radioaktivitet advarer: ”Med mindre, der kommer forstærkning, er disse arbejdere dødsdømte”.

Forfalsket stempel For at få maksimal profit gør TEPCO flittigt brug af underleverandører, som ikke stiller større krav til sikkerheden. ”De arbejder ofte uden standarder for beskyttelse”, sagde Paul Jobin. ”Chefen for et lille selskab nær

Fukushima 1, der byggede reaktorer for General Electric, Hitachi og andre, viste mig i 2002 et stempel med ”ikke abnorm”, som han havde brugt til at forfalske indberetninger med – indtil han selv blev ramt af cancer og fyret af TEPCO.” Dertil kommer, at der ikke er nær nok af måleinstrumenter. Den 11. marts måtte TEPCO indrømme, at der kun var 320 måleinstrumenter til 5000 ansatte.

For at få sikkerheden til ”at stemme” har den japanske regering i samarbejde med TEPCO foretaget store stigninger i måltallene for den radioaktivet, et menneske kan tåle. (Fra 100 til 250 miliservets). Disse stigninger rammer ikke blot de, der arbejder på værkerne, men også de mange, som har måttet flygte fra de radioaktive områder, for når den stråling, de udsættes for ligger under ”faregrænsen”, har de ikke krav på nogen erstatning.

(Ovenstående er baseret på en artikel af Pierre Rousset i International Viewpoint)

Nyt marked for lejesoldater I Abu Dabai, det finansielle centrum i De Forenede Arabiske Emirater, har regeringen underskrevet en kontrakt til en værdi af godt en halv milliard dollars med Erick Prince, som er leder af firmaet BlackWater, der nu (for at undgå retsforfølgelser i Irak) har skiftet navn til Xe Service.

Foreløbig skal Prince hyre en bataljon på 800 lejesoldater, der ifølge New York Times alle vil få mellem 2 og 3 tusinder af dollars om måneden, mens rekrutterne modtager 150 dollars per dag. Bataljonen skal trænes i emiraterne af amerikanske, britiske,

franske og tyske sikkerhedseksperter. ”Når bataljonen er afprøvet i praksis”, skrev Global Research.ca den 25. maj, ”er Abu Dabai villig til at bruge adskillige milliarder af dollars for at få dannet en hel brigade af lejesoldater.”

Men lejesoldaterne skal ikke blot beskytte de rige oliesheiker i emiraterne selv. De skal også bruges andre steder: ”Den hemmelige hær… vil udføre særlige militære missioner for at nedkæmpe de interne revolter, der i disse tider skyller hen over den arabiske verden”, skrev New York Times.

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

PALÆSTINA— URANBOMBER

3

Palæstinas faglige organisationer tilslutter sig boykotbevægelsen (Det okkuperede Palæstina den 4. maj): ”I forbindelse med 1. maj – en dag for arbejderkamp og international solidaritet – er den første palæstinensiske fagforeningskonference blevet afholdt til støtte for bevægelsen for boykot, de-investering og sanktioner mod Israel (BDS) i Ramallah den 30. april 2011.

Konferencen var organiseret af næsten hele den palæstinensiske faglige bevægelse, inkluderet fagforeninger, faglige organisationer for professionelle, og fagforeningssammenslutninger, der repræsenterer alle spektre i palæstinensisk politik”, hedder det bl.a. i en pressemeddelelse, som er blevet offentliggjort af Countercurrents.org den 6. maj.

Pressemeddelelsen blev udsendt af Den Palæstinensiske Faglige Koalition for BDS (PTUC-BDS), som også har besluttet at blive en del af ledelsen af BDS, der opstod i det civile samfund i de besatte områder i 2005.

Dannelsen af BDS er inspireret af dannelsen af den internationale boykotbevægelse, der var med til at sikre sejren for antiapartheidbevægelsen i Sydafrika. I konferencen deltog bl.a. lederen af den brasilianske faglige bevægelse, ligesom det var strømmet ind med solidaritetshilsener fra andre lande blandt andet fra ledelsen af den afrikanske faglige bevægelse – COSATU.

Ønsker boykot af israelsk LO Konferencen fordømte eksplicit HISTADRUT (det israelske LO) og opfordrede alle faglige organisationer til at bryde deres bånd med det på grund af dets historiske og aktuelle støtte til Israels brud på internationale love og de palæstinensiske rettigheder.

HISTADRUT har altid spillet en vigtig rolle i gennemførelsen Israels besættelse, kolonisering og racistiske diskrimination ved: *offentligt at støtte Israels brud på Genevekonvention nr. 4 og andre internationale love *ved at tillade handelsmæssige interesser i Israels ulovlige virksomheder i besætterområderne

*ved at tillade israelske besættere at blive medlemmer af organisationen *ved at støtte Israels angreb på det belejrede Gaza i 2008-09. Det har senere retfærdiggjort Israels massakrer på de humantære hjælpearbejdere og aktivister, der var ombord på Frihedsflåden den 31. maj 2010. *ved ulovligt at tilbageholde 8,3 milliarder NIS eller 2,4 milliarder dollars, som igennem årene er blevet fratrukket palæstinensiske arbejdere i de okkuperede områder ”bestemt for sociale og fagforeningsmæssige formål”, som de palæstinensiske arbejdere aldrig har fået.”

Palæstinensiske bygningsarbejdere i Galo– bosættelsen på Vestbredden

”Forarmet” uran ”Kvinder i Fallujah i Irak er rædselsslagne ved tanken om at føde børn, fordi de i stigende grad fødes grotesk deforme uden hoveder, med to hoveder, et enkelt øje i det forreste af hovedet, svage kroppe og manglende lemmer. I tilgift plages børnene i Fallujah nu af ondsindet cancer og leukæmi ”, skrev Jay Jansson på Coutercurrents.org den 24. marts. ”Disse deformiteter er veldokumenterede Storbritannien juni 2008 og den 1. septemfor eksempel i udsendelser på SKY Tv i ber 2009.

Direkte kontakt med læger i Fallujah fortæller, at der i september 2009 blev født 170 børn på hospitalet, 24 % af dem døde inden for de første syv dage og 75 % af de døde var deforme.

Dette kan sammenlignes med data, der stammer fra Dr. Ali Abdussalam Treki, som var formand for FN’s generalforsamling nr. 46, og hvor han som sammenligning fortæller, at der i august 2002 blev født 530 børn på hospitalet i Fallujah, hvor kun seks døde inden for de første syv dage, og der kun blev rapporteret om et deformt barn.

Bomber i Libyen

Der har været stigninger i forekomsten af cancer og i fødedefekter i alle de lande, som er blevet udsatte for doseringer fra amerikanske radioaktive bomber.

Men amerikanerne synes ikke at bekymre sig over den massive tilstedeværelse af radioaktivt materiale, de fylder i deres væbnede styrkers bomber og raketter, og som spreder sig i luften og på jorden i Kuwait, Irak, Afghanistan, Somalia, Yemen, Bosnien. Kosovo, Nordpakistan og nu til den tiende muslimske nation – Libyen, hvis man ser bort fra de uranforarmede ammunition, Israel har fyret af i Libanon og Gaza.

Bare i en tre ugers periode under konflikten i Irak spredte USA mellem 1000 tons og

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

4

EXITSTRATEGIER

2000 tons uranforarmet ammunition, oply- kan trænge igennem selv et stærkt panser. ste guardian.co.uk den 25. april 2003. Og de Men det eksploderer også på en særlig amerikanske tropper blev også tjekket for måde, for når eksplosionen udløses, forradioaktivitet.” vandles det til et fint pulver, som bl.a. betyder, at der opstår en eksplosion, der laver et lyshav på flere hundrede meter over eksploEt affaldsprodukt Forarmet uran er et affaldsprodukt fra frem- sionsstedet, hvor vinden bidrager til, at forstillingen af kernevåben og fra brændstof til ureningen spredes. Måske var det en mere atomkraftværker. Uran 238 skulle egentlig korrekt betegnelse at kalde det for en slags være opmagasineret, men har i stedet fundet miniatombombe. anvendelse i ammunition. Det gør det mateDet er giftigt materiale og svagt radioakriale, ammunitionen er omgivet af, meget tiv, men til gengæld varer forureningen i stærkere end almindelig ammunition, så det omkring 4,4 milliarder år. Forsøg med rot-

ter viser, at både nyrer, hjerne, lever, hjerne og adskillige andre organer tager skade, hvortil kommer de genetiske affekter.

Også de amerikanske tropper i Irak var udsat for denne forgiftning, som man kaldte for Golfkrig-symptomet, og efter årelange retssager fik mange af dem erstatning.

FN’s generalforsamling har flere gange vedtaget, at brugen af forarmet uran i ammunition skal være forbudt. Men USA, Frankrig, Storbritannien og Israel har været imod det.

Ingen exitstrategier ”Noget af det første, man lærer på militærakademiet, er, at når man planlægger en mission, skal man først og fremmest spørge sig selv: hvordan kommer vi ud derfra igen?”, sagde David Hartwell til Politiken den 8. maj.

David Hartwell er senioranalytiker for Mel- man indledte angrebet på Libyen for halvlemøsten for IHS Janes. anden måned siden. Man havde travlt med Men en sådan exitstrategi forelå ikke, da at søge tilslutning til krigen. Måske havde man forventet, at Gadaffis styrker ville bryde sammen under det massive pres fra luften. Nu trækker krigen ud, og Politiken skriver en overskrift, som lyder: Nato’s krig mod Gadaffi er kørt fast.

Underrubrikken hedder: Manglen på klart mål og strategi betyder, at krigen mod Libyen vil trække i langdrag med store økonomiske omkostninger.

Krigen i Afghanistan, der begyndte i oktober 2001, er en anden krig, der også er kørt fast. Også med meget store økonomiske og menneskelige omkostninger som følge.

Den oprindelige begrundelse var, at man ville indføre demokrati i Afghanistan, og det gik relativt let med at få Taliban nedkæmpet i første omgang.

Man allierede sig med krigsherrerne i den såkaldte Nordalliance, bragte den nuværende præsident til magten i valgprocesser, som mange mente ikke havde Efter i 10 år at have bekæmpet Taliban noget med demokrati at gøre, og snart rejste med mange døde, lemlæstede og ødelægTaliban sig igen. gelser til følge - i de vestlige idealers navn Nu benytter man Osman bin Ladens død – ser man ingen anden vej til at få afsluttet nu eller for lang tid siden – til at lægge en den kostbare krig, end at lade talibanerne få del i magten - igen! Det havde de jo slags exitstrategi. Krigen er nemlig for dyr. også før angrebet. Taliban fik sin styrke Hvad går exitstrategien så ud på? At få under Sovjetunionens besættelse af AfghaTaliban inddraget i fredsprocessen. nistan, da både USA men også den danske ”I Danmark håber forsvarsordførere på statsminister støttede dem. tværs af blokkene, at der nu er større chan-

cer for at indgå en politisk aftale med Taliban”, skrev Information den 6. maj. ”Det er den eneste måde at skabe varig fred i Afghanistan, mener Konservatives Helge Adam Møller. ”I en varig politisk løsning skal man også inddrage dem, men har ført krig med”, siger han.”

Men nogle tager stadig den første begrundelse om indførelse af demokrati alvorlig, for ”nyheden om mulige fredsforhandlinger fik i går 15.000 afghanere til at gå på gaden i Kabul i protest”, skrev Information også.

Hvad Libyen angår, så er fredsforhandlinger foreløbig ingen løsning, for oppositionen har nægtet at forhandle med Gadaffi, før han trækker sig tilbage. Man har foreløbig også ydet oppositionen et lån til at fortsætte kampen med.

I Somalia fortsætter krigen og myrderierne også. På trods af den kendsgerning, at en regering, som alle anser for at være inkompetent og korrupt, kun kontrollerer en del af hovedstaden, hvor den beskyttes af afrikanske tropper, så bliver man ved med at støtte den. Og at sende den penge, selvom langt de fleste forsvinder i korruptionen.

Al Shabab, der kontrollerer langt størstedelen af det sydlige og centrale Somalia og en del af Mogadishu, vil man stadig ikke forhandle med.

Det på trods af at Al Shabab og Taliban såmænd ”bare” prøver at udbrede den samme barske form for islam, som er statsreligion i det vestligt-støttede Saudi-Arabien.

Læserbrev:

nembrud. Samme proces med tyveri af arealer, der tilhørte fællesskaber, med henblik på kapitalistisk udnyttelse, har gentaget sig i en uendelighed siden, nu under navnet ”land-grabbing” i udviklingslandene.

Her omfatter det også jord, som har været dyrket i generationer af bønder, men som de f. eks. ikke har skøde på. Man kan så diskutere om det ikke skulle hedde ”Forbrydelsen mod fællederne” frem for ”Fælledenes tragedie”.

Med venlig hilsen Anders Bjerre Mikkelsen

hvor bønderne kunne lade deres kreaturer Hej redaktion af Intersol græsse, hente brænde osv.

Tak for jeres blad, som indeholder en Hvis en bonde bryder fællesskabet, og masse stof, der aldrig når frem andre steder. lader sin hjord vokse, så arealet overbelaEn kommentar til artiklen s.6 i nr. 97. stes, sker der jo den tragedie, I beskriver.

Hardins bog hedder: Tragedy of the ComMen normalt skete tragedien ved, at hermons - - . Begrebet er blevet meget remanden simpelthen smed bønderne ud og populært i borgerlig nationaløkonomi. lavede græsning elle andet på de tidligere Men commons er altså ikke fællesskab, og fællesskab er heller ikke nogen tragedie, fællesarealer, noget, der kunne omsættes i penge. Det er det, som Marx kalder den tværtimod.

Common er en fælled, altså et fælles areal, oprindelige akkumulation, som begyndte i England som optakt til kapitalismens gen-

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

REJSEBERETNING

5

Rejseberetning fra Nairobi Jonas Marquardsen fra STS har været i Nairobi. Her bringer vi en rejseberetning.

Af Jonas Marquardsen

Den 22.05.11 afrejste undertegnede med flight SN 453 til Nairobi, med ankomst klokken 22.25.

Forud var gået forberedelser, der involverede et stort fodarbejde fra kontorets side, for at sikre, at de rigtige kontakter var i orden.

Formålet med rejsen falder i tre dele. For det første er det vigtigt for STS at markere sig overfor den nyligt tiltrådte ambassadør i Nairobi. Det har altid været en del af STS strategi at underrette myndighederne om de aktiviteter, vi sætter i gang, selvom disse ikke stemmer overens med den officielle danske politik på området. Således er hverken den trofaste læser af Intersol, eller folkene i Danida og UM ubekendte med STS holdning til visse dispositioner overfor det somaliske folk.

Udover at informere ambassaden er det nødvendigt med en afklaring af mulighederne for støtte til vores aktiviteter i Somalia, da der er et voldsomt behov for, at vi dels støtter det nyetablerede hospital i Marka, dels får genoprettet de faciliteter som NGOcentret i Mogadishu tilbød. Udover disse to emner er det vigtigt at støtte de aktiviteter STS Somalia gennemfører i Mogadishu. I en by, hvor der dagligt sker voldsomme krænkelser af de mest basale menneskerettigheder, er det afgørende, at nogen holder fast og støtter de kræfter, der insisterer på at afholde seminarer, der dels diskuterer menneskerettigheder, dels medvirker til at uddanne lokalbefolkningen, så der opstår en større bevidsthed omkring disse emner.

Det andet formål var at oprette en kontakt til den lokale afdeling af Ogadenforeningen.

Ogaden er i dag præget af forfærdelige krænkelser af menneskerettighederne, og

det er vigtigt for STS at støtte de kræfter, der arbejder for at forbedre forholdene for de fordrevne. Det lykkedes at etablere en god kontakt til foreningens repræsentant i Nairobi.

Den tredje del af rejsen drejer sig om at facilitere en åbning af et STS kontor i Nairobi. Da situationen nu engang er, som den er i Somalia, er de store donorer at finde i Nairobi. Derfor har STS gennem længere tid forsøgt at åbne et lokalt kontor, der dels skal benyttes af tilrejsende medlemmer af STS Somalia, dels skal danne rammen for en udsendelse af en eller flere praktikanter fra Internationale Udviklingsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Ved at have en fast bemanding i Kenya håber vi på at kunne tiltrække flere midler til arbejdet, og samtidigt styrke arbejdet i Somalia gennem den øgede tilstedeværelse.

Første del af rejsen forløb godt. Det lykkedes kort efter ankomsten at få et møde i stand med Betina Gollander og Abduba Mollo Ido, der er henholdsvis Counsellor of Development og Programme Officer for Somalia. Mødet med ambassaden havde tre emner. Først og fremmest den akutte støtte til hospitalet i Marka, dernæst menneskerettighedsaktiviteter i Mogadishu samt genetableringen af NGO-centret. Til det første emne havde vi indkaldt støtte fra SwissoKalmo, en Schweizisk NGO der sammen med STS varetager driften af hospitalet.

Desværre var der ikke megen hjælp at hente. Den danske udviklingsminister har udsendt et dekret, der forbyder al støtte til Al Shabab kontrollerede områder. Der er dog fortsat mulighed for at få ren humanitær støtte hvis man er under CAP, og dermed en del af FN -systemet. Det er hverken STS eller Swisso pt. Under mødet fornemmede man en underliggende tone af irritation over dels Al Shabab, men sandelig også overgangsregeringen. Hvad angår NGO-center og menneskerettighedsaktiviteter var ambassaden enig i behovet, og opfordrede os til at søge støtte gennem Projektpuljen. STS fik markeret, hvad vi mener, der bør gøres i Somalia, og vi fik berettet om vores aktiviteter. Således var en del af målsætningen for rejsen nu opfyldt.

Etableringen af kontoret i Nairobi er en succes udover alle grænser. Swisso-Kalmo,

der som nævnt allerede samarbejder med STS Somalia omkring hospitalet, er i dag veletablerede i Kenya, med kontorer i både Nairobi og Mombassa. STS blev mødt med en overvældende hjælpsomhed og velvilje, og under forberedelsen til mødet med ambassaden blev det hurtigt klart, at de to organisationer deler syn på Somalia. Swisso´s folk i Nairobi har tilbudt at hjælpe med indkvartering, kontor og alle andre praktiske forhold. Således har undertegnede hele ugen haft et kontor til rådighed, hvor der er internetforbindelse, og der kan afholdes møder. Kontoret er præget af en meget hjertelig stemning, og der er altid en, der er parat til at hjælpe Ligeledes garanterer Swisso at den indkvartering, de tilbyder til eventuelle praktikanter, er i sikre kvarterer. Dette forhold kan få betydning for, hvor nemt det bliver at forsikre de udsendte.

Samtidig kan de to organisationer i en vis udstrækning ”deles” om de kompetencer, den udsendte besidder, hvorfor en etablering kun kan være til begges fordel.

Skal man konkludere på rejsen som helhed har den været ualmindelig vellykket. Der er etableret gode lokale kontakter, og der er skabt basis for at udvikle STS som organisation.

Jonas deltog også i delegationsrejsen til Somalia i august 2005, der var en afslutning på et større projekt, hvor vi med penge fra Minipuljen havde etableret et NGOcenter for de mange medlemsorganisationer i paraplyorganisationen STS Somalia. Her har han fotograferet det intense gadeliv, som dengang udspillede sig foran STS Somalias Internet Café.

Besøg fra Somalia?

Rettelse

hos STS i Danmark.

Jonas oplyser, at Abduba Mollo Ido, der er Ido er læge og har i mange år boet i EngProgramme Officer for Somalia på den dan- land. Han er fuldt informeret om STS’s ske ambassade, skal besøge Tyskland i au- synspunkter på konflikten i Somalia. Når gust, og at han ved samme lejlighed også Idos rejse er mere planlagt, vil vi i givet fald godt kunne tænke sig at aflægge et besøg indkalde til et møde med ham.

I Intersol nr. 98 skrev vi fejlagtigt, at Tomahawk-missilerne, der bliver fyret af over Libyen, kostede en million kroner stykket.

Den rigtige pris er ifølge det amerikanske forsvarsministerium 1,5 millioner dollars!

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

6

MLADIC OG SREBRENICA

Arrestationen af Ratko Mladic ”Europa glæder sig over Mladic' arrestation” kaldte man overskriften til en artikel af Søren Astrup på politiken.dk, og den 27. maj kaldte bladet sin leder på forsiden for ”Godt nyt for Serbien”, mens underrubrikken lød: ”Mladic langt om længe bag tremmer. Serberne og EU kan komme videre.”

Ellers ”står politikerne i kø for at rose anholdelsen.

De peger på massakren i Srebrenica, hvor hollandske FNsoldater trak sig tilbage fra byen og overlod omkring 8.000 muslimer til deres serbiske bødler.”

Men nutidens hollandske politikere er for pæne til at gå nærmere ind på, hvad der faktisk skete med de holI Srebrenica forsøger Mladic at berolige befolkningen. Billedet stammer fra serbisk Tv. landske FNstyrker, som havDet serberne og EU kan komme videre de fået uriasposten med at forsvare den ”FN med er forhandlingerne om Serbiens -beskyttede by Srebrenica”. optagelse i EU og formentlige Serbiens De var bevidst holdt underforsynet med optagelse i Nato, hvor den manglende svære våben og med brændstof til deres lyst til at arrestere krigsforbryderen, der køretøjer, så afpatruljeringen af byen måtte har gjort sig mest bekendt for massakren foregå til fods. Da den serbiske hær var på i Srebrenica i 1995, hidtil har været en af vej mod Srebrenica, opfordrede man gentagne gange FN om at sætte sine jagerfly de største hindringer.

I Holland undrer man sig dog: ”Jeg finder ind mod de fremrykkende serbiske styrker – det uforståeligt, at han kunne forblive på fri men man fik ikke noget svar. fod så længe”, siger den tidligere minister- Da Mladic kom til Srebrenica sammen præsident Win Kok (til Søren Astrup) ”og med sine styrker, blev officererne fra den peger på de mange lidelser, Mladic' og hans hollandske styrke først tvunget til at skåle medgerningsmænd har været skyld i.” med de serbiske erobrere. Derefter blev alle hollandske styrker holdt indespærret, mens massakrerne foregik. Mange af dem græd.

Grædende hollandsk officer

STS i Srebrenica

En aftalt erobring Den serbiske erobring af Srebrenica og det nærliggende Zepa var et led i at gennemføre Dayton-planen udarbejdet af den amerikanske diplomat Richard Holbrook. Ifølge denne plan skulle Bosnien opdeles i en serbisk republik og i en kroatisk-muslimsk føderation, der bestod af 10 relativt selvstændige kantoner.

Den serbiske republik, Republika Sprska, skulle oprettes i det østlige og vestlige Bosnien, og således næsten omkredse

Som det var vores sædvane afholdt vi også et lærerseminar for de bosniske lærere, Efter krigens ophør gennemførte STS sit der havde undervist i byen før massakren, sidste projekt i Bosnien, da vi med støtte fra og de ”serbiske” lærere, der ligesom de Udenrigsministeriet renoverede brandstatiofleste andre nye indbyggere var blevet denen, en sundhedsklinik og en skole i Srebreporteret fra forstæder til Sarajevo, som nu nica. skulle inddrages i den serbiske republik.

føderationen. Men ser man på et kort, så bliver det ret klart, at medmindre Srebrenica og Zepa, som ligger i lommer ind i selve Serbien, kom til at høre til Republika Srpska, så var det umuligt at få den serbiske republik til at hænge sammen.

Derfor var der også livlig diplomatisk aktivitet mellem den daværende øverste chef for FN, Sveriges nuværende udenrigsminister Carl Bild, og folk som Holbrook på den ene side og de serbiske nationalister på den anden.

Blandt dem, der udtrykker sin store tilfredshed med tilfangetagelsen af Mladic, er også den nuværende chefanklager for den internationale krigsforbryderdomstol Serge Brammertz.

Derimod nedlagde den forrige chefanklager, Carla del Ponto, sin stilling i protest mod, at hun ikke kunne offentliggøre referater, der stammede fra et møde, der var

Dreng føres bort

blevet afholdt mellem vestlige diplomater og Milosevic, Karadzic og Mladic kort tid før massakren, og hvor den serbiske erobring af Srebrenica var blevet aftalt, fordi de tilstedeværende vestlige diplomater havde nægtet at være til stede.

Blandt dem, der også udtrykker stor tilfredshed med arrestationen er også den svenske udenrigsminister: ”Vi kan begynde at lukke et tragisk kapitel i Europas historie”, siger Bildt til Politiken.

Ja – lad endeligt dette tragiske kapitel blive lukket, så der ikke længere rodes for meget op i, hvem der faktisk også er medskyldige i denne forfærdelige massakre!

Da de to lærergrupper mødtes, faldt de hinanden grædende om halsen.

I det hele taget var det vores erfaring, at hadet mellem etniske grupper i vid udstrækning stammer fra de nationalistiske politikere.

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

KRIGENS HELVEDE

7

Krigens Helvede Når folk - uden at ryste på hånden - stemmer for dansk deltagelse i krige, der ligger milevidt, både i afstand fra deres egen trygge tilværelse, men også i retning af forståelse og indlevelse i, hvad krig egentlig er, så er min undren simpelthen grænseløs!

Og jeg tænker tit, at før man fik lov til at trykke på de knapper, som udløser nye krige, så skulle alle, der er så letsindige at medvirke til at slippe disse modbydelige kræfter løs – på andres bekostning! – garantere, at de selv vil rejse til krigsområderne for at dele krigens rædsler med de mennesker, deres beslutninger rammer.

Af Vagn Rasmussen Bare et døgn i bomberegnen med uranforstærkede bomber og med missiler, der ikke er helt så præcise, som man påstår, sammen med civilbefolkningen i de libyske byer, som jo også bliver bombet, vil for evigt kurere disse folk for deres letsindighed.

I stedet ville de med alle midler forsøge at finde andre og fredelige veje til at løse eventuelle konflikter.

Når jeg skriver ”eventuelle konflikter”, er det fordi, USA har befundet sig i en konstant krigstilstand i omkring 50 år.

Meningen med de krige, USA sætter i gang, er ikke at løse konflikter. I mange tilfælde var der ingen konflikter eller kun mindre stridigheder - der som en absolut hovedregel kunne være blevet løst af befolkningerne selv - indtil krigene udbrød med det formål at varetage USA’s egne interesser.

Fredsbevægelsernes Grand Old Man, den 80-årige nordmand Johan Galtung, skrev i sin leder i det sidste nummer af Internetnyhedsbrevet Transcend Media Service, at USA har lagt planer om at styrte Gadaffi, siden denne tvang det amerikanske militær ud af Libyen i 1969.

Egne ”krigserfaringer” Mine egne ”krigserfaringer” er stærkt begrænsede, men alligevel fuldt tilstrækkelige!

De strækker sig fra Anden Verdenskrig og over mange rejser til Bosnien og Somalia.

I maj 1995 var Jens Otto Madsen og jeg ankommet til den nordbosniske by Tuzla – det eneste sted, hvor alle etniske og religiøse grupper levede sammen under krigen – for at dele et større beløb ud til skolerne, som var indsamlet af ’Støt Tuzlas Skoler’ (nu STS International Solidarity).

Besøget foregik, mens den største massakre indtil da fandt sted under krigen mod Bosnien. ”Indtil da?”- ja, for senere kom massakren i En chokeret Jens Otto Madsen afven- Srebrenica.

Serbiske granater ramte ter en mulighed for at rejse hjem, så vi kunne berolige vores familier, der bymidten i Tuzla den 25. kendte til massakren fra fjernsynet. maj 1995 – den første varme forårsdag og Ung-

Krige bliver oftest fremstillet som rene kliniske operationer, nogle gang endda med det formål at skabe varig fred. Men virkeligheden er en anden, som på dette ubehagelige billede af nogle af ofrene for massakren i Tuzla i maj 1995. Billedet stammer fra en bog, der blev udgivet af Tuzlas kommune nogen tid efter massakren

dommens Dag i det tidligere Jugoslavien - hvor man vidste, at bymidten var fyldt op af især unge mennesker.

71 blev dræbt og mange flere blev såret.

Heldigvis – for os selv! – var Jens Otto og jeg tilfældigvis ikke i bymidten denne aften. Men næste morgen besøgte vi en nabofamilie, hvor to unge piger havde været der, men var sluppet derfra med andres blod på deres tøj.

Sammen sad vi foran fjernsynet og så stumper af døde kroppe fra hospitalet: en afrevet fod i en sko her, en torso uden tarme og hoved der, underdelen af et menneske med sin fremtid knust for altid ved siden af.

Pigerne græd, og det gjorde Jens Otto og jeg vist nok også.

Hver gang der dukkede et billede op med et ansigt eller resterne af et, som pigerne kendte, eller troede de kendte, blev gråden ledsaget af en mumlen af et navn på den døde ven.

Begravelsen fandt sted nogle dage efter. Af frygt for et nyt terrorangreb fandt den sted om natten, og det er typisk for den holdning, der præger Tuzla, at alle de dræbte med forskellig etnisk baggrund blev begravet sammen i en fællesgrav.

Jeg har ikke den videofilm fra TV-Tuzla, som vi så. Men jeg har stadig en bog med billeder, som viser noget af det samme, og jeg gerne vil kopiere sider af den til alle, der har stemt for dansk deltagelse i krigen mod Libyen.

Jeg talte senere med mange af de unge elever fra sygeplejeskolen, som var med til at rydde op efter massakren. De ville

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

8

KRIGENS HELVEDE

være præget disse scener for livstid, sagde de til mig. De fleste havde svært ved at falde i søvn, og gjorde de det endeligt, vågnede mange af dem op med mareridt.

Uskyldige rammes Det kan forekomme besynderligt, at mens serberne sagtens kunne bombardere uskyldige unge mennesker – deriblandt også 11 ”serbiske” unge - så lod de stort set alle strategiske steder som Tuzlas rådhus, kasernen og de militære stillinger i byen i fred.

De daglige bombardementer var heller ikke rettet mod strategiske steder, men var mere tilfældige bombardementer, der også var rettet mod den civile befolkning.

De havde kun til hensigt at nedbryde moralen i civilbefolkningen!

De minder om de vestlige allieredes terrorbombardementer af civilbefolkningen i de tyske byer under den anden verdenskrig, hvor hundredtusinder af civile tyskere – hvoraf mange var modstandere af nazismen – blev dræbt med samme formål. Men da det nazistiske propagandaapparat stadigt eksisterede, fik bombningerne den modsatte effekt.

De forlængede krigen i adskilNikolaj Pranjic, som her er fotograferet af STS i 1996, lige måneder! døde desværre alt for tidligt.

Hvorvidt det lykkedes for Hans krigsoplevelser havde Bosniens vedkommende er bidraget til, at hans hjerte svært at sige, men også den svigtede. bosniske hær, som repræsenterede det ”gode”, drev klapjagt på unge mennesker for at få dem til fronten.

Nikolaj Pranjic, som var mineingeniør, og som hørte til de minearbejdere, der meldte sig frivilligt til at forsvare Tuzla, fortalte mig om andre negative sider af krigen. På grund af sin tekniske kunnen var han blevet kaptajn i artilleriet, som var stærkt afhængig af den meget dyre diesel for at kunne flytte sig rundt ved fronten. I sin krigsdagbog havde han derfor noteret sig hver gang, der blev leveret diesel. Men mange gange forsvandt dieselen, fordi den blev solgt på det sorte marked af hans chef, som blev meget rig. Blandt andet købte han en af Tuzlas største restauranter.

Hvorfor?

Men hvorfor kom det overhovedet til krige i det tidligere Jugoslavien? Der var fordi, man stod over for et ganske særligt socialistisk system, som ikke eksisterede andre steder, og som kun kunne nedbrydes ved at opildne til deling af landet i dens enkelte republikker, og opildne de nationalistiske kræfter - og give dem våben og penge - til at føre krige imod hinanden. ”Folk i Jugoslavien havde det godt”, sagde forkvinden for pensionistsammenslutningen i Slovenien til deltagerne i en massedemonstration i Ljubljana i 2007. ”Men Jugoslavien blev druknet i strømme af blod”.

Men hvorfor var krigen i Bosnien så særlig heftig og blodig?

Det var fordi, det slet ikke var meningen, at den selvstændige stat Bosnien-Hercegovina skulle bevares. At få den delt op mellem Serbien og Kroatien var den politik som hele raden af vestlige lande og også FN - som nogle finder er den øverste dommer i verdenspolitikken – arbejdede for i de tre første år af kri-

Kampene i Bosnien og i Kosova handler også om, hvem der skal udnytte Bosniens olie og Kosovas store mineralforekomster. Kosovas selvstændighedsbevægelse, Vetevendosje, der er modstander af privatiseringsprocessen, mener, at Trepca minekomplekset i Mitrovica kan blive en væsentlig drivkraft i den økonomiske udvikling i den nye stat. Derfor startede Vetevendosje sin valgkamp forud for valget i december 2010 med et kæmpemøde i Mitrovicas store sportshal.

gen. Derfor massakrerne i Srebrenica og Zepa, hvor bl.a. Carl Bildt, den nuværende svenske udenrigsminister, og den amerikanske diplomat Richard Holbrook er afsløret (også af den tidligere chefanklager ved den internationale krigsforbryderdomstol, Carla del Ponte) som hovedansvarlige sammen med FN, som ikke løftede en finger for at redde indbyggerne fra massakrerne.

Zepa og Srebrenica var endda ekstra fyldt op med mennesker, fordi FN havde erklæret dem for ”FN-beskyttede områder”, så indbyggere fra de omliggende landsbyer var strømmet dertil.

Og hvorfor er Bosnien-Hercegovina så vigtig?

Fordi landet besidder de måske rigeste oliereserver i Europa!

Det blev Serbiens gode ven, Rusland, der løb af med hovedparten af olien, for raffinaderierne ligger væsentligst i den serbiske del af Bosnien. Det ser også ud til, at det bliver Serbien, der i første omgang kommer til at eje hovedparten af Balkans rigeste mineralforekomster i et andet konfliktområde, nemlig Kosova.

Hovedparten af det engang samfundsejede og selvstyrende Trepca Minekompleks, som leverede råstoffer og halvfabrikata til 40 procent af det gamle Jugoslaviens samlede industriproduktion, ligger nemlig i den serbisk kontrollerede del af minebyen, Mitrovica.

Krigspropaganda ”Vi var glade for de første dages indsats, hvor Gaddafis luftvåben blev sat ud af spillet, og hans styrker forhindret i at angribe oprørernes byer”, skriver Enhedslisten i sin begrundelse for at trække støtten tilbage. ”Glade?” – tja, og forudsat at oplysningerne er rigtige. Men der ser da ud til, at Gadaffis styrker, som ganske vist må holde til i den oliefattige del af Libyen, mens ”oprørerne” holder til i den anden, alligevel ikke er helt forhindret i ”at angribe oprørernes byer”.

En så stor militær aktion, som angrebet mod Libyen er, lader sig ikke gøre uden grundige forberedelser, som er foregået i ugevis og måske endda i månedsvis.

Men det måske vigtigste element forud for udbruddet af enhver krig er, at man altid har forsøgt at skabe krigsbegejstring

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

KRIGENS HELVEDE

9

eller i det mindste en accept i befolkningerne, for ellers lod det sig simpelthen ikke gøre at drive dem ud til de slagtebænke, alle krige har været, eller til at acceptere, at der bruges midler fra de penge, de betaler i skat, for at slå andre mennesker ihjel.

Min nu afdøde bekendte og bysbarn, Carl Heinrich Petersen, udtrykte det samme på en anden måde, da han i 1966 oversatte et vers af Internationalen til dansk, hvor de første linjer lyder: ”Med krigsbegejstring de os fylder, de konger, før vi skal i slag”.

I lang tid før krigene bryder ud, har medierne altid været optaget af at ”informere” befolkningen. Men meget af det, man fylder den med, er propanda og løgne.

Løgnene er ikke blevet færre med tiden – de er blot blevet mere sofistikerede.

Hvad ville oprørerne mon selv sige Det, jeg særligt vil hæfte mig ved, er, at det var det almindelige oprør mod diktatorerne i den arabiske verden - i øvrigt også baseret på sociale krav om arbejde m.m. - som også var det oprindelige motiv i Libyen for demonstrationerne fra væsentligt unge mennesker. (I det hele taget er det imponerende at se, hvor fredelige demonstranterne har været overalt.)

Men kan man derfra slutte, at de også ville hilse bomberne under USA’s ledelse velkommen?

Det er langt fra sandsynligt! De unge i Libyen er nemlig ligeså kloge, som alle andre unge i regionen. De ved godt, hvem der holdt hånden under deres diktatorer. De ved formentlig også godt, at Gadaffi for ikke så længe siden samarbejdede tæt med USA og andre vestlige stater, og de ved også, at det er dem, der støtter Israel imod palæstinenserne.

I dag er ”oprørsledelsen” ikke til at skelne fra Gadaffi, hvad mange medier er nødt til at indrømme.

gres i København, og de delegerede gav håndslag på, at de ville møde krigstruslen med at erklære generalstrejker. På trods af denne holdning blev bekræftet af en ekstraordinær kongres i Basel i 1912, så stemte det ene parti efter det andet for krigen, med det russiske socialdemokrati som undtagelsen, fordi et flertal (som på russisk hedder bolsjeviki) var imod.

Resultatet blev den første verdenskrig. Ydmygelsen af Tyskland efter krigen trak spor til Hitlers magtovertagelse i dette land og dermed til den anden verdenskrig, og bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland i 1917 trak andre vigtige spor i forrige århundrede.

Historien vrimler med eksempler på arbejderpartier, der er dannet i den bedste hensigt om at undgå krige og på at sikre demokratiske ligeret mellem alle medlemmerne. Men den vrimler næsten lige så meget på eksempler på, at det modsatte rent faktisk er sket.

Vestens enorme magt – og hvad den bruges til

Risikoen ved at vælge repræsentanter – og ved Folketinget Men hvordan opstår disse forandringer i grunden?

Det gør de fordi, at hver gang en demokratisk forsamling vælger en relativ lille gruppe mennesker til en ledelse eller til at repræsentere sig – så afgiver forsamlingen også en større eller mindre del af sin egen magt!

Og gradvist og næsten umærkeligt tiltager ledelserne og repræsentanterne sig en stadigt større del af den magt, som medlemmerne oprindeligt havde. De bliver bureaukrater med deres særlige kendetegn, der går ud på at forsvare deres egne interesser – også i form af en meget højere levestandard end de, der vælger dem, har. Til sidst bliver mange af disse valg også begrænset til rene formaliteter.

Ser vi nøje på den indre magtfordeling i alle partier – undtagen Enhedslisten – vil man opdage, at det faktisk er deres repræsentanter i Folketinget, der afgør partiernes politiske linje.

Folketinget er farligt, fordi det også er en arbejdsplads, hvor ”arbejdstagerne” deler mange fælles vilkår.

For nu at fremdrage et enkelt af disse vilkår, så skal alle medlemmer rette sig ind efter Folketingets ledelse, det vil sige Folketingets formand og den øvrige del af præsidiet.

Som på andre arbejdspladser opstår der også sociale relatioArbejderpartierne – og krigene ner mellem medlemmerne, der går på tværs af de politiske skilIsær arbejderpartierne har været modstandere af krige. De tog lelinjer. Mange lærer at adskille politik fra personlige forbinafstand fra dem og betragtede dem som imperialistiske krige, delser. Politisk uenighed er een ting. Personlige relationer er der er den væbnede fortsættelse af kampen for blandt andet en helt anden ting. Denne ”forbrødring” mellem folk, der deler råstoffer og markeder. de samme arbejdsvilkår, kunne jeg nævne mange konkrete ekI 1910 mødtes delegerede fra Anden Internationale (en inter- sempler på. national sammenslutning af socialdemokratiske partier) til konDertil kommer, at der næppe findes noget sted, hvor befolkGadaffi, Egyptens Mubarak og Tunesiens Ben Ali er (eller var) rædsomme diktatorer, der undertrykker deres egne folk med fængslinger, tortur og henrettelser. Men har det mægtige Vesten ikke midler til at tvinge dem til dem til at opføre sig ordentligt?

Jo, selvfølgelig. Men det er ikke demokrati, der optager Vesten. Interventionen i Libyen er et led i den kontrarevolutionære offensiv, der tager sigte på at bremse bølgen af folkelige revolutioner i Mellemøsten og i Nordafrika. ”Jeg er ikke pacifist” lyder det nærmest som et mantra fra de, som har støttet krigen.

Her er et udsagn fra en mand, der heller ikke var pacifist: ”Hver en bøsse, der bliver lavet, hvert et krigsskib, der bliver søsat, hver en raket, der bliver affyret, repræsenterer i sidste ende et tyveri fra de, som sulter og ikke får mad, fra de, som fryser og ikke får tøj.”

Citatet er hentet fra præsident Dwight Eisenhowers afskedstale til den amerikanske nation den 17. januar 1961 – hvor han i øvrigt advarede om truslerne fra det militære og industrielle kompleks.

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

10

KRIGENS HELVEDE

ningernes overdelegering af sin egen magt er så udpræget, som den er i de repræsentative demokratier, som eksisterer i store dele af den demokratiske verden.

Overgivelsen af befolkningernes magt til parlamenterne kan beskrives med de valgprocedurer, der anvendes i Danmark: Med års mellemrum bliver befolkningen kaldt til valgurnerne for at sætte et kryds ved et af de valgberettigede partier (eller i sjældnere tilfælde: en valgberettiget person). Når man har sat sit kryds ved en kandidat (eller ved et parti) til Folketinget, og denne eller disse eventuelt bliver valgt, er de kun bundet af deres egen samvittighed - hvilket i praksis vil sige, at de kan gøre, som det passer dem.

Det repræsentative demokrati er også stærkt topstyret – ovenfra og nedefter.

Det er også en ret indviklet form for demokrati, som giver levebrød for et hav af spindoktorer, politiske eksperter og journalister m.m., som i detaljer fortæller, hvad denne eller hine politiker mener, og hvilken betydning deres ytringer (som bliver mere og mere tvetydige) kan få for dette og hint – ikke mindst for det hav af opinionsundersøgelser, andre tjener deres daglige brød ved at lave.

Men hvad har de ”kejsere”, der for alles øjne bevæger sig rundt i stor pragt, egentligt på?

Ikke særligt meget, for de beslutninger, der virkelig har betydning for os alle, træffes slet ikke i parlamenterne – men uden for dem!

ver det.”

Det, der frem for noget andet regulerer menneskenes liv, er de frie markedsmekanismer. Kapitalerne søger hen, hvor der er mest at tjene. Våbenindustrien er et godt sted. En rask krig i ny og næ – også med det formål at sikre sig andel af de stadigt svindende råstofkilder – fremmer våbenindustriens interesser og får værdien af de investerede kapitaler til at stige. Det er ud fra denne tankegang aldeles logisk, at mens de to partier i det korporative USA, som lever af blandt donationer fra våbenindustrien, så let kan enes om at skære voldsomt ned på amerikanernes sociale ydelser, så kappes de nærmest med hinanden om, hvem der kan skaffe flest penge til våbenindustrien. I retning af at opruste og føre krige overgår den demokratiske præsident endog sine republikanske modstandere.

Men efterhånden som det økonomiske system, som det er de bestående repræsentative demokratiers hovedopgave at forsvare, selv et kommet ind i en måske uopløselig økonomisk krise, ser vi også overalt en stigende tendens hos statsmagterne til at undertrykke de, hvis meninger betragtes som en trussel mod det bestående system.

Nogle har stadigt ikke fået nok af det frie marked. Andre har fået rigeligt, og de kræver det stillet under folkelig kontrol, før livsgrundlaget på vores fælles klode er helt ødelagt.

Men er politik i grunden så indviklet, at vi almindelige dødelige ikke kan forstå det, og er det indirekte og repræsentative demokrati den eneste form for demokrati, der kan eksistere på denne jord?

Nej, for findes nemlig også former for et meget mere direkte Det repræsentative demokrati, dets opgaver – og bedemokrati. grænsninger For om noget er blevet bevist gennem de folkelige opstande i Alle repræsentative demokratier bygger på at respektere den private ejendomsret og ejendomsbesiddernes ret til at gøre med den seneste tid, er det, at når befolkningerne sætter sig selv fri, udviser de også en forbløffende evne til at styre selv. Selv den deres private kapitaler, hvad de finder for godt. Som der står i kaotiske trafik i Kairo kørte en overgang efter reglerne, da det den danske grundlov: ”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræ- var de folkelige kræfter, der bestemte over den.

Fællesgraven i Tuzla - her fotograferet af STS – vrimlede med blomster og besøgende. I forbindelse med et renoveringsprojekt for demokratiske kommuner på begge sider af den gamle frontlinje, som STS gennemførte i 1999, fremviste Tuzlas borgmester, Selim Beslagic, også gravstedet for borgmesteren i Tetovo i Republika Sprska. Han græd, da han for første gang hørte om denne serbiske massakre.

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

SOMALIA

11

Fortsat krig i Somalia Trods omfattende korruption, interne stridigheder og stærke advarsler om ophør med hjælpen, så fortsætter det internationale samfund med at støtte den somaliske overgangsregering og ikke mindst dens forsvarere i form af den Afrikanske Unions Mission i Somalia AMISOM. Associated Press fortalte den 24. maj, at ”somaliske politikere vender hjem fra de arabiske lande med kufferter fulde af penge”, at de tilsammen har hentet 70 millioner af de penge, der er blevet givet ud til at bekæmpe terrorisme, pirater eller sult, men at der kun forligger regnskaber for 2,8 millioner.

Der eksisterer heller ikke regnskaber for indtægterne fra Mogadishus dybsøhavn, hvor skibene må betale store afgifter. Andre indtægter stammer fra Mogadishus lufthavn, og selvom man for nylig har overladt selve driften til et selskab fra de Forenede Arabiske Emirater, er der stadigt tale om visse indtægter plus naturkommission. ”Politikerne ønsker at bevare status quo.

For de profitter at det”, skriver AP. Den umådelige korruption hos de krigsforbryder-betændte politikere, man har sat til at styre Somalia, er den ene grund til bekymringerne hos de vestlige regeringer.

Den anden grund er det interne slagsmål imellem de øverste lag af dem. For at være toppolitiker i Somalia er en sikker vej til rigdom.

Præsident versus parlamentsformand I mere end et år har der raset en magtkamp mellem de to tidligere allierede, præsident Sheik Sharif Sheik Ahmed og parlamentsformand Sharif Hassan Sheik Aden - de to Sharif’er, som de kaldes.

Aden er etiopiernes mand, og det var derfor han på en konference i Addis Ababa i Afrikas Union, men også med deltagelse af FN, fik lov til at forlænge parlamentets periode med endnu tre år, udover den periode som blev fastlagt i Djibouti i 2008.

Ahmed og hans premierminister, den amerikanske statsborger Mohamed Abdullahi Mohamed, ønsker for deres vedkommende også at forlænge deres adgang til pengekassen, og de har derfor foreslået, at regeringens mandat også bliver forlænget med endnu et år, ”for at den kan gøre arbejdet færdigt”.

Krigen mellem de to parter er spidset til, eftersom det stod kart, at regeringens periode ikke ville blive forlænget ud over udløbet af dens mandatperiode til august. Inden da skulle der holdes nye valg, som formentlig kun kunne finde sted i parlamentet.

Aden havde udarbejdet en plan, hvorefter der i juli skulle afholdes valg af præsident og parlamentsformand, og han havde erklæret, at han selv ville stille op til valget som præsident.

Bakara marked blev sammen med det øvrige Mogadishu erobret af de etiopiske styrker og de medbragte regeringsmilitser godt en uge efter det etiopiske angreb. I et års tid var markedet et yndet sted også for væbnede røverier, men i december 2007 blev etiopierne forjaget fra markedet af somaliske oprørere. Siden blev Bakara et yndet sted for at bombardere de civile områder. På billedet, der er taget af STS Somalia, ser man den tomme og udplyndrede hovedgade på Bakara marked efter, at etiopierne i hast havde forladt den. Mange frygter, at plyndringerne skal vende tilbage, hvis Al Shabab bliver fordrevet fra markedet, hvor de nøjes med at opkræve skatter af de handlende.

møde i Nairobi i slutningen af maj. Her fik Ahmed og Aden klar besked om, at de måtte indstille deres interne stridigheder. Ellers ville støtten fra det internationale samfund ophøre.

Den 23. maj holdt den amerikanske FNambassadør, Susan Rice, en pressekonference, hvor hun fordømte begge de to parter for deres uenighed. Fordømmelsen blev fulgt op af den britiske FN-ambassadør på en pressekonference den 25, hvor han truede med, at EU ville indstille sin støtte til Somalia.

Men i virkeligheden er donorerne også været uenige indbyrdes. Nu er såvel Ahmed som Aden (og andre) indkaldt til et møde i Den Internationale Kontaktgruppe for Somalia, en gruppe som oprindeligt blev dannet på initiativ af præsident Bush.

I skrivende stund vides ikke, hvad der bliver resultatet.

Fortsat støtte Mens truslerne hagler ned over stridshanerne i Somalia, fortsætter den militære, økonomiske og politiske støtte til den ”FNgodkendte regering” uanfægtet.

Forlig jer – I skabshalse!

Bekymringerne tvang FN til at holde et Støtten bliver dog først og fremmest ud-

delt til den Afrikanske Unions Mission i Somalia (AMISOM), hvis tilstedeværelse regeringen er dybt afhængig af. Den 2. juni meddelte Shabelle Media Network, at skib nr. 100 var blevet eskorteret af ”EU’s flåde” til Mogadishus havn, denne gang angiveligt med fødevarer.

Under alle omstændigheder er der sket en kraftig stigning i AMISOM’s ildkraft. Helikoptere blev set over Mogadishu den 21. maj ifølge Shabelle. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt de har deltaget i kampene, men den 15. maj sagde den somaliske premierminister til Wal Street Journal, at han ville hilse ethvert indgreb fra USA – også med luftstøtte – velkommen, som det tidligere har været tilfældet.

Og AMISOM viger ikke tilbage for at bruge deres forøgede ildkraft. ”Død, ødelæggelser og nygifte dræbt af AMISOM’s bombardementer”, hed en artikel på Hiiraan Online den 23. maj.

De kombinerede etiopisk-kenyanske angreb - under dække af krigsherreralliancen Ahlu Sunna Waljame - fortætter. Men de fleste steder er offensiven gået i stå. En af grundene er, at de militser, som er trænet i Etiopien og i træningslejre i Uganda af EU,

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

12

SOMALIA—YEMEN

og som kæmper på regeringens side, ikke får nogen betaling for at sætte deres liv på spil.

Det kan de såkaldte fredsbevarere heller ikke være sikre på. Den 2. juni fortalte BBC, at de burundiske soldater i AMISOM ikke havde fået løn siden januar.

AMISOM og det internationale samfund har koncentreret sig om at vinde kampene i Mogadishu, hvor de er trængt frem til Bakara marked, som også er et stort boligkvarter, og som er et hovedfæste for Al Shabab.

Vil det nytte?

Som årsag til den fortsatte støtte til regeringen anføres eksistensen af Al Shabab, som er på USA’s liste over terrororganisationer, mens Somalias strategiske beliggenhed og rige naturressourcer ikke nævnes. ”Det vil blive hårdt og beskidt at få kon-

trol med Bakara marked”, sagde den tidligere amerikanske ambassadør i Etiopien David Shinn til Reuters den 26. maj, idet han henviste til vrimlen af snævre gader og gyder, der også er en del af markedet. ”Det ville medføre, at regimet, som man har travlt med at poppe op, vil blive endnu mere upopulært, end det er i forvejen, og at Al Shabab vil blive styrket”, sagde Peter Pham fra den amerikanske tænketank the Atlantic Council til Reuters.

I en kommentar til en artikel på Hiiraan Online den 30. maj, der beskriver, at FN muligvis vil holde op med at støtte den somaliske regering, skrev læserbrevsskribenten ”History”: “Hr. Ban Ki-moon Jeg opfordrer FN og dets stedfortrædere til at lade Somalia i fred og se, hvad der så vil ske. Jeg kan lave en liste med mere end

100 gode ting, der kan ske i jeres fravær”.

Ja, bl.a. kunne der blive fred!

Men det er ikke – endnu i hvert fald – fred, der interesseret det vestlige samfund, når det gælder Somalia. Havde det været det, ville FN’s sikkerhedsråd (med Danmarks stemme) ikke have tilsluttet sig den amerikanske resolution den 8. december 2006, der åbnede op for den etiopiske invasion.

I stedet ville man have bakket op om de fredsforhandlinger mellem De Islamiske Domstole og regeringen, som allerede to gange havde ført til gunstige resultater i efteråret 2006, og som Sheik Aweys - der i dag er en leder af Al Shabab - i sin daværende egenskab af leder af De Islamiske Domstole så sent som en uge før det etiopiske angreb gav EU-kommissæren Louis Michel håndslag på.

Ungdommen vil vinde i Yemen Vi vil fuldende vores revolution og smide præsident Saleh ud - med eller uden international støtte.

Af Wasim Alqershi Yemen er et frugtbart land med strande som strækker sig mere end 1700 kilometer. Det er også et land, hvor mere end 10 millioner sulter, hvor tusinder tilbringer deres liv med at snige sig ind i nabolandene for at søge en bedre tilværelse, og hvor der bliver begået vold mod børn af det tvungne arbejdsmarked.

I en tidsalder med medicinske fremskridt, er det det største håb for 24 millioner yemenitter, at deres børn undgår at blive forkrøblet af polio. Mennesker landede på månen for 40 år siden, men i Yemen drømmer mange om at kunne blive transporteret i biler, frem for kærrer, det trækkes af æsler. I Facebooks og Twitters tidsalder, ønsker mange yemenitter, at de er i stand til at læse et brev fra en, de holder af.

Inspirationen udefra Derfor tog ideen om den yemenitiske revolution form i de unge, længe før den brød ud på gaderne. En dårlig økonomi og en

Opstanden i Yemen er inspireret af opstanden mod Mubarak i Egypten, men den er også vendt imod andre diktatorer.

forværret sikkerhedssituation sammen med en voksende korruption øgede simpelthen de fleste yemenitters daglige erfaringer med fattigdom, ligegyldighed og sygdom.

Folkets forventninger om noget bedre forvandlede sig til en krise, da præsident Ali Abdullah Saleh søgte at udvide sit herredømme ud over 40 år ved at testamentere Yemen – som om landet var hans egen ejendom – til sin søn. Unge i Yemen kunne ikke længere holde deres ønsker om at blive en reel del af den øvrige verden inde. Vi gik i gaderne – ubevæbnede, hvor folket ejere mere end 60 millioner skydevåben. Hvad vi ønskede På grund af Yemens vigtige strategiske placering har USA var en moderne civil stat i støttet præsident Ali Abdullah Saleh, men nu ser det ud til Yemen. at væres slut med Saleh.

Da vi så, hvordan revolutionerne i Egypten og i Tunesien havde proppet op af stammer, hæren, enorme økosucces, blev vores beslutning om at styrte nomiske interesser og af det internationale det yemenitiske regime kraftigt forstærket. samfund. Vi vidste, han ville falde, for disse Studenter fra Sanas universitet gik på gaelementer ville blive overvundet. Først slutderne med plakater, hvor vi for første gang tede stammerne sig til: Hashid og Bakil, de opfordrede til overvinde regimet. En time største etniske grupper i Yemen, fulgt af efter, at Hosni Mubarak var blevet væltet i alle andre.

Egypten gik tusinder af unge på gaderne i Som hævn sendte Saleh snigskytter fra byen Taiz for at fejre det, og for at annonceden republikanske garde til Sana, hvor de re starten på den yemenitiske revolution. dræbte 45 og sårede hundreder. Denne blodige fredag rystede nationens bevidsthed.

Oppositionen samles Disse myrdede unge var gået på gaderne Da oppositionspartierne sluttede sig til den kun bærende på deres smukke drømme. De 21. februar, blev det klart, at Saleh havde endte med at blive båret på skuldrene af mistet sin folkelige legalitet og nu kun blev andre.

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

YEMEN

13

Drabene overbeviste hærens ledelse om nødvendigheden af at erklære sin støtte til revolutionen og mange i Yemens administrative og diplomatiske organer trådte tilbage.

Så erklærede Saleh, at han ville trække sig tilbage. Vi vidste, at han løj. Han fortsatte med at have kontrol med den republikanske garde, der ledes af hans søn, med den centrale sikkerhedstjeneste, der ledes af han nevø og med luftvåbnet, som ledes af hans bror.

De unge besluttede, at de ville eskalere protesten og arrangerede marcher og sendte en meddelelse om vores adgang til præsidentpaladset.

Golfstaternes initiativ Salah opfattede den umådelige risiko for sit fald og begyndte at antyde, at han kunne fremkalde en krig, som ville have skæbnesvangre virkninger ikke blot for Yemen, men for hele regionen. Dette førte til Golfstaternes initiativ for at forhandle en overgivelse af magten fra Saleh og til hans opponenter. Dette initiativ, som USA støtter, er blevet den sidste kilde til Salehs fortsatte legalitet.

Men ungdomsbevægelsen forkastede det – dels fordi der ifølge initiativets ordlyd, så var Salehs afgang ikke umiddelbar, men skulle først finde sted en måned efter, at aftalen var underskrevet. Saleh har før brudt aftaler kun to dage efter, at han har indgået dem, så hvad ville han gøre, når han nu fik en hel måned?

Initiativet sikrede også, at Saleh og hans regering ikke ville blive dømt. Dette ville være et forræderi over for vore martyrers død og over for det yemenitiske folk, som har brug for at få deres stjålne værdier tilbage for at kunne bygge deres lands fremtid.

Og initiativet sikrede, at mere magt ville blive overført til Salehs stedfortræder, indtil et præsidentvalg kunne afholdes. Vi frygtede, at et nyt regime ville fremkomme af det

Ligesom andre steder er det ungdommen, der er gået i spidsen, målet for deres opstand er sociale og politiske ændringer, og opstanden er i vid udstrækning selvorganiseret. Den 5. juni fejrede man i byerne i Yemen, at Saleh havde forladt landet blandt andet for at søge behandling for svære skud- og brandsår. Det forventes ikke, at han vender tilbage. Nu er spørgsmålet i hvor stor udstrækning, det vil lykkes for de etablerede partier og for USA at afspore de unges revolution i Yemen.

gamle – forskellige ansigter, men den samme korruption.

Vi krævede et regime, der bygger på en sand balance mellem nationale kræfter med autoritet og legalitet til at sikre politiske reformer og mediefriheden, som respekterer de menneskelige rettigheder og et uafhængigt retsvæsen. Golfinitiativet har også stillet som en betingelse, at protesterne skal ophøre, men vi planlægger at fortsætte vores sitins, til revolutionens mål er nået.

En udvej for regimet Golfinitiativet repræsenterer en udvej for regimet, forlænger dets liv og skaber uenighed mellem ungdommen og oppositionspartierne – som har erklæret sig enige med initiativet under pres fra det internationale samfund og for ”at standse blodbadet”.

Vore unge mennesker har besluttet at eskalere den civile ulydighed, indtil Salehs regime er overvundet. Det internationale sam-

fund mangler at indse, at de unge vil fortsætte deres revolution med eller uden international støtte.

Men tilbagetrækning af international legalitet fra Saleh ville betyde to ting: det ville afholde Saleh fra at dræbe flere unge mennesker, og det ville forstærke værdierne af frihed, retfærdighed, lighed og demokrati, som vi kæmper for.

De unge i revolutionen indser, at når først en civil stat er født, vil den blive en del af en større verden.

Jo mere revolutionen bliver støttet af det internationale samfund, jo mere vil ungdommen motiveres til at blive en positiv international samarbejdspartner i dagene, som kommer.

Wasim Alqershi er medlem af organisationskomiteen for de unges folkelige revolutionsbevægelse i Yemen og tidligere præsident for Yemens studenterorganisation.

(Hentet fra Countercurrents.org)

Vil USA gå bankerot?

Erhvervssektionen i Berlingske Tidende indeholdt den 19. april nogle artikler, der stiller spørgsmål til sundheden i den amerikanske økonomi. I den ene artikel advares der om en ”overhængende fare for amerikansk statsbankerot”, som kan ramme økonomien i hele den vestlige verden. I en anden artikel hævder Berlingske Tidendes USA-korrespondent, at der ikke er fare på færde.

Baggrunden var, at kreditvurderingsfirmaet Standard & Poors (S&P) havde nedgraderet USA’s økonomi. ”USAs økonomi har det væsentligt værre end først antaget og styrer direkte mod afgrunden”, siger Jørgen Ørstrøm Møller, tidligere ambassadør og adjungeret professor ved CBS til journalisten Mads Kolby. ”Den samlede gæld er nemlig så enorm, at landet med stor sandsynlighed er på vej mod statsbankerot inden 2020…

Den samlede gæld for husstandene, virk-

somhederne og staten udgør omkring 300.000 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka fire gange det amerikanske bruttonationalprodukt. Og en gæld i den størrelsesorden giver så store renteomkostninger, at det med stor sandsynlighed vil føre til en statsbankerot.”

Renteudgifterne udgør i dag omkring én procent af BNP. Men problemet er, at gælden vil stige og føre til større udgifter, og de mest positive prognoser peger på, at rentebyrden i 2020 vil være på omkring 3,4 pro-

cent af BNP... Hvor finder man den slags penge," spørger Jørgen Ørstrøm Møller.

Møller mener heller ikke, at den voksende statsgæld kan betales via nedskæringer i budgetter alene, men at lade skatterne stige er der ikke politisk vilje til. ”Han mener, det er urealistisk, at USA vil være i stand til at betale af på gælden, og at supermagten i stedet enten må bede kreditorerne om udsættelse eller restrukturering af gælden”.

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

14

FEATURE: KRISE

anelse mere end 5 frigøre sig fra den store indflydelse dollaren kr. pr. dollar. har på markedet. En del lande med BrasiliSenere er kursen en i spidsen vil prøve at lave handelsaftaler, steget igen, men der hviler på landenes egne valutaer. ikke fordi den amerikanske økonomi er Krakket i Lehmann Brothers blevet stærkere, Den foreløbige krise i verdensøkonomien men fordi den euro- blev indledt den 15. september 2008, da en pæiske økonomi i af de største banker i USA, Lehman Bromellemtiden også er thers, der blev etableret i 1850, måtte dreje kommet ud i stigen- nøglen om. Takket være omfattende økonode vanskeligheder. miske transaktioner sendte dette krak en Den inflation, der bølge af chok rundt i hele verden, som trueer et resultat af den de med at rive tæpperne væk under mange stigende trykning af andre banker. dollars, er med an- I England var man timer før, det var nøddre ord i fuld gang. vendigt at sende politi og militær på gaderDesuden skal der ne for at beskytte de engelske banker, som nogle til at købe de ikke var i stand til at udbetale de penge, At Lehman Brothers, der kaldtes Wall Streets ”Titanic”, pludseamerikanske statsob- som forbrugerne havde anbragt i dem, og lig kunne gå fallit, kom som et chok for de fleste amerikanerne, som var vant til at fæste lid til den gamle og hæderkronede bank. ligationer, for ellers kun det faktum, at den britiske regering bryder den amerikan- vedtog en omfattende hjælpepakke til banske økonomi sammen. kerne, gjorde det overflødigt. I Danmark ”Drik koffeinfri kaffe” Det var det råd, som Berlingskes USA- Der er dels tale om borgere i USA selv, har chefen for Den Danske Bank senere skribent Poul Høi gav Ørstrøm Møller, da der sætter deres overskudskapital i købet af udtalt, at kun vedtagelsen af Bankpakke nr. han imødegik dennes advarsler. amerikanske statsobligationer, men mange 1 gjorde det muligt for folk fortsat at bruge Høi henviste til den amerikanske professor sælges også til udenlandske selskaber. deres Dankort. i økonomi James Galbraith, som bl.a. siger: Måden, hvorpå statsmagterne har holdt ”Kommentaren fra S&P er noget vrøvl.. ATP har droppet amerikanske statspapi- den økonomiske krise på afstand på, har Den er selvmodsigende. S&P forudser, at rer været ved at udskrive gigantiske bankpakUSA ikke kan afbetale statsobligationerne, Denne meddelelse kunne man også finde på ker - på skatteydernes vegne. men det er lige til at grine af, siger Gal- Berlingske den 19. april, hvor mellemrubraith. brikken hed: ”Landets største pengetank Hjælpepakker “Den amerikanske gæld består af obligati- holder sig fra statsobligationer i lande med Den 13. februar 2009 kunne flere medier oner, som er udstedt i amerikanske dollars. for stor gæld.” fortælle, at der i alt var udskrevet vækstpakDet går jeg ud fra, at S&P analytikerne ved. ”Vi har ingen investeringer i amerikanske ker for 11.300 milliarder kroner. Den 10.

Hvordan skulle USA kunne gå ned på sin statsobligationer. Som investor løber man maj 2010 kunne ”cheføkonomer i verdens egen valuta? Når en obligation er i dollars, en stor risiko ved at købe statsobligationer i største banker rose EU’s nye, gigantiske så betyder det, at når obligationen skal beta- lande med meget stor gæld, og det gælder hjælpepakke”. les, så betaler USA det pågældende dollar- også for USA. Derfor er vi gået ud af den I november 2010 blev ”Irlands nødråb hørt beløb for at betale den, og da USA trykker type papirer over det seneste par år," siger af EU’s finansministre, der sent søndag sin egen valuta … så trykker de pengene, ATPs fondsdirektør Henrik Gade Jepsen til godkendte en milliard stor euro hjælpepaknår de har behov for dem.

Morgenavisen Jyllands-Posten.” ke”, skrev flere medier den 22. november.

Eller sagt med andre ord: USA kan ikke gå Japan har også store økonomiske interes- ”Selvom Irland og EU ikke vil offentligned på de statsobligationer, der er i US dol- ser i USA, hvor det har opkøbt dele af ame- gøre det eksakte beløb, ligger det ifølge lars. Hvis amerikanerne bare trykker løs, vil rikanske virksomheder og placeret mange flere kilder på mellem 80-95 mia. euro (596 det føre til inflation, men det er en anden bilfabrikker. Japan har derfor også interes- -710 mia. kr.)”. historie, som S&P ikke siger noget om”. sere i at holde hjulene i Galbraith mener også, at børserne har ten- gang i USA. dens til at handle hysterisk, men Høi skrev Men spørgsmålet er, også, at ”det amerikanske aktiemarked er da hvad der kommer ud af også i dag i den tidlige handel upåvirket af den økonomiske krise i den europæiske panik, og det samme er Japan, som blev frembragt dollaren, som faktisk er steget mærkbart af jordskælvet for nylig. siden i fredags.”

Kina har også store interesser i USA og har hidtil hørt til de lande, der har Sandt nok Det er sandt, at børserne reagerer hysterisk. købt fleste amerikanske Det gør de, fordi børsmæglerne er sat til at statsobligationer. Men sørge for, at stadigt voksende kapitaler får dels er Kinas økonomi på en chance for en smule profit i en tid, der vej ind i en krise på grund ellers er præget af nedskæringer og tilbage- af en gigantisk boligbobgang Så snart der øjnes en chance for en le, og dels så vil krisen i smule afkast, strømmer de ledige kapitaler USA også påvirke markehen imod den livgivende kilde. det i Kina for salget af Der er sikkert også rigtigt nok, at der netop amerikanske statsobligatiTidligere ansat i Lehman Brothers bærer sine personlige ejenden 19. april, så ud til, at der var penge at oner. tjene på en højere kurs på dollars, men se- I Latinamerika er der dele væk fra banken den 15. september 2008, da hun blev arnere sank kursen ned på kun at udgøre en bestræbelser i gang for at bejdsløs. Senere voksede arbejdsløsheden i USA til nye højder.

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

FEATURE: KRISE

15

”Ifølge Goldman Sachs danske økonom, Erik Nielsen, vil 65 mia. euro dække hullet i den irske statskasse de næste tre år, mens 30 mia. euro bliver sendt til de blødende irske banker. Ifølge EUkommissær, Olli Rehn, er det er et nødvendigt skridt, hvis ikke den irske smitte skal ramme og destabilisere hele det 16 landes store euro område.”

Men er hjælpepakkerne tilstrækkelige i sig selv? Det forekommer tvivlsomt. Den 19. maj indeholdt Information en artikel med overskriften, ”Kan Grækenland blive den næste Lehman Brothers?” Artiklen var skrevet af The Gaurdians Larry Elliott. ”Svaret er beklageligvis ja og i værste fald kan en græsk statsbankerot ryste markedernes tillid til eurozoneprojektet i uoprettelig grad”, skrev Elliot.

Oversete risici Men det forekommer som om, politikerne har haft så travlt med at lave hjælpepakker, at de nærmest har glemt, at de også skal betales igen. ”Skatteyderne hænger på nye banktab”, lød overskriften den 30. marts 2011 i mange medier. ”Finanssektorens indskud på 25 milliarder kroner, der skulle dække krateret efter bankkrakkene, er stort set brugt op, og der er kun skatteyderne til at rydde op, skriver Dagbladet Børsen.”

Man er nemlig ikke færdig med at rydde op efter de første bankrak: ”Staten har forpligtet sig til at købe obligationer for 14. milliarder kr. (i Amagerbanken)”, skrev Simon Nyborg i Berlingskes Business den 6. maj. ”De fleste anses for tabte”.

Roskilde Bank er en anden bank, som Finansiel Stabilitet i første omgang overtog.

Obama gyder dollars på Lehman Brothers grav.

Men der er stadigt omkring 200 kunder, ingen vil kendes ved. Det er ejendomsspekulanter, som sammenlagt skylder 12 milliarder kroner. Deres gæld må skatteyderne også tage sig af.

Dertil kommer de mange milliarder, Danmarks befolkning hæfter for i form af forpligtelser over EU’s mange redningspakker.

Mange spørger sig selv, hvor længe politikerne har tænkt sig, at skatteydere og almindelige borgere skal være tålmodige og betale for deres hjælpepakker?

Protester Allerede da den amerikanske og engelske stat havde lavet de første bankpakker, udskrevet på skatteborgernes vegne, kom det til demonstrationer især, da man så, at bankernes ledelser fortsat stoppede penge til sig.

Siden hen er det kommet til strejker, demonstrationer og andre protester i en lang række lande, som de har haft besvær med at holde tilbage.

Nedskæringerne rammer de svageste – pensionister, ældre, arbejdsløse, de syge og handicappede - men først og fremmest de unge. Et yndet sted at skære ned er f.eks. på udgifterne til uddannel”Ægte demokrati nu!” kræver disse spanske demonstranter. ser.

Ny layout Vi er med lidt begynderbesvær ved at lære et nyt program for layout at kende. ”Det volder lidt rabalder”, som Bjørnstjerne Bjørnson skrev i sin aprilvise. ”Dog fred er ej det bedste, men at der noget sker”, som han også skrev. Det nye, der vil ske, er, at vi nu også vil være i stand til at lave Intersol om til PDF-format, som vi kan offentliggøre på vores hjemmeside.

Vi anbefaler, at man følger med på hjemmesiden, fordi der sker så meget, som vi ikke er i stand til at bringe i selve Intersol.

I det meste af Europa er arbejdsløsheden blandt de unge også vokset. Men den stigende marginalisering af store befolkningsgrupper medfører ikke i sig selv, at de marginaliserede kan handle politisk.

De må først opbygge strukturer, der gør politiske handlinger mulige.

De nylige demonstrationer i Spanien, hvor arbejdsløsheden blandt de unge ligger på over 40 procent, indvarsler et nyt fænomen.

Det var ungdommen, der førte an, men også pensionister og andre sluttede op omkring demonstrationerne.

Det nye var, at ingen af de etablerede partier og faglige organisationer havde nogen indflydelse på dem, og at de stillede krav om mere ægte og direkte demokrati.

Fra Spanien bredte denne form for protestbevægelse sig til andre europæiske lande, og selv om de ikke bliver til noget særligt i første omgang, vil de sikkert blive ved med at dukke op igen fremover.

Er krisen forbi?

Det mener mange økonomiske eksperter, som ganske vist ikke var særligt gode til at forudse finanskrisen.

Andre mener noget andet: ”Den største depression i menneskehedens historie er stadig i sine begyndende stadier”. Sådan blandt andet beskrev Michel Chossudovsky og Andrew Gavni Marshall indholdet i en helt ny bog, de har redigeret, med titlen: ”Den globale krise: Den store depression i det 21. århundrede.”

VR

Indsamling ved fødselsdagsfest Jørgen Holst, som er fast bidragyder til Fikr-e-Noaskolen i Kashmir, har for nylig holdt fødselsdagsfest for sin familie og sine venner. Ved den lejlighed havde han bedt deltagerne om, at han i stedet for gaver til sig selv, ville opfordre til at støtte en særlig indsamling til skolerne. Efter et kort oplæg samlede man i alt 1145 kr. ind til skolen. Hermed er ideen givet videre.

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY

,

B

Hjemmesiden

www.intersol.dk Opdateres flere gange ugentligt Retur adresse: STS International Solidarity, Borgediget 23, 1. 4000 Roskilde

Der er brug for dig!

På generalforsamlingen blev det besluttet, at vi skulle lade afholde en landsindsamling til Fikr-e-Noa-skolen i Kashmir.

Vi har nu indsendt en anmeldelse til politiet om den. Indsamlingen skal løbe fra den 1. juli i år og frem til 1. juli næste år. Anmeldelsen giver os mulighed for at få indsamlingen præsenteret med et skilt i fjernsynet, ligesom vi vil få halvandet minut i DR’s program 1.

Vi ved fra tidligere, at den slags indsamlinger, der også skal foregå på gaderne i flere byer, giver os mulighed for at udbrede kendskabet til STS i den almindelige befolkning. Vi har stadigt medlemmer, som vi fik, da vi lavede den sidste indsamling.

Vi håber på jeres hjælp til indsamlingen også i form af gode ideer til de steder vi kan samle ind.

Med venlig hilsen bestyrelsen.

På grund af manglende vægge i Fikr-e-Noa-skolen sendte vi for nylig 10.000 kr. til hjælp for renovering. Det vil vi gerne fortsætte med.

ningen af 1995 det første egentlige nyVi er for øjeblikket i færd med at tænke hedsbrev. På trods af at navnet har været over, hvordan vi skal markere det. Har lidt forskelligt, kan vi næste gang, Inter- nogle af jer gode ideer, hører vi gerne fra Efter at STS i mange måneder blot havde sol udkommer (til august) fejre, at vi har jer. skrevet breve til folk, udsendte vi i slutudsendt 100 nyhedsbreve.

Nyhedsbrev nr. 100

INTERSOL—NYHEDSBREV NR. 99 FRA STS INTERNATIONAL SOLIDARITY