PRÆSTEFORENINGENS BLAD 115. ÅRGANG
2. MAJ 2025 #18
DEBAT Gud Fader m/k?
SIDE 321
LITTERATUR Gud i naturen
SIDE 326
TEOLOGI OG POLITIK Trump i luthersk belysning
SIDE 333
MARILYNNE ROBINSON
I TÆT DIALOG MED BIBELEN
”Marilynne Robinson har skrevet den perfekte bog… Eminent gjort”
går den internationalt anerkendte forfatter Marilynne Robinson i tæt dialog med Første Mosebog. Hun viser, hvordan den velkendte bibeltekst har formet vores måde at tænke på – og hvorfor den bliver ved at have noget at sige mennesker i dag.
KRISTELIGT DAGBLAD
TR I FOKUS
Kollegernes forhold er en kerneopgave
Af Signe Ettrup
SIDE 318
DEBAT
En køn redelighed
Af Kresten Thue Andersen
SIDE 321
Er kristendommen en løbende konstruktionsproces, eller er der et grundmønster, der giver sig selv?
Af Henrik Højlund
SIDE 324
ANMELDELSE
Thomas Frovin og Mia Christina Broe Jakobsen
Lysningen
(Lars Lindgrav Sörensen)
SIDE 326
BOGTRÆET
EDEN
Af Hanne Jul Jakobsen
SIDE 328
BIBEL PÅ VEJ
Skal fårene vogtes eller ødelægges?
Af Søren Holst
SIDE 329
PRÆDIKENVEJLEDNING
4. søndag efter påske
Af Else Kragelund Holt
SIDE 330
TEOLOGI OG POLITIK
Er Donald Trump en »Wundermann Gottes«?
En luthersk-politisk diagnose
Af Svend Andersen
SIDE 333
RUBRIKKER
Uge til uge SIDE 339
Personalia SIDE 340
Legater SIDE 340
Ledige stillinger SIDE 341
VIDSTE DU SIDE 339
Svend Andersen foretager en luthersk analyse af Trumps renæssancefyrstepretentioner, som han argumenterer for, at flere danske teologiske debattører har overset i kritikken af biskop Buddes prædikenappel til Trump om at vise nåde (Foto fra et lidt ældre foredrag i Oxford om et parallelt emne)
TR i fokus: Serien om tillidsrepræsentanternes omfattende og vigtige arbejde for medlemmerne fortsætter med interviewet med Anders Aastrup om funktionspræsternes særlige forhold.
Trump i fokus: »En formastelig, selvovervurderende magthaver er dybest set en komisk figur. For Luther driver den slags herskere simpelthen et narrespil«. Svend Andersen ser på tidens mest foruroligende fænomen i luthersk belysning. »Det mest afgørende ved en luthersk analyse er måske, at den er trøsterig«.
Kønnet i fokus: Hvad er op og ned i GT's karakteristik af homoseksualitet? Og hvad er op og ned i en »bibelfunderet tænkning og praksis«?
Forsidefoto:
Jakob Brønnum Redaktør
Rafaels skildring fra 1518 af profeten Ezekiels vision af Gud Fader i herlighed
KOLLEGERNES FORHOLD
ER EN KERNEOPGAVE
Rådighedsordning og regulativer er begreber, som alle præster kender. De to ordninger er centrale i mange præsters arbejdsliv. De hører da også til nogle af tillidsrepræsentantens kerneopgaver. Hvordan griber man som tillidsrepræsentant det an? Og hvordan er det lige med funktionspræsterne? De har ofte meget anderledes arbejdsvilkår end sognepræsterne, som har sognet som geografisk ramme for arbejdet. Tillidsrepræsentanten er også deres tillidsrepræsentant. Signe Ettrup taler med Anders Aastrup, der er tillidsrepræsentant i Hjallese Provsti på Fyn
Den forrige tillidsrepræsentant i provstiet opfordrede mig til at stille op, da hun syntes, tiden var kommet til, at en anden skulle tage over. Opfordringen gav stof til eftertanke, og jeg besluttede mig for at stille op«, fortæller Anders Aastrup (der rykker til Svenborg pr. 1. maj), tillidsrepræsentant i Hjallese Provsti på Fyn. »Det gav god mening. Jeg har været præst i flere sogne
» Regulativer er en arbejdsbeskrivelse for præster, der er kvoterede eller fuldtidsansat med kvoter i flere sogne eller en funktion. Den slags sammensatte embeder kan i sig selv være en udfordring
i provstiet og har derfor godt kendskab til området. Så har jeg været præst i provstiudvalget, og jeg trives med forskellige kasketter«. Det er 6 år siden, og det har han ikke fortrudt. Man får mere indsigt og viden, når man bliver tillidsrepræsentant. Anders Aastrup sæt-
ter især pris på netværket med tillidsrepræsentanterne – ikke alene på Fyn, men også i resten af landet. »Som tillidsrepræsentant møder jeg mange mennesker. Det lærer man altid af. Så er der Præsteforeningens møder og kurser, som jeg er glad for at deltage i. Man bliver opdateret og får indsigt i ansættelsesforhold, men også viden om folkekirkens motor. Det er kompetencegivende at være tillidsrepræsentant«, konstaterer han.
At
dele sol og vind lige
Regulativer hører til de helt centrale opgaver for tillidsrepræsentanterne. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanten inddrages i den proces. Det giver kollegaen mulighed for at vende indholdet og arbejdet i sognet med en, der er på præstens side, og som har indsigt i reglerne og praksis. Det er en oplagt anledning til at få belyst, hvad der har betydning for udformningen af regulativet.
Regulativet er en arbejdsbeskrivelse for præster, der er kvoterede eller fuldtidsansat med kvoter i flere sogne eller en funktion. Den slags sammensatte embeder kan i sig selv
»Nogle funktionspræster kan have helt andre arbejdsforhold end sognepræsterne. De har også indimellem nogle helt andre tidsrum at arbejde i – med skæve arbejdstider og forventninger«. (Natkirken, foto: Københavns Stift)
være en udfordring. Navnlig derfor er det så vigtigt, at regulativet fungerer for den enkelte præst, vurderer Anders.
Som tillidsrepræsentant er hans tilgang til regulativarbejdet, at han taler med den eller de præster, der skal have et regulativ. Han får overblik over, hvor der kan være knaster, og hvad der kan være en rimelig fordeling af opgaverne. »Det er med regulativer som med så meget andet, at det der bliver til på baggrund af en forhandling. Jeg bestræber mig på at få delt sol og vind lige i den proces«. Han lægger også vægt på, at der i regulativet altid er en bestemmelse om, at det kan evalueres og genforhandles efter et år. Det er vigtigt, at man prøver et regulativ af i en periode. Så har man en god baggrund for at vurdere og evaluere regulativet. Fungerer det ikke efter hensigten, kan vi tage op, om det skal justeres. Regulativer er også noget, som kredsen af tillidsrepræsentanter løbende drøfter og udveksler erfaringer om – gode som dårlige – så de hele tiden har øje for muligheder og løsninger.
Tillidsrepræsentant for funktionspræster
Funktionspræsterne er en gruppe af kolleger, som kræver særlig opmærksomhed i forhold til deres ansættelsesmæssige forhold, kon-
staterer Anders. Nogle funktionspræster kan have helt andre arbejdsforhold end sognepræsterne. De har også indimellem nogle helt andre tidsrum at arbejde i – med skæve arbejdstider og forventninger. Funktionspræsterne har erfaring med særlige præsteopgaver. De kan i deres arbejde ofte bruge deres teologiske faglighed på andre måder end sognepræster.
» Er man tillidsrepræsentant i et provsti, hvor der er funktionspræster, anbefaler Anders, at man mødes med dem og sætter sig ind i de arbejdsforhold og rammer, de har
De er, set på landsplan, en stor og broget gruppe af præster, som kan være ansat på institutioner, men også i provstiet eller stiftet med forskellige opgaver – som pilgrimspræster, natkirkepræster eller ungdomspræster for at nævne nogle af de mange forskellige funktionspræster. I Andersʹ provsti er der en beredskabspræst, værnspræster og hospitalspræster. Hospitalspræsterne har på et konvent fortalt om deres arbejde i forbindelse med, at de skulle på kursus, og kollegerne
skulle afløse dem. Det var værdifuldt for det kollegiale fællesskab at høre om det store arbejde, der udføres på sygehuset. At få indsigt i hospitalspræsternes arbejde giver kollegerne større forståelse for hinanden, konstaterer Anders.
Er man tillidsrepræsentant i et provsti, hvor der er funktionspræster, anbefaler Anders, at man mødes med dem og sætter sig ind i de arbejdsforhold og rammer, de har.
Administrer med lempe
Rådighedsordningen er anden opgave, som provsten i henhold til cirkulæret om en tillidsmandsordning for præster skal involvere tillidsrepræsentanten i. Det er også en af de opgaver, som Anders og provsten samarbejder om. »Vi forsøger at tage højde for kollegernes individuelle forhold i sognene, men det er en svær opgave«. Rådighedsordningen skal administreres med lempe, konstaterer Anders. Nogle præster er alene i et flersognspastorat, mens andre har flere kolleger i et sogn. Anderledes igen for funktionspræster, som måske har natkirkearbejde eller kald på sygehuset, men der kan også være mere personlige for -
hold som fx helbredsproblemer, eller at man er alene forældre med små børn. Alt sammen konkrete forhold, der i et eller andet omfang skal tages højde for, når rådighedsarbejdet fordeles.
» Jeg kontakter altid nye kolleger og opfordrer dem til at kontakte mig, hvis der er noget, de vil vende med mig
Biskoppen har meldt ud, at de første to måneder af vakancer skal dækkes over rådighedsordningen. Derefter ansættes en vikar, men sådan går det ikke altid. Så skal en kollega træde til, fortæller Anders. Den problemstilling, såvel som rådighedsordningen generelt, drøfter kredsen af tillidsrepræsentanter på Fyn løbende med hinanden og udveksler erfaringer om, hvordan den kan administreres hensigtsmæssigt. Erfaringer, som de også kanaliserer over i de løbende møder med biskoppen. Det er en givende mulighed at samle erfaringerne fra provstierne og tage dem op med biskoppen.
TR-arbejdet allround
En opgave, som Anders sætter særlig pris på, er kontakten med nye kolleger i provstiet. »Jeg kontakter altid nye kolleger og opfordrer dem til at kontakte mig, hvis der er noget, de vil vende med mig«. Det er typisk spørgsmål om boligen.
Fra Præsteforeningen får Anders hver måned ligesom alle andre tillidsrepræsentanter et nyhedsbrev og et Word-dokument, »Nyt fra din tillidsrepræsentant«, som kan videresendes til kollegerne. Det gør Anders, og han tilføjer indimellem nogle lokale informationer. Han er glad for den mulighed for at hejse flaget overfor kollegerne vedrørende tillidsrepræsentantopgaven og det faglige stof.
Anders Aastrup, TR på Fyn
EN KØN REDELIGHED
Hvordan kommer vi videre i en polariseret debat om køn? Hvad stiller vi op med spørgsmålet om Guds køn? Hvad består virkeligheden af? Er det det, vi kalder noget, der er virkeligt, eller ligger der noget bag begreberne, som er mere essentielt?
Debatten om køn er dukket op på en ny måde, nemlig i gudstjenesten. Naturligvis er ordet »far« eller »faderen« en menneskeliggørelse af Gud. For ligestillingens skyld, vil jeg tro, er der for nyligt præster, som er begyndt at kalde Gud for »hun«. Men virker dette som en udvidelse eller som en reduktion af vores syn på Gud?
Gud er i biblen skildret på mangfoldige måder som »både ild, en kilde med rindende vand, vind og en klippe«, hvilket professor Kirsten Nielsen citeres for i Kristelig Dagblad (12.09.2017). Den tyske teolog Karl Barth formulerede i 1930’erne, at Gud må være »det helt anderledes« i forhold til alle vores forsøg på at identificere Gud med menneskelige bestræbelser og kategorier, hvilket hans samtidige tyske teologer og politikere var optaget af. Skønt en præst kan føle sig lidt ubekvem ved at bruge ordet »faderen«, så er det ikke sikkert, at det hjælper for dem, der lytter, menigheden, at præsten bruger ord som »hun« og »moderen«. Det bedste ord i gudstjenesten er for mig at se ordet: »du«, som ikke definerer, men relaterer.
Dette fokus på identitetspolitik leder mig til et spørgsmål, jeg mener, vi gør klogt i at dykke ned i, når debatten om køn havner i afgrundsdyb strid. Spørgsmålet er, hvilken bro, vi kan finde, ad hvilken vi kan nærme os en forståel-
se af det, som ligger under striden. Er det ikke en form for redelighed? Køn redelighed. Hér kommer et bud.
Det er forskel på forskelle
Køn handler om forskelle. Men hvilke forskelle? Hvilken menneskelig virkelighed beskrives af disse forskelle, og hvilke værdier kan forskellene repræsentere? Spørger man filosofferne, vil de sige: Husk, der er forskel på forskelle. Der er forskelle, der ikke er afgørende. Men der kan også findes forskelle, der gør særlig forskel, forskelle, der er afgørende. Lad os se på debatten om køn.
Lad os sige, at A hævder: Forskellen på de to menneskelige biologiske køn er en afgørende forskel, som udtrykker noget væsentligt om menneskers livsgrundlag.
» Skønt en præst kan føle sig lidt ubekvem ved at bruge ordet ’faderen’, så er det ikke sikkert, at det hjælper for dem, der lytter, menigheden, at præsten bruger ord som ’hun’ og ’moderen’
Hertil svarer B: Denne forskel mellem de to biologiske køn er ikke den afgørende, selvom den handler om tilblivelsen af fremtidige menneskelige generationer. I stedet udtrykker alle de nye 65 »kønslige« forskelligheder afgørende forskelle i menneskelivet; for de handler om identitet og selvforståelse.
Nu blander C sig og tilføjer: Jeg tror, pointen er, at disse 65 forskelligheder netop
Af Kresten Thue Andersen sognepræst i Kragelund og
Funder
»En god ven af mig sagde engang: Individualismen er nok den største tryllekunst eller illusion, som vi stadigvæk har meget vanskeligt ved at trylle os ud af«
virkeligt. Tak for spørgsmålet: Hvad er for os mennesker det reelle, det virkelige?
Hvad er så virkeligt?
Er det virkelige netop i de givne, universelle begreber, som vi betragter som meningsfulde og derfor kan bruge om vores sociale og fysiske verden? Således ifølge begrebsrealismen, hvor det reelle findes i begreberne. Eller er det virkelige derimod snarere i vores fysiske og sociale verden, som vi så benævner med ord og navne? Navne, som vi beslutter os for, men som for den sags skyld godt kunne have heddet noget andet. Således ifølge nominalismen, hvor det reelle findes i det fysiske, materialiteten.
Vi kan nemt snuble over ordene begrebsrealisme og nominalisme, fordi vi ikke er bevidste om, hvordan vi bruger dem i vores verdensforståelse. Men de kan lede os på vej til en pointe i menneskelig erkendelse, nemlig det vilkår, at virkeligheden ikke fuldstændigt kan begribes.
ikke er udtryk for afgørende forskelle, fordi alle mennesker alligevel er rigtige mennesker, uanset hvilket køn de har eller identificerer sig med.
Hér har jeg vel at mærke ikke sat mig for at få de tre personer A, B og C til at blive enige om en fælles forståelse. Planen er at opfordre alle tre til at kaste et blik på spørgsmålet: Hvad er i grunden virkeligt? Eller mere præcist: Hvilken del af virkeligheden er for mig den afgørende?
Her kan vi få hjælp fra nogle gamle begreber om hvad vi betragter som virkeligt: begrebsrealisme og nominalisme. To paradigmer, der hver især udtrykker forholdet mellem sprog og verden. Spørgsmålet om, hvilken status universalierne, begreberne, har i menneskers forståelse, har optaget mange filosoffer siden Platon og er blevet kaldt »striden om universalierne«.
Henvisningen hertil kommer fra Helga Døssing Bendfeldt, der i Præsten (2025/4) kommenterer på debatten, om hvorvidt køn er tofoldigt eller mangfoldigt. Hun gør i et forståeligt sprog opmærksom på, at debatten har rødder i vores syn på, hvad vi anser for at være
» Køn handler om forskelle. Men hvilke forskelle? Hvilken menneskelig virkelighed beskrives af disse forskelle
Hvis jeg må have lov at udtrykke mig lidt gådefuldt, men alligevel enkelt: Virkeligheden må altid have noget mere at sige end begreberne. Begreberne er ikke slet og ret virkeligheden, men begreberne kan findes i virkeligheden. Det handler om forskellen på virkeligheden og begreberne. Virkeligheden må tilsige os en vis ydmyghed, når vi drister os til at bruge begreber til at beskrive den. Dermed, mener jeg, betyder begrebsrealisme ikke, at virkeligheden ikke skal identificeres med begreberne. Tilsvarende betyder nominalisme ikke, at virkeligheden skal identificeres med den fysiske verden.
Begribe verden
Verden er ikke slet og ret vores forståelse af den. Med vores erkendelse kontrollerer vi ikke verden, med deltager i verden. Vores erkendelse kan nærmere sammenlignes med en brugt frugtplukker, hvormed vi vil gribe om frugterne på kundskabens træ, som en filosof fyndigt
formulerede det. Tydeligst gjorde Immanuel Kant opmærksom på vores menneskelige vilkår, at vi nødvendigvis må forstå verden på vores måder, i vores kategorier. Men det betyder ikke, at kategorierne er verden. Problemet for os alle, også i debatten om køn, ligger i vores menneskelige tilbøjelighed til at betragte vores sproglige kategorier som endegyldige.
Hvad der for mennesker er »køn«
Dette kan forhåbentlig hjælpe i retning af at besvare spørgsmålet, hvad der er virkeligt i forhold til begrebet køn. Skønt ordet køn oprindeligt er et biologisk begreb, bliver det i dag brugt på mange andre måder. Når begrebet således er blevet ladet med flere og flere betydninger, er der så er risiko for, at det bliver ubrugeligt? Eller giver ordet stadig mening, når man skelner mellem dets forskellige betydninger?
Nogle vil hævde, at det er nemmere på engelsk, hvor man skelner mellem det biologiske begreb sex og det kulturelle begreb gender. Men hjælper dette tilstrækkeligt?
Den største risiko, som mange kan føle i menneskelig kommunikation, er, tror jeg, når mennesker føler sig reduceret til bestemte kategorier. Det, tror jeg, er den største vanskelighed i kønsdebatten. Men vi skal huske at vælge: Er der chance for, at vi forstår hinanden – eller er der risiko for, at vi ikke forstår hinanden?
Det væsentlige ved mennesker er ikke identitet
Hvis nogen spørger: Hvad er mennesket først og fremmest? så kan vi give mange forskellige gode svar, der fortæller om menneskers egenart i forhold til andre levende skabninger. Men når nogen spørger: Hvad er menneskets køn? så kan vi svare, at mennesket er et biologisk væsen, et seksuelt væsen, et erotisk væsen, et historisk væsen, et socialt, tillidsfuldt væsen, et stilbevidst væsen og et psykisk væsen. Alt sammen noget specielt, som vi kan identificere os med. Alt dette kan vi føle som væsentligt ved os som enkeltmennesker. Men vi risikerer at give det alt for stort fokus, når vi tror, at det gør os væsensforskellige. Vi lader til at tro på, at disse forskelle udtrykker afgørende væsensforskelle mellem menneskeindivid
F og menneskeindivid M, for nu at bruge et par bogstaver.
Heri ligger for mig at se en stor del af problemet, nemlig at vi identificerer os alt for meget med stil, etnicitet, mode, arbejde, og ja, køn, eller hvad vi nu kan betragte som vores identitet. Naturligvis kan vi være unikke, specielle, særlige som mennesker, men det væsentlige ved os mennesker er ikke, hvad vi som enkelt mennesker identificerer os med. Det er med andre ord ikke forskelle, der bør gøre en afgørende forskel for os mennesker. Det er snarere udtryk for et stort fokus på identitet, som findes i vor tids individualisme, der er løbet løbsk.
Mennesket som fanget i en tryllekunst
En god ven af mig sagde engang: Individualismen er nok den største tryllekunst eller illusion, som vi stadigvæk har meget vanskeligt ved at trylle os ud af. Når tanken om, at man helst skal være sig selv, være individuel og forskellig på den helt rigtige måde og med den helt rigtige identitet, så er individualismen blevet radikal. Når et menneskes helt særlige identitet kommer til at fylde det meste i livet, så virker det som et virkelig godt illusionsnummer, for så synes mennesket selv at være forsvundet.
» Nogle vil hævde, at det er nemmere på engelsk, hvor man skelner mellem det biologiske begreb sex og det kulturelle begreb gender. Men hjælper dette tilstrækkeligt?
Jeg slutter – måske lidt frækt – med at sige, at mennesket er forsvundet. Men det, som er forsvundet, er for mig det mest væsentlige, nemlig mennesket som relationelt væsen: Mennesket som et væsen, der kan ræsonnere med andre og med sine omgivelser, som sociologen Hartmut Rosa beskriver det; eller mennesket spændt ud imellem nødvendighed og mulighed eller imellem tro og fortvivlelse, som Søren Kierkegaard beskriver det; eller mennesket i relationen du og jeg, som filosoffen Martin Buber beskriver det. »Du« er et nøgleord i den virkelighed, som jeg prøver at leve i.
ER KRISTENDOMMEN EN LØBENDE
KONSTRUKTIONSPROCES,
ELLER ER DER ET GRUNDMØNSTER, DER GIVER SIG SELV?
Henrik Højlund svarer Meghan Welsch Jakobsen i debatten om Guds (uforanderlige) væsen, bibelsynet og seksualiteten
Af Henrik Højlund, valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke
Meghan Welsch Jakobsen finder det tåkrummende (Præsten 2025/16-17), at vi er nogen, der forsøger at fastholde bibelfunderet kristendom. Hun forsøger ganske vist at give indtryk af, at hendes holdninger kan være lige så bibelfunderede som alle andres, med henvisning til et par yderst særegne tekstfortolkninger. Men alt i alt handler det for hende om, at ingen kan gøre krav på at besidde den rette bibelforståelse. Selv Jesus afviser det, får vi at vide. Og dermed handler det netop ikke om bibelfunderet kristendom, men om folkeligt funderet kristendom. En folkekirke »skal rumme folket« i al sin mangfoldighed. Kort og godt: Der skal være åbenhed for alle slags holdninger og livspraksisser i en folkekirke.
» Den ene part i diskussionen har det grundlæggende syn på kristendommen, at det er noget, vi løbende konstruerer
Og dermed mener Welsch Jakobsen også, at hun taler på vegne af »luthersk kristendom«. Luther ville krumme tæer, hvis han hørte det. Sandheden er nemlig, at hun taler på vegne af ren individualistisk kristendom. Kristendom baseret helt og holdent på hvert enkelt indi-
vids egen kristendomsforståelse. Helt i tråd med et ord, der hyppigt er blevet brugt i nyere tid om kristendom: »fortolkningsreligion«. Den ene efter den anden siger det nu: Kristendommen er en fortolkningsreligion.
Nu kan man jo dårlig blive uenige om, at kristendommen er en fortolkningsreligion i den forstand, at den skal fortolkes og oversættes til enhver ny tids sprog, kultur, samtid osv. I den forstand kan man godt kalde kristendommen en fortolkningsreligion. Man kan endda hævde, at det på en særlig måde ligger indbygget i kristendommen, fordi den i sin kernebegivenhed har alletiders største oversættelses-historie. Guds »oversættelse« af sig selv til menneskesprog, ja ikke bare sprog, men kød og blod. Jf. Joh 1: »den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, er blevet hans tolk«.
Grundmønstret: Gud blev menneske
Denne kernebegivenhed, at Gud gør sig begribelig for mennesker ved selv at blive menneske, har altid stået som grundmønsteret for kristendommens evne til at gøre sig forståelig i enhver tid og kultur.
Men problemet er, at dette grundmønster i nyere tid og teologi er blevet fordrejet, så det ikke længere bare handler om kristendommens evne til at oversætte sig selv, men om dens evne til at forvandle sig selv. Ja, ikke blot kristendommens evne til at forvandle sig selv, men Guds evne til at forvandle sig selv. Mønsteret tages endda til indtægt for, at det er en del af selve Guds væsen, at han forvandler sig selv.
Da han gennem Kristus blev menneske, gjorde han sig så at sige en ny erfaring. Han blev klogere.
Eller mere præcist: Vi bliver klogere. For Gud er dybest set en udvækst af vores klogskab. Han bliver stadig til i en vedvarende udvikling med historien og mennesket. Gud bliver dybest set en forlængelse af det menneskelige.
Alt i alt har vi ikke andet end vores fortolkende indsigter. Biblen selv er fortolkning, menneskets fortolkning af Gud. Den er ikke Guds ord til mennesket i nogen som helst absolut forstand. Jf. ægteparret Mogens og Lisbeth Müllers udsagn i et interview for nogle år siden i forbindelse med udgivelsen af deres bog »En bog om Bibelen«: »Fra nærmest at have været Guds ord, som talte direkte til mennesker til alle tider, er Bibelen blevet et stykke bevidsthedshistorie, der fortæller om, hvordan antikke mennesker dannede sig forestillinger om det guddommelige og forstod mennesketilværelsen«.
» Den anden part i diskussionen mener derimod, at kristendommens sandheder er givet os af noget uden for os selv
Med andre ord: Kirken kan ikke henholde sig til Biblens ord som et ord, der kommer til os mennesker udefra og sætter den afgørende bestemmelse om Gud. End ikke Kristus selv repræsenterer et absolut ord fra Gud uden for mennesket, for Kristus har vi jo kun på den menneskelige fortolknings præmisser.
Som biskop Marianne Gaarden sagde det i Kristeligt Dagblad, lige før hun blev valgt til biskop: »Kristendommen er en fortolkningsreligion, og det kristne budskab er givet os på fortolkningens vilkår«.
Konsekvensen bliver, at teologi bliver til antropologi. Gud i sig selv kan ingen vide noget om. Vi ved kun, hvad mennesker mener at vide om ham. Vi kender kun fortolkningerne.
Ingen fælles basis
Når Welsch Jakobsen derfor tåkrummes over muligheden af, at vi stadig er nogen, der kan mene, som vi mener om f.eks. vielse af homo-
Hvilket bibelsyn er det rigtige? Henrik Højlund skitserer en tilsyneladende uoverkommelig breche i kirkens bibelforståelse
seksuelle, så skyldes det formodentlig, at hun ikke har forstået, at vi simpelthen ikke længere taler ud fra en fælles basis i folkekirken.
Den ene part i diskussionen har det grundlæggende syn på kristendommen, at det er noget, vi løbende konstruerer. I en løbende dialog med os selv, hinanden, Bibelen og omverdenen konstruerer vi vedvarende kristendommen nedefra. Stikordet for denne gruppe kunne man kalde: »konstruktivister«. Den anden part i diskussionen mener derimod, at kristendommens sandheder er givet os af noget uden for os selv. Der kræves naturligvis et vedvarende oversættelsesarbejde i enhver ny tid og kultur, men det, der oversættes, er grundlæggende uforanderligt. Stikordet for denne gruppe kan derfor kaldes: »kommunikatorer«.
Det siger sig selv, at en debat hen over den kløft er noget nær umulig. »Konstruktivisterne« vil meget hurtigt opfatte »kommunikatorernes« udsagn som magtsprog – som et udtryk for eneretten til fortolkning. Eller som Welsch Jakobsen, der finder det tåkrummende, »når man helt uden øje for sine homoseksuelle kolleger fører en akademisk diskussion i vores fagblad om, hvorvidt homoseksualitet kan accepteres eller ej«.
Jeg kan forsikre om, at »kommunikatorerne« også bliver tåkrummende ved følelsen af ikke at blive hørt for det, de opfatter som saglig argumentation på basis af bibelfunderet kristen tænkning og praksis.
At komme hjem, når vi går ud
Anmeldt af Lars Lindgrav Sörensen, sognepræst i Tilst-Kasted Pastorat
Lysningen
Året med Gud i naturen
Thomas Frovin og Mia
Christina Broe Jakobsen
247 s. – 299,95 kr. – 2024
Udgivet af Areopagos i samarbejde med Forlaget Boedal
»VI KOMMER HJEM, når vi går ud«. Så enkelt kunne denne bogs pointe sammenfattes. Hvis du umiddelbart forstår dét, er denne bog perfekt for dig.
Bogen indføjer sig smukt i den strøm af litteratur, der gennem de efterhånden sidste mange år har beskrevet og forkyndt »helhedsteologien«, for nu at bruge et hjemmesyltet udtryk.
» Der er for hver måned refleksioner, digt, bøn, meditation og en oversigt over de glæder, man kan møde i naturen
Bogen er virkelig en fornøjelse at sidde med i hænderne. Den er ærmest en coffee-table-aspirant med lækre fotografier og akvareller.
Der er kælet for detaljen – også i grafikken – og sandelig om ikke korrekturlæserne har været fornemt på arbejde, så
jeg ikke har døjet med øget blodtryk over stavefejl.
Det er rammen, men hvad med indholdet?
Årets faste rytme
Indholdet er fremragende og inspirerende. Borgen har en fast rytme og bør læses over et år; men det kan af gode grunde ikke lade sig gøre inden for rammerne af en anmeldelse.
Indholdsopbygningen er enkel.
Hver måned er under kærlig behandling i forhold til de temaer, der kan knytte sig til årets gang i naturen. Der er for hver måned refleksioner, digt, bøn, meditation og en oversigt over de glæder, man kan møde i naturen. Dertil kommer hver gang et skønt afsnit med besøg af nogle af fortidens store stemmer, hvor en lille del af deres dybe tanker relevant destilleres ned i kapitlets helhed.
Det hele er simpelthen så skønsomt sat sammen, at der er masser af næring til den sultne sjæl; forfatterne opfordrer oven i købet læserne til at tage bogen med ud i naturen. Det er en lidt mærkelig opfordring, dels vil det være synd, hvis bogen udsættes for regn og fugt, og dels er det vel ikke helt meningen at læse i naturen, når naturen nu allerede er en bog, Gud skriver i? Jeg er godt klar over, at mange i forvejen ifører sig headset med lydbøger eller musik; og det må siges at udgøre et filter mellem den lyttende og den øvrige natur. Dog – ja, der er
en pointe, som jeg ser det: Omgivelserne smitter af på vores oplevelse. Det er ikke lige meget, om vi sidder i en lysning med stille susen, eller vi går gennem meterhøj sne; vores tanker påvirkes af det – også i virkningshistorien. Jeg læste en gang et par kapitler af Den afrikanske Farm, mens jeg i 80'erne løb mod sult i et band-aid arrangement i London sammen med 10.000 andre. Blixens kaffefarm er for mig den dag i dag et sted med Geldorf, Guiness og larm.
Thomas Frovin og Mia Christina Broe Jakobsen er erfarne naturiagttagere, og det gælder ikke mindst deres meditationer over vekselvirkningen mellem deres egen natur og Guds skabelse. De står hver for 6 måneder, og deres stemmer forener sig fint i koret af digte, bønner og så disse små indsigtsfulde præsentationer af (natur)mystikere som Frans af Assisi, Hildegard af Bingen, Thérèse af Lisieux, Birgitta af Vadstena, Johannes af Korset, Julian af Norwich m.fl.
Nærvær som den røde tråd
Den røde tråd i værket er nærvær, og nærvær er hele tiden en mulighed for mennesket takket være Guds gode skabelse og evige, opretholdende kærligheds ånd i universet. Bag om al støjen i verden, bag om al magtbegæret, kampen om pladserne ved bordet og angsten for at komme for sent til væksttoget, er der en stilhed, et rum for Gud, et krybberum for Gudsbarnets (igen)fødsel i det i moderniteten fortabte menneske.
» Det er ikke lige meget, om vi sidder i en lysning med stille susen, eller vi går gennem meterhøj sne, vores tanker påvirkes af det
Der er en fest, der foregår hele tiden; den kan mærkes i stilheden, når man ligger i bregnerne, omfavner træstammerne og ånder ånd.
Følg årets gang, lyder kaldet – de fire årstiders skiften som sindbilleder på indre tilstande; ja mere end det, for der er en verden til forskel på at synge om, at det er koldt derude (Ingemann), og at synge om, at det er hvidt herude (Blicher). Det er – året rundt – omfavnelsen af varmen, af kulden, af regnen, af Skaberen i det grønne, i det gule, i det spæde eller i det på opstandelsen ventende søde. Det er det cirkulære liv som det sunde liv.
Det er ikke underligt, at organisationen Areopagos (tidligere Den nordiske kristne Buddhistmission) har engageret sig i denne udgivelse. Dels er folkene bag organisationen nogle af de mest erfarne og vidende inden for religionsdialog og diapraksis gennem mere end 100 år, og dels har stifteren Karl Ludvig Reichelt selv i sine dagbøger fortalt om forskellige åndsoplevelser, han allerede som barn og ung havde i naturen i og omkring sin hjemby Arendal på Vestfold i det sydlige Norge.
Nu skal man ikke problematisere bare for at gøre det; men der er noget underbelyst i »helhedsteologien«, og sådan
Mia Christina Broe Jakobsen, den ene af bogens to forfattere
er det også i denne bog. Det skal forfatterne ikke klandres for, for det er ikke deres anliggende. Jeg tænker på Guds fjende. Der er ikke plads til den satan i det meste af den litteratur, jeg har været så heldig at støde på gennem mange år med hang til pilgrimsvandringer osv.
» Bag om al støjen i verden, bag om al magtbegæret, kampen om pladserne ved bordet og angsten for at komme for sent til væksttoget, er der en stilhed, et rum for Gud
Det er en udfordring, hvis man insisterer på et verdensbillede, hvor Guds fjende gøres usynlig, og hvor man som Adam med æblerne (filmen) ikke vil se ondskaben eller tale om ondskaben (som i Speak no evil – en anden film). Det kan ikke udelukkes, at Guds fjende – alligevel – er der midt i den gode skabelse, selvom naturen ikke er ond.
Helhedsteologien
Langsomt, men sikkert påvirkes de reformatoriske og anglikanske kirkers praksis fra mange sider af »helhedsteologien«. Alle hånde tiltag med retræter, vandringer, skovkirker og meget mere breder sig i Folkekirken, og det er af det gode, mener jeg. Ikke på godt og ondt. Kun på godt.
Slut er det med brandprædikenerne mod de katolske og ortodokses gerningsretfærdighed, deres kærlighed til jomfruen og himmeldronningen, deres relikvie-dyrkelse, deres hellige steder og deres nonne- og munkevæsen; for kunne det tænkes, at der også her er levende vand at hente? At der i vores fælles kristne historie er noget værdifuldt, som vi længes efter?
Den skarpe skelnen mellem mennesket og naturen (som om mennesket ikke er natur!) er i virkeligheden kun en parentes i menneskehedens historie, noget, vi havde brug for. Når vi er færdige med dét, vil vi atter omfavne træer, kysse brumbasser og fløjte med en stær; for vi kommer hjem, når vi går ud.
Eden
Af Hanne Jul Jakobsen, Møllevangskirken, Aarhus
JAuður Ava Ólafsdóttir
258 sider
Batzer og Co. (2023)
eg er på forhånd begejstret for Auður Ava Ólafsdóttirs forfatterskab. Hendes personportrætter er lige så stærke, som handlingen er lavmælt. Eden handler om en midaldrende lingvist, der lidt impulsivt køber et stykke jord. Hun mødes af skepsis og dommedagsprofetier. Ingen kan få noget til at gro i den jord, hun har købt, men hun planter trodsigt træer, kartofler og kål og formår at etablere en paradisisk have. Det bliver et håbefuldt billede på, hvad vi kan stille op med vores bekymringer: Vi kan plante træer i vores have. Hun planter også som underviser i en sprogklasse sproget (og håbet) for flygtninge. Helt fantastisk er bogens inddeling med overskrifter som: »Når jeg dør, bedes du venligst efterlade altandøren åben«, »Det refleksive verbum forregner sig« og »Jeg er ikke rigtig sikker på, hvilken kurs jeg skal vælge herfra, eller om det lykkes mig at frelse verden«. Det er sprogligt overskud og insisteren på, at sprog skaber virkelighed.
Eden
SKAL FÅRENE VOGTES ELLER ØDELÆGGES?
Af Søren Holst
ph.d., forfatter til bøger om 1. Mosebog (Bibelselskabet) og Jobs Bog (Eksistensen) »
Kan I ikke bare skrive det, der står?!« sagde en venlig mand til et møde om bibeloversættelse. Og dét er selvfølgelig idealet for enhver ordentlig oversætter.
Men som bekendt kan det ofte diskuteres, hvad der faktisk står. »Tekstkritik« hedder det – og det handler ikke om at kritisere teksten, men om at skelne og vurdere tekstvidnesbyrd. Nogle af de skarpeste eksperter på feltet findes blandt folk, der er alt andet end kritiske over for Bibelens indhold.
Ifølge DO92 vil Herren som den gode hyrde tage sig af både de vildfarne, bortkomne, kvæstede og syge får – og tillige passe godt på de fede og stærke (Ezekiel 34,16). Alt andet ville da også være dårlig fåreavl. I 1871-Bibelen stod der imidlertid »men det fede og det stærke vil jeg ødelægge«! Og både Jehovas Vidner og Bibelen på Hverdagsdansk læser den
hebraiske tekst tilsvarende. I så fald følger tekstens domsaspekt altså med helt ind i fårefolden.
Forklaringen er, at man efter 1871 har skelet til Septuaginta: På græsk står der »vogte«, på hebraisk »ødelægge«.
Har Septuaginta-oversætteren så bare skrevet det, han godt kunne tænke sig, at der stod? Nej, han har temmelig sikkert ment, at der faktisk stod »vogte«. Verbets rod er enten shamád (ødelægge) eller shamár (vogte/bevare), og forskellen er altså bogstaverne D og R. De fleste har nok i koldsvedende erindring fra hebraisktimerne, hvor meget ד og ר ligner hinanden. Hvis Septuaginta-oversætteren læste rigtigt, så har senere jødiske skrivere blot kopieret et enkelt bogstav forkert, og så bør vi skrive »passe på« e.l. Hvis han læste forkert, bør vi skrive »ødelægge«.
I dén forstand er oversætteren altså nødt til selv at bestemme, hvad der står! Og man træffer også et valg, når man vælger at fastholde den hebraiske tekst. Men kriteriet skal naturligvis ikke være, hvad man selv godt kunne tænke sig.
Bibel på vej: Skal fårene vogtes eller ødelægges? Eller er det teksten, der er gået i stykker?
4. søndag efter påske
Johannes 16,5-15 / Talsmandens gerning
Else Kragelund Holt, lektor (og hjælpepræst) emer., Aarhus
» Johannesevangeliet blev forkyndt ind i en usikker verden, hvor disciplene og de første kristne allerede mødte modstand
SALMER
289 Nu bede vi den Helligånd 804 Det sused af vinger i luften i nat 582 At tro er at komme
294 Talsmand, som på jorderige (Nadver: 283 Fra Himlen kom den Helligånd)
309 Bøj, o Helligånd, os alle
Jeg tror, at kernebegrebet i søndagens tekster er hele sandheden . Når Talsmanden, sandhedens ånd, kommer, skal han vejlede os i hele sandheden, for han skal formidle alt det guddommelige, som han hører – hele sandheden – til os.
Hos Ezekiel hedder det, at Gud skal fjerne det ufuldkomne hjerte, stenhjertet, hos menneskene og erstatte det med et hjerte af kød, altså et bevægeligt, levende hjerte. Og i Jakobsbrevet hedder det så, at som lysets børn skal vi tage imod det guddommelige ord, som er indplantet af Gud i os, ordet om kærligheden til næsten.
Alt sammen skal det ske, for at den guddommelige sandhed, sandheden om, hvem Gud er, skal være til stede hos menneskene. Hvad den sandhed rummer, udpensles ikke i teksten – og dog: Læser vi videre i Joh 16-17, står det klart, at det er Guds herlighed, Guds hellighed, der er omdrejningspunktet. Faderen vil herliggøre / har herliggjort Sønnen, så Sønnen kan give denne herlighed videre til menneskene, så de kan blive herliggjorte, dvs. helliggjorte, og leve i Guds kærlighed:
Jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem (Joh 17,26)
Der er ligesom en begrebsmæssig udviklingslinje, der går fra Gud til mennesker: herlighed → hellighed → kærlighed. Denne udvikling forudsætter, at Guds sandhed, sandheden om Guds herlighed, dvs. guddommelighed, er formidlet fra Gud til mennesker, først gennem Kristus, så gennem den Talsmand, som han må sende til dem for at sikre, at sandheden udbredes til hele verden, ikke kun til disciplene, og gennem disciplenes mission (se Joh 17,20).
Kernebegrebet i søndagens tekster er »hele sandheden«, skriver Else Kragelund Holt (Eric Gill (1882-1940): Ascension, træsnit, 1918)
At rykke op og rive ned, at bygge og plante
Situationen hos Ezekiels tilhørere er som bekendt, at de er i udlændighed. Grundstemningen er, at det er de kommet pga. deres egen religiøse vildfarelse, og at det eneste, der kan rense dem fra denne vildfarelse, er Guds egen indgriben. Nu vil Gud gribe ind og genopbygge sit land og sit folk. Ikke for folkets skyld, men for at kunne demonstrere sin store magt og gøre sit navn helligt blandt de fremmede (se Ez 36,22-23). Den Gud, der kan tage sig sådan af sit urene folk, har demonstreret at være den største af alle guder. Hos profeten Jeremias udtrykkes det samme et par steder. Det ene er det berømte sted om, at Gud vil lægge en ny pagt, som ikke kan brydes, i deres hjerter (Jer 31,31-34). Det andet, som står lige forud herfor, næsten forudsiger sammenhængen mellem GT og NT i vores tekster i dag:
Der skal komme dage, siger Herren, da jeg tilsår Israel og Juda med mennesker og dyr. Ligesom jeg vågede over, at de blev rykket op med rode og revet ned, jævnet med jorden og ødelagt og led ondt,
således vil jeg våge over, at de bliver bygget op og plantet, siger Herren. (Jer 31,27-28)
Når vi i dag læser Ezekiels løfte om et hjerte af kød, læser vi ham ofte psykologisk: Nu fjerner Gud et hårdt og følelsesløst hjerte i mennesket og indopererer et følsomt, religiøst hjerte. Den oprindelige mening har snarere været: Nu fjerner Gud det kollektive forurenede hjerte fra alle israelitterne, så de ikke længere skal være påvirkede af møgguderne (ja, det står der jo faktisk i Ez 6), men skal være kultisk rene og kunne være Guds genopbyggede folk. Det understreges i Ez
36,28 med pagtsformlen: I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.
Men skal vi læse om sten- og kødhjerter i kirken, er det ikke nok at tale om det enten moderne-psykologisk eller historisk-nationalt. Jeg tror, det er nødvendigt at høre noget mere med. For det første, at hjertet i GT altså ikke bare er følelsernes sted, men også udgangspunkt for den forstandige handling. Men for det andet også, at stenhjertet i en kristelig sammenhæng er det, der er lukket for Guds krav om lydighed mod buddene – og det vil i vores sammenhæng ikke sige de 10 eller 613 pagtsbud, men buddet om opmærksomheden på næsten, sådan som Jakobsbrevet også understreger det.
Billedet i Ezekiel er dramatisk. Mennesket er så forurenet, at kun Gud kan rense det nok. Hos Jakob er denne renselse allerede sket, i og med at »alle gode og fuldkomne gaver kommer fra Himlen, fra solens og månens og stjernernes far«.(Jak 1,17, Bibelen 2020). Gud er det uforanderlige lys’ far; »hans lys formørkes aldrig. Han besluttede sig for at give os nyt liv ved at fortælle os om sandheden«, som v. 18 oversættes i Bibelen 2020. Nu kan de, ved at tage »stilfærdigt« (v. 21) imod det guddommelige ord, som er plantet i dem, blive rensede og handle, som det er Guds mening.
»… vogt de små for falk og høg«
Kan det så mon blive sådan? Johannesevangeliet blev forkyndt ind i en usikker verden, hvor disciplene og de første kristne allerede mødte modstand. Verden var imod dem, ligesom den havde været imod Jesus før dem. Hvor ville det være dejligt, om Jesus havde været der til at hjælpe dem. Men det var han ikke, og det er han ikke. Han er herliggjort, for at de skal kunne helliggøre hans navn og hans rygte, og verden kan blive gennemsyret af sandheden om Gud, nemlig at Gud er den allestedsnærværende kærlighed.
Denne kærlighed viser sig i den guddommelige kærlighed, at selvom men-
neskene ikke tror på Jesus som Kristus, så går han alligevel til sin far for at bede om den guddommelige, kærlige retfærdighed, så at ikke menneskene, men verdens fyrste, døden, ondskaben, Djævelen bliver dømt.
At det forholder sig sådan, kan være svært at se – men den opstandne, herliggjorte, sender Talmanden for at holde modet oppe hos os, for at lede os gennem en verden, der truer fra alle sider. Ikke alene med kristenforfølgelser, men med mismod og deraf følgende mangel på handlekraft, udsyn, blik for medmennesker, at vi m.a.o. bliver »indkrogede i os selv«.
» Der er ligesom en begrebsmæssig udviklingslinje, der går fra Gud til mennesker: herlighed → hellighed → kærlighed
På den måde er det alligevel ikke så naivt at se Jesus som forbillede, som man måske skulle tro. Det er naturligvis ikke nok at gøre det, for så ender man med at tro mere på sig selv og sin egen tro end på sandhedens Gud. Men hvis man et øjeblik ser op fra sin egen bekymrings centrum ved navlen, hører man måske alligevel det kald til medmenneskelighed, som udgår fra Jesus’ forkyndelse, og som formidles til os gennem Talsmanden.
Et herligt ord, Talsmand: den, der forklarer alt. Den guddommelige livskraft, der hjælper os med at forstå, hvad Gud vil og gør for os, hjælpe os med at elske, med at tro og handle, selvom vi bare er ganske små. Hjælpe os med at tro på, at det faktisk kan lade sig gøre, og med at glæde os midt i kaos.
Fjerde søndag efter påske peger både tilbage på kaos og fortvivlelse ved påsketide og frem mod pinsens skabelseslys. Det er ikke for tidligt at synge Helligåndssalmer.
Er Donald Trump en »Wundermann
Gottes«?
En luthersk-politisk diagnose
Af Svend Andersen, 1989-2019 professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet
»Trump opfører sig og driver politik som en fortidig monark! Men han respekterer ikke den lutherske skelnen mellem den politiske ordning og den politiske hersker. I samme måned postede han sentensen ’den, der redder sit land, overtræder ikke nogen lov’ –en henvisning til selveste Napoleon«. Sven Andersen gennemlyser den forandrede verdensorden med et luthersk parameter som vejledning. Og det kommer der bl.a. nogle skarpe iagttagelser til den lutherske prædikant ud af
Efter Donald Trumps magtovertagelse er verden som bekendt blevet en anden. På mindre end 100 dage lykkedes det ham at kuldkaste den verdensorden, som har hersket siden afslutningen af 2. Verdenskrig: det internationale samarbejde byggende på international ret, frihandel osv. Som vi har hørt dagligt i medierne, har de tektoniske plader under de internationale relationer forskubbet sig grundlæggende. Kort sagt: kaos er indtrådt i verdenspolitikken. Det
er slemt nok at kapere. Men som kirkefolk og teologer bør vi endvidere erkende, at den nye verdens(u)orden tvinger os til at betragte forholdet mellem kristendom og politik på en helt ny måde. Indsættelsen af Trump fremkaldte faktisk teologiske og kirkelige reaktioner herhjemme. Nærmere bestemt var det den prædiken, biskop Mariann E. Budde holdt i Washingtons katedral til National Prayer Day den 21. januar. I Kristeligt Dagblad skrev teologen Rasmus Dreyer den 29.1., at hendes prædiken næppe kunne tillades i en dansk folkekirkelig sammenhæng. Faktisk strider den mod Danske Lov fra 1683, som forbyder at »udskamme« bestemte folk personligt.
Den 6.2. skrev sognepræst Katrine Winkel Holm i samme avis, at biskop Budde udtalte en »politisk appel om at ændre politik«. Og hun mente, at buddet om at elske sin næste udelukkende er personligt og individuelt og ikke kan »overføres til en almen politik uden at miste sin brod og sit radikale krav«.
Det er påfaldende, at to så veluddannede personer kan fejl-læse en prædiken i den grad.
Biskop Budde hverken »udskammede« eller udtalte en »politisk appel«. Faktisk sagde hun: »In the name of our God, I ask you to have mercy upon the people in
Trump og præsidentens kontor i centrum for bøn i anledningen af påsken. Trump er omgivet af sine nærmeste rådgivere, der ligeledes deltager i bøn og med håndspålæggelse
our country who are scared now«. Hun appellerede til den nye præsident om at vise nåde mod nogle af de mennesker, der ville blive berørt af hans politik. Det
» Hun appellerede til den nye præsident om at vise nåde mod nogle af de mennesker, der ville blive berørt af hans politik. Det er da noget ganske andet end at udskamme
er da noget ganske andet end at udskamme eller udtale en politisk appel. Teologer burde have styr på, hvilke talehandlinger, der udføres i en prædiken.1
Ud fra danske forudsætninger
Men bortset fra disse elementære fejllæsninger går de to kritikere galt i byen, fordi de bedømmer biskoppens tale ud fra danske forudsætninger. Medens USA har stat og kirke adskilt og rummer en mangfoldighed af trossamfund, er Danmark et nogenlunde homogent velfærdssamfund
med én folkekirke, der bygger på luthersk kristendom. Men bortset fra den forskel bør netop den forvandlede verdenssituation motivere os til at besinde os på, hvordan forholdet mellem kristendom og politik ser ud, luthersk forstået. Ifølge Grundloven er den danske folkekirke som bekendt »den evangelisk-lutherske kirke«.2
Hvad evangelisk-luthersk kristendom er, er som ligeledes bekendt formuleret i den augsburgske bekendelse, Confessio Augustana (CA). Og CA udtaler sig faktisk om politik, idet den siger, at »al regering og alle love er gode ordninger, der er skabt og indsat af Gud« – og at kristne kan udøve alle de funktioner, der hører regering eller øvrighed til (Art. 16).
Det er selvfølgelig Martin Luthers tankegang, der ligger bag, og den bliver vi nødt til at kigge nærmere på. Luther mener altså, at selve den politiske orden – legitim magtudøvelse og håndhævelse af retten – er en del af det menneskeliv, Gud har skabt. Den politiske orden,
øvrigheden, er en verdslig størrelse til forskel fra den kristne forkyndelse og gudstjenesten, som er åndelig. Denne forskel mellem de to regimenter betyder, at kirken som åndelig institution ikke må tiltage sig verdslig magt – og at den politiske øvrighed ikke må blande sig i tros-spørgsmål. I Danmark hævder mange, at sondringen er ensbetydende med en skarp modsætning mellem kristendom og politik. Men det er ikke Luthers mening. Kristendommen består nemlig ikke kun af tro på evangeliet, men også på den deraf følgende næstekærlighed. Og Luther regner udtrykkeligt med, at en magthaver kan være kristen – og at en sådan vil regere på grundlag af næstekærlighed, dvs. til sine undersåtters bedste. Katrine Winkel Holm har altså ikke ret i, at buddet om næstekærlighed udelukkende er personligt – i hvert fald ikke, hvis hun vil argumentere luthersk.3
På Luthers tid var styreformen jo normalt monarkisk. Selv levede han under to herskere: Sachsens hertug og det såkaldte tysk-romerske riges kejser. For Luther er det imidlertid ikke hertugen, kongen eller kejseren som person, der er indsat af Gud, men derimod selve den politiske ordning. Politisk magt er nødvendig både for at holde ondskab nede og for at lade mennesker trives. En politisk hersker er ansvarlig for at bruge sin magt i overensstemmelse med den ordning, Gud har indrettet. Og her skorter det gevaldigt efter Luthers mening. De fleste magthavere er egoistiske tyranner, der kun bruger deres magt til egen fordel. Enkelte herskere er forstandige og behandler folk, som de selv ønsker at blive behandlet. Også uden for kristenheden kan man på den måde regere efter den naturlige lov. Endelig kan en hersker i ganske enkelte tilfælde være kristen, som vi har set. I vores lutherske kristendom findes der altså en bestemt forståelse af det politiske. Det er som ordning givet af Gud, og en magthaver skal bedømmes på, om han udøver sit embedes magt efter ordningens mening.
Mellemregningerne mellem det lutherske og det politiske
Når vi i vore dage driver luthersk politisk teologi, har vi normalt været nødt til at foretage en række mellemregninger. Vi kan ikke uden videre overføre Luthers tanker til vores tid. Han forudsatte som sagt en monarkisk styreform, medens vi lever i et demokrati, hvor det ikke er kongen, der har magten, men en forsamling af folkevalgte, som lovgiver og lader forvalte på grundlag af bestemte politiske partier. Demokrati forudsætter en offentlig samtale med en kritik, der ikke primært gælder personer, men politiske grundholdninger og konkrete politiske tiltag.4
» Den politiske orden, øvrigheden, er en verdslig størrelse, til forskel fra den kristne forkyndelse og gudstjenesten, som er åndelig
Sådan har situationen været i Vesten i årtier, men den har ændret sig med Donald Trump. Ikke tilfældigt offentliggjorde Det Hvide Hus den 19.2. på platformen X et fiktivt forsidebillede af Trump med kongekrone og med teksten »Long Live the King«. Trump opfører sig og driver politik som en fortidig monark! Men han respekterer ikke den lutherske skelnen mellem den politiske ordning og den politiske hersker. I samme måned postede han sentensen »den, der redder sit land, overtræder ikke nogen lov« – en henvisning til selveste Napoleon, der altså siges at have sat sig selv over loven. Og Trump har ikke bare kejser-status – han er udvalgt af Gud selv. I sin indsættelsestale kommenterede han det fejlslagne attentat på ham med ordene: »I was saved by God to make America great again«. Donald Trump er udvalgt af Gud som personlig magthaver til at gøre Amerika stort igen!
Også den selvopfattelse kan Luthers teologisk-politiske overvejelser kaste lys over. For med den proklamation placerer Trump sig i en helt særlig kategori inden for Luthers hersker-typologi.
»Med den selvforståelse og magtudøvelse, Donald Trump lægger for dagen, gør han så at sige sig selv til en renæssancefyrste (billedet). Og ved at fremstille sig selv som Guds udvalgte inviterer han til en teologisk analyse«
Trumps selvforståelse som rænnæsancefyrste
De har en selvstændig fornuft og ansvarlighed, og deres gode regimente lykkes kun, hvis de er sig bevidst, at det ikke er deres egen fortjeneste, men en guddommelig gave. Glemmer de det, gør de sig skyldige i alle herskeres store fristelse: formastelighed (»Vermessenheit«), troen på at deres gode styre helt igennem er deres egen bedrift. Hvis det sker, trækker Gud sin hjælp tilbage, og katastrofen indfinder sig. De store herskere bliver en Guds plage.
I ganske særlige tilfælde optræder der nemlig ifølge Luther herskere, der synes at have unikke medfødte evner til at få »landet til at grønnes og blomstre med fred, ordentlighed og tryghed«.5 De er Guds undere, »Gottes Wundermänner«,
» Kristendommen består nemlig ikke kun af tro på evangeliet, men også på den deraf følgende næstekærlighed. Og Luther regner udtrykkeligt med, at en magthaver kan være kristen – og at en sådan vil regere på grundlag af næstekærlighed
for de får deres lederevner direkte fra Gud. Som eksempel nævner Luther den bibelske kong David, men også hedenske herskere som Alexander den Store og Hannibal. Selv om det dybest set er Gud, der regerer gennem dem, er disse underfulde herskere ikke automatpiloter.
Man kan finde det komisk at trække Luthers gamle tanker om det politiske frem, men med den selvforståelse og magtudøvelse, Donald Trump lægger for dagen, gør han så at sige sig selv til en renæssancefyrste. Og ved at fremstille sig selv som Guds udvalgte, inviterer han til en teologisk analyse, der kan lære ganske meget af Luther. Man kan naturligvis diskutere, om Trump selv tror på, at han er Guds udvalgte. Som seksualkrænker og notorisk løgner lever han jo ikke just op til det traditionelle billede af en sand kristen. Men uanset hvad bruger han denne religiøse forestilling i sin selviscenesættelse som den helt enestående leder, der kan føre USA ind i den gyldne tidsalder. Fra en kristen synsvinkel er det naturligvis blasfemi. Men det afgørende – og fatale – træk ved Trump er, at han netop ikke viser den selvkritiske indstilling, som kendetegner en virkelig »Wundermann«. Trump er ude af stand til at give andre end sig selv æren for det, han selv betragter som politisk succes.
Hans slogan »America first« er i virkeligheden et synonym for »Me, Donald Trump, first«. Det amerikanske samfund er for Trump, hvad vi i min ungdom kaldte en potensforlænger, et middel til at styrke sin egen selvhævdelse. Det politiske verdenssamfund, han er ved at ødelægge, bygger på frihandel og folkeret. Luthersk forstået lever det op til meningen med en politisk orden: gode menneskelige livsbetingelser. For Trump er den-
ne verdensorden nærmest en hindring for hans MAGA-politik.6
En luthersk teologisk analyse kan naturligvis ikke erstatte en alment politisk. Vi lever trods alt stadigvæk i en international orden, hvor institutioner som FN, Nato, Verdenshandelsorganisationen WTO osv. er i kraft. En statsleder, der sætter sig ud over denne orden med (trusler om) ubegrundede toldsatser, annektering af fremmed territorium, intimidering af pressen osv., skal naturligvis mødes med saglige argumenter – og kendsgerninger. Men Donald Trump er tydeligvis ikke modtagelig for den slags argumenter, hvilket afføder udbredt magtesløshed og utryghed. Hans magtudøvelse udfolder sig i dimensioner, der kalder på en teologisk analyse. Kristendommens sprog kan sætte hans ageren i det rette, relativerende, lys. Som sagt er det ganske enkelt gudsbespotteligt at fremstille sig selv som en Guds udvalgte. Og teologisk skal en hersker altid bedømmes på, om han har den afgørende
selvkritik: bevidstheden om, at det i sidste ende ikke er op til ham selv, om hans styre lykkes.
» I ganske særlige tilfælde optræder der nemlig ifølge Luther herskere, der synes at have unikke medfødte evner til at få ’landet til at grønnes og blomstre med fred, ordentlighed og tryghed’
Det mest afgørende ved en luthersk analyse er måske, at den er trøsterig. En formastelig, selvovervurderende magthaver er nemlig dybest set en komisk figur. For Luther driver den slags herskere simpelthen et narrespil. En nar forsøger at fremtræde som noget, han ikke er. Og det betyder jo, at den magtfuldkomne herskers selvforståelse er urealistisk. Hvor destruktiv hans magtudøvelse end er – og den kan koste dyrt i menneskeliv og trivsel – er der dog grænser for den. Når alt kommer til alt, bæres menneskelivet og verden af en magt, der er livsbefor-
Bystyret i Philadelphia debatterer Det hvide hus’ billede af den amerikanske præsident som konge
drende, fordi den er skaberens magt. Troen på det indebærer en fortrøstning: end ikke Donald Trump kan lægge menneskelivet øde. Hans narrespil vil komme for en dag, og hans dage vil være talte.
» En luthersk teologisk analyse kan naturligvis ikke erstatte en alment politisk. Vi lever trods alt stadigvæk i en international orden, hvor institutioner som FN, Nato, Verdenshandelsorganisationen WTO osv. er i kraft
Som luthersk teolog og præst kan man derfor med god samvittighed træde i vor kirkefaders fodspor og tale Donald Trump imod som den opblæste nar, han er. Man behøver ikke at lede længe efter bibelsk begrundelse, for som Luther viser, er der nok af skriftsteder, der inspirerer til magthaver-kritik. Det er formentlig ikke nødvendigt at nævne, at denne ikke kun er et teoretisk teologisk anliggende, men i mindst ligeså høj grad et praktisk-teologisk.
Og ydermere kan den kristne vished om trumpismens naragtighed være et godt udgangspunkt for »normal« politisk analyse, kritik og handlen.
Noter
1. Biskop Mariann Edgar Buddes prædiken kan findes flere steder på nettet, fx her: https://eu.northjersey.com/story/opinion/2025/01/29/trump-bishop-budde-ser -
mon-transcript/78002821007/ (tilgået 8.4. 2025). Kristeligt Dagblad bragte den 4.4. 2025 et interview med biskop Budde ved Minna Skau. Her bruges ganske vist udtrykket »udskamme«, men vel at mærke om Trumps opfattelse af prædikenen.
2. Hvad der egentlig ligger i denne tilsyneladende enkle bestemmelse har jeg givet et bud på i mit bidrag »Grundlovens intention med folkekirken« i Marianne Christiansen og Lars Christian Kjærgaard (red.): Store Bededag. Teologiske og juridiske refleksioner over regeringens afskaffelse af Store Bededag den 6. marts 2023. Haderslev Stift 2024.
3. I skriftet Om verdslig øvrighed siger Luther: »En fyrste skal altså i sit hjerte afhænde sin magt og øvrighed og tage sine undersåtters nød på sig og handle, som om det var hans egen nød. For således har Kristus gjort mod os, og det er den kristelige kærligheds egentlige gerninger« (WA 11, 273). Citatet er taget fra Martin Luther: Om verdslig øvrighed. På dansk ved Svend Andersen. Aarhus 2006.
4. Et bud på, hvordan en nutidig luthersk opfattelse af det politiske kan se ud, har jeg givet i bogen Macht aus Liebe. Zur Rekonstruktion einer lutherischen politischen Theologie. Berlin, New York 2010. En kortere og enklere fremstilling kan findes i kapitel 7 i min bog Kristendom, Aarhus 2022.
5. Luther gør rede for denne opfattelse i sin udlægning af Ps 101, WA 51. Sidetallene i »Weimarer Ausgabe«, WA, anføres i de fleste andre Lutherudgaver og oversættelser.
6. Den tidligere tyske forbundskansler Angela Merkel giver i sine erindringer en rammende beskrivelse af Trumps verdenssyn. Efter et møde med ham i hans første præsidentperiode reflekterer hun: »For ham forholdt alle lande sig til hinanden i en konkurrence, hvor den enes succes var den andens fiasko. Han troede ikke, at alles velstand kunne øges gennem samarbejde«. (Angela Merkel: Freiheit, Köln 2024, s. 593f., min oversættelse).
Biskop Budde passerer forbi en stramt smilende præsident Trump efter en prædiken, der er blevet både hyldet og kritiseret, også i Danmark
Vidste du, at der på Præsteforeningens
hjemmeside under rådgivning er en tjekliste, hvor du kan få gode råd om løn og andre forhold, hvis du overvejer at søge nyt embede.
UGE TIL UGE
INTROKURSUS FOR NYANSATTE
Torsdag den 22. maj 2025
Taksigelseskirken, Jagtvej 165, 2100 København Ø
Program
Kl. 08.30-08.50: Kaffe, the og franskbrød.
kl. 08.50-09.00: Velkomst v/stiftskontorchef Annette Nordenbæk, Helsingør Stift.
Kl. 09.00-09.50: Fra Jellingestenen over reformationen til nutidens folkekirke v/sognepræst Annette Molin Brautsch, Flintholm Kirke.
Kl. 09.50-10.00: Pause.
Kl. 10.00-10.35: Folkekirkens opbygning og ’hvor kommer pengene fra?’ v/stiftskontorchef Annette Nordenbæk, Helsingør Stift.
Kl. 10.40-11.20: Folkekirkens opbygning og ’hvor kommer pengene fra?’ (fortsat) v/seniorrådgiver Klaus Kerrn-Jespersen, Københavns Stift.
Kl. 11.20-11.30: Pause.
Kl. 11.30-12.15: Folkekirken som vores fælles arbejdsplads v/chefkonsulent Jeanette Bjørnlund Nielsen, Københavns Stift.
Kl. 12.15-13.00: Frokost.
Kl. 13.00-14.00: Folkekirken som vores fælles arbejdsplads (fortsat) v/kommunikationskonsulent Kirsten Weiss Mose, Presse og Kommunikation i Københavns Stift.
kl. 14.00-14.15: Pause.
Kl. 14.15-15.00: Folkekirkens mange gudstjenester, bryllupper og begravelser v/sognepræst Rikke Juul, Rosenvængets Sogn.
Kl. 15.00-15.15: Pause.
Kl. 15.15-16.15: Sognet som en del af en sammenhæng v/provst Michael Krogstrup Nissen, Amagerbro Provsti. Kl. 16.15-16.45: Afslutning med evaluering og udlevering af deltagerbevis.
Den danske folkekirke er et særligt sted, der danner rammen om både kirkelige handlinger, kulturliv og frivilligt arbejde. Samtidig er folkekirken også en professionel arbejdsplads for tusindvis af ansatte indenfor mange faggrupper. Det er derfor kursets formål at give nyansatte en god og fælles forståelse for folkekirken som helhed.
Kurset er obligatorisk for alle, der efter den 1. maj 2024 er blevet ansat i deres første stilling i folkekirken med en ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer. Da kurset varer en hel arbejdsdag, kan det ikke kombineres med tjenester samme dag. Der vil under det sidste punkt på programmet være evaluering og efterfølgende udlevering af deltagerbevis.
Praktiske oplysninger
Tilmelding
Tilmelding skal ske via din arbejdsgiver senest tirsdag den 29. april 2025. Du vil ca. 14 dage før kurset modtage en bekræftelse på din deltagelse. Du er først optaget på kurset, når du har modtaget bekræftelsen.
Betaling
Deltagelse i kurset er gratis. Der er fuld forplejning hele dagen. Din løn og udgiften til transport betales af arbejdsgiveren.
Transport til kursusstedet og parkering
Kirken råder ikke over egne parkeringspladser, så hvis du kommer i bil, anbefaler vi, at du benytter dig af Fælledparkens parkering, som ligger i nærheden.
Der er flere offentlige transportmuligheder tæt på Taksigelseskirken. Vibenshus Runddels metrostation befinder sig kun 250 meter fra kirken.
Derudover stopper adskillige buslinjer ved Vibenshus Runddel, hvilket gør det nemt at komme til kirken med offentlig transport.
Afbud
Afbud bedes meddelt så tidligt som muligt, da der muligvis er oprettet en venteliste.
Afbud skal meddeles til din arbejdsgiver samt til Hanne Soelberg, Helsingør Stift, tlf. nr. 49 21 35 00 eller på kmhel@km.dk.
Deltagerbevis
Deltagerbevis vil blive udleveret samme dag efter evalueringen.
Kursussekretariat
Spørgsmål vedrørende kursets afholdelse kan rettes til Hanne Soelberg, Helsingør Stift, tlf. nr. 49 21 35 00 eller på kmhel@km.dk.
SEKRETARIAT
PERSONALIA
DØDSFALD
Christian Bernhard Langballe
pastor emer., tidl. sp. Tjele-Nørre Vinge og Viborg Domkirke. Født den 17. januar 1967, død den 19. april 2025.
Jens Kvist
pastor emer., tidl. præst for den danske menighed i Aabenraa. Født den 18.juni 1950, død den 5. april 2025.
UDNÆVNELSER
Carl Bjarkam
præst i Singapore er ansat som sp. i Bolbro og Hans Tausens Pastorat i Fyens Stift fra den 1. maj 2025.
Anders Finn Aastrup
sp. i Hjallese Pastorat er ansat som sp. i Vor Frue Pastorat i Fyens Stift fra den 1. maj 2025.
Steffen Vestergaard Andersen er ansat som sp. (oa) i Filips Pastorat i Københavns Stift fra den 1. maj 2025.
Maria Benedikte Fihl
er ansat som sp. (oa) tilknyttet Folkekirken for Internationales (FFI) i Københavns Stift fra den 1. maj 2025 i 4 år med mulighed for forlængelse.
LEGATER
HANS TAUSENS FOND
Ansøgningsfristen er fredag den 16. maj 2025 kl. 12.00.
NB: Ph.d.-studerende tages ikke i betragtning.
Regler for ansøgning
Hans Tausens Fond uddeler ultimo juli 2025 følgende legater:
¼ Til kandidatstuderende på teologi, der er i studiets sidste fase.
¼ Studie- og rejselegater til præster og til teologiske kandidater, der agter at søge præsteembede. Det forventes, at modtagerne søger at få formidlet deres indtryk af de kirkelige forhold på de steder, de har besøgt.
¼ Boglegater til præster og til teologiske kandidater, der agter at søge præsteembede.
Det skal fremgå af ansøgningerne både til bog- og rejselegater, om der er tale om et klart afgrænset teologisk studieformål. Ved ansøgning om boglegater skal der vedlægges en bogliste. Herunder kan der ydes støtte til præstehjem, der på grund af sygdom eller af andre grunde er kommet i vanskeligheder.
Studerende ansøger ved at udfylde Hans Tausens Fonds ansøgningsskema, der kan findes på følgende link: https://teol.ku.dk/om/fonde-og-legater/hanstausens-fond/ansoegningsskema23/
Studerende bedes vedlægge maks. 1 sides motiveret ansøgning samt evt. relevante bilag.
Præster og teologiske kandidater, der agter at søge præsteembede, skal ikke anvende ansøgningsskemaet. For disse ønskes en egentlig ansøgning, som minimum skal indeholde nedenstående oplysninger:
¼ Rejsebudget (ved ansøgning om rejselegat) eller bogliste med prisangivelser (ved ansøgning om boglegat).
¼ Kontaktoplysninger (adresse, e-mail og telefonnummer) og CPR-nummer.
¼ Kontonummer.
Tildeling af bog- og rejselegater forudsætter ikke økonomisk trang.
Ansøgningsfristen er fredag den 16. maj 2025 kl. 12.00.
Ansøgningen sendes som én samlet PDF-fil til Ditte Johanne Rieder pr. mail: djrk@teol.ku.dk
LEDIGE STILLINGER
Det fulde opslag på disse stillinger, kan ses på Jobportalen på www.praesteforening.dk
Sognepræst (kbf) i Glumsø-Bavelse-Næsby Pastorat
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Glumsø-Bavelse-Næsby Pastorat, Næstved Provsti i Roskilde Stift er ledig til besættelse den 1. juli. Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Stillingen er en fuldtidsstilling.
På Præsteforeningens jobportal, www.praesteforening.dk, kan du se meget mere og læse hele stillingsopslaget samt embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet.
Udløber den 19. maj 2025.
Sognepræst (kbf) i Korsløkke Pastorat
Stillingen som sognepræst i Korsløkke Pastorat, Sankt Knuds Provsti, i Fyens Stift er ledig til besættelse den 1. september 2025.
Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
På Præsteforeningens jobportal, www.praesteforening.dk, kan du se meget mere og læse hele stillingsopslaget samt embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet.
Udløber den 19. maj 2025.
Sognepræst (kbf) i Føns-Ørslev-Udby-Husby Pastorat
Stillingen som sognepræst i Føns-Ørslev-UdbyHusby Pastorat, Middelfart Provsti, i Fyens Stift er ledig til besættelse den 1. august 2025.
Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
På Præsteforeningens jobportal, www.praesteforening.dk, kan du se meget mere og læse hele stillingsopslaget samt embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet.
Udløber den 19. maj 2025.
LEDIGE STILLINGER
Det fulde opslag på disse stillinger, kan ses på Jobportalen på www.praesteforening.dk
Sognepræst (kbf) i Rørbæk-Grynderup-Stenild Pastorat
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Rørbæk-Grynderup-Stenild Pastorat i Aalborg Stift er ledig til besættelse.
Stillingen er en 100% stilling med 50% forpligtigelse som ansvarlig for kirke-skoleprojekter i Rebild Provsti. Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
På Præsteforeningens jobportal, www.praesteforening.dk, kan du se meget mere og læse hele stillingsopslaget samt embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet.
Udløber den 26. maj 2025.
Sognepræst (oa) i Tune Pastorat
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Tune Pastorat, Greve-Solrød Provsti er ledig til besættelse den 1. august 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal, www.praesteforening.dk, kan du se meget mere og læse hele stillingsopslaget samt embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet.
Udløber den 19. maj 2025.
Sognepræst (oa) i Nørremarks Pastorat
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Nørremarks Pastorat, Vejle Provsti i Haderslev Stift er ledig til besættelse den 1. juli 2025.
Ud over sognepræstestillingen i Nørremarks Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand på 10% til Bredballe Pastorat. Vedr. denne forpligtelse er der tilknyttet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.
På Præsteforeningens jobportal, www.praesteforening.dk, kan du se meget mere og læse hele stillingsopslaget samt embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet.
Udløber den 19. maj 2025.
LEDIGE STILLINGER
Det fulde opslag på disse stillinger, kan ses på Jobportalen på www.praesteforening.dk
Konstitueret sognepræst i Risskov Pastorat
Stillingen som sognepræst i Risskov Pastorat, Aarhus Nordre Provsti i Aarhus Stift skal besættes midlertidigt ved konstitution. Konstitutionen, der er begrundet i sognepræstens delvise frikøb, sker i perioden fra ansættelsestidspunktet og indtil frikøbet udløber.
På Præsteforeningens jobportal, www.praesteforening.dk, kan du læse hele stillingsopslaget.
Udløber den 19. maj 2025.
Sognepræst (kbf) i Kongeåpastoratet
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Kongeåpastoratet, Ribe Domprovsti i Ribe Stift er ledig til besættelse den 1. september 2025 eller snarest derefter.
På Præsteforeningens jobportal, www.praesteforening.dk, kan du læse hele stillingsopslaget.
Udløber den 19. maj 2025.
Beredskabspræst i Folkekirkes Katastrofeberedskab i Ribe Stift
En stilling som beredskabspræst i Ribes Stift er ledig til besættelse. Det er en forudsætning for ansættelse, at ansøgere er ansat som præst i stiftet.
På Præsteforeningens jobportal, www.praesteforening.dk, kan du læse hele stillingsopslaget.
Udløber den 19. maj 2025.
Præstekraver
Vaskes og pibes og Poignetter vaskes.
Anni Kant
Kronhjorten 129, 7500 Holstebro E-mail: repair@annikant.dk Mobil 2087 9525
Præstekraver
vaskes og pibes. Poignetter vaskes.
Else Markussen
Svanevej 4, 7600 Struer
Tlf. 2298 6246
Mail: elsemarkussen2607@gmail.com
Præstekraver m.m.
Jeg vasker, stryger og piber hvad til præstedragten hører – hurtigt og omhyggeligt.
Merete Christiansen
Høegsvej 32 i, Hammershøj, 8830 Tjele
Tlf. 30 29 90 54 eller meretethimes@webspeed.dk
Præstekraver
Vaskes og pibes. Poignetter vaskes.
Helle Carlsen
Nyrupvej 69, 4180 Sorø Tlf. 57 84 51 74, mobil 22 59 51 74
Mail: hcarlsen@hcarlsen.dk
Præstekraver
vaskes og pibes. Poignetter vaskes. I Esbjerg hentes og leveres kraverne.
Helle Munch
Nygårdsvej 91 st. tv., 6700 Esbjerg Tlf. 4275 2269, mail: Helle@hk-munch.dk
Vidste du, at »Præsten« er tilgængelig fredag morgen på foreningens hjemmeside?
Vil du være med til at støtte den grønne dagsorden og spare på papiret, så skriv til ddp@praesteforening.dk og afmeld den fysiske levering af bladet. I stedet kan du læse »Præsten« på din tablet, hvor og hvornår du vil. Du vil modtage en mail hver fredag med link til bladet.
PRÆDIKEN-ARRANGEMENTER i FUV
Dansk Homiletisk Netværk: Prædikenen som bro eller brud?
19. juni, 2025 i Odense Valgmenighedskirke
Vi lever i en splittet verden. Mangt og meget for tiden trækker i hver sin retning. Temperaturerne opad og tommelfingeren nedad. Magtfulde øjne kigger sig om efter landområder, mens folk flygter eller fordrives. Krigens sabler slibes, og hvordan er det lige, vi skærer den ift. kultur og køn?
Der er mange situationer, hvor vi møder det andet, det fremmede. Det gør vi også som prædikanter: Teksten er fra en anden tid, i et anderledes sprog. Menighedens mangfoldighed af ører. Gud som ”das ganz Andere”.
Og så er prædikenen alligevel også en del af noget andet. Den er ord, sprog, kommunikation som så meget andet. Den taler om noget, der angår os alle. Og evangeliets centrum er vel ikke bare Gud som ”das ganz Andere”, men snarere Gud, som i Kristus blev menneske som du og jeg?
På denne homiletiske netværksdag skal det handle om prædikenens forhold til alt det andet? Hvornår bygger prædikenen bro? Og hvornår betegner den et brud?
Valgmenighedspræst, dr.theol. Jesper Tang Nielsen: Prædiken og det andet i en anden tid.
Ph.d.-stipendiat, AU, Margrethe Birkler: Prædikens møder: den menneskelige, den-ikkemenneskelige og den guddommelige anden.
Sognepræst Merete Bøye: På dit ord. Lutherske prædikener – bro eller brud?
Skriv bedre prædikener. Med forfatter Josefine Klougart og forlagsdirektør Jakob Sandvad
Onsdag d. 8. oktober kl. 13-17, FUV Århus
Torsdag d. 9. oktober kl. 11-15, på Aalborg Stift (i samarbejde med stiftet)
Tirsdag d. 28. oktober kl. 13-17, FUV Løgumkloster
Torsdag d. 30. oktober kl. 11-15, på Fyns Stift (i samarbejde med stiftet)
Fredag d. 21. november kl. 10-14, FUV København
Kom til workshop med forfatter Josefine Klougart og forlagsdirektør Jakob Sandvad. Vi vil sammen læse et antal af deltagernes medbragte prædikener for herudfra at tale om, hvad en god prædiken er. Hvad gør teksten levende og vedkommende, hvornår går den i tomgang og hægter folk af?
Josefine Klougart har to nomineringer til Nordisk Råds Litteratur Pris bag sig. Hun har udgivet en række yderst velanmeldte romaner. Hun er berømmet for sit sanselige sprog og sin naturinddragelse.
Jakob Sandvad er mangeårig redaktør. Først på Gyldendal og nu som direktør på eget forlag Gladiator, hvor han også underviser på Gladiators redaktør og forfatterskole.
Kurset er for præster og tilmelding sker via FUVs kursusprogram. Der er plads til 15 kursusdeltagere på hver workshop. Man kan kun tilmelde sig én af kursusdagene og ved optag prioriteres geografisk nærhed til kursusstedet.
Tilmelding www.fkuv.dk – Her kan man også hente mere udførlige informationer om FUVs kurser. Eventuelle ændringer vil løbende blive lagt ud.
OM NATURVIDENSKAB OG KRISTENDOM
En sejlivet myte siger, at naturvidenskab og kristendom udelukker hinanden, og at man må vælge mellem de to forståelser af verden.
Atomfysiker og forfatter Jens Olaf
Pepke Pedersen er uenig og viser i Fra lys til liv, hvordan man meningsfuldt kan leve med begge forklaringsmodeller – og hvordan viden og tro i det hele taget beriger hinanden.
God som inspiration til samtalen med konfirmander eller til debatarrangement.
Fra lys til liv
- En atomfysiker om universets love og skabelsens mysterium af Jens Olaf Pepke Pedersen 135 sider | 199,95 kr. - BØGER OM DE STORE SPØRGSMÅL I LIVET
QR-koden
Køb bogen på eksistensen.dk
Præsteenkefonden
Fonden har til formål at yde økonomisk tilskud til boligudgifter for mindrebemidlede enker eller enkemænd efter præster i Den danske Folkekirke. Uddeling kan endvidere ske til mindrebemidlede børn (under 21 år under uddannelse) af ovennævnte præster afgået ved døden eller til præsters fraseparerede eller fraskilte ægtefæller.
Ved boligudgifter forstås modtagernes udgifter i bred forstand, uanset om der er tale om leje, andels eller ejerboliger.
Der kan ansøges direkte fra www.praesteforening.dk
Fonden kan kontaktes på tlf. 35 26 05 55 eller pr. mail legat@praesteforening.dk
Meddelelse om udlodning vil ske ultimo juni 2025. Ansøgningen skal være Præsteenkefonden i hænde senest tirsdag den 20. maj 2025 kl. 12.00.
KOLOFON
Den danske Præsteforening, Rosenvængets Alle 16, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 05 55. Tlf. tid 10.00-15.00. Mail: ddp@praesteforening.dk Formand: Sognepræst Pernille Vigsø Bagge, Sjægten 30, Vormstrup, 9670 Løgstør. Tlf. 23 35 20 44. Ansvarsh. red.: Pastor Jakob Brønnum, Rosenvængets Alle 16, 2100 København Ø. Tlf. 53 60 84 96 • Artikler, debatindlæg og arrangementsmeddelelser (uge til uge) e-mailes som vedhæftet fil til redaktøren: red@praesteforening.dk • Deadline: Fredag 2 uger før udgivelsen • NB: Anmelderbøger sendes til Præsteforeningens Blad, Strandbygaard, Trykkerivej 2, 6900 Skjern • Annonceindrykning: Direkte til Den danske Præsteforening • Du skal selv kontakte Præsteforeningen, når du flytter – vi får ikke besked fra postvæsenet eller folkeregisteret • Hjemmeside: www.praesteforening.dk • Tryk: Strandbygaard, 6900 Skjern. ISSN 2596-822X • Kontrolleret oplag: 3.035 eksemplarer i perioden 2. halvår 2023 – 1. halvår 2024. www.praesteforening.dk